kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0391 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk

reformstøtteprogram (ERSP)

KOM (2018) 391

1. Resumé

25. juni 2018

F5/CHRNI

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om oprettelse af et europæisk reformstøttepro-

gram (ERSP).

Forslaget skal ses i sammenhæng med de igangværende drøftelser af videreudviklingen af den

Økonomiske og Monetære Union (ØMU)

og Kommissionens forslag fra maj 2018

til EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027.

Med forslaget lægger Kommissionen op til at oprette tre instrumenter mhp. fremme af reformer i

EU-landene:

i) Et reformleveringsinstrument (’Reform Delivery Tool’, RDT) for alle EU-

lande. ii) Et

instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse (’Technical Support Instru-

ment’, TSI) for alle EU-lande.

iii) En konvergensfacilitet med målrettet støtte til reformgennem-

førelse i EU-lande

udenfor euroområdet (’Convergence Facility’,

CF), som har gjort tiltag mhp.

at indføre euroen som valuta.

Støtten er efterspørgselsdrevet og baseret på frivillighed. Det vil således kun være EU-lande, der

anmoder om assistance, der vil modtage støtte fra programmet.

Reformstøtteprogrammet vil træde i kraft fra 2021 og foreslås finansieret over EU-budgettet

under budgetkategori 2: Samhørighed og værdier. Den samlede finansieringsramme for gennemfø-

relsen af reformstøtteprogrammet udgør i perioden fra 2021 til 2027 25 mia. euro i løbende

priser (22 mia. euro i 2018-priser). Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne om reformstøtte-

programmet ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regerin-

gens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til

1,00 pct. af EU27's BNI.

Regeringen ser generelt positivt på initiativer mhp. at styrke reformindsatsen i EU.

Kommissionen har ved KOM(2018)391 af 31. maj 2018 fremlagt forslag til

”Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk reform-

støtteprogram” (ERSP). Med forslaget oprettes instrumenter for teknisk og finan-

Herunder Kommissionens ØMU-pakke

(6. december 2017), Kommissionsformandens ”state of the Uni-

on”-tale

til Europa-Parlamentet

(13. september 2017), Kommissionens refleksionspapir om ØMU’ens videre-

udvikling (31. maj 2017) og ØMU-rapport fra Kommissionens m.fl. (juni 2015).

2. Baggrund

kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Side 2 af 13

siel støtte til EU-lande ifm. gennemførelse af reformer. Det er oversendt til Rådet

i dansk sprogversion 1. juni 2018.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de igangværende drøftelser af videreudvik-

lingen af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU)

og Kommissionens for-

slag fra maj 2018 til

EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175, stk. 3. Ifølge denne artikel

kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsmæssige pro-

cedure vedtage særlige tiltag mhp. at styrke samhørighed

ud over

strukturfondene,

hvis der vurderes at være behov for yderligere at styrke samhørighed, og dette ikke

kan gøres inden for rammerne af andre EU-politikker. Forslaget er endvidere

fremsat med hjemmel i TEUF artikel 197, stk. 2. Ifølge denne artikel kan Europa-

Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure vedtage

særlige tiltag mhp. at forbedre EU-landenes administrative kapacitet til at gennem-

føre EU-retten, bl.a. ved at fremme udveksling af oplysninger og støtte uddannel-

sesprogrammer.

3. Formål og indhold

Formålet med ERSP er at styrke gennemførelse af strukturreformer, der fremmer

økonomisk og social konvergens mellem EU-landene både indenfor og udenfor

eurosamarbejdet samt at

styrke robustheden af EU’s økonomier.

Gennemførelse

af strukturreformer er nødvendigt for en velfungerende ØMU og for at øge sam-

hørighed, styrke produktiviteten, skabe job, fremme investeringer og sikre holdbar

vækst.

Forslaget begrundes med, at gennemførelsen af nationale reformer har været util-

fredsstillende og varierer EU-landene imellem, hvilket hæmmer konvergens og

gør økonomierne i EU-landene og EU som helhed mindre robuste og tilpas-

ningsdygtige.

