kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0218 Bilag 1
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

12. juni 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Katrine Holst

Sagsnr.: 2018-759-0070

Dok.:

776127

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af

EU-lovgivningen

KOM (2018) 218 endelig

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har den 23. april 2018 præsenteret forslag til direktiv om

beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen.

Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion i Rådet den 18. maj 2018.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget følger bl.a. op på

Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om at fremsætte et hori-

sontalt lovforslag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af whistleblowere

i EU i både den offentlige og den private sektor. Forslagets formål er helt

overordnet at styrke håndhævelsen af EU-lovgivningen gennem fastsættelse

af fælles minimumsstandarder, der skal sikre effektiv beskyttelse mod re-

pressalier over for whistleblowere på en række specifikke områder, hvor

overtrædelser angives at kunne medføre alvorlig skade på offentlighedens

interesse. Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Det foreliggende direktivforslag vil æn-

dringer af dansk lovgivning. Forslaget vurderes at have økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet. Der ses ikke at

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdnin-

ger til forslaget. Forslaget er for tiden i offentlig høring, og regeringens

overvejelser om forslaget er endnu ikke afsluttet. Regeringen støtter over-

ordnet forslagets formål, men er umiddelbart skeptisk over for behovet for

en generel og horisontal regulering af whistleblowerordninger.

2. Baggrund

EU-institutionerne og interesserede parter har opfordret til øget beskyttelse

af whistleblowere på EU-plan.

Europa-Parlamentet har i sin beslutning af 24. oktober 2017 om legitime

tiltag til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse,

og i sin beslutning af 20. januar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyt-

telsen af EU’s finansielle interesser opfordret Kommissionen til at frem-

lægge et horisontalt lovforslag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af

whistleblowere både i den offentlige og private sektor i medlemsstaternes

og i EU’s institutioner.

I Rådets konklusioner af 11. oktober 2016 om gennemsigtighed på skatte-

området har Rådet anerkendt vigtigheden af beskyttelse af whistleblowere

og opfordret Kommissionen til at undersøge mulighederne for fremtidige

tiltag på EU-plan.

I Kommissionens meddelelse fra 2016 ”EU-retten:

Bedre resultater gennem

bedre anvendelse” fremgår, at håndhævelsen af EU-retten

fortsat er en ud-

fordring, og at Kommissionen har til hensigt at sætte

”et stærkere fokus på

håndhævelse

for at tjene den almene interesse”.

Det fremgår endvidere, at

problemet, f.eks. i forbindelse med bilemissionstests, vandforurening og

transportsikkerhed, ofte ikke er mangel på EU-lovgivning, men snarere, at

EU-lovgivningen ikke anvendes effektivt.

Kommissionen har på baggrund heraf den 23. april 2018 fremsat forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der ind-

beretter overtrædelser af EU-lovgivningen. Forslaget er den 18. maj 2018

oversendt til Rådet i en dansk sprogversion.

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

2.2. Hjemmel og lovgivningsprocedure

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) art. 16, 33, 43, 50, 53(1), 62, 91, 100, 103,

109, 114, 168, 169, 192, 207 og 325(4).

Artikel 16 omhandler lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Ar-

tikel 33 omhandler lovgivning om styrkelse af toldsamarbejdet. Artikel 43

omhandler lovgivning om den fælles ordning for markederne for landbrugs-

varer. Artikel 50 omhandler lovgivning om gennemførelsen af etablerings-

friheden. Artikel 53 omhandler lovgivning om bl.a. gensidig anerkendelse

af eksamensbeviser, certifikater mv. med henblik på at lette adgangen til at

udøve selvstændig erhvervsvirksomhed. Artikel 62 omhandler lovgivning

om bl.a. gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater mv. med

henblik på at lette adgangen til fri udveksling af tjenesteydelser. Artikel 91

og artikel 100 omhandler lovgivning på transportområdet. Artikel 103 om-

handler lovgivning på konkurrenceområdet. Artikel 109 omhandler lovgiv-

ning om statsstøtte. Artikel 114 omhandler lovgivning om det indre markeds

oprettelse og funktion. Artikel 168 omhandler lovgivning om beskyttelse og

forbedring af folkesundheden. Artikel 169 omhandler lovgivning om for-

brugerbeskyttelse. Artikel 192 omhandler lovgivning på miljøområdet. Ar-

tikel 207 omhandler lovgivning om den fælles handelspolitik Artikel 325

omhandler lovgivning til bekæmpelse af svig med EU’s finansielle interes-

ser.

