Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0366 Bilag 1
Offentligt
1916280_0001.png
NOTAT
19. juni 2018
Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 og
om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
Notatet sendes også til Folketingets Kulturudvalg
KOM(2018) 366
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM (2018) 366 den 30. maj 2018 fremlagt forslag til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt
Europa til støtte for de europæiske kulturelle og kreative sektorer for perioden 1.
januar 2021 til 31. december 2027. Forslaget, som den 8. juni 2018 er oversendt i
dansk sprogversion, bygger på og viderefører for en stor dels vedkommende det nu-
gældende rammeprogram Et Kreativt Europa 2014-2020, hvorfra Danmark i perio-
den 2014-2017 har modtaget støtte på over 178 mio. kr. Kommissionen har i forsla-
get til det nye Et Kreativt Europa 2021-2027 dog lagt op tilpasninger på baggrund
af økonomiske, teknologiske, sociale og politiske udviklingstendenser. Bl.a. peger
Kommissionen på den øgede konkurrence, som de kulturelle og kreative sektorer i
Europa konfronteres med fra nye og stærke globale aktører såsom søgemaskiner og
online sociale platforme, der f.eks. har skabt behov for at udnytte digitale teknologi-
er for at være konkurrencedygtig på et globalt marked.
Forslaget til sektorprogram på kulturområdet indgår i forslaget til den flerårige
finansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027
”Et moderne budget for en Union,
der beskytter, styrker og forsvarer” under
budgetkategori 2 samhørighed og værdier,
undertema om ”investering i mennesker, social samhørighed & værdier”. Kommissi-
onen foreslår et samlet budget på 1,850 mia. €
(svarende til ca. 13,875 mia. kr.) i
den 7-årige budgetperiode (løbende priser).
De kulturelle og kreative sektorer foreslås at omfatte navnlig arkitektur, arkiver,
biblioteker og museer, kunsthåndværk, audiovisuelle værker (såsom film, tv, video-
spil og multimedier), kulturarv, design og mode, festivaler, musik, litteratur, scene-
kunst, bøger og forlagsvirksomhed, radio og billedkunst.
Programmets generelle mål foreslås at være a) at fremme europæisk samarbejde om
kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarven og b) øge de kulturelle og kreati-
ve sektorers konkurrenceevne, navnlig i den audiovisuelle sektor. Programmets spe-
cifikke mål foreslås at være 1) at forbedre den økonomiske, sociale og eksterne di-
mension af samarbejdet på europæisk niveau for at udvikle og fremme Europas
kulturelle mangfoldighed og kulturarv, styrke de kulturelle og kreative sektorers
Dok. nr. 18/01664-4
kom (2018) 0366 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027
1916280_0002.png
Side 2
konkurrenceevne og forstærke de internationale kulturelle relationer, 2) at fremme
den europæiske audiovisuelle industris konkurrenceevne og skalerbarhed og 3) at
fremme politiksamarbejde og innovative indsatser til støtte for alle programmets
områder, herunder fremme et mangfoldigt og pluralistisk mediemiljø, mediekend-
skab og social inklusion.
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 167, 5 (om kultur) og artikel 173, 3 (om in-
dustri) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-
kel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have
statsfinansielle konsekvenser via EU’s budget for 2021-2027
svarende til Danmarks
finansieringsdel heraf. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 1,850 mia. €
(løbende priser
svarende til ca. 13,875 kr.). Heraf betaler Danmark ca. 2 pct. (sva-
rende til ca. 278.000 mio. kr.) Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervs-
økonomiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyt-
telsesniveauet.
Regeringen støtter overordnet formålet med forslaget om at fremme europæisk sam-
arbejde om kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv og øge konkurrenceev-
nen i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle sektor. Regerin-
gen lægger samtidig vægt på, at drøftelserne om forslaget ikke foregriber forhand-
lingerne om EU’s
næste flerårige finansielle ramme.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 366 af 30. maj 2018 fremlagt forslag til Euro-
pa-Parlamentets Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Eu-
ropa 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (det nugældende
Et Kreativt Europa-program for 2014-2020). Forslaget er fremsat med hjemmel i
TEUF artikel 167, stk. 5 (kultur) og artikel 173, stk. 3 (industri) og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-
relse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt i dansk sprogversion den 8.
juni 2018.