Kommissionen peger på to faktorer, der kan være med til at forklare manglende

reformimplementering:

ii)

Lav administrativ og forvaltningsmæssig kapacitet hos de nationale

myndigheder, der er ansvarlige for reformgennemførelsen.

Fordelene ved strukturreformer viser sig nogle gange først på længere

sigt, mens eventuelle økonomiske og sociale omkostninger viser sig på

kort sigt. Regeringer, der lancerer reformer, kan derfor undertiden ha-

ve svært ved at gennemføre dem, eller vælge helt at droppe dem igen.

Herunder Kommissionens ØMU-pakke (6. december 2017), Kommissionsformandens

”state of

the Uni-

on”-tale

til Europa-Parlamentet (13. september 2017), Kommissionens

refleksionspapir om ØMU’ens videre-

udvikling (31. maj 2017) og ØMU-rapport fra Kommissionens m.fl. (juni 2015).

kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Side 3 af 13

Kommissionen ser derfor et potentiale i, at der ved reformgennemførelse er fi-

nansielle incitamenter, der kan afbøde eventuelle økonomiske og sociale konse-

kvenser ved den pågældende reform, samt tilbyde teknisk rådgivning til nationale

myndigheder, der har behov for og ønsker at styrke administrative og forvalt-

ningsmæssige kapaciteter ift. reformgennemførelse.

Kommissionen argumenterer endvidere med, at reformgennemførelsen i ikke-

eurolande, der ønsker euromedlemskab, også bør have særlig opmærksomhed, da

reformgennemførelsen i disse lande kan fremme de respektive landes optagelse i

euroen og have positiv effekt på euroområdet som helhed.

Kommissionens foreslår pba. af disse iagttagelser, at der oprettes et nyt reform-

støtteprogram, der omfatter tre særskilte, komplementære instrumenter:

ii)

iii)

Et reformleveringsinstrument

(’Reform Delivery Tool’, RDT)

for alle

EU-lande i form af finansiel støtte til reformgennemførelse.

Et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse

(’Technical

Support Instrument’,

TSI)

for alle EU-lande.

En konvergensfacilitet

(’Convergence Facility’,

CF) med målrettet

støtte til reformgennemførelse i EU-lande udenfor euroområdet, som

har taget tiltag mhp. at indføre euroen som valuta.

Støtten er efterspørgselsdrevet og baseret på frivillighed. Det er således kun EU-

lande, der anmoder om assistance, der vil modtage støtte fra programmet.

Reformstøtteprogrammet vil træde i kraft fra 2021 og foreslås finansieret over

EU-budgettet. Den samlede finansieringsramme for gennemførelsen af reform-

støtteprogrammet udgør i perioden fra 2021 til 2027 25 mia. EUR i løbende priser

(22 mia. EUR i 2018-priser). Af den samlede finansieringsramme tildeles vejle-

dende 22 mia. EUR til RDT, 840 mio. EUR til TSI og 2,16 mia. EUR til CF.

Reformleveringsinstrumentet (RDT)

–

vejledende ramme på 22 mia. euro

Med reformleveringsinstrumentet kan Kommissionen yde finansiel støtte, en form

for ”reformpræmie”,

til EU-lande, der gennemfører strukturreformer. Strukturre-

former, som er berettiget til finansiel støtte inden for rammerne af RDT, omfatter

reformer, der skal adressere udfordringer identificeret under det europæiske seme-

ster, herunder i form af landespecifikke anbefalinger.

Tildelingen af midler til EU-landene indenfor rammerne af RDT vil ske i faser. I

første fase, der har en varighed på 20 måneder, vil halvdelen (11 mia. EUR i lø-

bende priser) af den samlede finansieringsramme for RDT blive stillet til rådighed

for EU-landene. I denne fase kan hvert land modtage op til en fastsat landespeci-

fik maksimal tildeling. De maksimale landespecifikke beløb fastsættes efter de

nationale befolkningers andel

af EU’s samlede befolkning,

jf.

bilag 1.

