kom (2018) 0322 - Bilag 2: Oversigt over realisering af dansk forhandlingsmål om et kommende EU udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27-BNI

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0322 Bilag 2
Offentligt

Realisering af dansk forhandlingsmål om et kommende EU

udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27-BNI

Det vurderes forhandlingsmæssigt ambitiøst at sikre regeringens mål om en nedjuste-

ring af udgiftsniveauet i den kommende MFF, så det svarer til EU’ økonomiske for-

måen efter Brexit. Det skyldes, at Kommissionen og en række lande har udtrykt

modvilje mod at reducere eksisterende programmer og samtidig ønsker at prioritere

nye politikområder inden for fx sikkerhed, vækst og migration. Teknisk set vurderes

der dog intet til hinder for en realisering af et udgiftsloft på 1,00 pct. af EU27’s BNI,

samtidig

med, at der efterlades en betydelig reserve til nye prioriteter. Dette vil kræve

en stram prioritering af EU’s udgifter, men ikke markante reduktioner. Det bemær-

kes, at en stram prioritering muliggør et opgør med historiske udgiftsposter og der-

igennem en reel modernisering af EU’s udgifter, idet budgetrammen nødvendiggør

den omstilling og omprioritering af EU’s midler, der i mange år har været en dansk

prioritet.

Et udgiftsloft på 1,00 pct. af EU27’s BNI medfører et samlet udgiftsniveau på i alt

1.021 mia. euro over den syvårige periode 2021-2027 (opgjort i 2018-priser). En vide-

reførelse af de nuværende lofters andel af EU28’s BNI medfører i stedet et udgiftsni-

veau på i alt 1.195 mia. euro (2018-priser),

svarende til 1,17 pct. af EU27’s BNI. Den

samlede finansieringsmanko

ved en nedjustering fra 1,00 pct. af EU28’s BNI til 1,00

pct. af EU27’s BNI udgør således 175 mia. euro.

Ved gennemførsel af nedenstående trin vurderes det teknisk set realiserbart at ned-

bringe EU’s samlede udgifter til 1,00 pct. af EU27’s BNI,

samtidig

med at der efterla-

des en reserve på ca. 50 mia. euro (2018-priser) til nye prioriteter. Trinene er illustre-

ret i figur 1.

Figur 1

Realisering af dansk forhandlingsmål på 1,00 pct. af EU27-BNI

Mia. euro

1.200

1,15

1.150

1.100

1.050

1.000

950

900

Nominel fastfrysning strukturfonde

Bortfald af UK hjemtag

Status quo for landbrugspolitikken

Real videreførsel af MFF, 2014-2020

mia. euro

Forhandlings-

reserve

1,05

0,95

0,9

mia. euro

1,1

Pct. af EU27 BNI

1,2

Realisering af udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27 BNI

Anm.: 2018-priser

Kilde: Egne beregninger

kom (2018) 0322 - Bilag 2: Oversigt over realisering af dansk forhandlingsmål om et kommende EU udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27-BNI

Side 2 af 4

1) Udgiftsniveauet i 2014-2020 videreføres realt i perioden 2021-2027

Tidligere års budgetter er øget i takt med den generelle økonomiske fremgang i EU.

Der vurderes dog ikke at være fagligt belæg for, at EU’s udgiftsbehov er

større, alene

fordi EU’s økonomi vækster. Derfor foretages i første skridt af den tekniske analyse

en real fremskrivning af alle EU-programmers bevillinger i indeværende MFF. Den

gennemsnitlige bevilling for hvert program i perioden 2014-2020 fremskrives således

realt i perioden 2021-2027, konkret ved en årlig deflator på 2 pct. Dette stemmer

overens med IMF’s langsigtede inflationsforventninger i EU og svarer til den faste

EU-deflator,

der også har været anvendt i indeværende og tidligere MFF’er

. En real

fastfrysning af nuværende bevilling er overodnet i tråd med den danske finanslovstil-

gang, hvor bevillingerne i udgangspunktet videreføres realt i de kommende budgetår,

med mindre

der foretages en aktiv politisk prioritering.

Det samlede udgiftsniveau for indeværende MFF udgør gennemsnitligt 157 mia. euro

(2018-priser) årligt. Ifølge de seneste BNI-fremskrivninger, som for første gang esti-

merer den langsigtede effekt af Brexit på europæisk økonomi, antages en gennem-

snitlig årlig vækstrate på 1,74 pct. i perioden 2021-2027. Ved som udgangspunkt at

fastfryse det gennemsnitlige udgiftsniveau på 157 mia. euro realt, opnås dermed en

løbende udhuling af udgiftsniveauet målt som andel af BNI. Konkret vil en real fast-

frysning resultere i et overordnet forpligtelsesniveau, der falder fra 1,12 pct. af BNI i

2021 til 1,04 pct. af BNI i 2027. Over hele perioden 2021-2027 svarer dette til et

samlet udgiftsniveau på 1,08 pct. af EU27-BNI. En real fastfrysning leverer således et

meget væsentligt bidrag på 98 mia. euro til lukning af finansieringsmankoen,

jf. den blå

blok i figur 1.

