kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0302 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009, forordning (EU) 2017/2226, forordning

(EU) 2016/399, forordning XX/2018 [forordningen om interoperabilitet] og beslutning

2004/512/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 2008/633/RIA

Nærværende grund- og nærhedsnotat oversendes tillige til Udvalget for Ud-

lændinge- og Integrationspolitik.

29. juni 2018

KOM(2018) 302 endelig

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet

. Det bemærkes, at forslaget er fremsat

med supplerende hjemmel i traktatens (TEUF) bestemmelser om politisam-

arbejde.

1. Resumé

Forslagets overordnede formål er at facilitere visumudstedelsesproceduren,

styrke kontrollen på de ydre grænser og på medlemsstaternes område samt

at styrke den interne sikkerhed ved at lette delingen af oplysninger mellem

medlemsstaterne om langtidsvisum og opholdstilladelser. Forslaget har

endvidere en lang række underordnede formål, herunder at facilitere identi-

tetscheck af tredjelandsstatsborgere på medlemsstaternes område for med-

lemsstaternes udlændingemyndigheder og retshåndhævende myndigheder,

og at bidrage med oplysninger til identifikationsprocessen i forbindelse med

tilbagesendelse af personer der ikke har eller ikke længere har ret til at op-

holde sig på medlemsstaternes område. Forslaget vurderes at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig

forordningen, vurderes det at have visse lovgivningsmæssige og statsfinan-

sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Lina Larsen

Tel.

Mail

61 98 34 68

[email protected]

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmøde (TEUF),

tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, litra a) og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i protokol-

len om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”). Da foranstaltningerne imidlertid vil udgøre en videreudvikling af

Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skulle træffe afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre foranstaltningerne i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Side

1/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

overordnet set positivt indstillet over for forslaget, der anses som et yderli-

gere bidrag til at sikre de ydre grænser og højne sikkerheden på medlems-

staternes område. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale

om en videreudvikling af Schengen-reglerne, har Danmark mulighed for

efterfølgende at tilslutte sig.

2. Baggrund

Visuminformationssystemet (VIS) blev oprettet ved beslutning

2004/512/EF, og dets formål, funktioner og ansvarsområder er fastsat i for-

ordning (EF) nr. 767/2008 (VIS-forordningen). Reglerne for registrering af

biometriske identifikatorer i VIS er fastsat i forordning (EF) nr. 810/2009

(visumkodeksen). I Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 fast-

lægges betingelserne for, at de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og

Europol kan få adgang til at søge i VIS med henblik på forebyggelse, afslø-

ring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare hand-

linger.

Siden 2011 har VIS fungeret som den tekniske løsning til facilitering af vi-

sumudstedelsesproceduren for visum til korte ophold (højst 90 dage inden

for en periode på 180 dage), der udstedes efter reglerne i visumkodeks. Vi-

sumkodeks finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der skal have

visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser, jf. Rådets forordning

(EF) nr. 539/2001 (visumforordningen).

Ved opslag i VIS kan grænse- og udlændingemyndigheder hurtigt og effek-

tivt kontrollere de nødvendige oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der

skal være i besiddelse af et visum i forbindelse med indrejse- og ophold i

EU. Systemet udfører biometrisk matchning, primært af fingeraftryk, til

identifikation og verifikation. Pr. maj 2018 var over 55 millioner visuman-

søgninger og næsten 47 millioner sæt fingeraftryk registreret i systemet.

Den 14. marts 2018 udsendte Kommissionen en meddelelse til Europa-

Parlamentet og Rådet om tilpasning af den fælles visumpolitik til nye udfor-

dringer (KOM (2018) 251). Meddelelsen sætter fokus på, at de grundlæg-

gende principper i visumbehandlingen ikke er blevet revideret, siden visum-

kodeksen trådte i kraft i 2010, og VIS blev indført i 2011, hvorimod de vil-

kår, som visumpolitikken skal fungere under, har ændret sig drastisk.

