kom (2018) 0226 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0226 Bilag 1
Offentligt

20. juni 2018

Enheden for Internatio-

nalt Politisamarbejde

Sagsbeh: Viktoria Egsgaard

Sagsnr.: 2018-330-0031

Dok.:

774701

Dato:

Kontor:

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med hen-

blik på indsamling af bevismateriale i straffesager

KOM(2018) 226 endelig

1. Resumé

Kommissionen har den 17. april 2018 fremsat forslag til direktiv om har-

moniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på

indsamling af bevismateriale i straffesager. Forslaget er fremsat i en samlet

pakke med Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevis-

materiale (KOM(2018) 225 endelig) og er en del af en række tiltag fra Kom-

missionen som opfølgning på Kommissionens antiterrorpakke fra oktober

2017. Forslaget til direktiv og forslaget til forordning har tilsammen over-

ordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs

af landegrænser i straffesager. Derudover har direktivforslaget til formål at

reducere hindringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydel-

ser. Direktivforslaget forventes umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i

dansk lovgivning samt at få statsfinansielle konsekvenser. På det forelig-

gende grundlag vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder man

på nuværende tidspunkt

–

hvor den igangsatte høring ikke er afsluttet

–

ikke

at burde tage endelig stilling til forslaget. Fra dansk side er man dog fore-

løbigt overordnet positiv over for forslaget. Fra dansk side vil der blive lagt

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

kom (2018) 0226 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

vægt på, hvilken betydning forslaget vil have for Danmark for det fremtidige

samarbejde med de øvrige medlemsstater, samt hvilke eventuelle forpligtel-

ser forslagene indfører for danske retshåndhævende myndigheder og dan-

ske tjenesteudbydere.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af et forslag

til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter

med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager samt et forslag

til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Forsla-

get skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-

kel 294, dvs. med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Forordningsfor-

slaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 1, og er således

omfattet af Danmarks retsforbehold. Dette notat vedrører direktivforslaget.

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-

rende kryptering og e-beviser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 blev

det således drøftet, hvordan en række udfordringer i forhold til indsamling

og anvendelse af e-beviser i straffesager om it-kriminalitet og traditionel

kriminalitet, der efterlader elektroniske spor (cyberkriminalitet), bedst

adresseres fremadrettet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 vedtog Rå-

det en række rådskonklusioner om forbedret strafforfølgelse i cyberspace,

der fokuserede på gensidig retshjælp, forbedret samarbejde med internetud-

bydere og jurisdiktionsregler.

Emnet strafforfølgning i cyberspace har herefter været på dagsordenen på

en række rådsmøder, herunder med henblik på Kommissionens fremlæg-

gelse af fremskridtsrapport om opfølgning på rådskonklusionerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 præsente-

rede Kommissionen den endelige rapport om implementering af oven-

nævnte rådskonklusioner. Kommissionens oplæg til lovgivningsmæssige

kom (2018) 0226 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

initiativer omfattede bl.a. direkte samarbejde med internet- og serviceudby-

dere i andre medlemsstater. Oplægget til lovgivningsmæssige initiativer

mødte bred opbakning. I den forbindelse tilkendegav flere af deltagerne, at

sådanne tiltag skal have særligt fokus på forholdet til databeskyttelsesreg-

lerne.

De to forslag supplerer de eksisterende regler om retligt samarbejde, herun-

der konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæ-

iske Unions medlemsstater, samt den europæiske efterforskningskendelse.

Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 25. maj 2018.

3. Formål og indhold

Direktivet forpligter medlemslandene til at forpligte udbydere af visse elek-

troniske tjenester, som udbyder tjenester i EU, til at udpege en retlig repræ-

sentant, som skal modtage, overholde og håndhæve afgørelser fra kompe-

tente myndigheder om indsamling af bevismateriale i straffesager på vegne

af den pågældende tjenesteudbyder. Der vil eksempelvis kunne være tale

om de pålæg om udlevering og sikring af elektronisk bevismateriale, der

indføres med det samtidigt fremsatte forordningsforslag, men der kan også

være tale om rent nationale anmodninger eller anmodninger baseret på den

europæiske efterforskningskendelse eller i medfør af reglerne om retshjælp.

