kom (2018) 0382 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0382 Bilag 1
Offentligt

Den 27. juni 2018

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

KOM(2018) 382 final

1. Resumé

ESF+ består af en sammenlægning af den Europæiske Socialfond (ESF), Ungdoms-beskæftigelsesini-

tiativet (UBI), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), EU-program-

met for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og EU's sundhedsprogram.

Formålet med forordningsforslaget, og sammenlægningen af de tidligere instrumenter, er ifølge

Kommissionen at øge sammenhængen og synergien mellem EU-instrumenter, der supplerer hinan-

den, at øge fleksibiliteten og gøre det muligt for fondene i højere grad at reagere på de udfordringer,

der identificeres i den økonomiske styringscyklus, og at gøre det muligt at forenkle programmerin-

gen og forvaltningen af fonde og således reducere den administrative byrde for myndigheder og

støttemodtagere.

ESF+ har tre indsatsområder. Det første indsatsområde, omfatter den nuværende ESF, det nuvæ-

rende UBI og det nuværende FEAD. Det andet indsatsområde omfatter foranstaltninger til fremme

af beskæftigelse og social innovation (det nuværende EaSI). Det tredje indsatsområde vedrører til-

skyndelsesforanstaltninger, der er udformet til at beskytte og forbedre menneskers sundhed.

Afhængigt af udformningen af ESF+ ventes det, at forslaget vil have statsfinansielle og administra-

tive konsekvenser. Afhængigt af udmøntningen af det danske nationale program kan forslaget have

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Overordnet set er regeringen positiv stillet over for synergi- og simplificeringsaspekterne i sammen-

lægningen af de pågældende fonde under den nye ESF+, hvis det sikrer sammenhængende indsatser

over for målgruppen og reducere administrative omkostninger. Der lægges samtidig vægt på, at im-

plementeringen under det sammenlagte ESF+ kan tilpasses danske forhold, herunder programmer

med begrænsede midler, samt det danske velfærdspolitiske fokus. Hertil lægges der vægt på, at drøf-

telserne vedrørende sektorretsakten for ESF+ ikke foregriber forhandlingerne om den kommende

finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet

udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

kom (2018) 0382 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

2. Baggrund

ESF+ består af en sammenlægning af den ESF, UBI, FEAD, EaSI og EU's sundhedsprogram.

ESF+ har tre indsatsområder:

1. Det første indsatsområde, der gennemføres under delt forvaltning, omfatter den nuværende

ESF, det nuværende UBI og den nuværende FEAD, der er baseret på artikel 162 og 164 i trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), såvel som artikel 175, stk. 3, i

TEUF. Formålet er bl.a. at lette arbejdskraftens adgang til beskæftigelse og øge den sociale in-

klusion.

2. Det andet indsatsområde, der gennemføres under direkte og indirekte forvaltning, omfatter

foranstaltninger til fremme af beskæftigelse og social innovation (det nuværende EaSI) på

grundlag af artikel 175, stk. 3, i TEUF.

3. Det tredje indsatsområde, der gennemføres under direkte forvaltning, vedrører tilskyndelses-

foranstaltninger, der er udformet til at beskytte og forbedre menneskers sundhed, i henhold til

artikel 168 i TEUF.

Herudover danner afsnit IX (Beskæftigelse), X (Social- og arbejdsmarkedspolitikken) og XIV (Folke-

sundhed) i TEUF den retlige ramme for de foranstaltninger, der er omfattet af forslaget, navnlig artikel

46, 149, 153, 162-166, 168, 174, 175 og 349 i TEUF.

Indsatsområde 1, under det nye ESF+, er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser (CPR

Bestemmelserne i forordningen er således komplementære til bestemmelserne under CPR. CPR finder

derimod ikke anvendelse på det andet eller tredje indsatsområde, bortset fra bestemmelserne om tek-

nisk bistand på Kommissionens initiativ.

3. Formål og indhold

Formålet med forordningsforslaget, og sammenlægningen af de nuværende instrumenter, er ifølge

Kommissionen at:



at øge sammenhængen og synergien mellem EU-instrumenter, der supplerer hinanden, som

yder støtte til mennesker og som har til formål at forbedre deres levestandard. Dette gøres ved

at udvikle mere integrerede tilgange til programmering og gennemførelse



at øge fleksibiliteten og gøre det muligt for fondene i højere grad at reagere på de udfordringer,

der identificeres i den økonomiske styringscyklus, og på EU-prioriteter



at gøre det muligt at forenkle programmeringen og forvaltningen af fonde og således reducere

den administrative byrde for myndigheder og støttemodtagere.

ESF+-forordningens overordnede politiske målsætning herudover at bidrage til at skabe et mere effek-

tivt og modstandsdygtigt "socialt Europa" og gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder,

samt de sociale og beskæftigelsesmæssige prioriteter, der identificeres i den europæiske økonomiske

styringsproces.

