Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0132 Bilag 1
Offentligt
1878970_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
April 2018
Rådshenstilling om adgang til social beskyttelse for
arbejdstagere og selvstændige
J.nr. 2018 - 2163
CAI
1. Resumé
Kommissionen har den 13. marts 2018 fremlagt forslag til en rådshenstilling om
adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige.
Henstillingen er ikke bindende for medlemsstaterne og har ikke lovgivningsmæssi-
ge eller økonomiske konsekvenser.
Det er helt afgørende for regeringen, at Kommissionens forslag ikke er bindende
for medlemsstaterne, og at forslaget ikke griber ind i medlemsstaternes ret til at
tilrettelægge nationale sociale beskyttelsessystemer.
Regeringen beskæftiger sig allerede med nye og atypiske ansættelsesformer på
fremtidens arbejdsmarked. Det sker bl.a. i regi af Disruptionrådet.
Samtidig har regeringen fået vedtaget en ændring af dagpengesystemet for selv-
stændige, der gør det muligt at kombinere lønmodtageraktiviteter og aktiviteter fra
selvstændig erhvervsvirksomhed for at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge
Regeringen noterer sig, at henstillingen vejleder medlemsstaterne, så der samlet
set i EU kan opnås en bedre håndtering af atypiske ansættelsesformer
2. Baggrund
Kommissionen har den 13. marts 2018 fremlagt forslag til en rådshenstilling om
adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige.
Den danske sprogversion af forslaget er modtaget den 21. marts 2018.
Med forslaget ønsker Kommissionen at sikre at arbejdstagere, uanset arten af an-
sættelsesforhold, og selvstændige har adgang til passende social sikring.
Retsgrundlaget for forslaget er
artikel 292 i TEUF sammenholdt med artikel 153,
stk. 1, litra c), og artikel 153, stk. 2, tredje afsnit, samt artikel 352 i TEUF.
Vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed i rådet.
3. Formål og indhold
kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige
Henstillingen giver vejledning til medlemsstaterne om, hvordan der kan opnås
adgang til passende social beskyttelse for alle personer i beskæftigelse og selv-
stændig erhvervsvirksomhed.
Begrundelsen for henstillingen er, at der ifølge Kommissionen er et stigende antal
personer i EU, som på grund af det ansættelsesforhold de har, eller fordi de driver
selvstændig virksomhed, ikke har tilstrækkelig adgang til social beskyttelse.
I pkt. 5 fastsættes, at henstillingen gælder for følgende sociale sikringsgrene,
for så
vidt de leveres
i medlemsstaterne:
- Arbejdsløshedsydelser.
- Ydelser ved sygdom og sundhed.
- Ydelser ved moderskab og faderskab.
- Ydelser ved invaliditet.
- Ydelser ved alderdom.
- Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom.
I pkt. 8 anbefales medlemsstaterne, at dækningen under en af henstillingen omfattet
social beskyttelsesordning gøres obligatorisk for alle arbejdstagere, uanset arten af
ansættelsesforholdet.
I pkt. 9 opfordres til, at selvstændiges dækning gøres obligatorisk for ydelser ved
sygdom og sundhed, ydelser ved moderskab/faderskab, ydelser ved alderdom og
invaliditet, samt ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En-
delig bør det ifølge punktet sikres, at selvstændige har adgang til dækning på frivil-
lig basis, når det gælder arbejdsløshedsydelser.
I pkt. 10 og 11 opfordres til en virkningsfuld dækning for alle arbejdstagere og for
selvstændige. Punkterne vedrører hindringer for optjening og adgang til ydelser,
samt muligheder for sammenlægning og overførsel af rettigheder.
I pkt. 12-15 opfordres til, at medlemsstaterne sikrer et passende beskyttelsesniveau
under sikringsordningerne omfattet af henstillingen.
