NOTAT til Folketingets Europaudvalg
Høringssvar vedrørende Kommissionens forslag til samhørighedspo-
litikken efter 2020.
Enhed:
Europapolitisk kontor
(EUP)
Dato:
27-08-2018
Sagsnummer:
2018 - 21902
Baggrund
Nedenstående notat opsummerer de 11 indkomne høringssvar, fsva. KOM (2018)
0375, KOM (2018) 0372, KOM (2018) 0380, KOM (2018) 0382, KOM (2018) 0374.
Grund- og nærhedsnotater for de nævnte forordningsforslag blev oversendt til Folke-
tinget den 27. juni 2018.
Der er modtaget eksterne høringssvar fra Bornholms Regionskommune, Greater Co-
penhagen og Skåne Committee, KL, LO, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Syd-
dansk Vækstforum, Region Nordjylland, Akademikerne, Danske Regioner og Region
Syddanmark. Høringssvarene er opsummeret nedenfor, med angivelse af hvilken for-
ordningen de vedrører.
Herudover har Danske Fysioterapeuter tilkendegivet, at de ikke har haft bemærkninger
til høringen.
KOM (2018) 0375
–
CPR
Bornholms regionskommune (BR) finder flere elementer i forordningsforslagene for
samhørighedspolitikken 2021 - 2027 positive. Det er bl.a. styrkelsen af sammenhæn-
gen mellem strukturfondene og andre EU programmer, forenklinger med bl.a. udvi-
det brug af standardsatser og færre kontrolinstanser, at BNP pr. indbygger i den
fremtidige fordeling af strukturfondsmidleme i højere grad vil suppleres med andre
parametre samt et øget fokus på brugen af lokale udviklingsstrategier og lokale akti-
onsgrupper (LAG’er). Dog
undrer BR sig over, at der ikke er et tilsvarende fokus på
de områder, der, i modsætning til byernes udvikling, er fremhævet i traktatteksten for
EU’s samhørighedspolitik.
BR foreslår derfor
–
i lighed med de danske strukturfond-
sprogrammer for perioden 2006
–
2013 - at mindst 35 % af strukturfondsmidlerne
øremærkes til yderkommuner.
KL byder overordnet set Kommissionens udspil til fremtidens samhørighedspolitik
velkommen, og finder det yderst positivt, at der lægges op til simplificering, regelfor-
enkling samt at gøre administrationen af strukturfondsmidlerne smidigere. Det er
samtidig positivt,
at forordningen giver et fælles udgangspunkt for EU’s struktur-
fonde, samt at de nuværende elleve politiske målsætninger fokuseres til fem. KL fin-
der det vigtigt, at lokale myndigheder er en del af partnerskabet under den nye for-
ordning, herunder også gennem et territorialt udgangspunkt i den foreslåede midt-
vejsevaluering. Det er også vigtigt, at lokale og andre kompetente myndigheder bliver
inddraget direkte i udviklingen af programmernes strategi mhp. bidrag til policymål-
sætningerne. Generelt hilses de nye regler om proportionale administrationsordnin-
ger for programmer med lave fejlrater, samt de mere simple omkostningsopgørelser,
velkomne. Det er dog problematisk, at adgangen til finansielle instrumenter ikke er