Den 23. juni 2018
MFVM 558
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse af et
program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning
(EU) nr. 1293/2013
KOM(2018) 385
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse af et
program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013.
Forslaget fastsætter for perioden 2021-2027 de indholdsmæssige, organisatoriske/administrative og
budgetmæssige rammer for
en fortsættelse af EU’s LIFE-program,
som har eksisteret siden 1992
med forskellige ændringer. Formålet med programmet er at yde støtte til medlemsstaternes
gennemførelse af natur-, miljø-, og klima- og energiprojekter, der har særlig fællesskabsværdi og
bidrager til
overgangen til en ren, cirkulær, energieffektiv og klimaresistent lavemissionsøkonomi.
Forslaget indeholder følgende væsentlige elementer: Et budget på 5,45 mia.
€
for hele programperi-
oden (ca. 40,875 mia. kr.). Det er en forøgelse på 57,5 % i forhold til det nuværende programbudget.
Fortsættelse af den nuværende struktur med en opdeling af programmet i et miljøområde og et kli-
maområde. Miljøområdet får et samlet budget på 3,50 mia.
€,
hvilket svarer til ca. 64 pct. af det
samlede budget. Klimaområdet får et samlet budget på 1,95 mia.
€,
hvilket svarer til ca. 36 pct. af
det samlede budget. En opdeling af miljøområdet i to delprogrammer
for ”Natur og biodiversitet”
med 2,15 mia.
€ og ”Cirkulær økonomi og livskvalitet” med 1,35 mia. €.
En opdeling af klimaområdet
i to delprogrammer
for ”Modvirkning
af og tilpasning til klimaændringer”
med 950 mio. € og ”Om-
stilling til ren energi”
med 1 mia. €.
Energidelprogrammet er nyt i LIFE, der tidligere kun har drejet
sig om miljø, naturbeskyttelse og klima. LIFE-programmet implementeres gennem (mindst) to fler-
årige arbejdsprogrammer. Forslaget i sig selv har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i
Danmark og EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 385 af 1. juni 2018 fremsendt forslag om ny LIFE-forordning til
Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget er oversendt til Rådet den 1. juni i en dansk sprogudgave.
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, hvorfor det skal vedtages med kvalificeret flertal efter pro-
ceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.