I anden fase,

der løber frem til programmets afslutning vil Kommissionen afholde regelmæssige

kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Side 4 af 13

runder

, hvor EU-landene igen kan indsende ansøgninger om støtte til reformer. I

denne anden fase fordeles den resterende halvdel (11 mia. EUR i løbende priser)

RDT’s

samlede finansieringsramme samt eventuelle ubrugte beløb fra den før-

ste fase. I hver runde i den anden fase kan der tildeles de fastsatte maksimale lan-

despecifikke beløb til hvert EU-land. Et EU-land kan således få tildelt det fastsatte

maksimale landespecifikke beløb i første fase samt i hver af anden fases runder,

såfremt der samlet set er midler nok. Hvis et EU-land ikke anmoder om assistance

i første fase, vil det fortsat kun være det fastsatte maksimale beløb, der kan søges

om i anden fase. Ligeledes vil et EU-land, der ikke anmoder om støtte i anden

fases første runde, ikke kunne anmode om støtte højere end det fastsatte maksi-

male beløb i eventuelle efterfølgende runder.

Proceduren for RDT

EU-lande, der ønsker støtte under RDT, udpeger selv reformer, som adresserer

udfordringer identificeret under det europæiske semester og fremlægger detaljere-

de planer og tiltag for gennemførelsen af reformerne, herunder delmål og mål og

en tidsplan mhp. gennemførelse inden for højst tre år

. EU-landene fremlægger

forslagene til reformer i særskilte bilag, der offentliggøres sammen med det natio-

nale reformprogram eller på et vilkårligt andet tidspunkt.

Kommissionen vurderer efterfølgende EU-landenes tilsagn om reformer og fast-

lægger det beløb, der eventuelt vil blive tildelt pba. af transparente kriterier.

Kommissionen foretager bl.a. sin vurdering ud fra følgende kriterier: i) hvorvidt

de forslåede reformer forventes effektivt at adressere udfordringerne identificeret

under det europæiske semester, ii) om reformpakken overordnet vurderes at inde-

holde de nødvendige tiltag og foranstaltninger, iii) om reformerne kan forventes at

styrke den pågældende nationale økonomi og øge dennes robusthed, og iv) om

gennemførelsen af dem kan forventes at få varig virkning i det pågældende EU-

land. Desuden vurderer Kommissionen v), om EU-landet forventes at sikre effek-

tiv gennemførelse af reformen inden for maksimalt tre år, herunder bl.a. pba. af

de forslåede milepæle og mål. Den Økonomisk-Politiske Komite (EPC), der på

teknisk niveau beskæftiger sig med det europæiske semester, kan afgive udtalelser

om EU-landenes forslag til reformtilsagn.

Hvis Kommissionen vurderer, at et EU-land lever op til reformstøtte, vedtager

Kommissionen via en gennemførelsesretsakt en beslutning om tildeling af støtte i

tilfælde af tilfredsstillende reformimplementering, der specificerer under hvilke

forudsætninger støtten kan tildeles, herunder opfyldelse af mål og delmål og en

tidsplan for gennemførelsen.

Det respektive EU-land aflægger regelmæssigt rapport inden for rammerne af det

europæiske semester om fremskridtene med at opfylde de aftalte delmål i imple-

Kommissionen afholder kun flere runder i anden fase, såfremt den samlede finansieringsramme ikke er

blevet anvendt fuldt ud i anden fases første runde for anmodning om støtte til reformer.

Forslaget til reformtilsagn kan kun ændres én gang under den aftalte tidsmæssige ramme for implementering

(makismalt 3 år), hvis Kommissionen vurderer, at en sådan ændring kan begrundes.

kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Side 5 af 13

menteringen af den respektive reform. Endvidere skal det nationale reformpro-

gram benyttes som værktøj til rapportering om fremskridtene med gennemførelse

af reformerne.