Side

2/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

Samme dag fremsatte Kommissionen forslag om ændring af visumkodeksen

(KOM (2018) 252 endelig).

Forslaget har til formål at forenkle og styrke

visumansøgningsproceduren for at gøre det lettere for turister og forret-

ningsrejsende at komme til Europa med visum samtidig med, at forebyggel-

sen af sikkerheds- og uregelmæssige migrationsrisici styrkes. VIS er i denne

sammenhæng det elektroniske værktøj, der understøtter visumproceduren.

Meddelelsen annoncerede tillige det kommende arbejde med at øge sikker-

heden ved en revision af VIS for øget kontrol med visumbehandlingen bl.a.

ved hjælp af interoperabilitet mellem IT-systemer på området for retlige og

indre anliggender (RIA). Særligt indførelsen af ind- og udrejsesystemet

(EES), som aktuelt forventes operationelt fra 2021, vil gøre VIS mere vel-

fungerende, fordi det indeholder oplysninger om, hvordan tredjelandsstats-

borgere bruger deres visa, hvilket vil bidrage til at godtgøre, om visuminde-

havere, som allerede har besøgt Schengenområdet, skal have status af lov-

ligt rejsende.

Som baggrund for forslaget henvises tillige til Kommissionens evaluering af

VIS fra 2016

, der konkluderede, at VIS opfylder sine mål og funktioner og

er et af de mest avancerede systemer af sin art, men at nye udfordringer på

områderne for visum-, grænse- og migrationsforvaltning kræver, at det skal

videreudvikles på en række specifikke områder.

På den baggrund har Kommissionen ved KOM(2018) 302 endelig af 16.

maj 2018 fremsat forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009,

forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2016/399, forordning

XX/2018 [forordningen om interoperabilitet] og beslutning 2004/512/EF og

om ophævelse af Rådets afgørelse 2008/633/RIA

Forslaget er oversendt til Rådet den 25. juni 2018 i dansk sprogversion.

Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-

ordning om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa blev over-

sendt til Folketingets Europaudvalg og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 30. april

2018. Forslaget forhandles aktuelt.

KOM(2016)655, SWD (2016) 327, SWD (2016) 328.

Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-

ordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (græn-

ser og visum) og om ændring af Rådets afgørelse (EF) nr. 2004/512/EF, forordning (EF) nr.

767/2008, Rådets beslutning 2008/633/RIA, forordning (EU) nr. 2016/399 og forordning (EU)

2017/2226 blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Udvalget for Udlændinge- og Integrati-

onspolitik den 9. april 2018. Forslaget forhandles aktuelt.

Side

3/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmøde (TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, litra a, b, d og

e, vedrører mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol. Det-

te er det primære retsgrundlag for den foreslåede forordning.

Artikel 77, stk. 2, litra a, b, d og e, vedrører Europa-Parlamentets og Rådets

adgang til at vedtage foranstaltninger på områderne for visa og andre tilla-

delser til kortvarigt ophold, personkontrol ved passage af de ydre grænser,

nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for for-

valtningen af de ydre grænser samt reglerne om, at personer uanset nationa-

litet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser.

Der er herudover foreslået ændringer med hjemmel i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmøde (TEUF) artikel 16, stk. 2, artikel 78, stk. 2,

litra d, e, og g, artikel 79, stk. 2, litra c og d, artikel 87, stk. 2, litra a og arti-

kel 88, stk. 2, litra a.

Artikel 16, stk. 2, vedrører Europa-Parlamentets og Rådets adgang til at

fastsætte regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-

handling af personoplysninger foretaget af Unionens institutioner, organer,

kontorer og agenturer samt af medlemsstaterne under udøvelse af aktivite-

ter, der er omfattet af EU-retten, og regler for den frie udveksling af person-

oplysninger.

