Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0244 Bilag 1
Offentligt
1905334_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPBIWI
Koordineret med:
Sagsnr.: 1709435
Dok. nr.: 622998
Dato: 30-05-2018
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Rådets henstilling om et styrket samarbejde mod
sygdomme, der kan forebygges ved vaccination KOM(2018) 244
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en henstilling fra Rådet om et styrket samarbejde mod
sygdomme, der kan forebygges ved vaccination, KOM(2018) 244.
Formålet er at øge vaccinationsdækningen og sikre adgang til vaccinationer for alle i den
europæiske union og dermed også reducere uligheder mellem medlemsstater.
Afhængigt af, hvordan henstillingerne endeligt udformes og udmøntes, vil de kunne få
statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen forholder sig positivt til, at henstillingen vejleder medlemsstater med henblik på
at opnå et bedre samarbejde på vaccineområdet og opnå en højere beskyttelse mod
sygdomme, der kan forebygges ved vaccination. Det er dog samtidig vigtigt, at
medlemslandene fortsat selv kan tilrettelægge nationale vaccinationsprogrammer under
hensyntagen til sygdomsforekomst mv., og at udbyttet af indsatserne står mål med de
økonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2018), 244 af 4. maj 2018 fremsat forslag til en henstilling fra
Rådet om et styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination.
Vaccination er en af de mest effektive medicinske indsatser, som forebygger alvorlige
sygdomme og for tidlig død. Alligevel er der i flere medlemsstater og nabolande udbrud af
 kom (2018) 0244 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination
vaccineforebyggelige sygdomme som følge af lav vaccinationsdækning. Fx blev der mellem
1. marts 2017 og den 28. februar 2018 anmeldt knap 15.000 tilfælde af mæslinger via det
europæiske overvågningssystem, og i de tilfælde hvor vaccinationsstatus var kendt, var 86
pct. uvaccinerede. Den lave vaccinationsdækning skyldes bl.a. lav tillid til vaccinationer pga.
skepsis i fht. videnskaben og frygt for bivirkninger. Kommissionen peger på misinformation
i medierne som årsag hertil samt, at forskellige vaccinationsprogrammer medfører en
opfattelse af, at der er forskellige opfattelser af effekten og bivirkningerne af de enkelte
vacciner. Hertil kommer, at mange lande har problemer med vaccineforsyningen, og der er
behov for øget forskning og udvikling af vacciner.
Henstillingerne bygger videre på bl.a. Rådets henstilling om vaccination mod
sæsoninfluenza (2009), Rådskonklusioner om vaccinationer af børn (2011) og
Rådskonklusioner om vaccination som et effektivt redskab inden for folkesundheden
(2014).
Retsgrundlaget for forslaget er TEUF artikel 168(1) sammenholdt med artikel 168(6) vedr.
folkesundhed.
3. Formål og indhold
Kommissionen angiver, at formålet med henstillingerne er at reducere forekomsten af
sygdomme, der kan forebygges ved vaccination. Dette skal ske ved at øge
vaccinationsdækningen og sikre adgang til vaccinationer for alle i den europæiske union og
dermed også reducere uligheder mellem medlemsstater.
Henstillinger til de enkelte medlemsstater
Kommissionen foreslår bl.a., at det henstilles, at de enkelte medlemsstater:
Udvikler nationale og/eller regionale vaccinationsplaner mhp. at øge
vaccinationsdæk
i ge og å de ål, so er fastsat i WHO’s acci atio s
handleplan 2020, herunder målet om 95 pct. tilslutning til mæslingevaccination
Indfører rutinemæssig kontrol af vaccinationsstatus samt mulighed for vaccination
i forskellige livsfaser.
Øger tilgængeligheden fx ved mulighed for vaccinationer på apoteker, skoler m.v.
og øger tilgængeligheden for socialt udsatte grupper.
Styrker de sundhedsfaglige uddannelser vaccinerelaterede emner.
Sikrer adgang for sundhedsinstitutioner til aktuel information om borgeres
vaccinationsstatus samt systemer til påmindelser om vaccinationer.
Sikrer øget støtte til forskning og innovation, herunder i fht. hurtig implementering
af ny viden om vacciner.
