kom (2018) 0374 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om interreg

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0374 Bilag 1
Offentligt

Den 27. juni 2018

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Inter-

reg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne

finansieringsinstrumenter

KOM(2018) 374 final

1. Resumé

Formålet med forordningen om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samar-

bejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de eksterne

finansieringsinstrumenter, er at håndtere visse specifikke regler, der vedrører gennemførslen og

samarbejde i forbindelse med Interreg.

Forslaget ventes at have statsfinansielle konsekvenser samt have konsekvenser for udmøntningen af

EU's budget. Afhængigt af udformningen af det endelige regelsæt kan forslaget have administrative

og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen ser generelt positivt på formålet med forordningen for Interreg, herunder forsøget på at

sikre en mere ensartet tilgang til samarbejde på tværs af grænser. Regeringen lægger vægt på, at

drøftelserne om retsakten vedrørende Interreg ikke foregriber forhandlingerne om den kommende

finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet

udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

2. Baggrund

Forordningsforslaget om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Inter-

reg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), skal ses i sammenhæng med

forslaget til ny forordning om fælles bestemmelser for en række EU-fonde (CPR

), og de eksterne fi-

nansieringsinstrumenter

. Formålet med forordningsforslaget er på den baggrund at håndtere visse

specifikke regler, der vedrører gennemførslen og samarbejde i forbindelse med Interreg-programmer

–

både hvad angår transeuropæiske projekter og for så vidt angår samarbejde med tredjelande.

Se grund- og nærhedsnotat herom (dokument KOM(2018) 375 final).

Førtiltrædelsesinstrumentet (IPA III), Instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde

(NDICI) og rådsafgørelse om associering af oversøiske lande og territorier, der fastsætter finansieringen i form af

et program (OCTP)

kom (2018) 0374 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om interreg

Forordningsforslaget er hjemlet i en række artikler i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF), herunder artikel 174, 176, 209, 212 og 349.

Interreg udmøntes for nuværende periode via tre programformer, herunder de grænseoverskridende,

tværnationale og interregionale programmer. Formålet er at skabe samarbejde på tværs af grænserne i

en samhørighedspolitisk dagsorden, hvor særligt grænseoverskridende udfordringer skal adresseres.

Den grænseoverskridende programform implementeres bl.a. over den dansk-tyske grænse og tilsva-

rende implementeres den tværnationale programform bl.a. via Østersøprogrammet, der særligt under-

støtter Østersøstrategien i sine målsætninger. Overordnet implementerer alle programmerne målsæt-

ninger under strukturfondene, men fokus er på den grænseoverskridende merværdi i eksempelvis

forsknings-, miljø- og transportprojekter.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til Interreg-forordningen er at opstille målsætninger for tværeuropæisk Inter-

reg-samarbejde, såvel som regler for Interreg-programmer hvor medlemsstaterne samarbejder med

tredjelande. Forordningsforslaget dækker overordnet set følgende områder:



definitionen og den geografiske dækning af de fem Interreg-elementer



Interreg-specifikke målsætninger og anvendelsesområde



tilpasninger af bestemmelserne i forordningen om fælles bestemmelser om programmering,

programmyndigheder, forvaltning og kontrol samt økonomisk forvaltning og



integration af EU's eksterne finansielle instrumenter.

kapitel 1

i forordningsforslaget fastsættes genstand og anvendelsesområde for forordningen om eu-

ropæisk territorialt samarbejde/Interreg. Herudover defineres de 5 Interreg-elementer i forslagets ar-

tikel 3:

grænseoverskridende samarbejde

mellem tilgrænsende regioner for at fremme integre-

ret regional udvikling

tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde

hen over større tværnationale om-

råder eller omkring havområder, der omfatter nationale, regionale og lokale programpartnere

i medlemsstater, tredjelande og partnerlande og i Grønland med henblik på at opnå større ter-

ritorial integration

3) indbyrdes

samarbejde mellem regioner i den yderste periferi

og med deres tilgræn-

sende tredjelande eller partnerlande eller oversøiske lande og territorier (OLT’er)

interregionalt samarbejde

for at styrke effektiviteten af samhørighedspolitikken

interregionale innovationsinvesteringer

gennem kommercialisering og opskalering af

interregionale innovationsprojekter med potentiale til at fremme udviklingen af europæiske

værdikæder.

For Interreg-element 1-3 og 5 defineres i forslagets artikel 4-7 de geografiske områder der kan dækkes

af Interreg-programmer. For så vidt angår Grønland og Færøerne, så nævnes disse i artikel 5, mens

Grønland også er indeholdt i artikel 6.

Det fremgår ikke hvorledes element 2b (maritimt samarbejde) og 5 (interregionale innovationsinveste-

ringer) tænkes implementeret i detaljer. Element 5 er et helt nyt instrument der implementeres via in-

direkte eller direkte forvaltning.