Artikel 78, stk. 2, litra d, e og g, vedrører Europa-Parlamentet og Rådets

adgang til at vedtage foranstaltninger om den fælles asylpolitik for tildeling

og fratagelse af ensartet status for asyl eller subsidiær beskyttelse, kriterier

og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse samt part-

nerskab og samarbejde med tredjelande for at styre tilstrømningen af perso-

ner, der enten ansøger om asyl, subsidiær eller midlertidig beskyttelse.

Artikel 79, stk. 2, litra c og d, vedrører Europa-Parlamentet og Rådets ad-

gang til at vedtage foranstaltninger om den fælles indvandringspolitik på

områderne ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og

repatriering af personer med ulovligt ophold og bekæmpelse af menneske-

handel, især handel med kvinder og børn.

Artikel 87, stk. 2, litra a, vedrører Europa-Parlamentet og Rådets adgang til

at vedtage foranstaltninger om indsamling, opbevaring, behandling, analyse

Side

4/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

og udveksling af relevante oplysninger som led i Unionen politisamarbejde,

der inddrager alle medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder

politi, toldmyndigheder og andre særlige retshåndhævende myndigheder

inden for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger.

Artikel 88, stk. 2, litra a, vedrører Europa-Parlamentet og Rådets adgang til

at vedtage foranstaltninger om Europols opgave med at støtte og styrke ind-

satsen hos medlemsstaternes politimyndigheder og andre retshåndhævende

myndigheder på område for indsamling, opbevaring, behandling, analyse og

udveksling af oplysninger, der fremsendes af bl.a. medlemsstaternes eller

tredjelandes myndigheder eller eksterne organisationer.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i

vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del,

afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da

forordningen imidler-

tid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden

seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Samtlige af forslagets ændringsforslag udgør en udvikling af Schengen-

reglerne som beskrevet ovenfor:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9.

juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af op-

lysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold

(VIS-forordningen),

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13.

juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks),

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/399 af 9.

marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schen-

gengrænsekodeks) (kodifikation),

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/2226 af

30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til re-

gistrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse

af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer med-

lemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for ad-

gang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES)

Side

5/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/2018 [for-

ordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem

EU-informationssystemer (grænser og visum)

Rådets beslutning af 8. juni 2004 (2004/512/EC) om indførelse af vi-

suminformationssystemet (VIS)

Forslaget om at ophæve Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni

2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for

de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med

henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhand-

linger og andre alvorlige strafbare handlinger (beslutningen ophæ-

ves, da indholdet er foreslået integreret i VIS-forordningen).

3. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at facilitere visumudstedelsesproceduren,

styrke kontrollen på de ydre grænser og på medlemsstaternes område samt

at styrke den interne sikkerhed ved at lette delingen af oplysninger mellem

medlemsstaterne om langtidsvisum og opholdstilladelser.

Forslaget har desuden flere underordnede formål, herunder at facilitere iden-

titetscheck af tredjelandsstatsborgere på medlemsstaternes område for med-

lemsstaternes udlændingemyndigheder og retshåndhævende myndigheder,

og at bidrage med oplysninger til identifikationsprocessen i forbindelse med

tilbagesendelse af personer der ikke har eller ikke længere har ret til at op-

holde sig på medlemsstaternes område.

Gennemgående for alle dele af forslaget er et fornyet fokus på overholdelsen

af de gældende databeskyttelsesregler ved registrering, logning og anven-

delse af data registeret i VIS.

Nedenfor følger en gennemgang af forslagets centrale dele.

3.1. Opgradering af tekniske komponenter i VIS

Der er foreslået en række ændringer af teknisk karakter, der har til formål at

tilpasse systemet til de nye lovgivningsforslag på området samt udnytte den

teknologiske udviklings nye muligheder for at gøre behandlingen af visum-

ansøgninger lettere både for ansøgerne og konsulaterne.