Direktivforslaget er endvidere fremsat med hjemmel i Traktaten om Opret-

telse af det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom), særligt artikel 31

om udarbejdelse af grundlæggende normer til beskyttelse af befolkningens

og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende

stråling.

Direktivforslaget er ikke omfattet af det danske retsforbehold.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF art. 294, dvs. med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

3. Formål og indhold

3.1. Indledning

En øget beskyttelse af whistleblowere på EU-plan kan ifølge Kommissionen

medvirke til at kunne afsløre og hindre overtrædelser af EU-lovgivningen,

som ellers ville forblive skjult, og dermed bidrage til at forebygge skader

mod offentlighedens interesser. En øget whistlelowerbeskyttelse kan ifølge

Kommissionen endvidere bidrage til at sikre retten til ytringsfrihed og me-

diefrihed.

Kommissionen bemærker, at den nugældende beskyttelse af whistleblowere

i de forskellige EU-lande er uensartet. Det anføres, at manglende beskyttelse

af whistleblowere i en medlemsstat kan have en negativ indvirkning på EU's

politikker i den pågældende medlemsstat, men at det også kan have afsmit-

tende virkninger i andre medlemsstater. Endvidere bemærkes det, at beskyt-

telse af whistleblowere på EU-plan kun findes i særlige sektorer og i for-

skelligt omfang, og at der derfor i mange situationer er manglende mulighe-

der for at forebygge og afsløre overtrædelser af EU-retten, hvilket kan for-

årsage alvorlig skade på offentlighedens interesser.

Direktivforslagets formål er således overordnet at styrke håndhævelsen af

EU-lovgivningen gennem fastsættelse af fælles minimumsstandarder, der

skal sikre en effektiv beskyttelse mod repressalier over for whistleblowere.

Beskyttelsen skal gælde for indberetninger om overtrædelser inden for en

række områder, hvor overtrædelser kan forårsage alvorlige skader på offent-

lighedens interesser.

3.2. Anvendelsesområde og definitioner

Direktivet foreslås at finde anvendelse på overtrædelser af EU-lovgivningen

inden for følgende områder: Offentlige indkøb, finansielle tjenesteydelser

og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, produkt-

sikkerhed, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse, nuklear sikkerhed, føde-

vare- og fodersikkerhed, dyresundhed og -velfærd, folkesundhed, forbru-

gerbeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og

sikkerhed i forbindelse med netværks- og informationssystemer. Direktivet

foreslås ligeledes at finde anvendelse på overtrædelser af EU's konkurren-

ceregler, overtrædelser til skade for EU's finansielle interesser og overtræ-

delser af selskabsskatteregler henblik på at opnå en uretmæssig skattefordel.

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Direktivforslaget omfatter personer, der arbejder i den private eller offent-

lige sektor. De omfattede personer er nærmere defineret som arbejdstagere

forstået i overensstemmelse med TEUF, aktionærer og personer, der tilhører

ledelsesorganet hos en virksomhed, herunder ikke-ledende medlemmer,

samt frivillige og ulønnede praktikanter, personer, som arbejder under tilsyn

og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører. Ved indbe-

rettende person forstås endvidere personer, hvis arbejdsmæssige forhold

endnu ikke er påbegyndt i tilfælde, hvor oplysninger om en overtrædelse er

erhvervet i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktretlige for-

handlinger.

