Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0144 Bilag 1
Offentligt
1882355_0001.png
Den 18. april 2018
MFVM 501
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om persistente organiske mil-
jøgifte (omarbejdning)
KOM(2018) 144
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag om omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen). Forslaget tilpasser forordningen til
Lissabontraktatens bestemmelser om brug af komiteprocedurer og delegerede retsakter til vedtagel-
se af gennemførelsesbestemmelser. Desuden inddrages det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i
det administrative, tekniske og videnskabelige arbejde for at hjælpe Kommissionen med gennemfø-
relse af opgaverne under nærværende forordning. Derudover foreslås Forummet for informations-
udveksling og håndhævelsesaktiviteter, der er oprettet under REACH-forordningen, en rolle for
håndhævningsaktiviteter under forordningen, og terminologien i forordningen tilpasses den an-
vendte terminologi under den generelle kemikalielovgivning. Endelig tilpasses rapporterings- og
overvågningsbestemmelserne. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser eller statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget forventes
at opretholde det nuværende beskyttelsesniveau.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 144 af den 22. marts 2018 fremlagt forslag omarbejdning af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets Forordning om persistente organiske miljøgifte. Forslaget er oversendt
til Rådet den 22. marts 2018 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Formål og indhold
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen)
implementerer i EU-lovgivningen de forpligtelser, der følger af at være part under Stockholmkonven-
tionen om POP-stoffer og POP-protokollen om grænseoverskridende luftforurening over store afstan-
de af POP-stoffer. Ifølge POP-forordningens artikel 16 har komitéen for generelle spørgsmål i forord-
ningen hjemmel i artikel 29 i Rådets direktiv 67/548/EØF, undtagen for affaldsspørgsmål. Dette di-
rektiv er blevet ophævet, og komitéen for POP-forordningen ophørte derfor med at eksistere den 1.
juni 2015. Som følge heraf og i betragtning af de proceduremæssige ændringer, som traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten) har medført, er det nødvendigt at tilpasse
POP-forordningens bestemmelser.
kom (2018) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning)
Forslaget lægger på denne baggrund op til, at proceduren for ændring af forordningens bilag skal ske
ved anvendelse af delegerede retsakter. Bilagene angiver, hvilke POP-stoffer der er omfattet af forord-
ningen, eventuelle undtagelser vedrørende brug, eventuelle indholdsgrænser i artikler samt i affald til
henholdsvis nyttiggørelse eller bortskaffelse.
Forslaget lægger endvidere op til, at implementeringen af artikel 7 om affaldshåndtering sker ved gen-
nemførelsesretsakter på baggrund af ny teknisk udvikling, relevante internationale vejledninger eller
beslutninger samt eventuelle tilladelser givet af medlemsstater. Yderligere præciseringer af de mini-
mumsoplysninger, der kræves i artikel 13 om overvågning af implementeringen, kan også ske ved
hjælp af gennemførelsesretsakter.
Derudover omfatter forslaget følgende væsentlige ændringer:
Forordningen foreslås lagt ind under REACH-komitéen til håndtering af gennemførelsesretsakter
og generelle spørgsmål. Komitéen er oprettet for at bistå Kommissionen med at udføre de beføjel-
ser, der er henlagt til Kommissionen efter REACH forordningen 1906/2006.
Det europæiske kemikalieagentur (ECHA) inddrages i det administrative, tekniske og videnska-
belige arbejde for at bistå Kommission. ECHA har ekspertise og erfaring med at implementere
den generelle kemikalielovgivning REACH og PIC-forordningen, der implementerer Rotterdam-
konventionen om import og eksport af farlige kemikalier.
Det foreslås, at medlemsstaternes Forum for informationsudveksling og håndhævelsesaktiviteter
under REACH også anvendes til håndhævelse af POP-forordningen.
Terminologijusteringer for at tilpasse sproget i POP-forordningen den generelle kemikalielovgiv-
ning.
Revidering af rapporteringsforpligtelserne, så overvågningsprocesserne om fremstilling, anven-
delse og udslip på en enklere måde kan bidrage til større viden om hele EU's implementering af
bestemmelserne i Stockholmkonventionen og POP-forordningen.
Tre nye stoffer, der blev optaget under Stockholmkonventionen i 2015, opføres på Bilag I (for-
bud). Stofferne var ved optagelsen allerede forbudt i EU. Stoffer, der er optaget under konventio-
nen i 2017, forventes efterfølgende opført på relevante bilag i forordningen efter den almindelige
lovgivningsprocedure mellem Kommission, Råd og Parlament.
Kommissionen angiver i forslaget, at ECHA i deres daglige arbejde med implementeringen af den ge-
nerelle kemikalielovgivning vil holde øje med mulige POP-kandidater der kan nomineres til optagelse
under konventionen. Hvis et stof vurderes at opfylde alle POP-kriterierne, bør stoffets nedbrydelighed
og bioakkumulering være vedtaget i overensstemmelse med artikel 59 i REACH eller være vurderet af
medlemsstatskomitéen (MSC) ift. at opfylde kriterierne for nedbrydelighed og bioakkumulering, før
stoffet kan nomineres under konventionen. På denne måde søges det at sikre, at arbejdet med et re-
striktionsdossier, jf. REACH, for det pågældende stof kan igangsættes så hurtigt som muligt. Dette vil
medføre, at der opnås viden om alle anvendelser i EU i forbindelse med nomineringen, interessent-
inddragelse sikres og eventuel ny EU-lovgivning vil på bedst mulig måde tage højde for konsekvenser-
ne af en mulig nominering af stoffet under konventionen.
