Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0322 Bilag 1
Offentligt
1904723_0001.png
Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til
EU’s
flerårige finansielle ramme 2021-2027
25. maj 2018
F7/MJG
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til
EU’s
flerårige finansielle ramme
(MFF) for 2021-2027. Det samlede udgiftsniveau i forslaget udgør 1.160 mia. euro i forplig-
telsesbevillinger i faste 2018-priser, svarende til 1,14 pct. af
EU’s
BNI.
Kommissionens forslag vedrørende den flerårige finansielle ramme omfatter følgende elementer:
Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene
2021-2027, KOM(2018)322
Forslag til Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen
om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvalt-
ning, KOM(2018)323
Meddelelse fra Kommissionen:
”
Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker
og forsvarer”, KOM(2018)321
Ledsagende arbejdspapir:
”Spending
review”, SWD(2018) 171 (dansk sprogversion
foreligger ikke)
1. Resumé
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således for-
handles en ny ramme gældende fra 2021.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde,
at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i
Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige
finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at de årlige bud-
getter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fast-
lægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-
Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det
fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele
proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedta-
gelsen.
Forhandlingerne af den næste MFF forventes at blive særligt komplekse og ud-
fordrende i lyset af Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt
finansieringsgab.
Det bemærkes, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt forslag til de underlig-
gende sektorretsakter. Først når disse foreligger, vil der kunne skabes klarhed over
alle relevante aspekter af Kommissionens forslag vedrørende udgiftssiden.
 kom (2018) 0322 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027
2
3. Formål og indhold
Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle
ramme et moderne, fokuseret EU-budget, der leverer på konklusionerne fra top-
mødet i Bratislava den 16. september 2016 og Rom-deklarationen af 25. marts
2017.
Principper for EU’s budget
Den flerårige finansielle ramme foreslås formet af en række principper:
Et stærkere fokus på europæisk merværdi (fx forskning, det indre marked
og strategiske investeringer)
Et mere strømlignet og gennemsigtigt budget (fx sammenlægning af finan-
sieringselementer i færre programmer).
Mindre bureaukrati for modtagere (fx et samlet regelgrundlag).
Et mere fleksibelt og agilt budget (fx øget fleksibilitet inden for og mellem
programmer og en EU-reserve til at håndtere nødsituationer bl.a. inden for
migration og sikkerhed).
Et budget der leverer (øget fokus på resultater, herunder ved at sætte klare
men færre mål)
I forslaget lægges dertil vægt på etableringen af en sammenhæng mellem EU-
finansiering og retsstatsprincipper. Elementerne heri er nærmere specificeret i
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens
budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår
retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles i særskilt grund- og nærheds-
notat.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet for-
pligtelsesniveau på 1.160 mia. euro for perioden 2021 til 2027 svarende til 1,14
pct. af EU’s BNI. Dette samlede forpligtelsesniveau
dækker over 1.135 mia. euro
svarende til 1,11
pct. af EU’s
BNI som budgetteknisk placeres inden for den fler-
årige finansielle ramme, samt 26 mia. euro svarende til 0,03 pct. af BNI som tek-
nisk placeres uden for den finansielle ramme.
Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme
udgør 1.105 mia. euro svarende til 1,08
pct. af EU’s BNI.
Hertil kommer udgif-
terne uden for den flerårige finansielle ramme som Kommissionen foreslår at væ-
re udover betalingsloftet.
Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond
(EDF) placeres under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og
udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI
i indeværende rammeperiode.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af
tabel 1.
 kom (2018) 0322 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027
1904723_0003.png
3
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
1.160.606
1,14%
160.258 163.836 166.032 166.179 166.803 169.465 168.033
1,14%
1,15%
1,16%
1,14%
1,13%
1,14%
1,11%
Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-
nansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 322
Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige finan-
sielle ramme svarer til en realvækst på godt 2�½ pct. sammenlignet med indevæ-
rende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2014 til 2020 og dækker 28
medlemslande,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)*
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel
af EU’s BNI
Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
2014-2020
1.106.773
1,02 pct.
1.044.801
0,96 pct.
2021-2027
1.134.583
1,11 pct.
1.104.805
1,08 pct.
Ændring
27.810
0,09 pct.pt.
60.004
0,12 pct.pt.
Anm.: *Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.
Beregningerne af udgifternes andel af EU’s
BNI er for 2014-2020 baseret på BNI for EU28 og for 2021-
2027 baseret på BNI for EU27.
Kilde: KOM (2018) 322, KOM (2018) 282
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder
opdelingen på budgetkategorier fremgår af
tabel 3.