Det foreslås bl.a. at udvekslingen af oplysninger mellem det centrale VIS-

system og de nationale systemer strømlines ved at integrere den såkaldte

VIS Mail-søgemekanisme i VIS. Konfigurationen af det centrale system

tilpasses med henblik på at imødekomme behovet for hurtig og effektiv til-

gængelighed i perioder med afbrydelse. Dvs., at backupsystemet er ændret

Side

6/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

til en aktiv/aktiv-konfiguration

, der forventes at kunne sikre 99,99 % til-

gængelighed.

Der sættes tillige fokus på at forbedre datakvaliteten og Det Europæiske

Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for

Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), som fremover

får til opgave at forvalte datakvalitetskontrollen i VIS. Dette forsøges bl.a.

sikret ved indførelsen af en funktion, der afviser de nationale visumsystemer

at sende en anmodning om forudgående søgning, indtil alle relevante oplys-

ninger er indsat korrekt. For at afhjælpe problemer med at indsamle biome-

triske data, navnlig problemer vedrørende kvaliteten af ansigtsbilleder, ind-

føres der alternative standarder, f.eks. direkte indsamling af foto, hvilket vil

sige ansigtsfoto taget på stedet.

Alene med henblik på en smidigere og hurtigere høringsprocedure foreslås

den eksisterende liste over medlemsstater, som kræver, at deres centrale

myndigheder høres af andre medlemsstaters centrale myndigheder under

behandlingen af visumansøgninger om ensartede visa indgivet af statsborge-

re fra specifikke tredjelande eller specifikke kategorier af disse statsborgere,

integreret i VIS. Ved at gøre listen elektronisk sættes medlemsstaterne i

stand til at forvalte og opdatere egne oplysninger vedrørende disse funktio-

ner.

3.2. Øget kontrol ved behandlingen af visumansøgninger ved hjælp af inter-

operabilitet

Ifølge de gældende regler er de visumudstedende myndigheder kun forplig-

tede til at kontrollere, om visumansøgere er registreret med indrejseforbud i

Schengeninformationssystemet (SIS), når de udfører sikkerheds- og migra-

tionsvurderinger af tredjelandsstatsborgere, der ansøger om visum til kortva-

rigt ophold. Der er derimod ingen forpligtelse til at kontrollere visumansø-

gere i andre EU-databaser (f.eks. Eurodac) eller i Interpols databaser, der

bl.a. indeholder oplysninger om stjålne og bortkomne rejsedokumenter.

Kommissionen har på den baggrund foreslået, at der fremover skal ske en

automatiseret søgning op mod andre databaser.

Forslaget har direkte sammenhæng med forslaget om fastsættelse af en

ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer for grænser

En aktiv/aktiv-konfiguration er et set up af en såkaldt

”load

balancer” og to servere. Denne metode

er med til at fordele belastningen på serverne, hvilket kan sikre hurtig og effektiv tilgængelighed i

normal drift og ved eventuelle afbrydelser.

Side

7/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

og visa, der også omfatter ændringer af VIS-forordningen. Med indførelsen

af interoperabilitet bliver VIS en del af den fælles platform sammen med

ind- og udrejsesystemet (EES) og EU-systemet vedrørende rejseinformation

og rejsetilladelse (ETIAS), som skal udgøre fundamentet for interoperabili-

teten.

Interoperabilitetsforslaget introducerer også en multiidentitetsdetektor, der

skal medvirke til at sikre, at den visummyndighed, som behandler en ansøg-

ning, automatisk bliver underrettet, hvis ansøgeren er kendt under forskelli-

ge identiteter, med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Den automatiserede søgning skal foretages via den europæiske søgeportal

(ESP), der er etableret for at give brugeren hurtig, problemfri, effektiv, sy-

stematisk og kontrolleret adgang til de EU-informationssystemer, Europol-

data og Interpol-databaser, de skal bruge for at løse deres opgaver i overens-

stemmelse med deres adgangsrettigheder og for at støtte formålene med

VIS.

Når de nye informationssystemer er taget i brug, og der er sikret interopera-

bilitet mellem dem, vil de kompetente myndigheder, herunder de visumud-

stedende myndigheder, således få væsentligt bedre muligheder for hurtigt at

foretage baggrundskontrol af ansøgerne.

