Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0218 Bilag 1
Offentligt
1912651_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
12. juni 2018
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Katrine Holst
Sagsnr.: 2018-759-0070
Dok.:
776127
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af
EU-lovgivningen
KOM (2018) 218 endelig
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
1. Resumé
Kommissionen har den 23. april 2018 præsenteret forslag til direktiv om
beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen.
Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion i Rådet den 18. maj 2018.
Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget følger bl.a. op på
Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om at fremsætte et hori-
sontalt lovforslag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af whistleblowere
i EU i både den offentlige og den private sektor. Forslagets formål er helt
overordnet at styrke håndhævelsen af EU-lovgivningen gennem fastsættelse
af fælles minimumsstandarder, der skal sikre effektiv beskyttelse mod re-
pressalier over for whistleblowere på en række specifikke områder, hvor
overtrædelser angives at kunne medføre alvorlig skade på offentlighedens
interesse. Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Det foreliggende direktivforslag vil æn-
dringer af dansk lovgivning. Forslaget vurderes at have økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet. Der ses ikke at
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdnin-
ger til forslaget. Forslaget er for tiden i offentlig høring, og regeringens
overvejelser om forslaget er endnu ikke afsluttet. Regeringen støtter over-
ordnet forslagets formål, men er umiddelbart skeptisk over for behovet for
en generel og horisontal regulering af whistleblowerordninger.
2. Baggrund
EU-institutionerne og interesserede parter har opfordret til øget beskyttelse
af whistleblowere på EU-plan.
Europa-Parlamentet har i sin beslutning af 24. oktober 2017 om legitime
tiltag til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse,
og i sin beslutning af 20. januar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyt-
telsen af EU’s finansielle interesser opfordret Kommissionen til at frem-
lægge et horisontalt lovforslag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af
whistleblowere både i den offentlige og private sektor i medlemsstaternes
og i EU’s institutioner.
I Rådets konklusioner af 11. oktober 2016 om gennemsigtighed på skatte-
området har Rådet anerkendt vigtigheden af beskyttelse af whistleblowere
og opfordret Kommissionen til at undersøge mulighederne for fremtidige
tiltag på EU-plan.
I Kommissionens meddelelse fra 2016 ”EU-retten:
Bedre resultater gennem
bedre anvendelse” fremgår, at håndhævelsen af EU-retten
fortsat er en ud-
fordring, og at Kommissionen har til hensigt at sætte
”et stærkere fokus på
håndhævelse
for at tjene den almene interesse”.
Det fremgår endvidere, at
problemet, f.eks. i forbindelse med bilemissionstests, vandforurening og
transportsikkerhed, ofte ikke er mangel på EU-lovgivning, men snarere, at
EU-lovgivningen ikke anvendes effektivt.
Kommissionen har på baggrund heraf den 23. april 2018 fremsat forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der ind-
beretter overtrædelser af EU-lovgivningen. Forslaget er den 18. maj 2018
oversendt til Rådet i en dansk sprogversion.
2
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
2.2. Hjemmel og lovgivningsprocedure
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) art. 16, 33, 43, 50, 53(1), 62, 91, 100, 103,
109, 114, 168, 169, 192, 207 og 325(4).
Artikel 16 omhandler lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Ar-
tikel 33 omhandler lovgivning om styrkelse af toldsamarbejdet. Artikel 43
omhandler lovgivning om den fælles ordning for markederne for landbrugs-
varer. Artikel 50 omhandler lovgivning om gennemførelsen af etablerings-
friheden. Artikel 53 omhandler lovgivning om bl.a. gensidig anerkendelse
af eksamensbeviser, certifikater mv. med henblik på at lette adgangen til at
udøve selvstændig erhvervsvirksomhed. Artikel 62 omhandler lovgivning
om bl.a. gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater mv. med
henblik på at lette adgangen til fri udveksling af tjenesteydelser. Artikel 91
og artikel 100 omhandler lovgivning på transportområdet. Artikel 103 om-
handler lovgivning på konkurrenceområdet. Artikel 109 omhandler lovgiv-
ning om statsstøtte. Artikel 114 omhandler lovgivning om det indre markeds
oprettelse og funktion. Artikel 168 omhandler lovgivning om beskyttelse og
forbedring af folkesundheden. Artikel 169 omhandler lovgivning om for-
brugerbeskyttelse. Artikel 192 omhandler lovgivning på miljøområdet. Ar-
tikel 207 omhandler lovgivning om den fælles handelspolitik Artikel 325
omhandler lovgivning til bekæmpelse af svig med EU’s finansielle interes-
ser.