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
1. Det indre marked, innovation og
det digitale område
2. Samhørighed og værdier
heraf Økonomisk, social og territorial
samhørighed
3. Naturressourcer og miljø
heraf markedsordninger og direkte
betalinger
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
2021
23.955
51.444
45.597
50.323
37.976
3.076
3.154
14.765
2022
23.918
54.171
46.091
49.580
37.441
4.219
3.229
14.831
10.518
8.201
2023
24.203
56.062
46.650
48.886
36.946
4.414
3.183
15.002
10.705
8.330
2024
23.624
56.600
47.212
48.097
36.346
4.647
3.281
15.290
10.864
8.432
2025
2026
2027
23.454
57.349
48.968
45.836
34.606
4.908
4.216
17.032
11.165
8.551
I alt
2021-27
166.303
391.974
330.642
336.623
254.247
30.829
24.323
108.929
75.602
58.547
23.505 23.644
57.148
47.776
47.326
35.756
4.719
3.517
15.711
10.910
8.412
59.200
48.348
46.575
35.176
4.846
3.743
16.298
11.052
8.493
7. Europæisk offentlig forvaltning
10.388
heraf administrative udgifter til institu- 8.128
tioner
Samlede forpligtigelser
157.105 160.466 162.455 162.403 162.836 165.358 163.960 1.134.583
 kom (2018) 0322 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027
1904723_0004.png
4
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Andel af EU’s BNI
1,12%
1,13%
1,13%
1,12%
1,11%
1,11%
1,09%
1,11%
Samlede betalinger
Andel af EU’s BNI
150.168 151.482 160.631 160.631 160.631 160.631 160.631 1.104.805
1,07%
1,07%
1,12%
1,10%
1,09%
1,08%
1,07%
1,08%
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-
rende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2018) 322
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder
opdelingen på programmer fremgår af
tabel 4.
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
Særlige instrumenter
heraf Nødhjælpsreserve
heraf Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
heraf Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (EUSF)
heraf Fleksibilitetsinstrument
Den Europæiske Investeringsstabilise-
ringsfunktion
1
Den Europæiske Fredsfacilitet
I alt uden for den flerårige
finansielle ramme
753
3.153
970
3.370
1.177
3.577
1.376
3.776
1.567
3.967
1.707
4.107
1.673
4.073
9.223
26.023
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
4.200
1.400
4.200
7.000
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
Anm.:
1
Kommissionen har endnu ikke foreslået konkrete forpligtelsesbevillinger for så vidt angår Den Europæiske
Investeringsstabiliseringsfunktion. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtel-
sesniveau uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 321
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:
1.
Det indre marked, innovation og det digitale område
2.
Samhørighed og værdier
3.
Naturressourcer og miljø
4.
Migration og grænseforvaltning
5.
Sikkerhed og forsvar
6.
Naboområder og verden
7.
Europæisk offentlig forvaltning
Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkommen-
de i det store hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i den
eksisterende finansielle ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og 2),
samt at den hidtidige kategori 3 vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt i to
særskilte budgetkategorier for migration og grænseforvaltning hhv. sikkerhed og
 kom (2018) 0322 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027
1904723_0005.png
5
forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kom-
missionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende kategorier.
Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende
initiativer. Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 166 mia. euro,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Mio. euro (2018-priser)
1. Forskning og innovation
2. Europæiske strategiske
investeringer
3. Det indre marked
4. Rummet
Margen
I alt
2021
13.103
6.431
818
2.054
1.548
23.955
2022
12.935
6.566
815
2.054
1.548
23.918
2023
13.226
6.561
812
2.056
1.547
24.203
2024
13.004
6.205
809
2.059
1.547
23.624
2025
2026
2027
12.849
6.201
804
2.061
1.539
23.454
I alt
2021-27
91.028
44.375
5.672
14.404
10.824
166.303
12.885 13.026
6.206
807
2.059
1.548
6.204
806
2.060
1.547
23.505 23.644
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 321
Af den samlede ramme foreslås godt halvdelen allokeret til det nye forsknings-
rammeprogram, Horizon Europe, 87 mia. euro, der skal støtte forskning. Som
noget nyt foreslås under Horizon Europe oprettet et europæisk innovationsråd,
der skal understøtte banebrydende innovation.
Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturin-
vesteringer i transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle
fusionsreaktor ITER og det europæiske rumprogram, samt en ny investeringsfond
(InvestEU Fund) til erstatning for EFSI. Rammen til infrastrukturinvesteringer
foreslås at udgøre godt 21 mia. euro under budgetkategori 1 samt yderligere 10
mia. euro placeret under samhørighedsfonden i budgetkategori 2 og godt 5�½ mia.
euro til militær mobilitet under budgetkategori 6. ITER og det europæiske
rumprogram foreslås tildelt godt 5 hhv. godt 14 mia. euro. InvestEU-fonden fore-
slås tildelt et budget på 13 mia. euro, hvilket Kommissionen skønner vil mobilise-
re yderligere 650 mia. euro i private og offentlige investeringer.
Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på knap
392 mia. euro,
jf. tabel 6.
Tabel 6
Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Mio. euro (2018-priser)
5. Regional udvikling og samhørighed
2021
33.392
2022
33.756
2023
34.169
2024
34.583
2025
2026
2027
35.887
I alt
2021-27
242.209
35.000 35.421
 kom (2018) 0322 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027
1904723_0006.png
6
Tabel 6
Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
6. Den Økonomiske og Monetære
Union
7. Investering i mennesker, social
samhørighed og værdier
Margen
I alt
1.272
16.205
574
51.444
3.375
16.466
574
54.171
4.489
16.831
574
56.062
4.137
17.305
574
56.600
3.623
17.951
575
57.148
4.409
18.795
575
59.200
977
19.913
572
57.349
22.281
123.466
4.018
391.974
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 321
Med forslaget reserveres i alt ca. 331 mia. euro til initiativer under samhørigheds-
politikker og godt 61 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker, her-
under godt 26 mia. euro til Erasmus+ og knap 1 mia. euro til en ny fond for ret-
færdighed, rettigheder og værdier.
Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil
blive fordelt efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget
vægt på fordelingskriterier som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af
migranter. Der foreslås ligeledes øget national medfinansiering. Som i indeværen-
de MFF foreslår Kommissionen, at en del af samhørighedsfonden (10 mia. euro)
overføres til CEF.
Kommissionen foreslår, at der etableres to nye instrumenter, der skal bidrage til
en velfungerende ØMU. For det første foreslås under budgetkategorien afsat i alt
25 mia. euro til et støtteprogram for strukturreformer, hvor EU-landene frivilligt
kan anmode om teknisk og finansiel assistance til gennemførelsen af nationale
reformer.
Programmet bygger videre på EU’s eksisterende støtteprogram for
strukturreformer. For det andet foreslås en europæisk stabiliseringsfunktion som
skal bruges til at understøtte investeringer og modgå konjunkturstød. Efterlevelse
af de fælles økonomiske regler vil være en betingelse for at få adgang til stabilise-
ringsfunktionen. Der lægges i første omgang op til, at EU-budgettet kan stille lå-
negarantier på op til 30 mia. euro, og at dette suppleres med gavebistand, der skal
dække renteudgifter og finansieres af en andel af eurolandenes monetære ind-
komst (seignorage) uden for den flerårige finansielle ramme. Stabiliseringsfunktio-
nen vil være målrettet eurolandene, men ikke-eurolande vil have mulighed for at
deltage, hvis de også bidrager til finansiering af gavebistandsdelen.
Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik,
fiskerifonden og miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat knap 337 mia. euro til
budgetkategorien,
jf. tabel 7.
 kom (2018) 0322 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027
1904723_0007.png
7
Tabel 7
Kommissionens forslag til budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Mio. euro (2018-priser)
8. Landbrugs- og havpolitik
9. Miljø- og klimaindsats
Margen
I alt
2021
49.506
701
116
50.323
2022
48.763
701
116
49.580
2023
48.064
706
116
48.886
2024
47.264
716
117
48.097
2025
2026
2027
44.943
777
116
45.836
I alt
2021-27
330.724
5.085
814
336.623
46.478 45.706
731
117
47.326
752
116
46.575
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 321
Af budgetkategorien reserveres godt 254 mia. euro til markedsrelaterede udgifter
og direkte støtte. Hertil kommer 70 mia. euro til landdistriktsudvikling, godt 5
mia. euro til fiskeri og ca. 5 mia. euro til miljø og klima.
Kommissionens meddelelse indeholder et forslag om et endnu ikke nærmere kon-
kretiseret loft (”capping”)
over den direkte støtte til de største landbrug. Midlerne
frigjort ved capping skal ifølge forslaget anvendes nationalt til små og mellemstore
bedrifter eller landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne vil fortsat kunne overføre
midler i et ikke nærmere specificeret omfang fra direkte støtte til landdistriktsud-
vikling og vice versa.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hek-
tarstøttesats over perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et
støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal
have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af forskellen mellem deres nuvæ-
rende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil skulle bidrage til
finansieringen af denne omfordeling.
Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte
støtte (”greening”)
erstattes med en ikke nærmere angivet fleksibel og ambitiøs
tilgang til miljø og klima i landbrugspolitikken. Kommissionen foreslår som tvær-
gående målsætning, at 25 pct. af EU-budgettet skal bidrage til at nå klimamæssige
målsætninger.
Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt bud-
getkategori med et samlet budget på 31 mia. euro,
jf. tabel 8.
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Mio. euro (2018-priser)
10. Migration
11. Grænseforvaltning
2021
980
1.806
2022
1.444
2.484
2023
1.435
2.689
2024
1.546
2.811
2025
1.535
2.893
2026
1.524
3.032
2027
1.509
3.110
I alt
2021-27
9.972
18.824
 kom (2018) 0322 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027
1904723_0008.png
8
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Margen
I alt
290
3.076
291
4.219
290
4.414
291
4.647
291
4.719
290
4.846
290
4.908
2.033
30.829
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 321
Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal
hjælpe medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og
migrationsfond skal bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af
flygtninge. Frontex foreslås styrket, således at der rådes over en stående styrke på
10.000 grænsevagter.
Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sik-
kerhed og forsvar med en samlet ramme på godt 24 mia. euro,
jf. tabel 9.
Tabel 9
Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Mio. euro (2018-priser)
12. Sikkerhed
13. Forsvar
14. Kriserespons
Margen
I alt
2021
511
2.236
177
230
3.154
2022
613
2.209
178
229
3.229
2023
593
2.183
178
229
3.183
2024
629
2.245
178
229
3.281
2025
631
2.478
178
229
3.517
2026
633
2.702
178
230
3.743
2027
643
3.167
178
228
4.216
I alt
2021-27
4.255
17.220
1.242
1.606
24.323
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 321
Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et
øget fokus på cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol. Samtidig lægges
op til, at området skal rumme den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et
budget på godt 11 mia. euro over perioden, samt at der afsættes knap 6 mia. euro
over perioden til at styrke militær mobilitet.
Budgetkategori 6: Naboområder og verden
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 109 mia. euro til bud-
getkategori 6,
jf. tabel 10.
Tabel 10
Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden
Mio. euro (2018-priser)
15. Foranstaltninger udadtil
2021
12.512
2022
12.577
2023
12.747
2024
13.035
2025
2026
2027
14.778
I alt
2021-27
93.150
13.457 14.043
 kom (2018) 0322 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027
1904723_0009.png
9
Tabel 10
Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden
16. Førtiltrædelsesbistand
Margen
I alt
1.837
416
14.765
1.838
416
14.831
1.838
417
15.002
1.838
417
15.290
1.838
417
15.711
1.838
416
16.298
1.839
414
17.032
12.865
2.913
108.929
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 321
Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række
instrumenter sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og
internationalt samarbejde, der med 79 mia. euro udgør størstedelen af
budgetkategorien. Heri indgår bl.a. hovedparten af Den Europæiske
Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet
og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og
foreslås af Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for
EU’s
oversøiske lande og territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over
perioden. Det fremgår ikke af Kommissionens forslag, hvor stor en andel af disse
midler, der tilgår Grønlandsinstrumentet.
Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning
Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet knap 76 mia. euro til budgetkatego-
ri 7 over perioden. Af denne ramme forslås knap 59 mia. euro afsat til institutio-
nernes administrative udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europasko-
lerne,
jf. tabel 11.
Tabel 11
Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration
Mio. euro (2018-priser)
Europaskoler og pensioner
2021
2.260
2022
2.317
8.201
10.518
2023
2.375
8.330
10.705
2024
2.432
8.432
10.864
2025
2.498
8.412
10.910
2026
2.559
8.493
11.052
2027
2.614
8.551
11.165
I alt
2021-27
17.055
58.547
75.602
Institutionernes administrationsudgifter 8.128
I alt
10.388
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 321
Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme
Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den
flerårige finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidari-
tetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer
udgør knap 17 mia. euro.
Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro og en Eu-
ropæisk Investeringsstabiliseringsfunktion, der foreslås at yde rentetilskud baseret
 kom (2018) 0322 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027
10
på eksterne formålsbestemte indtægter, der står i forhold til de monetære indtæg-
ter, der genereres årligt inden for rammerne af Eurosystemet.