ESF+ skal ifølge Kommissionen bidrage til at gennemføre de integrerede retningslinjer, der vedtages i

overensstemmelse med artikel 121 og artikel 148, stk. 4, i TEUF, og de relevante landespecifikke hen-

stillinger, der vedtages inden for rammerne af det europæiske semester. Herigennem skal ESF+ hjælpe

til opfyldelsen af den overordnede målsætning om intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst efter 2030

(FN's bæredygtige udviklingsmål) og til en opadgående konvergens. Endvidere skal ESF+ bidrage til at

Se grund- og nærhedsnotat herom (dokument KOM(2018) 375 final).

kom (2018) 0382 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

forbedre beskæftigelsesmulighederne, højne leve- og sundhedsstandarden og bidrage til at øge ar-

bejdskraftens bevægelighed og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed som fastsat i

TEUF og EU's charter om grundlæggende rettigheder.

ESF+ vil i samarbejde med AMIF (Asyl- og Migrationsfonden), der vil dække kortsigtede behov, også

fortsat støtte integrationen af tredjelandsstatsborgere på mellemlang og lang sigt.

Særligt det første indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning og som er en del

af samhørighedspolitikken, vil primært blive reguleret ved CPR. Der vil derfor gælde samme regler for

forvaltning, programmering, overvågning, revision osv. som for de fleste af de øvrige fonde under delt

forvaltning. Støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) samt støtte fra ESF+ kan

fortsat kombineres i programmer i medlemsstaterne via flerfondsprogrammer. Midlerne fra ESF+ un-

der delt forvaltning udmøntes, som for EFRU, på baggrund af regionskategorier, der baseres på den

relative velstand i EU. For så vidt angår materiel bistand (den tidligere FEAD) indeholder forordnin-

gen dog særlige regler for blandt andet støtte, rapportering, indikatorer og revision, idet den pågæl-

dende type operationer for nuværende er underlagt mindre administration end de mere krævende

ESF-regler.

Del 1

—

Almindelige bestemmelser (gælder for alle indsatsområder)

Denne del af forordningen omfatter definitioner, generelle målsætninger, budget, gennemførelsesme-

toder og de specifikke målsætninger, såvel som regler vedrørende ligestilling og ikkeforskelsbehand-

ling. Denne del gælder for alle indsatsområder under ESF+. Den samlede finansieringsramme for peri-

oden 2021-2027 er ifølge forordningens artikel 5, stk. 101,2 mia. euro i løbende priser, heraf afsættes

der 100 mia. euro i løbende priser til det første indsatsområde. Der afsættes jf. forordningens artikel 5,

stk. 3, 1,2 mia. euro i løbende priser samlet til indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og

indsatsområdet vedrørende sundhed, der udgiftsniveauet henholdsvis udgør på 761 mio. euro og 413

mio. euro i løbende priser.

ESF+ har følgende specifikke målsætninger (forordningens artikel 4 stk.1)

i) at forbedre adgangen til beskæftigelse for alle jobsøgende

ii) at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester

iii) at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, tilpasning af arbejdstagere, virksomhe-

der og iværksættere til forandring samt aktiv og sund aldring

iv) at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessyste-

merne

v) at fremme lige adgang til og færdiggørelse af inkluderende uddannelse af høj kvalitet

vi) at fremme livslang læring

vii) at skabe aktiv inklusion

viii)

at fremme socioøkonomisk inklusion af tredjelandsstatsborgere og marginaliserede

samfundsgrupper såsom romaer.

ix) at fremme adgang til økonomisk bæredygtige sociale services af høj kvalitet, der er øko-

nomisk overkommelige og tilgængelige til rimelige priser, samt moderne social beskyt-

telse

x) at fremme social inklusion af mennesker, der er i risiko for fattigdom eller social eksklu-

sion,

xi)

at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand

til de mest socialt udsatte.

Forkortede beskrivelser nedenfor, for de fulde beskrivelser, se forordningens artikel 4, stk. 1.

kom (2018) 0382 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

Del 2

—

Gennemførelse af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Der er i denne del fastsat bestemmelser, der gælder for det første indsatsområde, der gennemføres un-

der delt forvaltning, og som omfatter den nuværende ESF, det nuværende UBI og den nuværende

FEAD. Disse bestemmelser supplerer reglerne i CPR. Det foreslåede udgiftsniveau for indsatsområdet

under delt forvaltning er 100 mia. euro i løbende priser.