3.3. Informationer om langtidsvisum og opholdstilladelser inkluderes i VIS

Det er foreslået, at VIS fremover også skal indeholde oplysninger om do-

kumenter, der giver tredjelandsstatsborgere tilladelse til at opholde sig på en

given EU-medlemsstats område i mere end 90 dage inden for en periode på

180 dage: Visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser.

I dag indhentes der ikke oplysninger om disse dokumenter og deres indeha-

vere, og oplysningerne kan ikke kontrolleres i EU’s IT-systemer vedrørende

grænser og sikkerhed (med undtagelse af SIS i et begrænset omfang).

Det

betyder, at der er et

aktuelt informationshul, hvad angår disse kategorier af

tredjelandsstatsborgere.

Forslaget vil sætte medlemsstaternes myndigheder

–

ud over den udstedende

myndighed

–

i stand til at kontrollere det pågældende dokument og dets

indehaver ved grænsen eller på medlemsstaternes område.

3.4. Eksisterende informationshuller ved behandlingen af visumansøgninger

med kort varighed adresseres

Side

8/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

Lagring af en kopi af den biografiske side i ansøgerens rejsedokument i VIS

til støtte for tilbagesendelsesprocedurer

Medlemsstaterne har ikke en ensrettet praksis for lagring af VIS-kopier af

rejsedokumenter, og der findes heller ikke noget EU-regelsæt, der regulerer

udvekslingen af disse oplysninger mellem medlemsstaterne. Fraværet af et

gyldigt rejsedokument eller en kopi heraf forsinker og bremser i nogle til-

fælde den nødvendige identifikation i forbindelse med tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere, der er indrejst på et visum, men ikke retmæssigt er

udrejst i overensstemmelse med visummets gyldighedsperiode.

På den baggrund foreslås det, at en kopi af ansøgerens rejsedokument for

fremtiden skal lagres som en ny datakategori i VIS. Kopien skal indlæses i

forbindelse med ansøgningen og skal efterfølgende kunne tilgås af relevante

myndigheder i medlemsstaterne under strenge betingelser i forbindelse med

en tilbagesendelsesproces. I modsætning til oplysninger, der udtrækkes af

VIS, er kopier af rejsedokumenter et bevis for nationalitet, som i højere grad

anerkendes af tredjelande.

Alderen for at få optaget fingeraftryk for registrering i VIS sænkes

Det er foreslået at nedsætte alderen for, hvornår der skal optages fingeraf-

tryk til visumansøgningen fra 12 til 6 år. Der er samtidig foreslået yderligere

lovgivningsmæssige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at der tages

hensyn til barnets tarv gennem hele visumansøgningsproceduren og ved

enhver efterfølgende anvendelse af barnets oplysninger.

Foranstaltningen vil give myndighederne mulighed for at verificere et barns

identitet under visumansøgningsproceduren og vil samtidig muliggøre en

kontrol ved passagen af en ydre grænse.

Det er Kommissionens vurdering, at utvetydig identifikation af børn vil

medføre en øget beskyttelse af børnene, bekæmpe handel med børn og irre-

gulær migration.

3.5. Adgang til VIS-oplysninger med henblik på retshåndhævelse

Hjemlen for retshåndhævende myndigheders adgang til VIS integreres i

VIS-forordningen

Medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til

VIS er fastlagt ved Rådets afgørelse 2008/633/RIA.

Side

9/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

Indholdet af denne afgørelse er foreslået integreret i VIS-forordningen for at

bringe den i overensstemmelse med den nuværende traktatmæssige ramme.

Ved bekæmpelsen af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlin-

ger er det vigtigt, at de retshåndhævende myndigheder råder over helt aktu-

elle oplysninger, hvis de skal udføre deres opgaver effektivt.

et foreslås derfor, at de retshåndhævendes myndigheders adgang skal ud-

vides til også at omfatte kommende oplysninger i VIS vedrørende længere-

varende ophold.