Alle offentlige myndigheder (dvs. både kommunale, regionale og statslige)

er omfattet af direktivforslaget. Som udgangspunkt er alle private virksom-

heder endvidere omfattet heraf. Mikrovirksomheder og små virksomheder

er dog ifølge forslaget undtaget fra forpligtelsen til at etablere interne ind-

beretningskanaler, medmindre der er tale om virksomheder, der opererer in-

den for finansielle tjenesteydelser som fastsat i EU-lovgivningen.

3.3. Intern indberetning og opfølgning på indberetning

Direktivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til

–

efter

samråd med arbejdsmarkedets parter, hvis det er relevant

–

at sikre, at der i

den offentlige og private sektor etableres interne indberetningskanaler og

procedurer for modtagelse af og opfølgning på indberetninger.

I direktivforslaget fastsættes nærmere krav til de interne indberetningskana-

ler og procedurer til opfølgning af indberetninger. Det kræves navnlig, at

indberetningskanaler indrettes og anvendes på en sådan måde, at fortrolig-

heden af identiteten af den indberettende person garanteres. Det kræves

også, at den person eller afdeling, der er kompetent til at modtage indberet-

ningen, omhyggeligt følger op på indberetninger og underretter den indbe-

rettende person inden for en rimelig frist om denne opfølgning. Endvidere

kræves, at der gives klare og lettilgængelige oplysninger om indberetnings-

procedurerne, herunder om ekstern indberetning. Endelig kræves det, at ind-

beretninger kan modtages skriftligt i elektronisk format eller papirformat,

og/eller mundtligt via telefon eller fysiske møder med den person eller af-

deling, der er udpeget til at modtage indberetninger.

3.4. Ekstern indberetning og opfølgning på indberetning

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Direktivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at etab-

lere eksterne indberetningskanaler. Medlemsstaterne skal ifølge forslaget

udpege kompetente myndigheder, der skal etablere uafhængige og selvstæn-

dige eksterne indberetningskanaler, som sikrer fortroligheden i forbindelse

med modtagelse og behandling af oplysninger fra den indberettende person,

følger op på indberetninger inden for en rimelig frist, og i tilfælde, hvor det

er relevant, sender indberetninger til de kompetente EU-organer mv.

I direktivforslaget fastsættes

–

ligesom til interne indberetningskanaler

–

nærmere krav til de eksterne indberetningskanaler og procedurer til opfølg-

ning på indberetninger, herunder med hensyn til formen for modtagelse af

indberetning og frister for opfølgning. Endvidere fastsætter direktivforsla-

get krav om, at de kompetente myndigheder har dedikerede og særligt ud-

dannede medarbejdere til varetagelse af forskellige funktioner i forbindelse

med håndtering af indberetninger.

Herudover indeholder direktivforslaget bl.a. nærmere regler om, at de kom-

petente myndigheder har pligt til offentliggørelse af en række oplysninger

om indberetningsordningen, registrering af indberetninger og regelmæssig

gennemgang af procedurer for modtagelse af og opfølgning på indberetnin-

ger.

3.5. Beskyttelse af indberettende og de af indberetningerne berørte per-

soner

Direktivforslaget fastsætter visse betingelser for, at indberettende personer

kan ydes beskyttelse i henhold til direktivet. Efter forslaget kræves således,

at de indberettende personer skal have rimelig grund til at antage, at de

indberettede oplysninger er korrekte på tidspunktet for indberetningen, og

at de indberettede oplysninger er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

Endvidere kræves ifølge forslaget, at indberettende personer som

udgangspunkt har brugt interne indberetningskanaler, inden eksterne

indberetningskanaler anvendes.

Ifølge dirketivforslaget skal medlemsstaterne forbyde enhver form for

repressalier over for indberettende personer, herunder suspension,

midlertidig fritstillelse, afskedigelse, degradering, overførsel af opgaver,

forflytning, negativ bedømmelse af præstationer, disciplinære sanktioner.