Kommissionens planlagte initiativer i samarbejde med medlemsstaterne
Kommissionen foreslår desuden, at Rådet bifalder, at Kommissionen med en række
foranstaltninger og i tæt samarbejde med medlemsstaterne har til hensigt at:
Etablere et europæisk vaccinationsinformationsudvekslingssystem (”European
Vaccination Information Sharing system
–
EVIS”) senest i 2019 (pkt. 10, 11, 14 og
18). Informationsudvekslingssystemet skal bl.a. skal være grundlag for.:
Side 2
 kom (2018) 0244 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination
a)
En undersøgelse af muligheden for i 2020 at fastsætte retningslinjer for
et EU-basisvaccinationsskema med de doser og vaccinationstidspunkter
(alder), som EU-landene er enige om som fælles for alle lande.
b) Adgang til objektiv, evidensbaseret information om vacciners effekt og
sikkerhed.
c)
Monitorering af holdninger til vaccinationer og misinformation om
vacciner og udvikling af redskaber samt vejledning om håndtering af
misinformation om vacciner og vaccineskepsis.
Styrkelse af vaccineforsyning og nedsættelse risiko for vaccinemangel ved bl.a. at
udvikle et EU-datavarehus
”data arehouse”
med oplysninger om lagre af og
behov for vacciner samt udvekslingsmekanismer og evt. et fælles fysisk lager (pkt.
15).
Styrkelse af effektiviteten af vaccineforskning i EU og på nationalt plan ved bl.a.
etablere nye partnerskaber og forskningsinfrastrukturer.
Kommissionens initiativer
Kommissionen foreslår bl.a., at Rådet støtter, at Kommissionen tager følgende
selvstændige initiativer:
Udvikling af et fælles vaccinationskort, der kan udveksles elektronisk (pkt. 17).
Dannelse af en koalition sundhedspersoner for vaccination mhp. at samle
europæiske sammenslutninger af sundhedspersonale samt relevante
sammenslutninger af studerende på området, der kan give offentligheden
præcise oplysninger, bekæmpe myter og udveksle bedste praksis (pkt. 19).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen understreger, at vaccinationsprogrammer er de enkelte medlemslandes
ansvar. Smitsomme sygdomme er imidlertid ikke begrænset af nationale grænser, og der vil
således være en merværdi for de enkelte medlemslande i at medvirke til at sikre en bedre
vaccinationsdækning i andre EU-lande.
Kommissionen mener, at en koordineret indsats er nødvendig for at øge
vaccinationsdækningen i alle EU-lande. Kommissionen finder, at en fælles EU position i fht.
vacciner vil øge den offentlige tillid til vaccinationer, og at en rådhenstilling om et styrket
samarbejde vil hjælpe medlemslande til at sikre øget vaccinationsdækning.
Samtidig vurderer Kommissionen at henstillingerne respekterer medlemslandenes
kompetence til af fastsætte deres egen sundhedspolitik og til at organisere og tilvejebringe
sundhedsydelser.
Regeringen finder ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurdering af, at
nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Side 3
 kom (2018) 0244 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination
Det er i sundhedslovens § 158 fastsat, at regionerne yder vederlagsfri vaccination mod visse
sygdomme, og sundhedsministeren har i medfør af § 158, stk. 2, hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om, hvilke vaccinationer, regionerne yder vederlagsfrit.
I bekendtgørelse om vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. er det i medfør
heraf fastsat, at regionerne tilbyder vaccination mod en række sygdomme som led i
børnevaccinationsprogrammet, herunder vaccinationer mod:
-
Difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hib-infektion
-
Pneumokok
-
Mæslinger, fåresyge og røde hunde
-
HPV (livmoderhalskræft)
Herudover er det fastsat ved bekendtgørelse, at der ydes gratis influenzavaccination til
personer over 65 år og personer med visse kroniske sygdomme, og at der ydes gratis
hepatitis vaccination til særligt udsatte personer.
Endelig tildeler Sundhedsstyrelsen i overensstemmelse med sundhedslovens § 158 a tilskud
til køb af vacciner (klausuleret tilskud) til nærmere afgrænsede persongrupper. Det er
således fastsat ved bekendtgørelse, at der ydes tilskud til Pneumokok-vaccinationer til
særlige risikogrupper samt til hepatitis B-vaccinationer til personer med Downs syndrom og
ved stikuheld.
