22. juni 2018
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til forordning om offentliggørelse af bære-
dygtige investeringer og risici og ændring af direktiv nr. 2341/2016,
KOM (2018) 354
1. Resumé
Kommissionen har den 24. maj 2018 fremsat forslag om en forordning
om offentliggørelse af bæredygtige investeringer og risici. Forslaget ind-
går i en samlet pakke af forslag om bæredygtige finansieringsinitiativer.
Der forslås med forslaget regler om finansielle aktørers oplysningsfor-
pligtelser ifm. integrering af hensyn til miljømæssige, sociale og ledel-
sesmæssige forhold (ESG-faktorer) i investerings- og rådgivningsproces-
ser. De ensartede informationskrav skal styrke slutbrugerenes mulighe-
der for sammenligning af produkters samt virksomheders tilgang til bæ-
redygtighed. Forslaget forventes at kunne øge investeringer i bæredygti-
ge produkter.
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om at fremme inve-
steringer, der tager hensyn til ESG-faktorer. Forslaget kan bidrage til at
styrke bæredygtige investeringer ved øget opmærksomhed, information
og gennemsigtighed i rådgivningen om bæredygtige finansielle produk-
ter.
Regeringen vil arbejde for, at rapporteringskrav og procedurer skal være
enkle, proportionale og begrundet i reel merværdi, ligesom man vil un-
dersøge muligheder for alternativer til den store mængde af delegerede
retsakter.
2. Baggrund
Kommissionen har den 24. maj 2018 fremsat et forslag om offentliggø-
relsesforpligtelser vedrørende bæredygtig finansiering og risici. Forslaget
indgår i Kommissionens samlede pakke om bæredygtig finansiering, hvor
der også er offentliggjort forslag om et rammeværk for at facilitere bære-
dygtig investering og brugen af
”karbon-positive”
og
”lav-emissions”
benchmarks. Der er udarbejdet et separat grund- og nærhedsnotat om dis-
se forslag.