Direktivforslaget er endvidere fremsat med hjemmel i Traktaten om Opret-
telse af det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom), særligt artikel 31
om udarbejdelse af grundlæggende normer til beskyttelse af befolkningens
og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende
stråling.
Direktivforslaget er ikke omfattet af det danske retsforbehold.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF art. 294, dvs. med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Rådet træf-
fer afgørelse med kvalificeret flertal.
3
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
3. Formål og indhold
3.1. Indledning
En øget beskyttelse af whistleblowere på EU-plan kan ifølge Kommissionen
medvirke til at kunne afsløre og hindre overtrædelser af EU-lovgivningen,
som ellers ville forblive skjult, og dermed bidrage til at forebygge skader
mod offentlighedens interesser. En øget whistlelowerbeskyttelse kan ifølge
Kommissionen endvidere bidrage til at sikre retten til ytringsfrihed og me-
diefrihed.
Kommissionen bemærker, at den nugældende beskyttelse af whistleblowere
i de forskellige EU-lande er uensartet. Det anføres, at manglende beskyttelse
af whistleblowere i en medlemsstat kan have en negativ indvirkning på EU's
politikker i den pågældende medlemsstat, men at det også kan have afsmit-
tende virkninger i andre medlemsstater. Endvidere bemærkes det, at beskyt-
telse af whistleblowere på EU-plan kun findes i særlige sektorer og i for-
skelligt omfang, og at der derfor i mange situationer er manglende mulighe-
der for at forebygge og afsløre overtrædelser af EU-retten, hvilket kan for-
årsage alvorlig skade på offentlighedens interesser.
Direktivforslagets formål er således overordnet at styrke håndhævelsen af
EU-lovgivningen gennem fastsættelse af fælles minimumsstandarder, der
skal sikre en effektiv beskyttelse mod repressalier over for whistleblowere.
Beskyttelsen skal gælde for indberetninger om overtrædelser inden for en
række områder, hvor overtrædelser kan forårsage alvorlige skader på offent-
lighedens interesser.
3.2. Anvendelsesområde og definitioner
Direktivet foreslås at finde anvendelse på overtrædelser af EU-lovgivningen
inden for følgende områder: Offentlige indkøb, finansielle tjenesteydelser
og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, produkt-
sikkerhed, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse, nuklear sikkerhed, føde-
vare- og fodersikkerhed, dyresundhed og -velfærd, folkesundhed, forbru-
gerbeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og
sikkerhed i forbindelse med netværks- og informationssystemer. Direktivet
foreslås ligeledes at finde anvendelse på overtrædelser af EU's konkurren-
ceregler, overtrædelser til skade for EU's finansielle interesser og overtræ-
delser af selskabsskatteregler henblik på at opnå en uretmæssig skattefordel.
4
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
Direktivforslaget omfatter personer, der arbejder i den private eller offent-
lige sektor. De omfattede personer er nærmere defineret som arbejdstagere
forstået i overensstemmelse med TEUF, aktionærer og personer, der tilhører
ledelsesorganet hos en virksomhed, herunder ikke-ledende medlemmer,
samt frivillige og ulønnede praktikanter, personer, som arbejder under tilsyn
og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører. Ved indbe-
rettende person forstås endvidere personer, hvis arbejdsmæssige forhold
endnu ikke er påbegyndt i tilfælde, hvor oplysninger om en overtrædelse er
erhvervet i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktretlige for-
handlinger.