Kommissionen tager i forslaget bl.a. afsæt i, at de kulturelle og kreative sektorer er
en del af europæisk identitet, bidrager væsentligt til EU’s
økonomiske udvikling og
skaber beskæftigelse og vækst. Kommissionen peger endvidere på, at de kulturelle
og kreative sektorer bl.a. er med til at forme EU’s relationer til resten af verden
ved f.eks. at sikre global opmærksomhed om Europas særklasse og
styrke EU’s
globale position.
Kommissionen henviser til, at europæisk støtte til den kulturelle og audiovisuelle
sektor er blevet ydet gennem mange år; senest gennem programmet Et Kreativt
Europa 2014-2020, som udgør en unik platform for koordineret og konstruktiv støt-
te til sektorerne på tværs af kontinentet. For at fremme konkurrenceevnen og den
kulturelle og sproglige mangfoldighed i den audiovisuelle sektor har der fra EU’s
side været anvendt en række instrumenter, der kombinerer lovgivning, politikstøt-
kom (2018) 0366 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027
Side 3
te og finansiering. I strategien for det digitale indre marked er der f.eks. lagt op til
at modernisere de retlige rammer, hvilket ifølge Kommissionen kræver en juste-
ring af EU’s finansielle støtte til den audiovisuelle industri i lyset af nye tendenser
på markedet, ændring af forbrugsmønstre og den øgede sammensmeltning mellem
lineære og ikkelineære tjenester.
Kommissionen fremhæver samtidig, at de kulturelle og kreative sektorer står over
for en række udfordringer i form af 1)
øget konkurrence
fra nye og stærke globale
aktører, som har skabt behov for udvikling af nye forretningsmodeller, 2)
digitali-
seringen
og det digitale skifts konsekvenser for måden at skabe, tilgå, forbruge,
omsætte og distribuere kunst og kultur på, 3)
fragmentering af markedet
som følge
den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa og begrænset udbredelse af
kunst og kultur på tværs af grænserne og dermed mangel på kritisk masse, 4) en
stigende
markedskoncentration,
hvor få store aktører inden for visse kulturelle og
kreative fag tegner sig for en stor del af det globale salg, 5)
ikke tilstrækkelig kon-
kurrencedygtighed
inden for Europas audiovisuelle industri, hvor flere samproduk-
tioner f.eks. vil kunne bidrage til større grænseoverskridende udbredelse af film og
6) stigende udbredelse af
misinformation,
hvor kunstnerisk frihed og et mangfol-
digt og frit medielandskab er afgørende for at formidle forskellige meninger og per-
spektiver.
Kommissionen har i forbindelse med forslaget gennemført høring af interesserede
parter, herunder en åben offentlig høring om EU-fonde inden for værdier og mobili-
tet, og har analyseret bl.a. midtvejsevalueringen af det nuværende program Et
Kreativt Europa 2014-2020. Midtvejsevalueringen konkluderer bl.a., at budgettet
for Et Kreativt Europa 2014-2020 ikke er tilstrækkeligt til at have en stor indvirk-
ning på europæisk plan og/eller på sektorniveau. Endvidere peger midtvejsevalue-
ringen på bl.a. på, at finansieringen fra Media-delprogrammet er spredt ud over for
mange prioriteter, hvilket svækker delprogrammets potentielle indvirkning.