Med henblik på at beskytte personoplysninger og udelukke systematiske

søgninger, der udføres af retshåndhævende myndigheder, bør behandling af

VIS-oplysninger kun finde sted i særlige tilfælde, og når det er nødvendigt

med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller

andre alvorlige strafbare handlinger. De udpegede myndigheder og Europol

må således kun anmode om adgang til VIS, når de har rimelig grund til at

formode, at en sådan adgang vil kunne tilvejebringe oplysninger, der i væ-

sentlig grad vil kunne hjælpe dem med at forebygge, opdage eller efterfor-

ske en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling.

Nemmere identifikation af savnede personer

Interoperabilitetsrammen giver mulighed for, at politiet kan identificere en

person ud fra den pågældendes biometriske data, som er indhentet under en

identitetskontrol, hvis den nationale lovgivning tillader det.

En sådan adgang er imidlertid ikke tilstrækkelig effektiv under særlige om-

stændigheder som f.eks., hvor personer skal identificeres af hensyn til dem

selv, fordi de er forsvundet, savnet eller identificeret som ofre for menne-

skehandel.

Det er derfor foreslået at give de retshåndhævende myndigheder hurtig ad-

gang til VIS-oplysninger i sådanne situationer. Dette med henblik på, at de

kan foretage en hurtig og pålidelig identifikation af personen, uden at de

først skal opfylde alle betingelser og yderligere sikkerhedsforanstaltninger

for retshåndhævende myndigheders adgang.

3.6. Andre identificerede informationshuller

Listen over anerkendte rejsedokumenter integreres i VIS

Side

10/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

Den allerede eksisterende liste over rejsedokumenter, der giver indehaveren

ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, jf. Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU

, integreres i VIS.

Forslaget betyder, at der fremover vil være en central forvaltning af listen i

systemet, og at der vil blive foretaget en automatiseret søgning i listen i for-

bindelse med visumudstedelsesproceduren.

Adgang til oplysninger i VIS for medlemmer af europæiske grænse- og kyst-

vagthold

Medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold og hold af medarbejde-

re, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, har i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624

tilladelse til at

foretage søgninger i europæiske databaser, der er nødvendige for at opfylde

de operative mål, der er fastlagt i den operative plan om grænsekontrol,

grænseovervågning og tilbagesendelse, under værtsmedlemsstatens myn-

dighed.

Med henblik på at lette denne søgning og give holdene en effektiv adgang til

de data, der er indlæst i VIS, foreslås det, at Det Europæiske Agentur for

Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) skal have adgang til VIS. Adgangen

underlægges de nødvendige betingelser og begrænsninger for at sikre, at

adgangen kun gives indenfor det fastlagte mandat.

Transportvirksomheders adgang til oplysninger med henblik på kontrol

Med henblik på at overholde deres forpligtelser i konventionen om gennem-

førelse af Schengen-aftalen er det foreslået, at internationale transportvirk-

somheder skal kunne kontrollere, om tredjelandsstatsborgere med et visum

til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstil-

ladelse er i besiddelse af de krævede gyldige rejsedokumenter.

Kontrollen skal muliggøres ved daglige udtræk af VIS-oplysninger til en

særskilt skrivebeskyttet database, som understøtter udtræk af den mindst

nødvendige delmængde af data til at foretage en forespørgsel af, om perso-

nen har et gyldigt visum eller ej. Databasen skal kunne give transportørerne

et OK/IKKE OK-svar.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU af 25. oktober 2011 om listen over

rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et

visum, og om oprettelse af en mekanisme til at opstille denne liste.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæi-

ske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399

og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning

(EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF.

Side

11/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Artikel 77, stk. 2, litra a), i TEUF giver Unionen beføjelser til at træffe for-

anstaltninger om "den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortva-

rigt ophold".

