kom (2018) 0306 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0306 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Folketingets Europaudvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Europa-Kommissionens Meddelelse: En ny europæisk dagsorden for forsk-

ning og innovation

–

Europas chance for at forme sin fremtid, KOM (2018)

306

Nyt notat

Resumé

Europa-Kommissionen fremsatte den 15.

maj 2018 Meddelelsen ”En ny europæisk

dagsorden for forskning og innovation

–

Europas chance for at forme sin fremtid”

(KOM(2018) 306). Meddelelsen var et diskussionsoplæg til en drøftelse blandt

stats- og regeringscheferne på det uformelle møde i Sofia, Bulgarien den 16. maj

2018.

"En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation

–

Europas chance for at

forme sin fremtid" beskriver overordnet investeringsniveauet for forskning og inno-

vation i Europa, understreger hvorledes Europa er en åben forskningsmagt og

påpeger et behov for at imødekomme det innovationsunderskud, der samtidig

findes i Europa.

Meddelelsen opstiller ti anbefalinger til det videre europæiske samarbejde for at

stimulere forskning og innovation, som Kommissionen ønskede, at stats- og rege-

ringscheferne skulle drøfte på det uformelle møde. De ti skridt favner flere sektor-

områder. Det gør sig gældende, at disse ti skridt inkluderer enten kendt Kommis-

sionsholdning, vedtagne målsætninger og eksisterende initiativer eller kommende

initiativer og retsakter, der vil følge Kommissionens forslag til en flerårig finansiel

ramme for perioden 2021 -2027.

Regeringen forholder sig positivt til meddelelsens sigte på at stimulere en drøftel-

se om, hvorledes forskning og innovation skal bidrage til Europas fremtidige sam-

fund, arbejdsmarked og konkurrencedygtighed. Desuden er regeringen positiv

over for Kommissionens fokus på innovation, og hvorledes støtte til dette forsøges

strømlinet i den næste generation af retsakter, der i disse uger løbende bliver of-

fentliggjort som opfølgning på Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ram-

me for 2021-2027.

2. Baggrund

Kommissionens Meddelelse

En ny europæisk dagsorden for forskning og innova-

tion

–

Europas chance for at forme sin fremtid

blev fremsat som bidrag til dagsor-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

Dokument nr.

Side 1/6

kom (2018) 0306 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation – Europas chance for at forme sin fremtid

denen på det uformelle møde blandt stats- og regeringschefer, hvilket fandt sted

den 16. maj i Sofia, Bulgarien. Oprindeligt var det hensigten, at omdrejningspunk-

tet for mødet skulle have været forskning og innovation, hvorfor Kommissionen

vedtog en meddelelse om emnet.

3. Formål og indhold

Kommissionen benytter

En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation

–

Europas chance for at forme sin fremtid

til at argumentere for vigtigheden af at

øge Europas innovationskapacitet og sikre den fremtidige velstand gennem nød-

vendige investeringer og ved at udbrede innovation hurtigere i hele Europa.

Med 7 % af verdens befolkning tegner Europa sig for 20 % af de globale investe-

ringer i forskning og udvikling og ca. en tredjedel af alle videnskabelige publikatio-

ner af høj kvalitet. Sammen med et stærkt industrigrundlag, europæiske værdier

samt et højt niveau for databeskyttelse skal Europa ifølge Kommissionen bygge

videre på styrken inden for forskning og udvikle sin egen særlige model for innova-

tion.

Meddelelsen påpeger et innovationsunderskud i Europa; et underskud, der ikke

stammer fra mangel på idéer eller virksomhedsopstarter. Problemet ligger snarere

i manglende opskalering og udbredelse, idet innovationer ikke altid bliver omsat til

nye markeds- og vækstmuligheder. Særligt teknologiområdet bliver fremhævet

som et område, hvor Europa er ved at blive overhalet af Kina og USA med hensyn

til omfanget af investeringer.

For at imødekomme dette innovationsunderskud identificerer Kommissionen tre

strategiske områder: 1) Behov for betydelige investeringer i videnskabelig og tek-

nologisk forskning med fokus på store samfundsmæssige og industrielle udfor-

dringer såsom sikkerhed, klimaændringer og en aldrende befolkning, 2) et mere

innovationsvenligt og risikovilligt erhvervsmiljø og 3) støtte til europæiske borgere i

en omstillingstid.