2) UK’s landeallokerede midler fraregnes

UK modtager i indeværende MFF knap 40 mia. euro (knap 6 mia. euro årligt), der

primært er øremærket til landbrugsstøtte, landdistriktsstøtte og regional udvikling i

UK. Ved fraregning af den britiske landeallokerede støtte reduceres EU’s samlede

udgiftsniveau yderligere med 0,04 procentpoint. Det andet skridt i den tekniske ana-

lyse (lilla blok) medfører således et udgiftsniveau på gennemsnitligt 152 mia. euro

årligt (2018-priser)

svarende til 1,04 pct. af EU27’s BNI. Med en fraregning af UK’s

hjemtag reduceres finansieringsmankoen yderligere fra 77 mia. euro til 42 mia. euro.

Da der er tale om landeallokerede midler, påvirkes de øvrige EU27 ikke af reduktio-

nen.

3) Videreførelse af den faldende profil for landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte

Der er i indeværende MFF vedtaget en faldende profil for EU’s landbrugsstøtte un-

der ét, der primært drives af en nominel fastfrysning af de direkte hektarbetalinger.

Dette afspejler en politisk beslutning om gradvist at gøre det europæiske landbrug

bedre rustet til at agere på markedsvilkår. Ved en nominel fastfrysning udhuler infla-

tionen den reale værdi af landbrugsstøtten, der i dag udgør knap 40 pct. af det samle-

de budget. Det bemærkes, at der antages 2 pct. årlig inflation i perioden 2021-2027.

Ved videreførelse af denne faldende profil (dvs. status quo) reduceres EU’s udgifts-

niveau yderligere og vil således udgøre samlet set 1,00 pct. af EU27-BNI. Viderefø-

Det bemærkes, at 2 pct. deflatoren i indeværende MFF har vist sig at overestimere inflationen betydeligt, hvilken

har øget de faktisk afholdte udgifter ift. den aftale man tilbage i februar 2013 indgik i faste 2011-priser. Havde

man i indeværende MFF i stedet baseret sig på den faktiske inflation, der gennemsnitligt har været 1,1 pct. årligt,

ville det samlede udgiftsniveau i indeværende MFF være 50 mia. euro

lavere

end det der faktisk implementeres.

kom (2018) 0322 - Bilag 2: Oversigt over realisering af dansk forhandlingsmål om et kommende EU udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27-BNI

Side 3 af 4

relsen af den faldende profil for landbrugsstøtten og landdistriktsstøtten reducerer

EU’s

udgiftsniveau med yderligere 45 mia. euro,

jf. den grønne blok i figur 1.

Ved at gennemføre disse tre tekniske trin (real fastfrysning af nuværende udgiftsni-

veau, korrektion for UK hjemtag samt videreførelse af inflationsudhuling af land-

brugsstøtten) nedbringes det samlede udgiftsniveau uden yderligere politiske priorite-

ringsbeslutninger således til målniveauet på 1,00 pct. af EU27’s BNI. Dette efterlader

dog ikke rum til nye prioriteter inden for fx migration, sikkerhed og forskning. Et

sådant forhandlingsrum kan realiseres ved en mekanisk tilgang til EU’s struktur-

fondsmidler, der fastfryses nominelt.

4) Nominel fastfrysning af EU’s strukturfondsmidler

EU’s strukturfondsmidler har

til formål at skabe økonomisk og territorial samhørig-

hed i EU. Der kan argumenteres for, at dette formål delvist er opnået i form af større

økonomisk lighed på tværs af EU27. Desuden er der i indeværende MFF betydelige

afløbsproblemer, hvilket indikerer, at der ikke længere er samme støttebehov. Under

alle omstændigheder vurderes det fuldt ud legitimt at reducere strukturfondsstøtten

gradvist efter de sydeuropæiske lande i mere end 30 år og de østeuropæiske lande i 16

år har modtaget årlige overførsler på flere pct. af landenes BNI. På baggrund heraf

vurderes det, at udgiftskategoriens bevilling under indeværende MFF som minimum

kan fastfryses nominelt i den kommende MFF, hvorved strukturfondsstøtten ligesom

landbrugsstøtten gradvist vil blive udhulet af inflationen.

Den nominelle fastfrysning af EU’s strukturfondsmidler er illustrativt afbildet ved

den røde blok i figur 1. Tilsammen reduceres EU’s udgiftsniveau med 0,05 procent-

point, hvorved det samlede udgiftsniveau svarer til gennemsnitligt 0,95 pct. af

EU27’s BNI. Dette medfører

en isoleret reduktion på 49 mia. euro,

jf. den røde blok i

figur 1.