Pkt. 16-17 vedrører gennemsigtighed og information til de sikrede. Pkt. 18-23 ved-
rører gennemførelse, rapportering og evaluering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at henstillingens område primært er medlemsstaternes an-
svar, men at utilstrækkelig adgang til social beskyttelse og konsekvenser af dette er
et problem på tværs af medlemsstaterne.
Kommissionen finder, at EU-foranstaltninger kan være drivende for nationale re-
former på området, og at ulige fremskridt på området kan imødegås af EU-
foranstaltninger.
2
kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige
Endelig finder Kommissionen, at forskellene mellem adgang til social beskyttelse
kan modvirke EU’s mål om at fremme fuld beskæftigelse og kvaliteten af beskæf-
tigelse, samt EU’s mål om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.
Regeringen finder ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurdering af, at
nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Henstillingen har ikke i sig selv konsekvenser, da den ikke er bindende for med-
lemsstaterne. De områder, som henstillingen udtaler sig om, er i Danmark:
Arbejdsløshedsforsikring
Reglerne om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. omfatter både arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Samtidig træder nye regler for dagpenge til selvstændige i kraft pr. 1. oktober
2018, der bl.a. gør det muligt at kombinere lønmodtageraktiviteter og aktivite-
ter fra selvstændig erhvervsvirksomhed for at opnå ret til arbejdsløshedsdag-
penge. Arbejdsløshedsforsikring er frivillig.
Sygedagpenge
Såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af reglerne
om ret til sygedagpenge i lov om sygedagpenge, og har ret til sygedagpenge,
hvis betingelserne er opfyldt.
Barselsdagpenge
Såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af reglerne
om ret til barselsdagpenge i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og har
ret til barselsdagpenge, hvis betingelserne er opfyldt.
Ydelser ved invaliditet
Lov om social pension skelner ikke mellem lønmodtagere og selvstændige er-
hvervsdrivende eller andre atypiske ansættelsesformer, da retten til ydelser be-
ror på et optjeningsprincip og opfyldelse af en række generelle betingelser,
som er uafhængig af forudgående arbejdsmarkedstilknytning.
Ydelser ved alderdom
Lov om social pension skelner ikke mellem lønmodtagere og selvstændige er-
hvervsdrivende eller andre ansættelsesformer, da retten til ydelser beror på et
optjeningsprincip og opfyldelse af en række generelle betingelser, som er uaf-
hængig af forudgående arbejdsmarkedstilknytning.
Arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring gælder for alle arbejdstagere, som arbejder i
Danmark. De er økonomisk sikret mod følgerne af arbejdsulykker, eller hvis de
pådrager sig erhvervssygdomme. Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge
frivilligt at lade sig sikre, hvorefter de opnår de samme rettigheder efter lov om
arbejdsskadesikring som lønmodtagere.
3
kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige
1878970_0004.png
Ydelser ved sygdom og sundhed
Sundhedsloven sikrer let og lige adgang til sundhedsvæsenet og, der må ikke
ydes forskelsbehandling af patienter, og adgang til offentlige sundhedsydelser
er uafhængig af f.eks. krav om beskæftigelse eller typer af beskæftigelse.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Henstillingen har ikke i sig selv konsekvenser, da den ikke er bindende for de en-
kelte EU-lande.
Samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser
Henstillingen har ikke i sig selv konsekvenser.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og
sociale forhold med frist den 22. marts 2018.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og fællessvar
fra LO, FTF og Akademikerne.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) deler opfattelsen af, at transparente regler for
social sikring og lettere adgang til information om rettigheder og pligter for ar-
bejdstagere og arbejdsgivere hjælper til at træffe informerede valg.
DA støtter Europa-Kommissionens
ønske om at undgå et ”race to the bottom” for
social sikring, som fører til ulige konkurrence mellem europæiske virksomheder.
DA finder det positivt, at Europa-Kommissionen fastslår, at det er op til den enkel-
te medlemsstat at fastlægge niveauet af sikring, samt formen og finansieringen.