Alle offentlige myndigheder (dvs. både kommunale, regionale og statslige)
er omfattet af direktivforslaget. Som udgangspunkt er alle private virksom-
heder endvidere omfattet heraf. Mikrovirksomheder og små virksomheder
er dog ifølge forslaget undtaget fra forpligtelsen til at etablere interne ind-
beretningskanaler, medmindre der er tale om virksomheder, der opererer in-
den for finansielle tjenesteydelser som fastsat i EU-lovgivningen.
3.3. Intern indberetning og opfølgning på indberetning
Direktivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til
efter
samråd med arbejdsmarkedets parter, hvis det er relevant
at sikre, at der i
den offentlige og private sektor etableres interne indberetningskanaler og
procedurer for modtagelse af og opfølgning på indberetninger.
I direktivforslaget fastsættes nærmere krav til de interne indberetningskana-
ler og procedurer til opfølgning af indberetninger. Det kræves navnlig, at
indberetningskanaler indrettes og anvendes på en sådan måde, at fortrolig-
heden af identiteten af den indberettende person garanteres. Det kræves
også, at den person eller afdeling, der er kompetent til at modtage indberet-
ningen, omhyggeligt følger op på indberetninger og underretter den indbe-
rettende person inden for en rimelig frist om denne opfølgning. Endvidere
kræves, at der gives klare og lettilgængelige oplysninger om indberetnings-
procedurerne, herunder om ekstern indberetning. Endelig kræves det, at ind-
beretninger kan modtages skriftligt i elektronisk format eller papirformat,
og/eller mundtligt via telefon eller fysiske møder med den person eller af-
deling, der er udpeget til at modtage indberetninger.
3.4. Ekstern indberetning og opfølgning på indberetning
5
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
Direktivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at etab-
lere eksterne indberetningskanaler. Medlemsstaterne skal ifølge forslaget
udpege kompetente myndigheder, der skal etablere uafhængige og selvstæn-
dige eksterne indberetningskanaler, som sikrer fortroligheden i forbindelse
med modtagelse og behandling af oplysninger fra den indberettende person,
følger op på indberetninger inden for en rimelig frist, og i tilfælde, hvor det
er relevant, sender indberetninger til de kompetente EU-organer mv.
I direktivforslaget fastsættes
ligesom til interne indberetningskanaler
nærmere krav til de eksterne indberetningskanaler og procedurer til opfølg-
ning på indberetninger, herunder med hensyn til formen for modtagelse af
indberetning og frister for opfølgning. Endvidere fastsætter direktivforsla-
get krav om, at de kompetente myndigheder har dedikerede og særligt ud-
dannede medarbejdere til varetagelse af forskellige funktioner i forbindelse
med håndtering af indberetninger.
Herudover indeholder direktivforslaget bl.a. nærmere regler om, at de kom-
petente myndigheder har pligt til offentliggørelse af en række oplysninger
om indberetningsordningen, registrering af indberetninger og regelmæssig
gennemgang af procedurer for modtagelse af og opfølgning på indberetnin-
ger.
3.5. Beskyttelse af indberettende og de af indberetningerne berørte per-
soner
Direktivforslaget fastsætter visse betingelser for, at indberettende personer
kan ydes beskyttelse i henhold til direktivet. Efter forslaget kræves således,
at de indberettende personer skal have rimelig grund til at antage, at de
indberettede oplysninger er korrekte på tidspunktet for indberetningen, og
at de indberettede oplysninger er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
Endvidere kræves ifølge forslaget, at indberettende personer som
udgangspunkt har brugt interne indberetningskanaler, inden eksterne
indberetningskanaler anvendes.
Ifølge dirketivforslaget skal medlemsstaterne forbyde enhver form for
repressalier over for indberettende personer, herunder suspension,
midlertidig fritstillelse, afskedigelse, degradering, overførsel af opgaver,
forflytning, negativ bedømmelse af præstationer, disciplinære sanktioner.