Det afgørende er, om tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller

fysiske personer i en eller flere medlemsstater at anvende sine tjenester. Den

blotte tilgængelighed af tjenesten er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor

også krav om en ”væsentlig tilknytning”

til den eller de medlemsstater, hvor

tjenesterne stilles til rådighed, hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en

række momenter. En sådan væsentlig tilknytning anses for at være tilstede,

hvis tjenesteudbyderen er etableret i EU. For tjenesteudbydere uden for EU

vil det være afgørende, om der er et betydeligt antal brugere i en eller flere

medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen målretter sine tjenester en eller

flere medlemsstater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne på det nationale

sprog, eller ved at udbyde app’s i lokale ”app-butikker”.

Udbydere af følgende typer af tjenester er omfattet af forslaget:

(a)

Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i ar-

tikel 2, stk. 4, i direktivet om en europæisk kodeks for

kom (2018) 0226 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

(b)

(c)

elektronisk kommunikation (forslaget til direktiv er

endnu ikke vedtaget).

Informationssamfundets tjenester som defineret i artikel

1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv (EU) 2015/1535, for hvilke lagring af data er et afgø-

rende element i den tjeneste, der leveres til brugeren, her-

under sociale netværk, onlinemarkedspladser til fremme

af transaktioner mellem deres brugere samt andre udby-

dere af hostingtjenester.

Internetdomænenavns-og IP-nummereringstjenester så-

som udbydere af IP-adresser, domænenavnsadministrato-

rer, domænenavnsregistratorer og hermed forbundne pri-

vatlivs- og proxytjenester.

En udbyder af sådanne tjenester, som er etableret inden for EU og udbyder

sine tjenester i EU, vil skulle udpege mindst én retlig repræsentant inden for

EU. Repræsentanten vil skulle udpeges i en af de medlemsstater, hvor tje-

nesteudbyderen udbyder sine ydelser eller er etableret.

Også en tjenesteudbyder etableret uden for EU vil skulle udpege en retlig

repræsentant i EU, hvis tjenesteudbyderen udbyder sine tjenester i EU.

Den retlige repræsentant kan være en fysisk eller juridisk person, herunder

tredjemand. Tjenesteudbyderen vil også kunne udpege et eksisterende for-

retningssted, herunder en juridisk enhed, et agentur, et kontor eller hoved-

sædet.

Idet Danmark (samt i et vist omfang også Irland og Storbritannien) ikke i

alle sager vil være bundet af det instrument, som hjemler anmodningen

(f.eks. den europæiske efterforskningskendelse), indeholder direktivforsla-

get en bestemmelse om, at hvis en tjenesteudbyder er forpligtet til at udpege

en retlig repræsentant, jf. det ovenfor beskrevne, og hvis tjenesteudbyderen

udbyder sine tjenester i en medlemsstat, der deltager i instrumenter vedtaget

i henhold til TEUF afsnit V, kapitel 4, skal tjenesteudbyderen udpege mindst

én retlig repræsentant i en medlemsstat, der deltager i de relevante instru-

menter om retligt samarbejde.

Tjenesteudbyderne skal oplyse den centrale myndighed i den medlemsstat,

hvori den retlige repræsentant udpeges, om udpegningen og kontaktoplys-

ninger på den pågældende retlige repræsentant, samt om det eller de sprog,

kom (2018) 0226 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

der kan rettes henvendelse til repræsentanten på. Har en tjenesteudbyder ud-

peget flere retlige repræsentanter, skal tjenesteudbyderen desuden oplyse

om de kriterier, som tjenesteudbyderen har fastsat skal gælde for fordelin-

gen mellem repræsentanterne ved fremsendelsen af henvendelser. Med-

lemslandenes myndigheder vil kunne afvige fra disse kriterier i behørigt be-

grundede tilfælde. Tjenesteudbyderen skal gøre oplysningerne offentligt til-

gængelige og orientere om eventuelle ændringer.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af nationale regler bl.a. sikre, at den

retlige repræsentant kan gøres ansvarlig for manglende opfyldelse af de for-

pligtelser, der udspringer af den retlige ramme, der gælder ved repræsentan-

tens modtagelse af afgørelser og kendelser, uafhængigt af et eventuelt an-

svar for tjenesteudbyderen som sådan.