Omarbejdningen indebærer ikke øgede forpligtelser for medlemsstaterne.
2
kom (2018) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning)
1882355_0003.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Mil-
jøudvalg, der er ledende udvalg.
Nærhedsprincippet
Forslaget
vedrører opfyldelse af EU’s internationale forpligtelser.
Det er derfor regeringens vurdering,
at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Danmark har ikke særlige nationale regler for implementeringen af Stockholmkonventionen i Dan-
mark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, fordi der er tale om en forord-
ning, som gælder umiddelbart i Danmark.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser, da
der ikke er kommet nye opgaver til i sammenligning med den gældende forordning.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser, da nærværende
omarbejdning udelukkende har til formål at foretage tekniske ændringer for at lette anvendelsen af
forordningen.
Forslaget påvirker ikke beskyttelsesniveauet. Omarbejdningen af forordningen vil ikke i sig selv påvir-
ke beskyttelsesniveauet, da der er tale om tilpasninger til Lissabontraktaten og den generelle kemika-
lielovgivning samt inddragelse af ECHA. POP-stoffer er stærkt problematiske stoffer, som kan trans-
porteres over lange afstande. De transporteres blandt andet til Danmark og det øvrige EU via luft- og
vandstrømme samt i artikler. Globale regler for disse stoffer vil derfor bidrage til et øget beskyttelses-
niveau i EU.
Det bemærkes, at Kommissionen i forslaget vurderer, at man ikke finder det nødvendigt at gennemfø-
re konsekvensanalyser, da forslaget ikke medfører nye opgaver, og idet idet revisionens generelle
virkninger ventes at blive begrænsede.
Grønland og Færøerne
Danmark har ved ratificeringen af Stockholmkonventionen afgivet territorialerklæring om, at konven-
tionen ikke finder anvendelse på Grønland. Færøerne ratificerede konventionen i 2012.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd har anført, at bestemmelserne omkring indehavere af lagre af POP-stoffer på min-
dre en 50 kg bør oplyse dette til den kompetente myndighed, samt at grænseværdierne for indhold af
POP-stoffer i affald er vigtige for arbejdet med cirkulær økonomi og derfor bør kunne revideres.
Hertil vurderer Miljøstyrelsen, at de administrative omkostninger et sådant krav til indberetning af
lagre under 50 kg vil medføre, for eksempel for universiteter, der indkøber stofferne til laboratorie-
brug, ikke er proportionale Kommissionen har allerede i dag initiativret på forslag til ændring af græn-
seværdierne i forordningens bilag, og bør generelt vurdere grundlaget for grænseværdierne, når der er
behov, eksempelvis når der kommer ny viden. Det vurderes, at der ikke er behov for at vurdere grund-
laget i fastlagte tidsintervaller.
3
kom (2018) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning)
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side endnu ikke er bekendt med andre landes holdning til forslaget.
Regeringens generelle holdning
POP-forordningen bidrager til et højt beskyttelsesniveau i både Danmark og EU for POP-stoffer, der
reguleres globalt. Regeringen støtter generelt forslaget om en omarbejdning af POP-forordningen.
Regeringen støtter samtidigt forslaget om at inddrage det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), her-
under Forum for informationsudveksling og håndhævelsesaktiviteter under REACH, til gennemførel-
sen af forordningen, idet Kommissionen vil kunne drage nytte af agenturets eksisterende EU-
ekspertise og -erfaring med gennemførelse af den generelle kemikalielovgivning REACH og PIC-
forordningen, der implementerer Rotterdamkonventionen om import og eksport af farlige kemikalier.
Regeringen støtter endvidere forslaget om at effektivisere og forenkle medlemsstaternes overvågnings-
og rapporteringsforpligtelser, men arbejder for, at forslaget mere klart bør beskrive medlemsstaternes
ændrede forpligtelser, herunder, hvor ofte og hvordan medlemsstaterne skal informere Kommissionen
og ECHA.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at medlemsstaterne får mulighed for at stille forslag om mulige
POP-kandidater, for således at opnå mest mulig indflydelse, på hvilke stoffer der ønskes reguleret un-
der Stockholmkonventionen.
Regeringen støtter generelt tilpasningen til Lissabontraktatens bestemmelser om delegerede retsakter
og gennemførelsesretsakter, idet der dog lægges vægt på, at overgangen til delegerede retsakter alene
vedrører ikke-væsentlige bestemmelser i de omfattede basisretsakter.
Regeringen arbejder for, at POP-forordningens bilag skal underlægges den almindelige lovgivnings-
procedure, idet der er tale om en ændring, som har væsentlig betydning for regulering af de farligste
miljøgifte, herunder hensynet til fremme af cirkulær økonomi og behovet for udfasning af særligt farli-
ge miljøgifte fra materialestrømme til nyttiggørelse. Udfordringen er, at det er en procedure, som er
mere tidskrævende end proceduren ved delegerede beføjelser. Det er forventningen, at hyppigheden af
ændringer til bilagene dog som udgangspunkt vil følge hyppigheden af afholdte partskonferencer un-
der Stockholmkonventionen (hvert 2. år). Såfremt der ikke under forhandlingerne til omarbejdning af
POP-forordningen kan opnås flertal for at underlægge ændringer under den almindelige lovgivnings-
procedure, ønsker regeringen at lægge vægt på, at den deleregerede beføjelse gøres tidsbegrænset.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4