kom (2018) 0226 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0226 Bilag 2
Offentligt

Dato:

Kontor:

Internationalt Politikon-

tor

Sagsbeh: Sofie Anne Marner

Sagsnr.: 2018-330-0031

Dok.:

859664

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med hen-

blik på indsamling af bevismateriale i straffesager

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 226 endelig

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 20. juni 2018. Nye afsnit er

markeret med kursiv.

1. Resumé

Kommissionen har den 17. april 2018 fremsat forslag til direktiv om har-

moniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på

indsamling af bevismateriale i straffesager. Forslaget er fremsat i en samlet

pakke med Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevis-

materiale (KOM(2018) 225 endelig) og er en del af en række tiltag fra Kom-

missionen som opfølgning på Kommissionens antiterrorpakke fra oktober

2017. Forslaget til direktiv og forslaget til forordning har tilsammen over-

ordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs

af landegrænser i straffesager. Derudover har direktivforslaget til formål at

reducere hindringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydel-

ser. Direktivforslaget forventes umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

kom (2018) 0226 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

dansk lovgivning samt at få statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurde-

res at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at fo-

religge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til forslaget. Fra dansk side er man foreløbigt overordnet positiv over for

forslaget. Fra dansk side vil der blive lagt vægt på, hvilken betydning for-

slaget vil have for Danmark, herunder for danske myndigheder, tjenesteud-

bydere, samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af et forslag

til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter

med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager samt et forslag

til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale.

Direktivforslaget er fremsat

med hjemmel i

TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet,

og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark.

Forordningsforslaget er fremsat

med hjemmel i

TEUF artikel 82, stk. 1.

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Begge forslag skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294).

Dette notat vedrører direktivforslaget.

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-

rende kryptering og e-beviser. Emnet har været drøftet på en række rådsmø-

der fra 2015-2017.

De to forslag supplerer de eksisterende regler om retligt samarbejde, herun-

der konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæ-

iske Unions medlemsstater, samt den europæiske efterforskningskendelse.

Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

kom (2018) 0226 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

Direktivforslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 25. maj

2018.

3. Formål og indhold

Direktivet forpligter medlemslandene til at forpligte udbydere af visse elek-

troniske tjenester, som udbyder tjenester i EU, til at udpege en retlig repræ-

sentant, som skal modtage, overholde og håndhæve afgørelser fra kompe-

tente myndigheder om indsamling af bevismateriale i straffesager på vegne

af den pågældende tjenesteudbyder. Der vil eksempelvis kunne være tale

om de pålæg om udlevering og sikring af elektronisk bevismateriale, der

indføres med det samtidigt fremsatte forordningsforslag, men der kan også

være tale om rent nationale anmodninger eller anmodninger baseret på den

europæiske efterforskningskendelse eller i medfør af reglerne om retshjælp.

Det afgørende

for, om en tjenesteudbyder ”udbyder tjenester i EU”,

er, om

tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en el-

ler flere medlemsstater at anvende sine tjenester. Den blotte tilgængelighed

af tjenesten er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor også krav om en

”væsentlig tilknytning”

til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne stil-

les til rådighed, hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momenter.

En sådan væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis tjenesteud-

byderen er etableret i EU. For tjenesteudbydere uden for EU vil det være

afgørende for, om kravet om væsentligt tilknytning er opfyldt,

om der er et

betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater, eller om tjenesteud-

byderen målretter sine tjenester en eller flere medlemsstater, f.eks. ved at

markedsføre tjenesterne på det nationale sprog

eller ved at udbyde app’s i

lokale ”app-butikker”.

Forslaget finder ikke anvendelse for tjenesteudbydere, der er etableret i en

enkelt medlemsstat og alene udbyder tjenester på denne medlemsstats om-

råde. Danske virksomheder, der alene udbyder tjenester i Danmark, vil så-

ledes ikke blive forpligtet efter direktivet.

Udbydere af følgende typer af tjenester er omfattet af forslaget:

Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, stk.

4, i direktivet om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

(forslaget til direktiv er endnu ikke vedtaget).

kom (2018) 0226 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

Informationssamfundets tjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra

b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535, for

hvilke lagring af data er et afgørende element i den tjeneste, der leve-

res til brugeren, herunder sociale netværk, onlinemarkedspladser til

fremme af transaktioner mellem deres brugere samt andre udbydere

af hostingtjenester.