Trin 1-3 nedbringer udgiftsniveauet med i alt 226 mia. euro. Da finansieringsmanko-

en mellem 1,00 pct. af EU28-BNI og 1,00 pct. af EU27 BNI udgør 175 mia. euro,

efterlades dermed en forhandlingsreserve på 51 mia. euro (opgjort i 2018-priser), der

kan prioriteres gennem aktive politiske beslutninger.

Trin 1-3 vurderes at være det naturlige udgangspunkt for den kommende MFF. Afvi-

gelser herfra vil således kræve en politisk prioritering. Det omvendte gør sig gælden-

de for den nominelle fastfrysning af strukturfondsmidler, der vil kræve en aktiv poli-

tisk beslutning. Dette forventes at møde betydelig modstand fra de østeuropæiske

lande. Der kan dog sagligt set argumenteres for, at der alene vil være tale om at side-

stille strukturfondene, der udgør den anden største udgiftskategori med den politik,

der allerede føres på det største udgiftsområde i form af landbrugsstøtten.

Det bemærkes, at udgiftsniveauet også kan nås ved

en mere subtil tilgang til EU’s

strukturfondsmidler frem for den mekaniske nominelle fastfrysning. Et støtteniveau

svarende til en nominel fastfrysning kan bl.a. opnås ved at nedjustere grænseværdien

for, hvornår en region klassificeres som ”udviklet” og dermed

tildeles lavere EU-

støtte ved at målrette samhørighedsfondens midler til de fattigste lande, samt ved at

reducere støtteintensiteten pr. indbygger.

kom (2018) 0322 - Bilag 2: Oversigt over realisering af dansk forhandlingsmål om et kommende EU udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27-BNI

Side 4 af 4

Modernisering via forhandlingsreserve

Ovenstående analyse viser, at det teknisk set er muligt at realisere et udgiftsniveau på

1,00 pct. af EU27 BNI uden drastiske reduktioner

samtidig

med, at der skabes en for-

handlingsreserve på ca. 50 mia. euro til nye prioriteter. Det vurderes tilstrækkeligt til

at finansiere nye prioriteter inden for forsvar og sikkerhed, vækstskabende initiativer

og migration. Der afsættes i indeværende MFF ca. 20 mia. euro til migrationsrelate-

rede initiativer internt i EU og i EU’s nærområder. Det vil således være muligt at

fordoble denne indsats og fortsat have mere end 30 mia. euro til andre politikområ-

der. Af nye initiativer har Kommissionen bl.a. foreslået at afsætte i alt 7 mia. euro til

EU’s kommende forsvarsfond.

Fra dansk side har man traditionelt lagt stor vægt på prioriteringen af vækstskabende

initiativer knyttet til særligt forskning, men også innovation og grænseoverskridende

infrastrukturprojekter. Dette udgiftsområde blev som eksempel opjusteret med 40

mia. euro (2018-priser) i forhandlingerne af indeværende MFF. I den kommende

MFF, hvor Brexit finansieringshullet først og fremmest skal håndteres, vil det være

vanskeligt at tilgodese området med tilsvarende bevillingsstigninger. Ifølge nærvæ-

rende tekniske analyse vil det dog fortsat være muligt at tilføre vækstområdet 20-25

mia. euro mere end i indeværende MFF inden for rammerne af et samlet budget på

1,00 pct. af EU27 BNI.

I forhandlingerne er det dog meget sandsynligt, at Kommissionen vil argumentere

for, at en forhandlingsreserve på 50 mia. euro er utilstrækkelig. Budgetkommissæren

har tidligere meddelt, at der vil være brug for at afsætte 12-13 mia. euro årligt til nye

indsatsområder og prioriteter, dvs. i alt ca. 85-90 mia. euro over perioden. Det er ikke

konkretiseret, hvordan udgifterne påtænkes at blive fordelt på tværs af forskellige

politikområder.

Såfremt Kommissionens ambitioner skal imødekommes, vil der være behov for yder-

ligere budgetreduktioner inden for eksisterende udgiftsområder. Det vil her være

særligt oplagt at anlægge en mere budgetrestriktiv tilgang til EU’s strukturfonde, der i

ovenstående scenarie udgør 32,6 pct. af EU-budgettet (316 mia. euro) mod 34,3 pct.

(376 mia. euro) i indeværende MFF. Dette kan fx ske ved yderligere reduktioner i

støtteniveauet til særligt de udviklede regioner og ved at indføre lavere lofter for,

hvor meget et land kan modtage i støtte som pct. af landets BNP. Yderligere redukti-

oner inden for denne udgiftskategori vil understøtte moderniseringen af EU-

budgettet, idet de traditionelle udgiftsområder (landbrug og strukturfonde) vil udgøre

en mindre andel af EU-budgettet mod en stigning i EU-merværdiskabende områder.