Kommissionen lægger i forordningen op til, at dele eller minimumsandele af midlerne fra ESF+ alloke-

res til en række områder, herunder blandt andet, jf. forordningens artikel 7 og 13:



at medlemsstaterne tildeler et passende beløb

af deres ESF+-midler under delt forvaltning til

at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i

overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det euro-

pæiske semester inden for ESF+'s anvendelsesområde, jf. forordningens artikel 4.



at medlemsstaterne tildeler mindst 25 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til de

specifikke målsætninger for politikområdet social inklusion, jf. forordningens artikel 4, stk. 1,

nr. vii)-xi), herunder fremme af den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere.



at medlemsstaterne tildeler mindst 2 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til den

specifikke målsætning om at bekæmpe materielle afsavn, jf. forordningens artikel 4, stk. 1, nr.

xi).



at medlemsstaterne tildeler i hvert program et passende beløb

af deres midler fra det indsats-

område under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til kapacitetsopbygning hos ar-

bejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer.

Herudover lægger Kommissionen også op til, at der er krav om støtte til særlige "innovative tiltag",

hvor medlemsstaterne tilskyndes til at støtte social innovation og sociale udviklingsprojekter, der styr-

ker bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber. Mindst én prioritet i et program skal tilegnes gen-

nemførelsen af disse og højst 5% af ESF+ midlerne kan anvendes hertil, og støtteprocenten kan øges til

95% for disse initiativer.

Afslutningsvis bliver der i del 2 redegjort for de særlige regler for så vidt angår afhjælpning til materi-

elle afsavn (det tidligere FEAD), der kan anvendes til bl.a. uddeling af fødevarer og andre fornødenhe-

der.

Del 3

—

Gennemførelse under direkte og indirekte forvaltning

I del 3 gennemgås de specifikke og de fælles regler for indsatsområderne

”beskæftigelse

og social inno-

vation” og

”sundhed”.

De to områder gennemgås i særskilte afsnit nedenfor.

For så vidt angår de fælles regler, vedrører disse samarbejde med tredjelande (herunder hvilke tredje-

lande), hvilke former for tilskud der kan ydes fra EU, Kommissionens arbejdsprogram på området,

overvågning, rapportering, evaluering og revision, samt reglerne for synlighed og kommunikation.

Særligt vedrørende indsatsområdet beskæftigelse og social innovation

Kommissionen lægger op til at flytte EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) ind

under ESF+ som et selvstændig indsatsområde jf. forordningens del 3, kapitel 1, artikel 23

–

25. Det

foreslåede udgiftsniveau for indsatsområdet beskæftigelse og innovation er på 761 mio. euro i løbende

priser.

Ikke nærmere defineret i forslaget

kom (2018) 0382 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

Modsat indsatsområde 1, implementeres indsatsområde 2 ikke direkte i medlemsstaterne, men foku-

serer på tværgående erfaringsudvikling, analyser og vidensudvikling. Målsætningerne for indsatsom-

rådet beskæftigelse og innovation i ESF+ er

1. at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet

2. at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog om

politikker

3. at støtte sociale udviklingsprojekter og opbygge de interesserede parters kapacitet til at gen-

nemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske indsatser

4. at stille specifikke støttetjenester til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik på

udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder

5. at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af mikrofinansiering

til mikrovirksomheder i opstarts- og udviklingsfaserne

6. at støtte netværksarbejde på EU-plan og indgå i dialog med og blandt relevante interesserede

parter og bidrage til at opbygge disse interesserede parters institutionelle kapacitet

7. at støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder og fremkomsten af et socialt investe-

ringsmarked

8. at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur, der er nødvendig for

gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder

9. at støtte tværnationalt samarbejde

10. at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige stan-

darder

Herudover beskrives de støtteberettige aktioner og enheder i forslagets artikel 24-25.

Særligt vedrørende indsatsområdet sundhed

Kommissionens forslag lægger det i dag selvstændige sundhedsprogram ind under ESF+ som et selv-

stændigt indsatsområde jf. forordningens del III, kapitel 2, artikel 26

–

29. Det foreslåede udgiftsni-

veau for indsatsområdet sundhed er på 413 mio. euro i løbende priser.

Målsætningerne for indsatsområdet sundhed i ESF+ er:

1. at styrke kriseberedskab, -forvaltning og -respons i Unionen for at beskytte borgerne mod

grænseoverskridende sundhedstrusler

2. at styrke de nationale sundhedssystemer blandt andet ved at investere i sundhedsfremme og

sygdomsforebyggelse, støtte den digitale transformation i sundhed og pleje og støtte nationale

reformprocesser.

3. at støtte

EU’s sundhedslovgivning blandt andet inden

for lægemiddelområdet og medicinsk

udstyr, medicinsk teknologivurdering (HTA), tobakslovgivning og inden for grænseoverskri-

dende sundhedsydelser.

4. at støtte integreret arbejde herunder arbejdet vedrørende de europæiske reference netværk,

udviklingen af samarbejde om medicinsk teknologivurdering og gennemførelse af bedste prak-

sis med henblik på innovation på folkesundhedsområdet.