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Endvidere skal medlemsstanterne ifølge forslaget træffe en række yderligere

foranstaltninger med henblik på at sikre beskyttelsen af indberettende

personer. Medlemstaterne skal således bl.a. sikre følgende:



Let tilgængelig og gratis information og rådgivning om procedurer

og retsmidler vedrørende beskyttelse mod repressalier.

Fritagelse for ansvar for overtrædelse af en eventuel tavshedspligt,

som gælder i henhold til kontrakt eller lovgivning ved

videregivelse af oplysninger, til indberettende personer.

Omvendt bevisbyrde i retssager, således at arbejdsgiveren skal

bevise, at repressalier over for en indberettende person ikke er en

konsekvens af indberetningen.

Adgang til afhjælpende foranstaltninger til den indberettende

person mod repressalier, herunder foreløbige retsmidler, indtil

retssagen er afgjort i overensstemmelse med de nationale regler.

Sikring af, at indberettende personer under retssager, der føres mod

personer uden for arbejdsrelateret kontekst, f.eks. i sager om

injurier, krænkelse af ophavsret eller brud på tavshedspligt, som

forsvar kan påberåbe sig at have udført en indberetning eller

offentliggørelse i overensstemmelse med direktivet.



Medlemsstaterne skal ifølge direktivetforslaget også sikre, at de berørte

personer, herunder dem, der er berørt af indberetningerne, fuldt ud skal nyde

godt af deres rettigheder i henhold til EU's Charter om grundlæggende

rettigheder, bl.a. princippet om uskyldsformodning, retten til effektive

retsmidler og til en retfærdig rettergang samt retten til et forsvar, ligesom de

berørte personeres identitet skal beskyttes af kompetente myndigheder, så

længe undersøgelsen pågår.

Herudover skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre effektive,

forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over for fysiske eller juridiske

personer, der hindrer eller forsøger at hindre en indberetning, udfører

repressalier mod en indberettende person, anlægger retssag til skade for den

indberettende person, tilsidesætter forpligtelsen til at bevare fortroligheden

af indberettende personers identitet eller udfører ondsindet og bedragerisk

whistleblower-aktivitet.

Endelig fremgår det af direktivforslaget, at EU's regler om beskyttelse af

personoplysninger (forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

forordning (EF) nr. 45/2001) finder anvendelse på enhver behandling af

personoplysninger i henhold til direktivet.

3.6. Afsluttende bestemmelser

Ifølge direktivforslagets afsluttende bestemmelser har medlemsstaterne

mulighed for at indføre eller opretholde gunstigere nationale regler om

beskyttelse af indberettende personer.

De afsluttende bestemmelser indeholder i øvrigt nærmere regler om bl.a.

ikrafttræden, gennemførelse og evaluering.

4. Europa-Parlamentet

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at direktivfor-

slagets formål med at styrke håndhævelsen af visse områder af EU-lovgiv-

ningen gennem whistleblowerbeskyttelse ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes ved, at medlemsstaterne handler alene og ukoordineret.

Kun et lovgivningsmæssigt tiltag på EU-plan kan ifølge Kommissionen for-

bedre håndhævelsen af EU-lovgivningen ved at sikre minimumsstandarder

for harmonisering af bestemmelserne om beskyttelse af whistleblowere.

Endvidere kan kun en indsats på EU-plan ifølge Kommissionen sikre sam-

menhæng og tilpasning af de eksisterende regler i sektorspecifikke EU-rets-

akter.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Whistleblowerordninger i den offentlige sektor

De ordninger i den offentlige forvaltning, der traditionelt betegnes som

whistleblowerordninger, er helt overordnet karakteriseret ved, at der med

henblik på at forhindre repressalier over for personer, der gør opmærksom

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

på ulovligheder eller grovere uregelmæssigheder, er oprettet en særlig en-

hed, der kan modtage og behandle anonyme indberetninger fra sådanne per-

soner.