Det bliver i meddelelsen nævnt som centralt at støtte den konkurrencedygtige

udvikling af fremtidens strategiske værdikæder og det digitale indre marked, ener-

giunionen, industrielle strategier og konkurrencepolitik nævnes som en solid ram-

me. Programmer såsom Horisont 2020 og struktur- og investeringsfondene bliver

nævnt som en del af det grundlag, der har bidraget til at placere EU i front, hvad

angår videnskab og teknologi og har gjort det nemmere for virksomheder at være

innovative og konkurrencedygtige.

Meddelelsen opstiller dernæst ti anbefalinger fordelt på seks hovedafsnit. Disse

favner adskillige sektorområder.

Sikring af væsentlige offentlige investeringer og stimulering af private investeringer

EU er langt fra at nå målsætningen om at investere 3 % af BNP i forskning og

udvikling (2,03 % i 2016) og oplever store forskelle i niveauet for investering i de

forskellige medlemsstater.

Kommissionen nævner en lang række eksisterende tiltag, der har til formål at un-

derstøtte investering i forskning og innovation. Horisont 2020 fremhæves som en

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/6

kom (2018) 0306 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation – Europas chance for at forme sin fremtid

stor succes, og Det Europæiske Forskningsråd samt Marie Skłodowska-Curie

Aktioner (MSCA) understreges i den sammenhæng for at fremme videnskabelig

topkvalitet og tiltrække forskningstalent. InvestEU bliver nævnt som støtte til inno-

vative projekter for SMV'er og de europæiske struktur- og investeringsfonde nævnt

som afgørende for offentlige investeringer i forskning på regionalt niveau.

Innovation skal styrkes på tværs af relevante EU-programmer i fremtiden. Kom-

missionen henviser til de 100 milliarder euro, der foreslås allokeret til Horisont

Europa-programmet og Euratoms program for forskning og uddannelse i den fler-

årige finansielle ramme for perioden 2021-2027, samt de 11 milliarder euro, der er

foreslået allokeret til markedsbaserede instrumenter, herunder InvestEU-fonden.

Et lavt niveau for private investeringer vurderes stadig at være en svaghed i Euro-

pa. For at fremme private investeringer henviser Kommissionen til behovet for et

bedre miljø for virksomhederne med en enkel, klar og effektiv lovgivningsramme

via eksisterende initiativer og forslag: EU's strategi for industripolitikken, EU's

dagsorden for bedre regulering, initiativer vedrørende kunstig intelligens, højt-

ydende databehandling og dataøkonomi samt Investeringsplanen for Europa.

Ifølge meddelelsen er en europæisk svaghed manglende risikovillig kapital til virk-

somheder i Europa. Den eksisterende Europæiske Fond for Strategiske Investe-

ringer nævnes som et eksempel på at forsøge at fremme investeringer til forskning

og innovation (en tredjedel af de forventede samlede investeringer på 500 milliar-

der euro forventes at gå til forskning og innovation). InnovFin-

finansieringsværktøjet inden for Horisont 2020 og et fælles konsolideret skatte-

grundlag nævnes også blandt flere eksisterende initiativer, der har til hensigt at

fremme investeringer.

Et nyt, stort initiativ varsles i meddelelsen: VentureEU (omfatter seks privatdrevne

fonde). Dette skal kunne tilskynde institutionelle investorer og opmuntre flere

fondsforvaltere til at gå ind på det europæiske marked og foretage grænseover-

skridende investeringer. Kommissionen beregner, at dette skal føre til investerin-

ger for 6,5 milliarder euro i ca. 1.500 nyetablerede virksomheder og hurtigt vok-

sende virksomheder. Under kapitalmarkedsunionen lanceres en forenkling af de

lovgivningsmæssige rammer.

Kommissionens anbefalinger under dette hovedafsnit:

1) At hurtigt vedtage den næste flerårige finansielle ramme.

2) At medlemsstaterne tager de nødvendige skridt for at maksimere investe-

ringer i forskning og innovation med henblik på at nå 3 % målsætningen.

At øge private investeringer i forskning og innovation samt opskalerings-

aktiviteter bl.a. i VentureEU.