Finansiering af EU’s budget
Kommissionens meddelelse om den flerårige finansielle ramme indeholder en
kort præsentation af Kommissionens forslag vedrørende
indtægtssiden af EU’s
flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Elementerne heri er nærmere specifice-
ret i Kommissionens forslag om ordningen for EU's egne indtægter. Der henvises
til særskilt grund- og nærhedsnotat herom.
Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til
den inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen (IIA) indeholder en række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetan-
vendelsen.
Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra
689 til 1.000 mio. euro årligt).
Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstru-
mentet de uudnyttede beløb under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregå-
ende år, som det allerede er tilfældet for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i den gældende forordning.
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte pro-
grammer, idet der foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte ram-
mer for programmer vedtaget i fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.
Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige
globale margen for forpligtigelser, der kan anvendes til nye tiltag. Således foreslås
den globale margin
(”EU-reserven”)
udvidet fra i dag at bestå
af de margener, der
resterer under loftet for forpligtelser i det forudgående år (n-1), til også at indeholde
annullerede forpligtigelser fra året forinden dette (n-2).
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har umiddelbart efter forslagets offentliggørelse udsendt en
pressemeddelelse, hvori der bl.a. henvises til Europa-Parlamentets beslutning af 14.
marts
om ”Den
næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle
ramme efter 2020”,
hvor Europa-Parlamentets holdning til den flerårige finansielle
ramme tilkendegives. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kom-
missionens forslag.
I pressemeddelelsen mindes om, at Europa-Parlamentet skal godkende det endelige
forslag samt at et flertal af de politiske grupper anser forslagene til den flerårige fi-
nansielle ramme
hhv. EU’s egne
indtægter som værende sammenhængende.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan
det kun behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
 kom (2018) 0322 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027
11
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den
flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et
dansk
bidrag til EU’s budget,
som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
EU’s
flerårige finansielle ramme for 2021-2027 vil være forbundet med væsentlige
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser
vil afhænge af den endelige aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det
overordnede udgiftsniveau, samt EU’s egne indtægter, herunder rabatter og evt.
nye indtægtskilder. Da der endnu udestår en længere proces med Kommissionen
om en nærmere afklaring af forslagets indhold, kan konsekvenserne for det dan-
ske bruttobidrag endnu ikke fastslås.
8. Høring
7. Konsekvenser
Ikke relevant
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14.
maj sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Præsentationen
fulgtes ikke af egentlige drøftelser, idet en række medlemsstater overordnet positi-
onerede sig med udgangspunkt i de traditionelle hovedgrupper af hhv. modtager-
lande og nettobetalende lande.
Modtagerlandene ønsker overordnet at bevare og evt. øge EU-støtten
til EU’s
landbrugs- og strukturfonde og har som følge heraf støttet en stigning i EU-
budgettets størrelse. Gruppen består traditionelt af en række øst- og sydeuropæi-
ske lande. De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumen-
teret for, at udgiftsniveauet skal afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er
behov for en modernisering af EU-budgettet i retning væk fra de traditionelle
politikområder, idet enkelte større medlemsstaters positioner imidlertid ikke enty-
digt følger denne overordnede gruppering. Gruppen består traditionelt af central-
og nordeuropæiske lande.
Den økonomiske logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskellige positioner,
ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre tydelige end tra-
ditionelt.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i
EU’s budget, der skal
håndteres. EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU
bestående af 27 lande. Regeringen mener derfor, at det samlede udgiftsniveau ikke
bør overstige 1,00 pct. af EU27’s BNI og at alle EU-budgettets
udgifter skal af-
holdes inden for dette loft.
 kom (2018) 0322 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027
12
Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s
BNI, er det regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæssig ompriorite-
ring af EU’s udgifter, så EU-budgettet
i højere grad målrettes EU-
merværdiskabende tiltag. EU's budget skal i højere grad anvendes til håndtering af
migrationsudfordringen internt i EU og i EU’s nærområder, vækst-
og konkurren-
ceskabende initiativer, herunder excellencebaseret forskning og grænseoverskri-
dende infrastrukturprojekter, samt klimarelaterede udgifter. Dermed kan EU-
budgettet i højere grad fokuseres på områder, hvor vi står over for fælles udfor-
dringer, hvor der bibringes synergier og hvor EU-budgettet leverer værdi, som
ikke kan leveres af medlemsstaterne alene.
Regeringen vil ikke kunne acceptere en uforholdsmæssig stor stigning i det danske
EU-bidrag i den kommende MFF.
For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for
vidtgående, idet spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgifts-
niveau.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i
Rådet (almindelige anliggender) den 14. maj 2018.