Når et EU-land selv vurderer, at man har implementeret en reform som specifice-

ret under RDT, sendes en begrundet anmodning om udbetaling af det fastsatte

finansielle bidrag til Kommissionen. Kommissionen vurderer inden for to måne-

der herefter, om de relevante delmål og mål er gennemført på tilfredsstillende vis.

Hvis det respektive EU-land vurderes at have opfyldt de aftalte mål, udbetales det

finansielle bidrag i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen,

der bl.a. fastsætter, hvornår og hvordan støttebeløbene overføres til det pågæl-

dende EU-land, efter Kommissionen har kommunikeret sin beslutning om tilde-

ling af støtte.

Hvis Kommissionen vurderer at delmålene og målene ikke er gennemført på til-

fredsstillende vis eller i henhold til den vedtagne tidsplan, suspenderes betalingen

af det finansielle bidrag helt eller delvist. Det berørte EU-land kan fremsætte be-

mærkninger hertil senest en måned efter, at Kommissionen har konkluderet

manglede opfyldelse af de aftalte mål.

Hvis det pågældende EU-land ikke har truffet nødvendige foranstaltninger senest

seks måneder efter suspensionen, annullerer Kommissionen det udestående finan-

sielle bidrag i henhold til finansforordningen.

Hvis Kommissionen inden for en årrække på fem år efter udbetaling af støtte til et

EU-land vurderer, at det pågældende land har tilbagerullet eller på anden vis signi-

fikant reduceret effekten af de tiltag, der berettigede landet til at modtage støtte,

vil EU-landet skulle tilbagebetale støtten.

Figur 1

Oversigt: Gennemførelse af RDT

Dialog mellem et EU-land

og Kommissionen om

mulige reformtiltag

Implementeringen af

reformen i EU-landet

samt løbende overvåg-

ning af fremskridt med

implementering under det

europæiske semester

3 årig periode

Kommissionen vurderer

om reformen er imple-

menteret i tilfredsstillende

grad

EU-landet foreslår at

implementere ét eller flere

reformtiltag, der er identi-

ficeret under det europæ-

iske semester

Kommissionen vurderer

EU-landets forslåede

reformtiltag og vedtager

beslutning om forslaget

og størrelsen af det

finansielle incitament

EU-landet tildeles et

engangsbeløb pba. op-

nåelse af specificerede

milepæle og mål

kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Side 6 af 13

Instrumentet for teknisk støtte

–

vejledende ramme på 840 mio. euro

Med instrumentet for teknisk støtte (TSI) kan Kommissionen levere teknisk støtte

og rådgivning til reformgennemførelse til EU-lande, der har anmodet herom. In-

strumentet har til formål at sikre, at EU-landene har de nødvendige institutionelle

og administrative kapaciteter til at gennemføre en konkret reform/reformpakke.

Kommissionen lægger op til, at TSI generelt skal være en videreførelse af det nu-

værende støtteprogram for strukturreformer (SRSP), som løber frem til 2020.

Kommissionen foreslår dermed, at man med TSI fortsat kan yde støtte til refor-

mer igangsat på EU-landenes eget initiativ, økonomiske tilpasningsprogrammer

samt reformer relateret til det europæiske økonomiske samarbejde, fx de lande-

specifikke anbefalinger eller EU-lov. Endvidere kan der via TSI tilbydes teknisk

støtte til gennemførelse af reformer aftalt under ERSP’s to øvrige instrumenter.

De tekniske støttforanstaltninger, som kan finansieres inden for rammerne af TSI,

omfatter bl.a. rådgivning til beslutningstagere, udformning af strategier og køre-

planer for lovgivningsmæssige, institutionelle, strukturelle og administrative re-

former samt generel rådgivning fra eksperter, herunder udstationerede eksperter

mhp. kompetenceopbygning i nationale myndigheder vha. af fx seminarer og træ-

ningsaktivitet.