Internetdomænenavns-og IP-nummereringstjenester, såsom udbydere

af IP-adresser, domænenavnsadministratorer, domænenavnsregistra-

torer og hermed forbundne privatlivs- og proxytjenester.

En udbyder af sådanne tjenester, som udbyder sine tjenester i EU, jf. det

ovenfor beskrevne, vil skulle udpege mindst én retlig repræsentant inden for

EU. Repræsentanten vil skulle udpeges i en af de medlemsstater, hvor tje-

nesteudbyderen udbyder sine ydelser eller er etableret.

Den retlige repræsentant kan være en fysisk eller juridisk person, herunder

tredjemand. Tjenesteudbyderen vil også kunne udpege et eksisterende for-

retningssted, herunder en juridisk enhed, et agentur, et kontor eller hoved-

sædet.

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at hvis en tjenesteudbyder

er forpligtet til at udpege en retlig repræsentant,

og hvis tjenesteudbyderen

udbyder sine tjenester i en medlemsstat, der deltager det retlige samarbejde

på det strafferetlige område (instrumenter

vedtaget i henhold til TEUF af-

snit V, kapitel 4), skal tjenesteudbyderen udpege mindst én retlig repræsen-

tant i en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde i straffesager.

Dette skyldes, at en retlig repræsentant udpeget i en medlemsstat, der ikke

deltager i et eller flere af de relevante samarbejdsinstrumenter, ikke vil

kunne varetage sit hverv fuldt ud, idet vedkommende ikke vil kunne få for-

kyndt en kendelse i henhold til et instrument, som medlemsstaten ikke delta-

ger i.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at Danmark

som følge af retsforbe-

holdet

(samt i et vist omfang også Irland og Storbritannien) ikke i alle til-

fælde vil være bundet af det samarbejdsinstrument (f.eks. den europæiske

efterforskningskendelse), som ligger til grund for anmodningen til den ret-

lige repræsentant.

For Danmark vil denne bestemmelse i praksis medføre, at en dansk tjene-

steudbyder omfattet af direktivet, der udbyder tjenester i et andet EU-land

kom (2018) 0226 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

end Danmark, ikke vil kunne udpege sin retlige repræsentant i Danmark,

fordi Danmark som følge af retsforbeholdet ikke i alle tilfælde vil være bun-

det af de retsakter, der ligger til grund for anmodningen. Den danske virk-

somhed vil således skulle udpege sin retlige repræsentant i en medlemsstat,

der deltager i det EU-retlige samarbejde på det strafferetlige område.

Tjenesteudbyderne skal oplyse den centrale myndighed i den medlemsstat,

hvori den retlige repræsentant udpeges, om udpegningen og kontaktoplys-

ninger på den pågældende retlige repræsentant, samt om det eller de sprog,

der kan rettes henvendelse til repræsentanten på. Har en tjenesteudbyder ud-

peget flere retlige repræsentanter, skal tjenesteudbyderen desuden oplyse

om de kriterier, som tjenesteudbyderen har fastsat skal gælde for fordelin-

gen mellem repræsentanterne ved fremsendelsen af henvendelser. Med-

lemslandenes myndigheder vil kunne afvige fra disse kriterier i behørigt be-

grundede tilfælde. Tjenesteudbyderen skal gøre oplysningerne offentligt til-

gængelige og orientere om eventuelle ændringer.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af nationale regler som sikre bl.a.,

at den retlige repræsentant kan gøres ansvarlig for manglende opfyldelse af

de forpligtelser, der udspringer af den retlige ramme, som gælder ved re-

præsentantens modtagelse af afgørelser og kendelser, uafhængigt af et even-

tuelt ansvar for tjenesteudbyderen som sådan.

Medlemsstaterne skal bl.a. også indføre sanktioner for tjenesteudbyderens

overtrædelse af nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet,

herunder hvis en tjenesteudbyder ikke udpeger en retlig repræsentant i over-

ensstemmelse med direktivet eller ikke forsyner repræsentanten med de

nødvendige beføjelser og ressourcer til generelt at kunne efterkomme de

kompetente myndigheders afgørelser. Straffen for ikke at efterkomme en

konkret afgørelse, såsom en kendelse i en konkret sag, vil derimod skulle

følge af andre instrumenter, såsom det samtidigt fremsatte forordningsfor-

slag, eller af national ret.

Direktivforslaget indfører endvidere en række andre forpligtelser for de en-

kelte medlemsstater med henblik på sikring af direktivets effektivitet.

Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser om mekanismer ved-

rørende koordination mellem de centrale myndigheder i medlemsstaterne,

gennemførelse, evaluering og ikrafttræden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

kom (2018) 0226 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at forslaget omfatter tjenesteudbydere, der udby-

der deres tjenester i EU, uanset hvor de er etableret, både i og inden for EU.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at det i mangel af en fælles EU-

tilgang er sandsynligt, at ukoordinerede nationale løsninger i forhold til

modtagelsen, overholdelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indsamling af

bevismateriale i straffesager vil føre til en fragmentering og skabe et klude-

tæppe af forskellige og potentielt konfliktende nationale forpligtelser for de

tjenesteudbydere, der driver virksomhed på flere markeder. Kommissionen

har anført, at dette hæmmer leveringen af tjenesteydelser i hele EU.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange samt de mange interessenter

vurderer Kommissionen således, at det er mest hensigtsmæssigt med lov-

givning på EU-niveau for at kunne adressere problemerne.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der findes ikke i dansk ret regler om tjenesteudbyderes udpegning af en

retlig repræsentant med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesa-

ger.

Er der tale om et efterforskningsskridt i Danmark, som foretages af dansk

politi, f.eks. et editionspålæg til en dansk tjenesteudbyder, vil der kunne ret-

tes direkte henvendelse til den danske tjenesteudbyder.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder en række særlige regler og procedurer for retshjælp til an-

dre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgø-

relser.

Princippet i reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om retshjælp

fremsendes mellem de relevante myndighed i medlemsstaterne.

kom (2018) 0226 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes umiddelbart, at en vedtagelse af direktivforslaget vil medføre

behov for tilpasning af dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes umiddelbart, at en vedtagelse af direktivforslaget vil få statsfi-

nansielle konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt nærmere

at opgøre de økonomiske konsekvenser forbundet med direktivforslaget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det vurderes umiddelbart, at en vedtagelse af direktivforslaget vil have kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Disse konsekvenser vil være forbundet med, at

danske virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal udpege en retlig re-

præsentant, der skal være bosiddende eller etableret i en anden medlemsstat

end Danmark og besvare anmodninger fra andre medlemsstaters retslige

myndigheder vedrørende udlevering af bevismateriale i straffesager.

Det bemærkes i forhold til ovenstående, at konsekvenserne af en vedtagelse

af direktivforslaget skal ses i sammenhæng med en vedtagelse af det ovenfor

nævnte forslag til forordning, der er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Der henvises til det reviderede grund- og nærhedsnotat udarbejdet for det

pågældende forordningsforslag.

8. Høring

Kommissionens forslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettighe-

der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-

kom (2018) 0226 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut)

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for

Menneskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Dom-

stolsstyrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til

forslaget. Advokatrådet har afgivet høringssvar med bemærkninger til det

samtidigt fremsatte forordningsforslag.

IT-Politisk Forening, Erhvervsstyrelsen og Dansk Erhverv har afgivet hø-

ringssvar med bemærkninger til direktivforslaget. De modtagne høringssvar

med bemærkninger til forslaget er vedlagt dette notat.

8.1. IT-Politisk Forenings høringssvar

IT-Politisk Forening anfører i sit høringssvar, at medlemsstaterne efter di-

rektivforslaget skal sikre, at tjenesteudbydere, som er etableret i medlems-

staten og udbyder tjenester i EU, udpeger mindst én retlig repræsentant i

EU til modtagelse, overholdelse og håndhævelse af afgørelser og kendelser.

Det anføres videre, at for så vidt angår tjenesteudbydere, som ikke er etab-

leret i EU, skal medlemsstaterne sikre, at der udpeges en retlig repræsentant

inden for EU, hvis tjenesteudbyderen udbyder tjenester i EU.

Det anføres videre, at tjenesteudbydere hjemhørende i EU normalt kan op-

fylde direktivets krav ved at udpege en retlig repræsentant i deres hjemland.

Det gælder imidlertid ikke for Danmarks vedkommende på grund af retsfor-

holdet. Den danske tjenesteudbyder vil i henhold til direktivforslaget være

forpligtet til at udnævne en retlig repræsentant uden for Danmark. IT-Poli-

tisk Forening bemærker i høringssvaret, at dette krav giver danske tjeneste-

udbydere en vis konkurrencemæssig ulempe, da de modsat tjenesteudbydere

i andre EU-lande ikke nødvendigvis kan nøjes med at udpege en retlig re-

præsentant i deres hjemland. Særligt for mindre danske tjenesteudbydere,

der opererer på det digitale indre marked, kan det være en væsentlig admi-

nistrativ ulempe. Det ligger dog uden for IT-Politisk Forenings naturlige

arbejdsområde at vurdere omfanget af denne ulempe.