1) grænseoverskridende, 2) tværnational og maritim, 3) regionerne i den yderste periferi, 4) interregionalt og 5)

de interregionale innovative investeringer. Se nærmere uddybning nedenfor.

kom (2018) 0374 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om interreg

Som følge af Danmarks mange maritime grænser vil de grænseoverskridende programmer, som vi del-

tager i, være blandt dem, som påvirkes mest af forslaget til en ny organisering af det maritime samar-

bejde. Forslaget vil herunder betyde, at de støtteberettigede områder for grænseoverskridende samar-

bejde (element 1) bliver mindre end i dag, hvor disse samarbejder er programmeret sammen med det

maritime grænseoverskridende samarbejde.

Den samlede økonomiske ramme til Interreg oplyses af Kommissionen til at være (forordningens arti-

kel 9) til 8,43 mia. euro. De fordeles som nedenfor angive, mellem de fem Interreg-elementer.

1. 52,7 % (dvs. i alt 4,44 mia. euro) til grænseoverskridende samarbejde

2. 31,4 % (dvs. i alt 2,6499 mia. euro) til tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde

3. 3,2 % (dvs. i alt 270,1 mio. euro) til samarbejdet i regioner i den yderste periferi

4. 1,2 % (dvs. i alt 100 mio. euro) til interregionalt samarbejde

5. 11,5 % (dvs. i alt 970 mio. euro) til investeringer i interregionale investeringer

Det er muligt for den enkelte medlemsstat at overføre op til 15% af sin finansielle tildeling fra hvert af

de første 3 elementer, til et af disse eller til flere af de andre elementer.

Medfinansieringssatsen, som fremgår af forslagets artikel 13, må i udgangspunktet ikke være højere

end 70 %, medmindre (for så vidt angår eksterne grænseoverskridende programmer eller programmer

under element 3) en højere procentsats er fastsat i de forordninger, der gælder herfor, eller en eventuel

retsakt, der er vedtaget i henhold hertil.

kapitel 2

gennemgås de Interreg-specifikke målsætninger

(som supplement til de politiske målsæt-

ninger i CPR), samt en udvidelse af anvendelsesområdet for EFRU til også at omfatte specifikke mål-

sætninger under den overordnede politiske målsætning 4 (ESF+-mål), i det omfang midlerne anven-

des til Interreg-programmer. Ligeledes gennemgås den tematiske koncentration, samt en række bin-

dinger på anvendelsen af midler i forhold til deres anvendelsesområde og de politiske målsætninger i

artikel 4 i forslaget til ny CPR-forordning.

Det foreslås at Interreg-element 2 helt eller delvist skal programmeres på baggrund af målsætningerne

i makrostrategien for området.

kapitel 3

gennemgås de nærmere detaljer vedrørende programmeringen af Interreg-programmer.

Der stilles, jf. forslagets artikel 17, bl.a. krav om, at et Interreg-program skal indeholde specifikke mål-

sætninger med både output- og resultatindikatorer og en beskrivelse af tilgangen til kommunikation

og synlighed. Det er Kommissionen, der godkender et Interreg-program, ligesom ændringer i pro-

grammerne skal godkendes af Kommissionen (overførsler på op til 5% af den oprindelige tildeling for

en prioritet til en anden prioritet i samme Interreg-program skal dog ikke godkendes), jf. forslagets

artikel 18-19.

Forslagets artikel 22 opstiller rammerne for det overvågningsudvalg og eventuelle underliggende sty-

ringsudvalg, der skal stå for udvælgelse af Interreg-projekter. Der stilles bl.a. krav til at opstille og an-

vende kriterier og procedurer, der er ikke-diskriminerende og gennemsigtige, sikrer ligestilling mellem

kønnene, tager hensyn til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt prin-

cippet om bæredygtig udvikling, herunder Unionens politik på miljøområdet i overensstemmelse med

artikel 11 og 191, stk. 1, i TEUF.

”Bedre Interreg-styring” og ”Et sikrere og tryggere Europa”

kom (2018) 0374 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om interreg

Der indføres med forslagets artikel 24 mulighed for at etablere fonde for mindre projekter

. Der er tale

om et nyt instrument, og fondene kan maksimalt udgøre 15% eller 20.000.000 euro af det Interreg-

program de er oprettede under.

kapitel 4

gennemgås reglerne for overvågningsudvalget, dets sammensætning og funktioner, såvel

som reglerne for revision og evaluering af programmet ved dets afslutning. Overvågningsudvalgets

funktion er bl.a., udover udvælgelsen af projekter, at holde øje med gennemførslen af kommunikati-

ons- og synlighedsarbejdet og opnåelsen af Interreg-programmets delmål og mål.

kapitel 5

fastlægges reglerne om fælles støtteberettigelse inden for programgeografien. Normalt vil

dette være et nationalt anliggende (under EU-lovgivningen). Dette er dog en fremgangsmåde, der kan

være svær at anvende, når der med Interreg-programmer er tale om samarbejde på tværs af grænser,

og nationale regelsæt for støtteberettigelse kan være forskellige i de enkelte medlemsstater. Kapitlet

indeholder et klart hierarki for de regler, der kan være involveret i et Interreg-program