Lovgivningsmæssige rammer klar til innovation

Den europæiske økonomi har ifølge Kommissionen brug for en lovgivningsramme,

som er gearet til innovation og fleksibelt kan tilpasses et erhvervsliv og samfund i

hurtig udvikling. Kommissionen vil for at øge synergier og understøtte offentlig

finansiering foretage en yderligere forenkling af statsstøtteregler. For at sikre at

europæiske politikker udformes med henblik på innovation, er Kommissionen alle-

rede begyndt at anvende innovationsprincippet (en vurdering af indvirkningen på

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/6

kom (2018) 0306 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation – Europas chance for at forme sin fremtid

innovation, når politikker og lovgivning udarbejdes). Der henvises bl.a. også til de

nye forslag vedrørende ny solvenslovgivning og retningslinjerne for innovative

offentlige indkøb.

Kommissionens anbefalede skridt under dette hovedafsnit:

4) At fremtidssikre lovgivningsmæssige rammer på EU-plan og nationalt plan

under anvendelse af innovationsprincippet.

5) At prioritere gennemførelsen af Direktivet om rammer for forebyggende

rekonstruktion, muligheden for en ny chance og mere effektive foranstalt-

ninger for dette samt insolvensbehandling og gældssanering.

At Kommissionen forenkler statsstøttereglerne yderligere for at bidrage til

en gnidningsfri kombination af forskellige fonde samt forbedre brugen af

fælles vurderingsstandarder for forsknings- og innovationsprojekter.

Hvordan bliver EU førende inden for markedsskabende innovation

EU har en global førende position inden for forskning og er fødested for nogle af

de mest innovative idéer, men har svært ved at bringe denne innovation på mar-

kedet. EU står relativt stærkt, når det handler om at forøge eller fastholde værdien

af eksisterende produkter, tjenester og processer (trinvis innovation) inden for

forskellige sektorer fx rum, medicinalindustrien, biobaserede industrier og i centra-

le støtteteknologier såsom robotteknologi og kunstig intelligens.

Det er imidlertid nødvendigt, at EU bliver bedre til at skabe disruptiv og banebry-

dende innovation. Der er for få nyetablerede virksomheder med fokus på overfø-

relse af nye teknologier fra forskning, som eskalerer på globalt plan. For at frem-

me støtte til banebrydende innovationer, foreslår Kommissionen at oprette Det

Europæisk Innovationsråd. Dette skal have til opgave at være en

one-stop-shop

for teknologier med stort potentiale til at opskalere. Det Europæiske Innovations-

råd vil arbejde på at strømline, rationalisere og forenkle eksisterende strukturer,

hvilket skal ske i samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Tek-

nologi (EIT) i Budapest. Et pilotprojekt med øremærkede 2,7 milliarder euro er

allerede lanceret for perioden 2018-2020. Det eksisterende redskab Innovation

Radar vil kunne hjælpe med at identificere EU-finansierede innovationsprojekter

med markedspotentiale.

Kommissionens anbefalede skridt under dette hovedafsnit:

7) At oprette Det Europæiske Innovationsråd med henblik på at identificere

og opskalere banebrydende og disruptiv innovation.

Fastlæggelse af EU-dækkende missioner for forskning og innovation

Europa kan ifølge Meddelelsen gå et skridt videre med hensyn til at skabe mer-

værdi ved at fastlægge missioner for forskning og innovation på EU-plan med

ambitiøse, fokuserede og tidsbestemte mål i tæt samarbejde med medlemsstater,

interessenter og borgere. Missionernes områder skal have det største potentiale

for at fremme en økonomisk effekt og adressere samfundsmæssige udfordringer.

Desuden skal de have et socialt, videnskabeligt eller teknologisk fokus og bør

skabe synergier med forsknings- og innovationsstrategier på nationalt, regionalt

og lokalt niveau.

Kommissionens anbefalede skridt under dette hovedafsnit:

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/6

kom (2018) 0306 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation – Europas chance for at forme sin fremtid

8) At lancere den første række af EU-missioner inden for forskning og inno-

vation.

Støtte til hurtig formidling af innovation og dennes udbredelse i hele Unionen

Der er opstået lommer med høj videnskabelig og teknologisk kvalitet i alle dele af

Europa, men der er stadig en innovationskløft mellem forskellige regioner. Der

understreges derfor et behov for en yderligere indsats for at fremskynde og ud-

brede innovation i mindre udviklede regioner og i mere traditionelle sektorer via

investeringer, der er tilpasset regionale og lokale behov.