Derudover betyder kravet i direktivforslagets artikel 3, stk. 3, at efterforsk-

ningsmyndigheder i andre EU-lande vil kunne få adgang til personoplys-

ninger og lagret indhold af elektronisk kommunikation for danske borgere,

kom (2018) 0226 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

der er kunder hos danske tjenesteudbydere, uden at involvere danske myn-

digheder. Den mulighed vil foreligge, hvis den danske tjenesteudbyder ud-

byder tjenester i andre EU-lande end Danmark, hvilket generelt må forven-

tes i mange tilfælde.

Definitionen af ”udbyder

tjenester”

i direktivforslaget kræver dog en ”væ-

sentlig tilknytning” til de øvrige EU-lande,

hvilket nærmere uddybes i di-

rektivforslagets præambelbetragtninger (målrettet markedsføring mod et

bestemt EU-land vil bl.a. udgøre en væsentlig tilknytning til dette EU-land).

Det vil næppe ramme danske teleselskaber, der må antages kun at udbyde

tjenester i Danmark, men for mange andre udbydere af elektroniske kom-

munikationstjenester og informationssamfundstjenester er EU, ikke Dan-

mark, det naturlige marked.

IT-Politisk forening anfører endvidere, at det efter forslagets artikel 3, stk.

7, i dansk ret skal sikres, at tjenesteudbydere i Danmark giver deres retlige

repræsentanter de nødvendige ressourcer og beføjelser til at efterleve afgø-

relser og kendelser. IT-Politisk Forening fortolker dette som et krav om, at

dansk ret trods retsforbeholdet skal sikre, at en dansk tjenesteudbyder kan

udlevere de nødvendige oplysninger om danske borgere til en retlig repræ-

sentant uden for Danmark med henblik på, at den retlige repræsentant kan

efterleve eksempelvis en europæisk editionskendelse fra efterforsknings-

myndigheder i en EU-medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde.

Hvis en dansk tjenesteudbyder udbyder tjenester i Tyskland og udpeger en

retlig repræsentant i eksempelvis Tyskland, vil konsekvensen af samspillet

mellem forordningsforslaget og direktivforslaget være, at efterforsknings-

myndigheder i bl.a. Polen og Ungarn kan udstede editionskendelser vedrø-

rende danske borgere, som den danske tjenesteudbyder via den retlige re-

præsentant i Tyskland er forpligtet til at efterleve.

IT-Politisk Forening anfører, at det grundlæggende problem er, at forord-

ningsforslaget om den europæiske editionskendelse giver efterforsknings-

myndigheder mulighed for at operere direkte i andre EU-lande ved at ud-

stede bindende editionskendelser til tjenesteudbydere uden at involvere

myndighederne i modtagerlandet. Hvis der var en automatisk involvering af

myndighederne i tjenesteudbyderens hjemland, ville det være muligt at fast-

sætte passende bestemmelser i lovgivningen for at beskytte borgernes rets-

sikkerhed og grundlæggende rettigheder. Sådanne retsgarantier kan i sa-

gens natur ikke være til stede, når det som med forordningsforslaget om den

kom (2018) 0226 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

europæiske editions- og sikringskendelse overlades til private tjenesteudby-

dere at værne om borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder.

8.2. Erhvervsstyrelsens høringssvar

Erhvervsstyrelsen bemærker i sit høringssvar, at en vedtagelse af direktiv-

forslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte forord-

ningsforslag kan medføre væsentlige administrative byrder for erhvervsli-

vet. Erhvervsstyrelsen bemærker endvidere, at det ikke har været mulig at

fremskaffe oplysninger, som kan bidrage til at præcisere omfanget af de po-

tentielle administrative byrder.

8.3. Dansk Erhvervs høringssvar

Dansk Erhverv bemærker i sit høringssvar, at derpå tværs af grænser er

behov for en ny måde at behandle og fremskaffe elektronisk bevismateriale

i straffesager på. Behovet er skærpet af den omstændighed, at efterforskning

i kriminalsager i stigende grad støtter sig på analyse af elektronisk bevis-

materiale. Da flere medlemsstater har udvidet deres nationale muligheder

for at fremskaffe elektronisk bevismateriale i straffesager, er der tendens til

en fragmentering af procedurerne i de grænseoverskridende sager, hvilket

skaber usikkerhed som følge af modstridende forpligtelser til skade for de

berørte personers retssikkerhed. Procedurerne er samtidig ineffektive og til

skade for opklarings- og efterforskningsarbejdet.