Det er Kommissionens vurdering, at det nuværende forslag ligger inden for

de begrænsninger, der fastsættes i denne bestemmelse. Formålet med forsla-

get er at videreudvikle og forbedre reglerne om den elektroniske behandling

af ansøgninger om udstedelse af visa for forventede ophold på medlemssta-

ternes område i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. Medlems-

staterne kan ikke hver for sig i tilstrækkelig grad nå dette mål, da det kun er

Unionen, der kan ændre en eksisterende EU-retsakt (VIS-forordningen).

Artikel 77, stk. 2, litra b), i TEUF giver Unionen beføjelser til at træffe for-

anstaltninger vedr. "personkontrol ved passage af de ydre grænser".

Det er Kommissionens vurdering, at der er behov for at tilpasse de gældende

EU-regler om udstedelse af visa. Dette er særligt vigtigt for at tage højde for

de nye regler om løbende registrering og kontrol af tredjelandsstatsborgeres

ind- og udrejse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2017/2226 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind-

og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende

tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om

fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til rets-

håndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af

Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011

(EES).

Det er på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at nærhedsprin-

cippet er overholdt for de ændringsforslag, der udgør en videreudvikling

og/eller forbedring af reglerne for den elektroniske behandling af ansøgnin-

ger om udstedelse af visa for forventede ophold på medlemsstaternes områ-

de i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Hvad angår forslaget om at inkludere oplysninger om langtidsvisum og op-

holdstilladelser i VIS, sikrer Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schen-

gen-grænsekodeks) gensidig anerkendelse blandt medlemsstaterne af, at

indehavere af disse dokumenttyper kan indrejse og opholde sig frit på med-

Side

12/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

lemsstaternes område på samme præmisser som tredjelandsstatsborgere, der

har fået udstedt visum for kortvarigt ophold (90 dage inden for en periode

på 180 dage).

Regeringen er også af den opfattelse, at nærhedsprincippet på det forelig-

gende grundlag er overholdt, for så vidt angår denne del af forslaget. Ud-

gangspunktet med gensidig anerkendelse blandt medlemsstaterne af lang-

tidsvisum og opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere betyder, at inde-

haveren kan indrejse hvor som helst på den ydre grænse, hvorfor en effektiv

kontrol nødvendiggør en effektiv deling af nationale oplysninger om doku-

mentindehaveren og dokuments gyldighed.

6. Gældende dansk ret

Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 3, at der ved Schengen-

grænsekodeks i denne lov forstås forordning om indførelse af en fælles-

skabskodeks for personens grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) med

senere ændringer.

Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 4, at bestemmelserne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (vi-

sumkodeks) med senere ændringer gælder her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 5, at udlændinge- og integrati-

onsministeren kan fastsætte regler om optagelse af personfotografi og fin-

geraftryk af en udlænding, der søger visum til Danmark.

Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 6, at bestemmelserne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt

ophold (VIS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 7, at rådsafgørelsen om adgang til

søgning i VIS for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Euro-

pol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhand-

linger og andre alvorlige strafbare handlinger gælder her i landet.

Efter udlændingelovens § 58 d, 1. pkt., kan udlændinge- og integrationsmi-

nisteren fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af reglerne i bl.a.

VIS-forordningen og Visumkodeks.

Folketinget gav med vedtagelsen den 19. april 2018 af beslutningsforslag nr.

B 104 sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne i henhold til artikel

Side

13/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

4 i protokollen om Danmarks stilling på mellemstatsligt grundlag kunne

tilslutte sig bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226

af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES).

Danmark notificerede den 30. maj 2018 Rådet og Kommissionen om, at

Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet vil i en senere folketingssamling fremsætte lovforslag til

gennemførelse af forordningen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lov-

givning.

Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre VIS-forordningen, forven-

tes udlændingelovens § 2 a, stk. 7 at kunne ophæves, idet det er foreslået at

ophæve Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søg-

ning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i

medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og

efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger,

og i stedet integrere indholdet af rådsafgørelsen i VIS-forordningen.