I sundhedslovens § 157 a er det fastsat, at Statens Serum Institut er ansvarlig for at drive en
elektronisk registrering af oplysninger om de enkelte borgeres vaccinationer - Det Nationale
Vaccinationsregister (DDV). Det er i medfør af sundhedslovens § 157 a bl.a. også fastsat,
hvilke personer, der har adgang til oplysningerne i DDV, herunder primært
sundhedspersoner, der har adgang til information om en borger, når det er nødvendig for
behandlingen.
Statens Serum Institut har endvidere ansvaret for bl.a. at forebygge og bekæmpe
smitsomme sygdomme samt at sikre forsyning af vacciner, jf. sundhedslovens § 222.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Vedtagelse af forslaget vil ikke umiddelbart medføre nye regler på vaccinationsområdet, da
der er tale om en henstilling.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Da der er tale om en henstilling, vil de ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser.
Henstillingerne omfatter en styrket indsats på en lang række områder, herunder forskning,
uddannelse, udveksling af information, evt. etablering af et EU-basisvaccinationsprogram
mv. Afhængigt af de endelige formuleringer og i det omfang henstillingerne følges vil
initiativerne derfor kunne få økonomiske konsekvenser. Særligt vil et EU
basisvaccinationsprogram, som omfatter vacciner, der ikke allerede er i det danske
vaccinationsprogram, medføre økonomiske konsekvenser.
Danmark har i dag et vaccinationsprogram med tilbud om gratis vaccinationer, som i vidt
omfang er i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO, der kunne tænkes at danne
grundlag for anbefalinger om et fælles EU basisvaccinationsprogram med de vigtigste
vaccinationer. Der er dog enkelte vacciner, der efter de danske sundhedsmyndigheders
Side 4
 kom (2018) 0244 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination
1905334_0005.png
vurdering ikke aktuelt er grundlag for at indføre i Danmark, og som henstillingen kan
medføre et pres for at indføre.
Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på
baggrund af det foreliggende udkast til de overordnede henstillinger.
Administrative konsekvenser for erhvervet
Henstillingerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Høring
Forslaget har været i høring hos EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål.
Der er modtaget
Apotekerforeningen.
høringssvar
med
bemærkninger
fra
Lægeforeningen
og
Lægeforeningen er enig i, at det vil være positivt at få styrket EU-samarbejdet på
vaccineområdet. Lægeforeningen mener dog, at der bør udarbejdes en langsigtet
handlingsplan, som koordineres i fht. igangværende aktiviteter og også indeholder en
nærmere vurdering af de langsigtede økonomiske konsekvenser. Lægeforeningen peger
bl.a. på, at erfaringerne med det nordiske samarbejde om vaccineforsyning bør indgå i
grundlaget for en handlingsplan.
Apotekerforeningen er ligeledes positiv over for et styrket samarbejde på
vaccinationsområdet. Apotekerforeningen fremhæver anbefalingen vedr. øget
tilgængelighed i fht. vaccinationer, herunder via adgang på apoteker. Apotekerforeningen
foreslår i den forbindelse, at farmaceuter på apoteker bør have kompetence til at kunne
ordinere vacciner.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige landes holdninger kendes endnu ikke.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at forslaget om et tættere samarbejde på
vaccinationsområdet kan være gavnligt, og at forslaget indeholder en række gode
elementer. Det er bl.a. positivt at styrke samarbejdet om at bekæmpe vaccineskepsis og
forbedre vaccinationsdækningen gennem styrket monitorering af vaccinationstilslutningen,
oprettelse af en EU-koalition af sundhedspersoner mhp. at levere korrekt information til
offentligheden, øge adgangen til information om vacciner og styrke forskningen i fht.
vaccineskepsis.
I forhold til forslaget om at vurdere mulighederne for et fælles EU basisvaccinationsprogram
mener regeringen imidlertid, det er vigtigt, at det fortsat overlades til de enkelte EU-
medlemsstater at fastsætte de offentlige vaccinationsprogrammer på baggrund af bl.a.
sygdomsforekomst i de enkelte medlemsstater.
Endvidere mener regeringen, at forslagene vedr. håndteringen af usikkerhed i
vaccineforsyningen skal undersøges grundigt i fht., om det i praksis er gennemførebart og
står mål med den nødvendige ressourceindsats.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 5