Kommissionen har derudover hentet input fra forskellige interessenter, uafhængi-
ge undersøgelser samt anbefalinger fra eksperter fra medlemsstaterne som led i
den åbne koordinationsmetode. Tilbagemeldingerne fra disse aktører er overord-
net, at det nuværende Et Kreativt Europa-program har mange fordele, men også
områder, der kan forbedres og forenkles. F.eks. vurderer aktørerne, at der er et
øget pres på Europas kulturelle mangfoldighed og kulturarv, at europæiske værker
ikke udbredes tilstrækkeligt og ikke i tilstrækkelig grad når ud til publikum, at der
mangler uddannelses- og mobilitetsmuligheder for kunstnere og kreative fagfolk,
ligesom der er særlige udfordringer for den audiovisuelle industri i et stadigt mere
integreret digitalt marked.
Hvad angår behovet for
forenkling
i forhold til det nuværende Et Kreativt Europa-
program anfører Kommissionen bl.a. at ville indføre øget fleksibilitet i det nye pro-
gram, øget brug af partnerskabsrammeaftaler og kaskadetilskud (mulighed for en
modtager af tilskud til på et senere tidspunkt at viderefordele sit tilskud til nye
partnere), styrkelse af erfarings- og vidensudveksling, incitamenter i Media-
delprogrammet, der belønner resultater og evnen til at nå ud til publikum, tilde-
kom (2018) 0366 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027
1916280_0004.png
Side 4
lingskriterier i forhold til fremtidige indsatser inden for musikbranchen og over-
sættelse, der belønner succes på markedet og en indsats for at nå ud til publikum
samt tydeligere retningslinjer, ansøgningsprocesser og -procedurer og forenklede
rapporteringskrav. Endelig fremhæver Kommissionen behovet for at et enkelt kon-
taktpunkt for eksterne brugere og for, at de kulturelle og kreative sektorer kan
nyde godt af en ”kvikskranke”-tilgang.
3. Formål og indhold
Det foreslåede program med et samlet budget på
1,850 mia. € (svarende til ca.
13,875 mia. kr.) opdeles i tre programområder: 1) Kultur-programområdet, 2) Me-
dia-programområdet og 3) Det tværsektorielle programområde. Den vejledende
finansielle fordeling foreslås at være højst
0,609 mia. € (svarende til
ca. 4,5 mia. kr.
og ca. 32,9 % af det samlede budget) til Kultur-programområdet, højst
1,081 mia. €
(svarende til ca. 8,1 mia. kr. og ca. 58,4 % af det samlede budget) til Media-
programområdet og højst
0,160 mia. € (svarende til ca. 1,2 mia. kr. og ca. 8,6
% af
det samlede budget) til Det tværsektorielle programområde. I beløbet indgår også
udgifter til gennemførelse af programmet. Derudover lægges der op til, at yderlige-
re finansielle bidrag kan stilles til rådighed fra de eksterne finansieringsinstru-
menter som f.eks. de nuværende instrumenter for naboskab og udviklingssamar-
bejde for at støtte aktiviteter, der er i overensstemmelse med mål i forslaget til Et
Kreativt Europa 2021-2027.
Programmets generelle mål foreslås at være a) at fremme europæisk samarbejde
om kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarven og b) øge de kulturelle og
kreative sektorers konkurrenceevne, navnlig i den audiovisuelle sektor.
Programmets specifikke mål foreslås at være 1) at forbedre den økonomiske, socia-
le og eksterne dimension af samarbejdet på europæisk niveau for at udvikle og
fremme Europas kulturelle mangfoldighed og kulturarv, styrke de kulturelle og
kreative sektorers konkurrenceevne og forstærke de internationale kulturelle rela-
tioner, 2) at fremme den europæiske audiovisuelle industris konkurrenceevne og
skalerbarhed og 3) at fremme politiksamarbejde og innovative indsatser til støtte
for alle programmets områder, herunder fremme et mangfoldigt og pluralistisk
mediemiljø, mediekendskab og social inklusion.
Hvert programområde foreslås at have differentierede prioriteter, som uddybes
nærmere i et bilag til forslaget (Bilag I):
Kulturprogramområdet foreslås at fokusere på at:
Styrke den tværnationale dimension og udbredelsen af europæiske kulturelle
og kreative aktører og værker.
Øge den kulturelle deltagelse i Europa.