Der gælder i dansk ret ingen generel lovgivning om whistleblowerordninger

i den offentlige.

Der er imidlertid oprettet enkelte specifikke lovregulerede whistleblower-

ordninger i offentlige tilsynsmyndigheder. Dette gælder bl.a. i Finanstilsy-

net, Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen.

Herudover er der på administrativt grundlag oprettet whistleblowerordnin-

ger hos en række myndigheder, hvor indberetningen indgives til den myn-

dighed, som indberetningen handler om. Dette gælder bl.a. flere kommuner,

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

ATP, Energinet.dk og DSB.

Det bemærkes, at Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whist-

leblowerordninger i betænkning nr. 1553/2015 vurderede behovet for en

lovregulering af whistleblowerordninger. Udvalget kunne ikke anbefale en

sådan lovregulering. Under henvisning til navnlig de store forskelle på myn-

digheder i den offentlige forvaltning, fandt Udvalget det mere hensigtsmæs-

sigt, at vurderingen af behovet for whistleblowerordninger

–

og den nær-

mere udformning af den enkelte ordning

–

foretages myndighed for myn-

dighed.

Selvom der ikke eksisterer en generel lovregulering af whistleblowerord-

ninger i det offentlige, har offentligt ansatte i vidt omfang ret til at videre-

give oplysninger om ulovlig forvaltning mv., ligesom offentligt ansatte i

vidt omfang er beskyttet mod ansættelsesretlige sanktioner ved retmæssig

videregivelse af sådanne oplysninger. Disse regler, der er nærmere beskre-

vet i pkt. 6.1.1. og pkt. 6.1.2. nedenfor, gælder således uafhængigt af lovre-

gulerede eller administrativt fastsatte whistleblowerordninger.

6.1.1. Offentligt ansattes meddeleret

Offentligt ansatte har generelt en såkaldt meddeleret, hvilket betyder, at de

i et vist omfang har ret til at videregive oplysninger til pressen og andre

eksterne parter i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvalt-

ning og anden uredelighed i den offentlige forvaltning, herunder åbenbart

misbrug af offentlige midler.

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Meddeleretten for offentligt ansatte skal ses i sammenhæng med offentligt

ansatte ytringsfrihed. Offentligt ansatte har således ret til at udtale sig til

pressen eller andre eksterne parter på egne vegne om forhold, der vedrører

ulovlig forvaltning, hvis udtalelserne falder inden for grænserne af deres yt-

ringsfrihed, jf. grundlovens § 77, Den Europæiske Menneskerettighedskon-

ventions artikel 10

og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder artikel

11.

Hvis der er tale om fortrolige oplysninger, følger det af straffelovens § 152

e, at oplysningerne kun vil kunne videregives, hvis den ansatte er forpligtet

til at videregive dem, eller hvis det sker til varetagelse af åbenbar almen

interesse eller eget eller andres tarv. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis

den ansatte videregiver oplysninger om konstaterede ulovligheder inden for

den offentlige forvaltning.

Herudover har offentligt ansatte i meget vidt omfang ret

–

og i visse tilfælde

også pligt

–

til at underrette internt om ulovlige eller fagligt uforsvarlige

forhold (intern meddeleret).

Det antages desuden, at offentligt ansatte har ret til at rette henvendelse til

relevante eksterne tilsynsorganer, herunder Folketingets Ombudsmand eller

Rigsrevisionen, i tilfælde af klare ulovligheder.

Der kan ikke stilles krav om, at den offentligt ansatte har foretaget en for-

udgående intern underretning om ulovligheder eller uforsvarlige forhold,

hvis underretningen ikke kan forventes at få noget resultat. I sådanne til-

fælde kan den offentligt ansatte således gå direkte til f.eks. pressen, Folke-

tingets ombudsmand eller Rigsrevisionen.