Proceduren for TSI

EU-lande indsender en formel anmodning til Kommissionen om at modtage tek-

nisk støtte til gennemførelse af en konkret reform. I anmodningen specificeres

formål mv. med den konkrete reform, og hvilken form for teknisk støtte, der øn-

skes.

Kommissionen vurderer herefter EU-landenes anmodninger om støtte ud fra en

række parametre, herunder hvor presserende og omfattende de konkrete udfor-

dringer, der ønskes adresseret med reformen, er, støttebehovet og EU-landets

generelle administrative kapacitet. På baggrund af denne vurdering vil Kommissi-

onen søge at nå til enighed med EU-landet om konkrete støtteforanstaltninger,

mål, en vejledende tidsplan, støtteforanstaltningernes omfang og det skønnede

samlede finansieringsbehov, hvilket alt sammen fastsættes i en samarbejds- og

støtteplan.

kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Side 7 af 13

Kommissionen vil herefter vedtage et arbejdsprogram for gennemførelsen af det

konkrete tekniske støtteprogram vha. gennemførelsesretsakter, hvorefter relevante

tekniske støtteforanstaltninger kan iværksættes.

Figur 2

Oversigt: Gennemførelse af TSI

Dialog mellem det

pågældende EU-land

og Kommissionen

EU-landet ind-

sender anmod-

ning om teknisk

støtte

Kommissionen vurde-

rer anmodningen og

identificerer hvilken

teknisk støtte, der er

mest passende.

Kommissionen

yder teknisk støtte

til EU-landet

Konvergensfaciliteten

–

vejledende ramme på 2,16 mia. euro

Hensigten med konvergensfaciliteten, er at yde målrettet støtte til EU-lande uden

for euroområdet, der i et formelt brev til Kommissionen har givet klart tilsagn om

at ville tiltræde euroen inden for en realistisk og fastsat tidsramme. Det er ikke-

eurolande uden forbehold, der har adgang til Konvergensfaciliteten (Danmark har

således ikke adgang til faciliteten). Støtteprogrammet forventes at kunne frem-

skynde konvergensprocessen i de pågældende EU-lande og dermed bidrage til

opfyldelse af konvergenskriterierne og robustheden i euroområdet som helhed.

Der kan under konvergensfaciliteten ydes teknisk og finansiel støtte, udover hvad

der allerede er tilgængeligt under ERSP’s

to andre

instrumenter, jf. ovennævnte.

Under den vejledende ramme på 2,16 mia. euro til CF afsættes 2 mia. euro til fi-

nansiel støtte, mens 160 mio. euro afsættes til teknisk støtte. Støtten under CF

målrettes specifikt reformer, der styrker det pågældende ikke-eurolands forbere-

delse til eurodeltagelse.

De maksimale landespecifikke beløb, der kan tildeles under CF’s

finansielle støtte,

fastsættes efter det specifikke lands befolknings andel af den samlede befolkning i

de ikke-forbeholdsomfattede ikke-eurolande, jf.

bilag 2.

Der kan anmodes om fi-

nansiel støtte efter samme princip, som gør sig gældende under RDT. I første

fase, der har en varighed på 20 måneder, vil halvdelen (1 mia. EUR) af den samle-

de finansieringsramme for det finansielle instrument under CF blive stillet til rå-

dighed for de pågældende ikke-eurolandene. I anden fase, der løber frem til pro-

grammets afslutning vil Kommissionen afholde regelmæssige runder

, hvor de

omfattede lande igen kan indsende ansøgninger om støtte. I denne anden fase

fordeles den resterende halvdel (1 mia. EUR) af finansieringen under CF afsat til

finansiel støtte samt eventuelle ubrugte beløb fra første fase.