Fremme den samfundsmæssige modstandsdygtighed og sociale inklusion gen-
nem kultur og kulturarv.
Øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at vokse og
skabe beskæftigelse og vækst.
kom (2018) 0366 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027
1916280_0005.png
Side 5
Styrke europæisk identitet og europæiske værdier gennem kulturel bevidsthed,
kunstuddannelse og kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse.
Fremme den internationale kapacitetsopbygning inden for europæiske kultu-
relle og kreative sektorer, så de kan blive aktive på internationalt plan.
Bidrage til EU’s globale strategi for internationale forbindelser gennem kultu-
relt diplomati.
Prioriteterne foreslås, jf. bilag I, gennemført gennem
horisontale aktioner
som
f.eks. støtte til samarbejdsprojekter, europæiske netværk, tværeuropæiske plat-
forme, organisationer inden for det kulturelle og kreative område samt gennem
politikudvikling, herunder indsamling af data og udveksling af bedste praksis.
Endvidere foreslås
sektorspecifikke aktioner
som f.eks. støtte til indsatser til fordel
for musikbranchen, bog- og forlagsbranchen, kulturarv og arkitektur samt udvik-
lingen af de kreative aspekter af design- og modebranchen og kulturturisme og
disse områders markedsføring og repræsentation uden for EU. Endelig foreslås
Kulturprogramområdet at støtte særlige aktioner, som skaber synlighed mht. Eu-
ropas kulturelle mangfoldighed og kulturarv, herunder f.eks. Den Europæiske Kul-
turhovedstad.
Mediaprogramområdet foreslås at fokusere på at:
Pleje talenter og færdigheder og stimulere samarbejdet og innovationen inden
for skabelse og produktion af europæiske audiovisuelle værker.
Øge biograf- og onlinedistribution og give bredere adgang på tværs af grænser-
ne til europæiske audiovisuelle værker, herunder gennem innovative forret-
ningsmodeller og anvendelse af nye teknologier.
Fremme europæiske audiovisuelle værker og støtte publikumsudvikling i og
uden for Europa.
Prioriteterne foreslås overordnet gennemført gennem støtte til skabelse og mar-
kedsføring af, adgang til og formidling af europæiske værker med potentiale til at
nå ud til et stort publikum i og uden for Europa og dermed bl.a.tilpasse sig nye
markedsudviklinger.
Prioriteterne i Mediaprogramområdet bør, jf. bilag I, tage hensyn til forskellene
imellem landene mht. indholdsproduktion, distribution og adgang, størrelse og
karakteristika for de forskellige markeder. Konkret lægges der op til at gennemfø-
re prioriteterne gennem bl.a.:
Udvikling af audiovisuelle værker.
Produktion af innovativt TV-indhold og historiefortælling.
Reklame- og markedsføringsredskaber.
Støtte til internationalt salg og udbredelse af ikkenationale værker på alle
platforme.
Støtte til udvekslinger mellem virksomheder og netværksaktiviteter til fremme
af europæiske og internationale samproduktioner.
Fremme af europæiske værker ved branchearrangementer og på udstillinger i
og uden for Europa.
Initiativer til fremme af publikumsudvikling og filmuddannelse.
kom (2018) 0366 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027
1916280_0006.png
Side 6
Uddannelses- og mentoraktiviteter mhp. audiovisuelle aktørers evne til at til-
passe sig nye markedsudviklinger og digitale teknologier.
Et netværk for europæiske videostreamingaktører.
Netværk for europæiske festivaler.
Netværk for europæiske biografdirektører.
Foranstaltninger til en mere afbalanceret kønsdeltagelse i den audiovisuelle
sektor.
Tværnational udveksling af erfaringer og knowhow i den audiovisuelle sektor
og blandt de politiske beslutningstagere.
Det tværsektorielle programområde foreslås at fokusere på at:
Støtte tværsektorielt, tværnationalt politisk samarbejde.
Fremme innovative tilgange på tværs af kulturelle og kreative sektorer.
