GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
17. maj 2018
Forordning vedr. gennemsigtighed for brugere af onlineplatforme
(P2B-forslaget), KOM (2018) 238
1.
Resumé
Som led i strategien for det digitale indre marked har Europa-
Kommissionen den 26. april 2018 fremsat forslag til en forordning, der skal
fremme fairness og transparens i forholdet mellem online formidlingstjene-
ster (”platforme”) og deres erhvervsbrugere
(brugere af formidlingstjene-
ster der udbyder varer og tjenester i erhvervsmæssigt øjemed). Forslaget
forkortes typisk platform-2-business-forordningen eller P2B-forordningen.
Forslaget opstiller en række krav til de handelsbetingelser, som leverandø-
rer af platforme stiller over for deres erhvervsbrugere. Kravene vedrører
bl.a. begrundelser for suspension af brugere, rangordning af fx søgeresulta-
ter, forskelsbehandling, adgang til data og åbenhed om begrænsninger på
vilkår, som erhvervsbrugere tilbyder via alternative salgskanaler (fx hvis
erhvervsbrugere ikke må tilbyde billigere varer på egen hjemmeside, end de
gør via en online platform). Derudover opstiller forordningen krav til leve-
randører af platformes interne klagesystemer og krav om anvendelse af
mæglere til at løse tvister med erhvervsbrugere. Endelig lægger forslaget
op til, at organisationer og visse offentlige instanser skal kunne indbringe
platformes adfærd for nationale domstole, hvis de vurderes at stride mod
forordningen.
Forslagets øgede krav til transparens skønnes at gøre forbrugerne bedre i
stand til at navigere i den digitale økonomi, og forslaget vurderes at styrke
beskyttelsesniveauet for erhvervsbrugere. Dog forventes forslaget også at
medføre øgede byrder for leverandører af platforme i form af en række
administrative krav. Forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser. Det er endnu usikkert i hvilket omfang, forslaget vil indebære
statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter op om Kommissionens intention om at styrke fairness og
transparens i relationen mellem erhvervsbrugere og platforme. Regeringen
vil generelt tilstræbe, at nye krav også kommer forbrugerne til gavn og bi-
drager til fair og lige konkurrence i den digitale økonomi. Desuden er rege-