Derimod ser DA en fare for, at nogle medlemslande vil vælge en finansierings-
form, der pålægger arbejdsgivere høje udgifter i forbindelse med ansættelser.
DA påpeger i denne sammenhæng, at det er vigtigt, at Europa-Kommissionen op-
fordrer til, at der ikke skabes mere rigide europæiske arbejdsmarkeder, der kan
hæmme den europæiske vækst.
Europa-Kommissionen skriver som baggrund for henstillingen, at den sociale sik-
ring for ansatte i atypiske ansættelser og for selvstændige varier meget i de enkelte
medlemslande.
DA kan ikke støtte en ensretning af medlemslandenes systemer, men påpeger, at
social sikring skal forblive en national kompetence. Det er vigtigt, at henstillingen
ikke fører til, at medlemsstaterne mister rettigheden til selv at definere formen på
det nationale socialsikringssystem.
Samtidigt er det vigtigt, at arbejdstagerbegrebet på dette område afgøres i overens-
stemmelse med national lovgivning og praksis. Dette bør fremgå tydeligt af henstil-
4
kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige
1878970_0005.png
lingens definition af arbejdstagerbegrebet. DA finder, at der i øvrigt bør være fokus
på artikel 7 og de definitioner, der lægges op til i forhold til afgrænsningen af hen-
stillingens anvendelsesområde.
DA anser det som væsentligt, at Europa-Kommissionen tydeliggør, at medlemslan-
de med fordel kan involvere de sociale parter i udarbejdelsen af nye systemer for
social sikring og samtidigt slår fast, at henstillingen ikke må begrænse de sociale
parters autonomi, hvor de er ansvarlige for opsætning og administration af sociale
sikringssystemer.
LO, FTF, Akademikerne, der på grund af høringsfristen har taget forbehold for
godkendelse i de kompetente organer, anfører, at Kommissionen i anbefalingen
vedrørende adgang til social sikring for arbejdstagere og selvbeskæftigede, frem-
hæver, at der i EU-medlemslandene er sket en stigning i antallet af selvbeskæftige-
de og atypisk ansatte, og at det har ført til, at en større andel af arbejdsstyrken ikke
har en tilstrækkelig social beskyttelse.
Aktuelt udgør atypisk ansatte og selvbeskæftigede 39 pct. af de beskæftigede i EU.
Og unge udgør en uforholdsmæssig stor andel af de atypisk ansatte. Endvidere er
der udsigt til, at der vil blive flere af disse grupper på arbejdsmarkedet i takt med
udbredelsen af platformsøkonomien.
LO, FTF og Akademikerne deler Kommissionens bekymring for, at utilstrækkelig
social beskyttelse for disse grupper kan føre til en reduceret mobilitet på arbejds-
markedet. Dette kan være en hindring for iværksætteri og dermed også for at skabe
den nødvendige konkurrence og dynamik mellem virksomheder, som er afgørende
for økonomisk vækst.
Vedr. hjemmelen anfører LO, FTF og Akademikerne, at der i Traktatens artikel
153 gives hjemmel til at iværksætte EU-initiativer inden for områder vedr. social
beskyttelse, som kan benyttes i forhold til at sikre en bedre social beskyttelse til
atypisk ansatte og artikel 352, der giver adgang til social beskyttelse til selvbeskæf-
tigede. Vedtagelse af EU-initiativer i henhold til både artikel 153 og artikel 352
forudsætter imidlertid enstemmighed.
LO, FTF og Akademikerne deler Kommissionens betragtninger om, at der ikke vil
være den nødvendige konsensus til gennemførelse af et direktiv om at sikre adgang
til sociale rettigheder til atypisk ansatte og selvbeskæftigede. En anbefaling vil
imidlertid kunne udgøre et vigtigt politisk signal til de enkelte EU-lande om at
iværksætte nationale initiativer på området.