. OLT'er er ikke

direkte berettigede til støtte under Interreg-programmer, men kan deltage i programmerne på de be-

tingelser, der er fastsat i forordningsforslaget.

kapitel 6 og 7

tilpasses CPR’s bestemmelser om programmyndigheder, forvaltning og kontrol til

Interreg-programmerne, og regler om den finansielle forvaltning, regnskaber og finansielle korrektio-

ner gennemgås. Bl.a. tilpasses forvaltningsmyndighedernes funktioner i forbindelse med deltagelse i

programmer med tredjelande.

kapitel 8

gennemgås reglerne for

tredjelandes og OLT’ers

deltagelse i Interreg-programmer under

delt forvaltning. Det vedrører bl.a. en række specifikke regler for støtteberettigelse, forvaltningsmeto-

der og programmyndighedernes tilladelse til at operere i et andet land, ligesom det er nødvendigt at

der indgås en finansieringsaftale mellem Kommissionen og hvert enkelt deltagende tredjeland, part-

nerland eller OLT, for at der kan gennemføres et Interreg-program i de pågældende lande. Disse til-

pasninger er nødvendige for at tage hensyn til, at tredjelande, partnerlande eller OLT'er ikke er bundet

af EU-retten.

kapitel 9

gennemgås reglerne for samarbejder i den yderste periferi og for Kommissionens mulighe-

der for at støtte interregionale investeringer i innovation via direkte eller indirekte forvaltning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har, på plenarsamlingen i juni, vedtaget en betænkning om samhørighedspolitik-

ken og den cirkulære økonomi. Heri opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til, i den næste

programmeringsperiode, at indarbejde overvejelser om cirkulær økonomi i samhørighedspolitikken.

Der lægges desuden vægt på at samhørighedspolitik og cirkulær økonomi ikke kun handler om infra-

strukturpolitik, men også om social sammenhæng og solidaritet. Herudover fremgår det af en presse-

meddelelse fra samme plenarsamling, at Europa-Parlamentet for samhørighedspolitikken bl.a. ønsker

et passende budget, bedre synergi mellem fondene, forenklet administration og harmonisering mellem

samhørighedspolitik og konkurrenceret, herunder særligt statsstøtteregler.

5. Nærhedsprincippet

Idet der er tale om regler for grænseoverskridende samarbejde, er det er derfor regeringens vurdering

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Med bidraget fra EFRU eller, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter

EU-regler, regler for støtteberettigelse, der er specifikke for Interreg-programmer jf. Interreg-forordningen, og

de nationale regler for støtteberettigelse.

kom (2018) 0374 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om interreg

6. Gældende dansk ret

Administration af tilskud fra Interreg reguleres i dag i LBK nr. 347 af 14/04/2016.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser for de love eller bekendtgørelser,

der implementerer Interreg i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at få statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU's bud-

get. Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau for Interreg på 8,4 mia. euro, som er fastsat i

forordningen for fælles bestemmelser (CPR). I forordningen for Interreg opdeles udgiftsniveauet mel-

lem de 5 Interreg-elementer som beskrevet i pkt. 3. Udgiftsniveauerne for Interreg og underliggende

fordeling mellem Interreg-elementerne forhandles som led i Kommissionens forslag til den næste fler-

årige finansielle ramme for 2021-2027, som blev offentliggjort 2. maj 2018. Forslaget vurderes at

kunne have administrative konsekvenser afhængigt af udformningen af det endelige regelsæt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængigt af gennemførelsen af Interreg i Danmark kan forslaget have erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen er sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne omkring støtte til det interregionale samarbejde,

om end der er divergerende holdninger til den samlede økonomiske ramme såvel som til prioriterin-

gen af samarbejdet i forhold til de nationale programmer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser generelt positivt på formålet med den nye Interreg forordning, herunder forsøget på at

sikre en mere ensartet tilgang til samarbejde på tværs af grænser. Bindinger på anvendelsen af mid-

lerne må dog ikke hindre fokusererede investeringer, og skal stå mål med programmernes omfang og

de administrative byrder forbundet hermed. Desuden lægger regeringen vægt på, at der, inden for de

samlede udgiftsrammer, er muligheder for fleksibilitet mellem programmer, herunder for at under-

støtte de nationale programmer.

Regeringen vil arbejde for at sikre, at der etableres geografisk hensigtsmæssige programmer under det

territorielle samarbejde samt, at de maritime grænseregioner ikke udelukkes for værdiskabende græn-

seoverskridende samarbejder. Regeringen vil herunder arbejde for, at de nuværende geografiske dæk-

ninger for samarbejdsprogrammer vil kunne fortsætte fremadrettet.

Regeringen lægger vægt på, statsstøttereglerne i en europæisk kontekst overholdes ved gennemførel-

sen af Interreg, og at støtten skal være additionel i forhold til nationale ordninger.

kom (2018) 0374 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om interreg

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forordningen om bestemmelser for Interreg ikke

foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for

MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.