Den foreløbige vurdering er, at lovforslaget ikke vil have yderligere lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, da de berørte forordninger i stort omfang er

gennemført ved en overordnet henvisning i udlændingeloven.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Der vil være statsfinansielle konsekvenser forbundet med implementeringen

af forordningsforslaget i dansk ret.

Kommissionen har i forbindelse med forslaget forudsat et centralt budget i

perioden 2021-2023 på 182 mio. euro, herunder ca. 45 mio. euro til dækning

af medlemsstaternes udgifter til bl.a. etablering af forbindelse til VIS-

systemet for de myndigheder, som udsteder opholdstilladelser.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage

til finansieringen. Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2 pct. svarende til

ca. 27,3 mio. kr. i den samlede periode.

Side

14/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

Der forventes på det foreliggende grundlag at være nationale udgifter for det

offentlige, herunder primært på Udlændinge- og Integrationsministeriets,

Børne- og Socialministeriets og Justitsministeriets områder.

Merudgifterne forventes bl.a. at vedrøre it-området, hvor der vil være behov

for at gennemføre nationale it-tilpasninger og udvikling i såvel den nationa-

le udgave af VIS som i udlændingemyndigheders sagsbehandlingssystemer

for at sikre myndighedernes adgang til at søge oplysninger og foretage regi-

streringer mv. i VIS. Der kan ligeledes opstå behov for at foretage justerin-

ger i politiets sagsbehandlingssystemer.

Der forventes endvidere merudgifter som følge af en øget sagsbehandling

hos udlændingemyndighederne, da der skal foretages søgninger ved hjælp af

ESP og registreringer mv. i VIS i forbindelse med sager om visum og op-

holdstilladelser. Der vil herudover være en række opstartsudgifter, da der

bl.a. skal ske sletning af oplysninger i VIS for personer, for hvilke forord-

ningen ikke længere finder anvendelse, f.eks. personer der har opnået stats-

borgerskab i Danmark eller en anden medlemsstat mv. Der forventes ligele-

des at være merudgifter forbundet med at føre tilsyn med behandlingen af

personoplysninger i VIS, bl.a. fordi mængden af data i VIS udvides.

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at konkretisere de potentiel-

le merudgifter forbundet med forslaget.

Evt. merudgifter forbundet med forslaget vil i udgangspunktet blive afholdt

inden for egen bevillingsramme,

jf. budgetvejledningen.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes på det foreliggende grundlag, at forslaget vil have begrænsede

administrative og økonomiske konsekvenser for danske luftfartsselskaber,

søfartsselskaber og busselskaber, der fremover skal kontrollere, om tredje-

landsstatsborgere med visum til korte ophold, langtidsvisum og opholdstil-

ladelser er i besiddelse af de krævede gyldige rejsedokumenter.

Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i en forudsætning om, at trans-

portørerne kan foretage kontrollen ved hjælp af en enkel IT-løsning med et

OK/IKKE-OK svar.

8. Høring

Grund- og nærhedsnotatet har været sendt i høring hos de myndigheder, der

er medlemmer af Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde.

Side

15/16

kom (2018) 0302 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af visuminformationssystemet, VIS

Der er i notatet taget højde for de indkomne bemærkninger fra myndigheds-

kredsen.

Notatet er sendt i høring hos de øvrige medlemmer af Specialudvalget for

asyl- og indvandringssamarbejde med høringsfristen den 10. august 2018.

Der vil blive fremsendt et supplerende notat, hvis der indkommer bemærk-

ninger fra Specialudvalget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet set positivt indstillet over for forslaget, der

vil medvirke til at facilitere visumudstedelsesproceduren til gavn for både

de visumudstedende myndigheder og visumansøgerne.

Regeringen anser også forslaget som endnu et positivt bidrag til at sikre de

ydre grænser og højne sikkerheden på medlemsstaternes område, herunder

ved øget brug af interoperabilitet mellem IT-systemer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

16/16