For virksomhederne medfører fragmenteringen en betydelig byrde, når de

skal være klar til at håndtere en mangfoldighed af nationale regelsæt ved-

rørende editions- og sikringskendelser. Det er ofte unødigt komplekst og

omkostningsfuldt, hvilket især kan være en belastning for de små og mel-

lemstore virksomheder med begrænsede juridiske ressourcer, der ønsker at

udbyde tjenester i og

på tværs af EU’s Digitale Indre Marked.

Det bemærkes i høringssvaret, at Dansk Erhverv på den baggrund hilser

Europa-Kommissionens forslag om en forenklet og mere effektiv procedure

for editions- og sikringskendelser varmt velkommen, forudsat at forordnin-

gen ikke generelt kommer til at svække tjenesteudbydernes mulighed for at

sikre og beskytte deres brugeres data.

Dansk Erhverv ser dog med bekymring på den situation, der er opstået på

grund af EU’s variable geometri på det retslige område med bl.a. det danske

retsforbehold. Danske tjenesteudbydere, der udbyder tjenester i EU, skal

kom (2018) 0226 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

som følge af direktivet udpege en retslig repræsentant. Da Danmark står

uden for de retslige instrumenter i forordningen, kan f.eks. et hovedkvarter

i Danmark ikke optræde som retslig repræsentant i de lande, hvor forord-

ningen gælder. Virksomheden skal således udpege en retslig repræsentant i

et af de af forordningen omfattede EU-lande. Det kan betyde omkostninger

for de danske virksomheder, som deres konkurrenter i de øvrige EU-lande

ikke er pålagt.

I forlængelse heraf er Dansk Erhverv bekymret for, at retsforbeholdet i den

henseende kan gøre det mindre attraktivt for eksempelvis globale virksom-

heder at placere deres hovedkvarter for EU i Danmark, da de samtidig skal

udpege en retslig repræsentant i et andet EU-land. Det kan også berøre de

selskabskonstruktioner, som globale selskaber vælger i forbindelse med

eventuel placering af datacentre i Danmark.

Dansk Erhverv angiver i sit høringssvar, at forslaget må formodes at svække

de danske myndigheders mulighed for effektivt at få adgang til elektronisk

bevismateriale fra tjenesteudbydere, der er etableret eller repræsenteret i

EU under forordningen og udbyder tjenester i Danmark, i forhold til en si-

tuation, hvor Danmark var omfattet af forordningen. Samlet er der således

en pris at betale på flere områder for opretholdelse af det danske retsforbe-

hold.

Dansk Erhverv bemærker specifikt for så vidt angår direktivforslaget, at det

gøres obligatorisk for tjenesteudbydere at udpege en retlig repræsentant i

et land i EU, som deltager i forordningen. Dansk Erhverv anfører, at danske

virksomheder, der udbyder tjenester i det øvrige EU, på grund af retsforbe-

holdet skal udpege en retslig repræsentant i en medlemsstat, der deltager i

forordningen. Det kan betyde en økonomisk og administrativ byrde, der gør

det relativt vanskeligere at få gavn af det Digitale Indre Marked, end det er

tilfældet for virksomheder i lande, der deltager i forordningen. Konsekven-

serne af retsforbeholdet bør undersøges både for danske virksomheder og

globale virksomheders tilskyndelse til at slå sig ned med hovedsæde i Dan-

mark.

9. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

kom (2018) 0226 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

Fra dansk side er man foreløbigt overordnet positiv over for forslaget, der

har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager og at reducere

hindringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser i EU.

Det bemærkes, at Danmark, som følge af retsforbeholdet i relation til for-

ordningsforslaget ikke fuldt ud vil kunne deltage i de fordele, forslagene

medfører. Som følge af det samtidigt fremsatte direktivforslag, som ikke er

omfattet af retsforbeholdet, vil forslagene dog medføre visse konsekvenser

for Danmark, jf. pkt. 7.

Fra dansk side vil der blive lagt vægt på, hvilken betydning forslaget vil

have for Danmark, herunder for danske myndigheder og tjenesteudbydere,

samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet

den 1. juni 2018 til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. juni 2018.