6
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
Endvidere skal medlemsstanterne ifølge forslaget træffe en række yderligere
foranstaltninger med henblik på at sikre beskyttelsen af indberettende
personer. Medlemstaterne skal således bl.a. sikre følgende:
Let tilgængelig og gratis information og rådgivning om procedurer
og retsmidler vedrørende beskyttelse mod repressalier.
Fritagelse for ansvar for overtrædelse af en eventuel tavshedspligt,
som gælder i henhold til kontrakt eller lovgivning ved
videregivelse af oplysninger, til indberettende personer.
Omvendt bevisbyrde i retssager, således at arbejdsgiveren skal
bevise, at repressalier over for en indberettende person ikke er en
konsekvens af indberetningen.
Adgang til afhjælpende foranstaltninger til den indberettende
person mod repressalier, herunder foreløbige retsmidler, indtil
retssagen er afgjort i overensstemmelse med de nationale regler.
Sikring af, at indberettende personer under retssager, der føres mod
personer uden for arbejdsrelateret kontekst, f.eks. i sager om
injurier, krænkelse af ophavsret eller brud på tavshedspligt, som
forsvar kan påberåbe sig at have udført en indberetning eller
offentliggørelse i overensstemmelse med direktivet.
Medlemsstaterne skal ifølge direktivetforslaget også sikre, at de berørte
personer, herunder dem, der er berørt af indberetningerne, fuldt ud skal nyde
godt af deres rettigheder i henhold til EU's Charter om grundlæggende
rettigheder, bl.a. princippet om uskyldsformodning, retten til effektive
retsmidler og til en retfærdig rettergang samt retten til et forsvar, ligesom de
berørte personeres identitet skal beskyttes af kompetente myndigheder, så
længe undersøgelsen pågår.
Herudover skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre effektive,
forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over for fysiske eller juridiske
personer, der hindrer eller forsøger at hindre en indberetning, udfører
repressalier mod en indberettende person, anlægger retssag til skade for den
indberettende person, tilsidesætter forpligtelsen til at bevare fortroligheden
af indberettende personers identitet eller udfører ondsindet og bedragerisk
whistleblower-aktivitet.
Endelig fremgår det af direktivforslaget, at EU's regler om beskyttelse af
personoplysninger (forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og
7
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
forordning (EF) nr. 45/2001) finder anvendelse på enhver behandling af
personoplysninger i henhold til direktivet.
3.6. Afsluttende bestemmelser
Ifølge direktivforslagets afsluttende bestemmelser har medlemsstaterne
mulighed for at indføre eller opretholde gunstigere nationale regler om
beskyttelse af indberettende personer.
De afsluttende bestemmelser indeholder i øvrigt nærmere regler om bl.a.
ikrafttræden, gennemførelse og evaluering.
4. Europa-Parlamentet
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-
givelser fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at direktivfor-
slagets formål med at styrke håndhævelsen af visse områder af EU-lovgiv-
ningen gennem whistleblowerbeskyttelse ikke i tilstrækkelig grad kan op-
fyldes ved, at medlemsstaterne handler alene og ukoordineret.
Kun et lovgivningsmæssigt tiltag på EU-plan kan ifølge Kommissionen for-
bedre håndhævelsen af EU-lovgivningen ved at sikre minimumsstandarder
for harmonisering af bestemmelserne om beskyttelse af whistleblowere.
Endvidere kan kun en indsats på EU-plan ifølge Kommissionen sikre sam-
menhæng og tilpasning af de eksisterende regler i sektorspecifikke EU-rets-
akter.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
6.1. Whistleblowerordninger i den offentlige sektor
De ordninger i den offentlige forvaltning, der traditionelt betegnes som
whistleblowerordninger, er helt overordnet karakteriseret ved, at der med
henblik på at forhindre repressalier over for personer, der gør opmærksom
8
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
på ulovligheder eller grovere uregelmæssigheder, er oprettet en særlig en-
hed, der kan modtage og behandle anonyme indberetninger fra sådanne per-
soner.