Vedr. subsidiaritet anfører LO, FTF og Akademikerne, at Kommissionen fastslår,
at social- og arbejdsmarkedspolitik fortsat er et medlemsstats-anliggende, men
Kommissionen samtidigt konstaterer, at problemet med en utilstrækkelig social
beskyttelse af atypisk ansatte og selvbeskæftigede er en fælles udfordring på tværs
af EU, hvilket forklarer behovet for et EU-initiativ på området.
LO, FTF og Akademikerne støtter Kommissionens forslag om, at det fortsat skal
være op til den enkelte medlemsstat at tage stilling til både niveauet for social be-
skyttelse til arbejdere, atypisk ansatte og selvbeskæftigede, og hvorvidt der skal ske
5
kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige
1878970_0006.png
en udbredelse af eksisterende beskyttelsesordninger eller etablering af nye, samt
hvorvidt ordningerne skal være offentligt eller privat finansierede.
Vedr. proportionalitetsprincippet finder LO, FTF og Akademikerne det positivt, at
Kommissionen peger på, at anbefalingen om at sikre adgang til et vist socialt be-
skyttelsesniveau ikke er en hindring for, at medlemsstaterne kan indføre bedre vil-
kår, og at der er vide rammer til, hvordan man nationalt ønsker at implementere
anbefalingen om en bedre social beskyttelse af atypisk ansatte og selvbeskæftigede.
Vedr. selvbeskæftigede, anføres, at Kommissionen foreslår, at man bør skelne mel-
lem sociale sikringsordninger mod arbejdsløshed, som bør være frivillige, og social
sikring i forbindelse med alderdom (pension), invaliditet, sygdom og barsel, som
bør være obligatoriske.
LO, FTF og Akademikerne er enige i, at lige adgang til sociale sikringsordninger
vil kunne udgøre et led i en effektiv bekæmpelse af unfair konkurrence, hvor man
udnytter forskelle i sociale beskyttelsesniveauer/-rettigheder for selvbeskæftigede.
Dog er det nødvendigt at respektere nationale praksis og medlemsstaternes kompe-
tence på i forhold til regulering af social beskyttelse.
De risici, der er forbundet med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, bør ikke
alene påhvile den enkelte.
Det er vigtigt, at også mikrovirksomheder er omfattet af henstillingens del om mi-
nimumsrettigheder til atypisk ansatte og selvbeskæftigede, idet disse virksomheder
i særlig grad gør brug af denne gruppe.
Endelig støtter LO, FTF og Akademikerne Kommissionens forslag om bedre stati-
stik til at følge udviklingen i udbredelsen af atypisk ansatte og selvbeskæftigede på
de europæiske arbejdsmarkeder.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslandes holdninger kendes endnu ikke.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er medlemsstaternes ret at tilrettelægge deres egne sociale beskyttelsessyste-
mer. Det er helt afgørende for regeringen, at Kommissionens forslag ikke griber
ind i den ret. Det sikrer, at arbejdsmarkederne kan tilpasses med respekt for natio-
nale forskelle, uden at én løsning udstrækkes til alle medlemsstater.
Regeringen noterer sig, at henstillingen ikke er bindende for de enkelte EU-lande,
og at den derfor ikke har direkte konsekvenser for dansk lovgivning. Det er afgø-
rende for regeringen.
Regeringen noterer sig, at henstillingen er Kommissionens bud på, hvordan ar-
bejdsmarkedet kan tage hånd om nye og atypiske ansættelsesformer og sikre til-
strækkelig adgang til social beskyttelse.
6
kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige
Regeringen noterer sig, at henstillingen vejleder medlemsstaterne, så der samlet set
i EU kan opnås en bedre håndtering af atypiske ansættelsesformer.
Regeringen beskæftiger sig allerede med nye og atypiske ansættelsesformer på
fremtidens arbejdsmarked. Det sker bl.a. i regi af Disruptionrådet. Samtidig har
regeringen fået vedtaget en ændring af dagpengesystemet for selvstændige.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
7