Offentligt ansatte, der henvender sig til en myndighed om f.eks. ulovlig for-

valtning, kan ikke forvente, at deres identitet ikke kommer til andres kend-

skab, hvis identiteten fremgår af sagen. Det skyldes, at denne type oplysnin-

ger som udgangspunkt vil være omfattet af retten til aktindsigt.

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

6.1.2. Beskyttelse af offentligt ansatte mod efterfølgende ansættelsesret-

lige konsekvenser

Der findes ikke i dansk ret en særlig regulering af spørgsmålet om beskyt-

telse af offentligt ansatte whistleblowere. En sådan beskyttelse kan imidler-

tid udledes af de almindlige ansættelsesregler, der gælder for offentligt an-

satte.

Det følger heraf, at ved offentligt ansattes retmæssige videregivelse af op-

lysninger kan ansættelsesmyndigheden ikke anvende ansvarsreaktioner,

herunder disciplinæransvar, straf eller misligholdelsesbeføjelser, over for

den ansatte. Det er således en betingelse for anvendelse heraf, at den ansatte

har handlet i strid med de regler og normer, der gælder i henhold til ansæt-

telsesforholdet.

Ved retmæssig videregivelse af oplysninger vil myndighedens anvendelse

af skønsmæssige negative ledelsesreaktioner tilsvarende være uberettiget

som følge af almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder

navnlig kravet om saglighed og proportionalitet. Efter gældende praksis kan

der dog være tilfælde, hvor følgevirkningerne af en retmæssig videregivelse

–

f.eks. samarbejdsvanskeligheder

–

kan være så alvorlige, at de kan danne

grundlag for negative ledelsesreaktioner.

Hvis en ansættelsesmyndighed uberettiget har afskediget en ansat, sanktio-

neres dette efter gældende praksis med erstatning, godtgørelse eller økono-

misk kompensation.

6.2. Whistleblowerordninger i den private sektor

Der gælder ingen generel ansættelsesretlig lovgivning om whistleblowerbe-

skyttelse af privatansatte. En række love kan være relevante i forbindelse

med en ansættelsesretlig bedømmelse af privatansattes ytringer.

Efter funktionærlovens § 2 b kan en funktionær, der har været ansat i mindst

et år, tilkendes en godtgørelse for usaglig opsigelse.

Herudover vil det f.eks. kunne være i strid med lov om forbud mod forskels-

behandling på arbejdsmarkedet, hvis en ansat f.eks. afskediges som følge af

at have ytret sig politisk.

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Mange kollektive overenskomster og aftaler indeholder et forbud mod usag-

lig afskedigelse, der ligner funktionærlovens. Desuden kan kollektive over-

enskomster og aftaler indeholde mere specifikke bestemmelser af betydning

for beskyttelsen af privatansattes ytringsfrihed.

Whistleblowerordninger er allerede blevet indført i en række sektorspeci-

fikke EU-instrumenter på områder som f.eks. finansielle tjenesteydelser,

transportsikkerhed og miljøbeskyttelse, som er gennemført i dansk ret.

7. Konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget vil have lovgivningsmæssige konsekven-

ser, idet der ikke i dansk ret eksisterer en generel regulering af whistleblo-

werordninger, herunder beskyttelse af whistleblowere, gældende for både

den offentlige og den private sektor. Det vurderes imidlertid umiddelbart, at

der i direktivforslaget er et vist rum for, at det implementeres i dansk ret ved

kollektive overenskomster.

Hvis forslaget vedtages i sin foreliggende form, må det i øvrigt forventes at

medføre et behov for tilpasning af eksisterende sektorlovgivning om whist-

leblowerbeskyttelse, der er gennemført i dansk ret som følge af EU-retlig

regulering.

7.2. Økonomiske og administrative konsekvenser

7.2.1. Direktivforslaget vurderes i sin nuværende form at have statsfinan-

sielle konsekvenser, idet det indebærer, at der hos samtlige offentlige myn-

digheder skal etableres interne indberetningskanaler. Der skal ligeledes ud-

peges kompetente myndigheder, som skal etablere eksterne indberetnings-

kanaler.