Der gælder i dansk ret ingen generel lovgivning om whistleblowerordninger
i den offentlige.
Der er imidlertid oprettet enkelte specifikke lovregulerede whistleblower-
ordninger i offentlige tilsynsmyndigheder. Dette gælder bl.a. i Finanstilsy-
net, Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen.
Herudover er der på administrativt grundlag oprettet whistleblowerordnin-
ger hos en række myndigheder, hvor indberetningen indgives til den myn-
dighed, som indberetningen handler om. Dette gælder bl.a. flere kommuner,
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
ATP, Energinet.dk og DSB.
Det bemærkes, at Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whist-
leblowerordninger i betænkning nr. 1553/2015 vurderede behovet for en
lovregulering af whistleblowerordninger. Udvalget kunne ikke anbefale en
sådan lovregulering. Under henvisning til navnlig de store forskelle på myn-
digheder i den offentlige forvaltning, fandt Udvalget det mere hensigtsmæs-
sigt, at vurderingen af behovet for whistleblowerordninger
og den nær-
mere udformning af den enkelte ordning
foretages myndighed for myn-
dighed.
Selvom der ikke eksisterer en generel lovregulering af whistleblowerord-
ninger i det offentlige, har offentligt ansatte i vidt omfang ret til at videre-
give oplysninger om ulovlig forvaltning mv., ligesom offentligt ansatte i
vidt omfang er beskyttet mod ansættelsesretlige sanktioner ved retmæssig
videregivelse af sådanne oplysninger. Disse regler, der er nærmere beskre-
vet i pkt. 6.1.1. og pkt. 6.1.2. nedenfor, gælder således uafhængigt af lovre-
gulerede eller administrativt fastsatte whistleblowerordninger.
6.1.1. Offentligt ansattes meddeleret
Offentligt ansatte har generelt en såkaldt meddeleret, hvilket betyder, at de
i et vist omfang har ret til at videregive oplysninger til pressen og andre
eksterne parter i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvalt-
ning og anden uredelighed i den offentlige forvaltning, herunder åbenbart
misbrug af offentlige midler.
9
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
Meddeleretten for offentligt ansatte skal ses i sammenhæng med offentligt
ansatte ytringsfrihed. Offentligt ansatte har således ret til at udtale sig til
pressen eller andre eksterne parter på egne vegne om forhold, der vedrører
ulovlig forvaltning, hvis udtalelserne falder inden for grænserne af deres yt-
ringsfrihed, jf. grundlovens § 77, Den Europæiske Menneskerettighedskon-
ventions artikel 10
og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder artikel
11.
Hvis der er tale om fortrolige oplysninger, følger det af straffelovens § 152
e, at oplysningerne kun vil kunne videregives, hvis den ansatte er forpligtet
til at videregive dem, eller hvis det sker til varetagelse af åbenbar almen
interesse eller eget eller andres tarv. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
den ansatte videregiver oplysninger om konstaterede ulovligheder inden for
den offentlige forvaltning.
Herudover har offentligt ansatte i meget vidt omfang ret
og i visse tilfælde
også pligt
til at underrette internt om ulovlige eller fagligt uforsvarlige
forhold (intern meddeleret).
Det antages desuden, at offentligt ansatte har ret til at rette henvendelse til
relevante eksterne tilsynsorganer, herunder Folketingets Ombudsmand eller
Rigsrevisionen, i tilfælde af klare ulovligheder.
Der kan ikke stilles krav om, at den offentligt ansatte har foretaget en for-
udgående intern underretning om ulovligheder eller uforsvarlige forhold,
hvis underretningen ikke kan forventes at få noget resultat. I sådanne til-
fælde kan den offentligt ansatte således gå direkte til f.eks. pressen, Folke-
tingets ombudsmand eller Rigsrevisionen.
Offentligt ansatte, der henvender sig til en myndighed om f.eks. ulovlig for-
valtning, kan ikke forvente, at deres identitet ikke kommer til andres kend-
skab, hvis identiteten fremgår af sagen. Det skyldes, at denne type oplysnin-
ger som udgangspunkt vil være omfattet af retten til aktindsigt.