Medlemsstaterne skal bl.a. også indføre sanktioner for tjenesteudbyderens

overtrædelse af nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet,

herunder hvis en tjenesteudbyder ikke udpeger en retlig repræsentant i over-

ensstemmelse med direktivet eller ikke forsyner repræsentanten med de

nødvendige beføjelser og ressourcer til generelt at kunne efterkomme de

kompetente myndigheders afgørelser. Straffen for ikke at efterkomme en

konkret afgørelse, såsom en kendelse i en konkret sag, vil derimod skulle

følge af andre instrumenter, såsom det samtidigt fremsatte forordningsfor-

slag, eller i national ret.

Forslaget indfører også en række andre forpligtelser for de enkelte medlems-

stater med henblik på sikring af direktivets effektivitet.

Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser om mekanismer til

koordination mellem de centrale myndigheder i medlemsstaterne, gennem-

førelse, evaluering og ikrafttræden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at forslaget omfatter tjenesteudbydere, der udby-

der deres tjenester i EU, uanset hvor de er etableret, både i og inden for EU.

kom (2018) 0226 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

Kommissionen anfører i den forbindelse, det i mangel af en fælles EU-til-

gang er sandsynligt, at ukoordinerede nationale løsninger i forhold til mod-

tagelsen, overholdelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indsamling af be-

vismateriale i straffesager vil føre til en fragmentering og skabe et klude-

tæppe af forskellige og potentielt konfliktende nationale forpligtelser for de

tjenesteudbydere, der driver virksomhed på flere markeder. Kommissionen

anfører, at dette hæmmer leveringen af tjenesteydelser i hele EU.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange samt de mange interessenter

vurderer Kommissionen således, at det er mest hensigtsmæssigt med lov-

givning på EU-niveau for at kunne adressere problemerne.

Forslaget vurderes

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der findes ikke i dansk ret regler om tjenesteudbyderes udpegning af en

retlig repræsentant med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesa-

ger.

Er der tale om et efterforskningsskridt i Danmark, som foretages af dansk

politi, f.eks. et editionspålæg til en dansk tjenesteudbyder, vil der kunne ret-

tes direkte henvendelse til den danske tjenesteudbyder.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder en række særlige regler og procedurer for retshjælp til an-

dre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgø-

relser.

Princippet efter reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om rets-

hjælp fremsendes mellem de relevante myndighed i medlemsstaterne.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes umiddelbart, at en vedtagelse af direktivforslaget vil medføre

behov for tilpasning af dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

kom (2018) 0226 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

Det vurderes umiddelbart, at en vedtagelse af direktivforslaget vil få statsfi-

nansielle konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt nærmere

at opgøre de økonomiske konsekvenser forbundet med direktivforslaget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det vurderes umiddelbart, at en vedtagelse af direktivforslaget vil have kon-

sekvenser for erhvervslivet samt for forbrugerne. Det er ikke på nuværende

tidspunkt muligt nærmere at opgøre konsekvenserne forbundet med forsla-

gene.

Det bemærkes i forhold til ovenstående, at konsekvenserne af en vedtagelse

af direktivforslaget skal ses i sammenhæng med en vedtagelse af det ovenfor

nævnte forslag til forordning, der er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat udarbejdet for det pågældende for-

ordningsforslag.

8. Høring

Kommissionens forslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettighe-

der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut)

Høringsfristen er fastsat til den 6. juli 2018. Høringssvarene vil blive over-

sendt, så snart de foreligger, enten ved et revideret grund- og nærhedsnotet

eller et samlenotat.

9. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget.

kom (2018) 0226 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt

–

hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet

–

ikke at burde tage endelig stilling til forslaget. Fra

dansk side er man dog foreløbigt overordnet positivt indstillet over for for-

slaget, der har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager og at

reducere hindringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydel-

ser i EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet

den 1. juni 2018 til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. juni 2018.