Fremme tværgående aktiviteter, der omfatter flere sektorer med henblik på
tilpasning til de strukturelle ændringer, som mediebranchen oplever.
Oprette og støtte programkontorer, så de kan levere information om program-
met og opmuntre til tværnationalt samarbejde i de kulturelle og kreative sek-
torer.
Prioriteterne i det tværsektorielle programområde bør, jf. bilag 1 til forslaget, gen-
nemføres navnlig gennem:
Politisk samarbejde og opsøgende indsats, herunder f.eks. politikudvikling,
tværnational udveksling af erfaringer og knowhow.
Det kreative innovationslaboratorium, herunder fremme nye former for at ska-
be i krydsningsfeltet mellem de forskellige kulturelle og kreative sektorer.
Programkontorer, herunder fremme programmet på nationalt plan og formid-
ler information om de forskellige typer finansiering, der er til rådighed på EU-
plan.
Tværgående aktiviteter til støtte for nyhedsbranchen, herunder tackle de
strukturelle ændringer, som mediebranchen står over for ved at fremme og
overvåge et mangfoldigt og pluralistisk medielandskab.
Der lægges op til, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne sikrer
sammenhæng og komplementaritet med relevante politikker og programmer inden
for navnlig ligestilling, uddannelse, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social
inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling
af landdistrikter, miljø- og klimaindsatsen, samhørighed, regionalpolitik og bypoli-
tik, statsstøtte og internationalt samarbejde og udvikling.
Der foreslås endvidere skabt mulighed for, at en aktion, der støttes af Et Kreativt
Europa 2021-2027, også kan modtage støtte fra andre EU-programmer, ligesom det
foreslås, at støtteberettigede projekter under visse forudsætninger kan tildeles
kvalitetsmærket ”Seal of Excellence” –
en anerkendelse, som ydes projekter, der
fortjener finansiering uden at modtage det som følge af budgetbegrænsninger. Kva-
litetsmærket skal fremme muligheder for alternativ finansiering.
kom (2018) 0366 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027
Side 7
EU-finansiering kan antage de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt
tilskud, priser og udbud. Der kan også ydes finansiering i form af finansielle in-
strumenter.
Med henblik på
overvågning, evaluering og kontrol
er der i bilag II til forslaget
udarbejdet indikatorer for hvert af forslagets programområder. Endvidere foreslås
Kommissionen tillagt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at udarbejde
bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder gennemføre
eventuelle ændringer af eller supplere de foreslåede indikatorer i bilag II.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver. Forslaget skal forhandles i Europa-Parlamentets Kultur-
og Uddannelsesudvalg (CULT). Der er endnu ikke udpeget en ordfører for forslaget
i Europa-Parlamentet, ligesom der ikke er fastsat en dato for, hvornår udvalgsbe-
handlingen påbegyndes.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagets ”vigtigste EU-merværdi
kommer fra pro-
grammets stærke tværnationale dimension, som det allerede er påvist i 2014-2020-
programmet Et Kreativt Europa”. Kommissionen peger endvidere på, at ”det i
midtvejsevalueringen blev konstateret, at programmets generelle mål og priorite-
ter er generelt sammenhængende og supplerer nationale politikker og programmer
og er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet”. Ifølge Kommissionen
giver programmets multilaterale tværnationale karakter en særlig værdi, der er
svær at opnå gennem national finansiering, som har tendens til at fokusere på
nationale aktiviteter og
i mindre grad
på bilateralt tværnationalt samarbejde.
Regeringen kan som udgangspunkt tilslutte sig Kommissionens betragtninger om-
kring nærhedsprincippet, idet forslagets tværnationale karakter komplementerer
og supplerer de nationale indsatser, som hovedsageligt har et nationalt eller bilate-
ralt sigte.
6. Gældende dansk ret
De danske filmstøtteordninger er reguleret i filmloven, jf. lov nr. 186 af 12. marts
1997 med efterfølgende ændringer.