10
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
6.1.2. Beskyttelse af offentligt ansatte mod efterfølgende ansættelsesret-
lige konsekvenser
Der findes ikke i dansk ret en særlig regulering af spørgsmålet om beskyt-
telse af offentligt ansatte whistleblowere. En sådan beskyttelse kan imidler-
tid udledes af de almindlige ansættelsesregler, der gælder for offentligt an-
satte.
Det følger heraf, at ved offentligt ansattes retmæssige videregivelse af op-
lysninger kan ansættelsesmyndigheden ikke anvende ansvarsreaktioner,
herunder disciplinæransvar, straf eller misligholdelsesbeføjelser, over for
den ansatte. Det er således en betingelse for anvendelse heraf, at den ansatte
har handlet i strid med de regler og normer, der gælder i henhold til ansæt-
telsesforholdet.
Ved retmæssig videregivelse af oplysninger vil myndighedens anvendelse
af skønsmæssige negative ledelsesreaktioner tilsvarende være uberettiget
som følge af almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder
navnlig kravet om saglighed og proportionalitet. Efter gældende praksis kan
der dog være tilfælde, hvor følgevirkningerne af en retmæssig videregivelse
f.eks. samarbejdsvanskeligheder
kan være så alvorlige, at de kan danne
grundlag for negative ledelsesreaktioner.
Hvis en ansættelsesmyndighed uberettiget har afskediget en ansat, sanktio-
neres dette efter gældende praksis med erstatning, godtgørelse eller økono-
misk kompensation.
6.2. Whistleblowerordninger i den private sektor
Der gælder ingen generel ansættelsesretlig lovgivning om whistleblowerbe-
skyttelse af privatansatte. En række love kan være relevante i forbindelse
med en ansættelsesretlig bedømmelse af privatansattes ytringer.
Efter funktionærlovens § 2 b kan en funktionær, der har været ansat i mindst
et år, tilkendes en godtgørelse for usaglig opsigelse.
Herudover vil det f.eks. kunne være i strid med lov om forbud mod forskels-
behandling på arbejdsmarkedet, hvis en ansat f.eks. afskediges som følge af
at have ytret sig politisk.
11
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
Mange kollektive overenskomster og aftaler indeholder et forbud mod usag-
lig afskedigelse, der ligner funktionærlovens. Desuden kan kollektive over-
enskomster og aftaler indeholde mere specifikke bestemmelser af betydning
for beskyttelsen af privatansattes ytringsfrihed.
Whistleblowerordninger er allerede blevet indført i en række sektorspeci-
fikke EU-instrumenter på områder som f.eks. finansielle tjenesteydelser,
transportsikkerhed og miljøbeskyttelse, som er gennemført i dansk ret.
7. Konsekvenser
7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af direktivforslaget vil have lovgivningsmæssige konsekven-
ser, idet der ikke i dansk ret eksisterer en generel regulering af whistleblo-
werordninger, herunder beskyttelse af whistleblowere, gældende for både
den offentlige og den private sektor. Det vurderes imidlertid umiddelbart, at
der i direktivforslaget er et vist rum for, at det implementeres i dansk ret ved
kollektive overenskomster.
Hvis forslaget vedtages i sin foreliggende form, må det i øvrigt forventes at
medføre et behov for tilpasning af eksisterende sektorlovgivning om whist-
leblowerbeskyttelse, der er gennemført i dansk ret som følge af EU-retlig
regulering.
7.2. Økonomiske og administrative konsekvenser
7.2.1. Direktivforslaget vurderes i sin nuværende form at have statsfinan-
sielle konsekvenser, idet det indebærer, at der hos samtlige offentlige myn-
digheder skal etableres interne indberetningskanaler. Der skal ligeledes ud-
peges kompetente myndigheder, som skal etablere eksterne indberetnings-
kanaler.
