Notat
28. juni 2018
Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv
om omarbejdning af direktiv (2008/118/EF) om den ge-
nerelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 92/12EØF (cirkulationsdirektivet)
KOM(2018) 346
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM(2018) 346 af 25. maj 2018 fremsat forslag om omarbejdning af direktiv
2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12 EØF
(cirkulationsdirektivet). Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) og skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-
Parlamentet.
Forslaget er ved oversendelse til Folketingets Europaudvalg ikke oversendt til Rådet i dansk sprogversion.
Af den engelske sprogversion fremgår det, at der er tale om
et ”recast” af
cirkulationsdirektivet
dvs. om en
omarbejdning af
direktivet. Det bemærkes, at forslaget udover tilpasninger
af eksisterende bestemmelser
også indeholder
en række nye bestemmelser. Af den grund, og da der er tale om et omfattende forslag,
iværksættes en grundig analyse af forslaget. Resultatet heraf vil fremgå af et revideret notat.
Nærværende forslag er en del af en punktafgiftspakke bestående af tre forslag
–
et direktivforslag, et for-
ordningsforslag og et afgørelsesforslag - som skal
forbedre overvågningen af punktafgiftspligtige varers be-
vægelse indenfor EU, styrke bekæmpelsen af svig og mindske den administrative byrde for de erhvervsdri-
vende og skattemyndighederne.
Punktafgiftspakken udspringer af en større evaluering af cirkulationsdi-
rektivet. Kommissionen og Rådet har på baggrund af evalueringen konkluderet, at der er en generel til-
fredshed med reglerne. Det blev dog påpeget, at visse regler kan forbedres.
Nærværende forslag danner grundlag for de to øvrige forslag
(KOM(2018) 349 og KOM(2018) 341) i
afgiftspakken. Disse forslag er således afledt af forslaget om omarbejdning af cirkulationsdirektivet - nær-
mere bestemt den del af forslaget, der vedrører fastsættelse af automatiserede procedurer for B2B-ordnin-
gerne. Der er udarbejdet selvstændige notater på disse forslag.
Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens ambition om at forbedre og opdatere de fælles regler for
oplægning og bevægelse af punktafgiftspligtige varer i EU. Det bemærkes dog, at der
er tale om et omfattende
forslag, og at analysen af forslagets enkelte initiativer endnu ikke er afsluttet.
2. Baggrund
Rådets direktiv 2008/118/EF har erstattet Rådets direktiv 92/12/EØF. I direktivet
fastlægges de fælles regler for oplægning og bevægelse af punktafgiftspligtige varer på
EU's område med undtagelse af et lille antal områder, hvor bestemmelserne ikke finder
anvendelse.
J.nr. 2018-3366
Kontor:
Moms, afgifter og told [MAT]
Initialer:
MSt