De danske kunststøtteordninger er reguleret i lov om billedkunst og kunstnerisk
formgivning, jf. lov nr. 457 af 8. maj 2013, litteraturloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
31 af 14. januar 2014, musikloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014,
scenekunstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 14. januar 2014 samt i lov om Sta-
tens Kunstfonds virksomhed, jf. lov nr. 458 af 8. maj 2013.
Statslig støtte til museer er reguleret i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358
af 8. april 2014. Statslig støtte til biblioteksområdet er reguleret i lov om biblio-
teksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013.
kom (2018) 0366 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027
1916280_0008.png
Side 8
Støtte til produktion af dansk tv-drama, dokumentarprogrammer og børne- og
ungdomsprogrammer via Public Service-Puljen er reguleret i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2018.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget
vurderes at have statsfinansielle konsekvenser via EU’s budget via
Danmarks finansieringsandel heraf. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget
for 2021-2027
på 1,850 mia. € (løbende priser –
svarende til ca. 13,875 mia. kr.).
Heraf betaler Danmark ca. 2 pct. (svarende til ca. 278.000 mio. kr.) Udgiftsniveau-
et for Et Kreativt Europa forhandles som led i Kommissionens forslag til den næste
flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som blev offentliggjort den 2. maj 2018.
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have væsentlige erhvervsøkonomiske eller
samfundsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgs-
mål med frist den 19. juni 2018. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
Forslaget sendes endvidere i bred høring til berørte interessenter med frist den 17.
august 2018.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre medlemslandes holdninger.
Det må dog forventes, at forslaget overordnet får opbakning blandt landene, her-
under opbakning til forslagets generelle målsætning om at fremme europæisk
samarbejde om kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv og om at øge kon-
kurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer.
Endvidere ventes der at være generel tilslutning til forslagets intention om at
adressere aktuelle fælles udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer og
fremme innovation på området.
Også Kommissionens hensigt om at forenkle det kommende program og skabe
større fleksibilitet og fremme synergi i forhold til andre EU-programmer forventes
at blive modtaget positivt.
Samtidig er det forventningen, at forslaget vil rejse en række spørgsmål blandt
medlemslandene, der spænder fra de ambitiøse politiske målsætninger, der søges
opfyldt gennem et støtteprogram til kulturelle og kreative sektorer, til hvordan den
europæiske merværdi kan blive sikret og til, hvordan prioriteter eksempelvis kon-
kom (2018) 0366 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027
Side 9
kret kan tage hensyn til forskelle imellem landene, for så vidt angår audiovisuel
indholdsproduktion, distribution og adgang.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter overordnet formålet med forslaget om at fremme europæisk
samarbejde om kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv og om at øge kon-
kurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle sek-
tor.
Regeringen lægger samtidig vægt på, at drøftelserne om forslaget ikke foregriber
forhandlingerne om EU’s næste
flerårige finansielle ramme, idet regeringens ho-
vedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-
rende til 1,00 pct. af EU’s BNI.
Regeringen peger på, at kultur har en værdi i sig selv og derudover også har en
bredere social og økonomisk betydning.
Regeringen er i den forbindelse positiv over for, at der bygges videre på det nuvæ-
rende Et Kreativt Europa-program samtidig med, at der i forslaget lægges op til
differentierede prioriteter for forslagets programområder, således at der kan tages
højde for de forskellige udgangspunkter inden for de kulturelle og kreative sekto-
rer.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at det i forslaget indgår, at programmet kun
støtter aktioner og aktiviteter, der giver en europæisk merværdi. Regeringen er
enig i, at markedet for kulturelle og kreative værker er fragmenteret som følge af
Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed og finder, at det kommende pro-
gram på linje med det nuværende program bør tage hensyn til forskelle imellem
landene mht. f.eks. størrelse og sprogområde, således at projekter fra små sprog-
områder ikke stilles ringere end projekter fra store sprogområder.
Regeringen kan videre støtte forslagets intention om forenkling, herunder i forhold
til ansøgningsprocedurer og forvaltning af programmet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.