En nærmere vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige kan ikke foretages på det foreliggende grundlag og vil
blive foretaget, når forslagets endelige anvendelsesområde og udformning
kendes.
7.2.2. Det foreliggende direktivforslag vurderes endvidere at have erhvervs-
økonomiske konsekvenser. Kravet om etablering af procedure for intern
12
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
indberetning og opfølgning på indberetninger vedrørende overtrædelser om-
fattet af forslaget for alle mellemstore og store virksomheder forventes sam-
let at kunne medføre administrative og økonomiske byrder for danske virk-
somheder på over 4 mio. kr. årligt.
En nærmere vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet kan ikke foretages på det foreliggende grundlag og vil blive
foretages, når forslagets endelige anvendelsesområde og udformning ken-
des.
8. Høring
Direktivforslaget er den 28. maj 2018 hos følgende myndigheder og organi-
sationer mv.:
Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juri-
disk Institut), Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty
International Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsretten,
ATP-huset, Autobranchens Handels- og Industriforening, BAT-Kartellet,
Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Cepos, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Fiskerifor-
ening, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Journalisthøjskole, Dan-
marks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Eksportforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk In-
kassoBrancheforening, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Kredit
Råd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advo-
kater, Danske Dagblades Forening, Danske Insolvensadvokater, Danske
Medier, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, De Frie Funkti-
onærer, Den særlige klageret, Det Faglige Hus, DJØF, Fagligt Fælles For-
bund (3F), Finans og Leasing, Finansforbundet, FinansDanmark, Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motor-
ejere (FDM), Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, FSR
danske revi-
sorer, FTF, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, HK Landsklub-
ben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Jobtryghed,
Justitia, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommuner-
nes Landsforening, Kooperationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening
(KA), Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet
(Det Juridiske Fakultet), Landbrug og Fødevarer, Landsdækkende Banker
13
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
Landsorganisationen Danmark (LO), Lederne, Lejernes Landsorganisation,
Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Garantifond, Nationalbanken
Offentligt Ansattes Organisationer, Politiforbundet, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Syddansk
Universitet (Juridisk Institut), Transparancy International Danmark, Veron
(Whistleblowerorganisationen i Danmark).
Høringsfristen udløber den 25. juni 2018 sendt i høring. Der vil blive frem-
sendt et supplerende notat om resultatet af høringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter overordnet forslagets formål om at sikre overholdelse af
EU-lovgivningen og beskyttelsen af personer, der indberetter overtrædelser
heraf. For regeringen er det en prioritet at støtte tiltag, der har til formål at
bekæmpe svig med EU’s midler.
Regeringen finder imidlertid generelt forslaget vidtgående og er umiddel-
bart skeptisk over for behovet for en horisontal regulering af whistleblower-
ordninger omfattende hele den offentlige og private sektor.
Regeringen vil under forhandlingerne om direktivforslaget arbejde for, at
byrderne for juridiske enheder (både offentlige og private) ikke bliver unø-
digt byrdefulde.
Det er endvidere vigtigt for regeringen, at arbejdsmarkedets parters auto-
nomi respekteres. I overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmo-
del finder regeringen, at regulering af beskyttelse af whistleblowere mod
repressalier bedst forestås af arbejdsmarkedets parter i kollektive overens-
komster. Derfor vil regeringen arbejde for, at et direktiv på dette område i
videst muligt omfang søges implementeret i dansk ret ved kollektive over-
enskomster. Regeringen vil sørge for, at arbejdsmarkedets parter holdes tæt
inddraget under forhandlingerne af forslaget.
14
kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen
Direktivforslaget giver på visse punkter anledning til fortolkningstvivl,
f.eks. med hensyn til muligheden for implementering ved kollektive over-
enskomster, og afgrænsningsvanskeligheder. Regeringen vil under forhand-
lingerne arbejde for en afklaring af disse tvivlsspørgsmål.
En nærmere stillingtagen til de enkelte elementer i direktivforslaget afventer
i øvrigt den igangværende høring over forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
15