En nærmere vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser

for det offentlige kan ikke foretages på det foreliggende grundlag og vil

blive foretaget, når forslagets endelige anvendelsesområde og udformning

kendes.

7.2.2. Det foreliggende direktivforslag vurderes endvidere at have erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Kravet om etablering af procedure for intern

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

indberetning og opfølgning på indberetninger vedrørende overtrædelser om-

fattet af forslaget for alle mellemstore og store virksomheder forventes sam-

let at kunne medføre administrative og økonomiske byrder for danske virk-

somheder på over 4 mio. kr. årligt.

En nærmere vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet kan ikke foretages på det foreliggende grundlag og vil blive

foretages, når forslagets endelige anvendelsesområde og udformning ken-

des.

8. Høring

Direktivforslaget er den 28. maj 2018 hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juri-

disk Institut), Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty

International Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsretten,

ATP-huset, Autobranchens Handels- og Industriforening, BAT-Kartellet,

Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Cepos, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Fiskerifor-

ening, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Journalisthøjskole, Dan-

marks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Eksportforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk In-

kassoBrancheforening, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Kredit

Råd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advo-

kater, Danske Dagblades Forening, Danske Insolvensadvokater, Danske

Medier, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, De Frie Funkti-

onærer, Den særlige klageret, Det Faglige Hus, DJØF, Fagligt Fælles For-

bund (3F), Finans og Leasing, Finansforbundet, FinansDanmark, Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motor-

ejere (FDM), Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, FSR

–

danske revi-

sorer, FTF, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, HK Landsklub-

ben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Jobtryghed,

Justitia, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommuner-

nes Landsforening, Kooperationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening

(KA), Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet), Landbrug og Fødevarer, Landsdækkende Banker

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Landsorganisationen Danmark (LO), Lederne, Lejernes Landsorganisation,

Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Garantifond, Nationalbanken

Offentligt Ansattes Organisationer, Politiforbundet, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), Transparancy International Danmark, Veron

(Whistleblowerorganisationen i Danmark).

Høringsfristen udløber den 25. juni 2018 sendt i høring. Der vil blive frem-

sendt et supplerende notat om resultatet af høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet forslagets formål om at sikre overholdelse af

EU-lovgivningen og beskyttelsen af personer, der indberetter overtrædelser

heraf. For regeringen er det en prioritet at støtte tiltag, der har til formål at

bekæmpe svig med EU’s midler.

Regeringen finder imidlertid generelt forslaget vidtgående og er umiddel-

bart skeptisk over for behovet for en horisontal regulering af whistleblower-

ordninger omfattende hele den offentlige og private sektor.

Regeringen vil under forhandlingerne om direktivforslaget arbejde for, at

byrderne for juridiske enheder (både offentlige og private) ikke bliver unø-

digt byrdefulde.

Det er endvidere vigtigt for regeringen, at arbejdsmarkedets parters auto-

nomi respekteres. I overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmo-

del finder regeringen, at regulering af beskyttelse af whistleblowere mod

repressalier bedst forestås af arbejdsmarkedets parter i kollektive overens-

komster. Derfor vil regeringen arbejde for, at et direktiv på dette område i

videst muligt omfang søges implementeret i dansk ret ved kollektive over-

enskomster. Regeringen vil sørge for, at arbejdsmarkedets parter holdes tæt

inddraget under forhandlingerne af forslaget.

kom (2018) 0218 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Direktivforslaget giver på visse punkter anledning til fortolkningstvivl,

f.eks. med hensyn til muligheden for implementering ved kollektive over-

enskomster, og afgrænsningsvanskeligheder. Regeringen vil under forhand-

lingerne arbejde for en afklaring af disse tvivlsspørgsmål.

En nærmere stillingtagen til de enkelte elementer i direktivforslaget afventer

i øvrigt den igangværende høring over forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.