Overordnet følger Kommissionens forslag de eksisterende målsætninger for handlingsprogrammet på

sundhedsområdet. Forslaget nedtoner de overordnede målsætninger i det nuværende sundhedspro-

gram om f.eks. at lette borgernes adgang til sundhedsydelser, og fokuserer primært på mere operatio-

nelle målsætninger om f.eks. at støtte implementeringen af EU-lovgivning på sundhedsområdet. Sam-

tidig er der umiddelbart en større betoning af områder, hvor Kommissionen netop har fremsat eller

Forkortede beskrivelser nedenfor, for de fulde beskrivelser, se forordningens artikel 23. Se også forordningens

artikel 4 for de overordnede mål for ESF+.

kom (2018) 0382 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

planlægger at fremsætte forslag, herunder det digitale område, medicinsk teknologivurdering og anti-

biotikaresistens (AMR).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har, på plenarsamlingen i juni, vedtaget en betænkning om samhørighedspolitik-

ken og den cirkulære økonomi. Heri opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til, i den næste

programmeringsperiode, at indarbejde overvejelser om cirkulær økonomi i samhørighedspolitikken.

Der lægges desuden vægt på at samhørighedspolitik og cirkulær økonomi ikke kun handler om infra-

strukturpolitik, men også om social sammenhæng og solidaritet. Herudover fremgår det af en presse-

meddelelse fra samme plenarsamling, at Europa-Parlamentet for samhørighedspolitikken bl.a. ønsker

et passende budget, bedre synergi mellem fondene, forenklet administration og harmonisering mellem

samhørighedspolitik og konkurrenceret, herunder særligt statsstøtteregler.

5. Nærhedsprincippet

Da forslaget vedrører gennemførelsen af ESF+, kan det kun behandles på EU-niveau. Det er regerin-

gens vurdering at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Administration af tilskud fra Den Europæiske Socialfond reguleres i dag i LBK nr. 347 af 14/04/2016.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser for de love eller bekendtgørelser,

der implementerer programmerne i ESF+ i Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget ventes at få statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU's bud-

get. Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau for ESF+ på 101,2 mia. euro i løbende priser,

hvoraf 100 mia. vil udmøntes målsætningen under delt forvaltning. For indsatsområdet vedrørende

beskæftigelse og innovation og indsatsområdet vedrørende sundhed lægges der i forslaget op til ud-

giftsniveauer på henholdsvis 761 mio. euro og 413 mio. euro i løbende priser. Udgiftsniveauerne for

ESF+ og de underliggende indsatsområder forhandles som led i Kommissionens forslag til den næste

flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som blev offentliggjort 2. maj 2018.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængigt af udmøntningen af det danske nationale program kan forslaget have erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen er sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt enighed blandt medlemsstaterne om behovet for at forenkle det nuværende regelsæt.

En række medlemslande har udtrykt bekymring over de begrænsninger på anvendelsen af midlerne

som Kommissionen har fastlagt i den nye forordning.

kom (2018) 0382 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Overordnet set er regeringen positiv stillet over for synergi- og simplificeringsaspekterne i sammen-

lægningen af de pågældende fonde under den nye ESF+, hvis det sikrer sammenhængende indsatser

over for målgruppen og reducerer administrative omkostninger. Der lægges samtidig vægt på, at im-

plementeringen under det sammenlagte ESF+ kan tilpasses danske forhold, særligt for programmer

med begrænsede midler, samt det danske velfærdspolitiske fokus. Bindinger på anvendelsen af mid-

lerne bør heller ikke hindre fokusererede investeringer og skal stå mål med programmernes omfang og

de administrative byrder forbundet hermed.

En sund social- og beskæftigelsespolitik er først og fremmest et nationalt ansvar for den enkelte med-

lemsstat. Landespecifikke henstillinger, som led i det Europæiske Semester, kan dog bidrage til sikring

af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene. Dette kan generelt

understøtte konkurrenceevne, vækst, beskæftigelse og bedre social inklusion i EU. Regeringen er der-

for overordnet positiv indstillet over for indsatsområdet om beskæftigelse og social innovation, for så

vidt angår dets virke, der på europæisk plan understøtter denne udvikling gennem erfaringsudveks-

ling, analyser og videns udvikling.

Regeringen er overordnet set positiv indstillet over for at fastholde fokus på sundhedsområdet. Rege-

ringen finder arbejdet med grænseoverskridende sundhedstrusler og implementeringen af EU-lovgiv-

ning på sundhedsområdet vigtigt, ligesom regeringen kan støtte et øget fokus på blandt andet samar-

bejde inden for digital sundhed og initiativer, som skal bidrage til at styrke de nationale sundhedssy-

stemer og sikre samarbejde og koordination mellem medlemslandene på sundhedsområdet.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forordningsforslaget for ESF+ ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhand-

lingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.