Ligeledes påpeges der et behov for en stærkere og mere strategisk koordinering

på tværs at EU's forskellige finansieringsordninger og en bedre overensstemmelse

mellem prioriteter på europæisk plan, herunder mellem strategier for intelligent

specialisering i regioner og Horisont Europa.

Kommissionens anbefalede skridt under dette hovedafsnit:

9) At anvende de europæiske struktur- og investeringsfonde til at bringe re-

gioner ind i innovationsøkonomien, herunder at styrke og strømline strate-

gier for intelligent specialisering og skabe synergier til de relevante pro-

grammer Horisont Europa, InvestEU, Den Europæiske Socialfond, Eras-

mus+ og programmet for et digitalt Europa, den fælles landbrugspolitik og

andre programmer.

Investeringer i kvalifikationer på alle niveauer og styrkelse af europæiske universi-

teter, så de kan blive mere iværksætterorienterede og tværfagligt orienterede

Udviklingen af et lærende og iværksætterorienteret samfund i Europa bliver vurde-

ret afgørende for at kunne fremme innovation i alle økonomiske sektorer og i alle

befolkningssegmenter.

Ændringer i uddannelses- og forskningssystemet og på arbejdspladsen skal sikre

livslang læring og opkvalificering for alle. Universiteterne skal blive bedre til at

udnytte deres potentiale inden for innovation og iværksætteri, nedbryde barrierer

mellem discipliner og samarbejde med erhvervslivet og samfundet. Nye netværk

for udvalgte europæiske universiteter, som anerkendt på det forudgående uformel-

le møde i Göteborg i november 2017, bør blive en drivkraft i det europæiske ud-

dannelsesområde.

Modernisering af universiteter og offentlige forskningsinstitutioner bør også støttes

med et "mærke" for åben videnskab, der kan gives til individuelle universiteter og

grænseoverskridende universitetspartnerskaber. Dette mærke skal bidrage til at

fremme åben videnskab.

Desuden henvises der bl.a. til yderligere forbedring af EIT, MSCA og initiativet for

innovation i videregående uddannelse (HEInnovate). Den Europæiske Socialfond

vil fortsætte med opkvalificering og omskoling, mens planen for sektorsamarbejde

om færdigheder også kan bidrage til modernisering af uddannelser.

Kommissionens anbefalede skridt under dette hovedafsnit:

10) At bidrage til moderniseringen af universiteter og offentlige forskningsinsti-

tutioner med et mærke for åben videnskab.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/6

kom (2018) 0306 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation – Europas chance for at forme sin fremtid

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser.

8. Høring

Udkast til Grund- og Nærhedsnotatet har været sendt i høring i EU-

Specialudvalget for Forskning den 7. juni 2018 med høringsfrist den 11. juni 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemsstater forventes at forholde sig positive over for meddelelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder generelt meddelelsen velkommen og dens hensigt om at funge-

re som diskussionsoplæg for det uformelle møde, der fandt sted den 16. maj.

Desuden finder regeringen det positivt, at der med meddelelsen bliver varslet for-

bedret synergi mellem diverse programmer, retsakter og redskaber på europæisk

niveau

–

især for de enkelte retsakter, der enten er fulgt eller vil følge i kølvandet

på Kommissionens udspil til en flerårig finansiel ramme den 2. maj 2018.

Regeringen går ind for en sammenhængende og simpel struktur for innovations-

støtte i Europa, der er tilgængelig for mindre aktører, herunder SMV'er. Overlap

mellem instrumenter bør undgås. Danmark kan bakke op om etablering af et Eu-

ropæisk Innovationsråd med hensigten at fremme en strømlining af innovations-

støtten. Det er dog endvidere en overordnet prioritet for Danmark, at der ikke sker

en forskydning i balancen mellem støtte til grundforskning og strategisk forskning

til fordel for innovation.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dog gør det sig gældende, at der for flere af de mange kendte initiativer og retsak-

ter, der nævnes i Meddelelsen, er blevet udarbejdet grund- og nærhedsnotater,

eller at disse på anden vis har været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/6