Kommissionen afholder kun flere runder i anden fase, såfremt den samlede finansieringsramme ikke er

blevet anvendt fuldt ud i anden fases første runde for anmodning om støtte til reformer.

kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Side 8 af 13

Proceduren for Konvergensfacilteten

Et ikke-euroland, der har indsendt et formelt brev til Kommissionen, hvori der

gives klart tilsagn om at landet vil tiltræde euroen inden for en realistisk og fastbe-

stemt tidsramme, kan ansøge Kommissionen om teknisk og/ eller finansiel assi-

stance til gennemførelse af reformer.

Kommissionen vil efter at have modtaget formelt tilsagn om ønske om euromed-

lemsskab fremlægge en tidsbunden køreplan for gennemførelsen af konkrete tiltag

mhp. forberedelse til optagelse i euroområdet, herunder skridt mhp. at sikre fuld

tilpasning af national lovgivning til kravene stillet i EU-retten, fx vedr. deltagelse i

bankunionen.

Konvergensfacilitetens finansielle og tekniske støtte vil være underlagt samme

regler og gennemførelsesprocedurer for anmodning om og tildeling af hhv. finan-

siel og teknisk støtte som i hhv. RDT og TSI, jf.

figur 1

figur 2.

De reformer for

hvilke der anmodes om teknisk og/eller finansiel assistance under CF skal dog

bidrage til, at det pågældende ikke-eurolande kan indføre euroen inden for en fast-

sat tidsramme, som specificeret i det til Kommissionen indsendte brev med tilsagn

om eurodeltagelse.

Figur 3

Oversigt: Gennemførelse af konvergensfaciliteten

Forslag til reformtiltag

(Følger procedure fra

figur 1)

Et ikke-euroland har givet

tilsagn om eurodeltagelse

inden for en given periode

Ekstra finansiel støtte

under konvergens

faciliteten

Anmodning om

teknisk støtte

(Følger procedure fra

figur 2)

Ekstra teknisk støtte

under konvergens

faciliteten

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal godkende forordningsforslaget i henhold til TEUF arti-

kel 294 (den almindelige lovgivningsprocedure).

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det konkrete forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at reformstøtteprogrammet overholder nærhedsprincip-

pet. Kommissionen begrunder dette med at: i) gennemførelsen af strukturrefor-

mer er et spørgsmål af fælles interesse for EU og euroområdet, eftersom reformer

kan bidrage til at styrke robustheden, ikke blot i de pågældende økonomier, men

også i EU og euroområdet som helhed, ii) finansieringen over EU-budgettet er

kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Side 9 af 13

målrettet aktiviteter, hvis formål ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås af EU-

landene selv, og hvor involvering på EU-niveau kan tilføre merværdi i forhold til

EU-landenes indsats iii) støtten ydes på frivillig basis efter anmodning fra EU-

lande selv, og selve reformgennemførelsen er fortsat national kompetence.

Fsva. konvergensfaciliteten, bemærker Kommissionen, at den har til formål at øge

robustheden i økonomierne uden for euroområdet ved at fremme konvergens.

Dette er af afgørende betydning ikke blot for de pågældende EU-lande, men også

for EU som helhed, og navnlig for en gnidningsfri overgang til eurodeltagelse.

Desuden bibringer instrumentet målrettet teknisk støtte til relevante myndigheder

mhp. forberedelse af medlemskab af euroområdet, som landet ikke selv vil kunne

tilvejebringe.

Regeringen er generelt enig i Kommissionens vurderinger, idet instrumenterne

under reformstøtteprogrammet aktiveres på frivillig basis efter anmodning fra

EU-landene. Forslaget vurderes at kunne tilføre merværdi i forhold EU-landenes

egen indsats, idet omfang at instrumenterne bidrager til gennemførelse af struktur-

reformer, da strukturreformer bidrager til en mere velfungerende og robust øko-

nomi i EU som helhed, herunder en mere velfungerende ØMU, samt minimerer

negative afsmittende effekter på tværs af grænser og forebygger økonomiske og

finansielle kriser.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv nogen direkte konsekvenser for dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at få statsfinansielle konsekvenser. Kommissionen lægger op til et

samlet udgiftsniveau for ERSP på 25 mia. euro i løbende priser (svarende til 22

mia. euro i 2018-priser), hvoraf der forslås følgende udgiftsniveauer for reformle-

veringsinstrumentet, instrumentet til teknisk støtte og konvergensfaciliteten på

henholdsvis 22 mia. euro, 840 mio. euro og 2,16 mia. euro i løbende priser. Ud-

giftsniveauerne for reformstøtteprogrammet og underliggende instrumenter for-

handles som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme

for 2021-2027, som blev offentliggjort 2. maj 2018.

Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske

konsekvenser i det omfang, det fremmer EU-landenes implementering af nationa-

le strukturreformer, der bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og

velfungerende arbejds-, produkt- og servicemarkeder, der styrker potentialet for

vækst og beskæftigelse i EU-landene.

kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Side 10 af 13

8. Høring

Forslaget er ikke sendt i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdning til det konkrete forslag kendes endnu ikke.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forordningen om det europæ-

iske reformstøtteprogram ikke foregriber forhandlingerne om den kommende

finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at

realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at EU-landene generelt har brug

for at forbedre gennemførelsen af strukturreformer for at øge den potentielle

vækst og beskæftigelsen samt sikre de europæiske økonomier mod nye kriser og

ubalancer. Gennemførelse af strukturreformer i EU-landene vil samtidig være

centralt ift.

at styrke ØMU’en.

Regeringen er derfor generelt positivt indstillet overfor forslaget om etablering af

ERSP, i det omfang programmet kan bidrage til reformgennemførelse, der ellers

ikke havde fundet sted.

Regeringen støtter, at det efter 2020 fortsat vil være muligt for Kommissionen at

yde teknisk støtte til EU-lande mhp. at styrke nationale myndigheders reform-

kapacitet, herunder opbygningen af institutioner og sikring af sund forvaltning.

Regeringen ser derfor positivt på forslaget om at etablere instrumentet til teknisk

støtte til reformgennemførelse (TSI).

Fsva. reformleveringsinstrumentet er regeringen villig til at se åbent på forslaget,

men så gerne yderligere vurderinger og afklaringer af, i hvilket omfang instrumen-

tet i praksis kan antages at ville påvirke de enkelte EU-landes incitamenter til at

gennemføre nationale reformer sammenlignet med en situation uden ”præmier”.

Der bør også reflekteres yderligere over, om instrumentet kan risikere at mindske

det nationale ejerskab til reformer. Regeringen finder det vigtigt, at finansiel støtte

gives pba. af transparente kriterier og mhp. at fremme reformer, der sikrer reelle

strukturelle forbedringer af det pågældende lands økonomi. Regeringen lægger

endvidere vægt på, at der ikke kan udbetales finansiel støtte, før der bevisligt er

sikret fuld og varig implementering af de respektive reformer, herunder at disse

ikke kan tilbagerulles umiddelbart efter støtten udbetales. Regeringen finder at

godkendelse, overvågning og opfølgning af de enkelte landes reformforpligtelser

bør involvere Rådet (ECOFIN)

–

ikke kun Kommissionen. Regeringen støtter

endvidere en stærk kobling til det europæiske semester i overvågningen og op-

følgningen på de aftalte reformforpligtelser.

Regeringen finder ikke at der er argumenteret klart for merværdien i et særskilt

konvergensinstrument (konvergensfaciliteten), da strukturreformer mhp. konver-

kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Side 11 af 13

gens og sikring af robuste økonomier er relevante for alle EU-lande og ikke kun

EU-lande, der forbereder sig på eurodeltagelse. Regeringen er derfor også skeptisk

overfor forslaget om, at det kun er ikke-forbeholdsomfattede ikke-eurolande, der

har adgang til en facilitet finansieret af hele EU.

Regeringen finder det centralt, at assistance fra ERSP skal være baseret på frivil-

lighed, og at det derfor kun er EU-lande, der anmoder om assistance, der vil mod-

tage støtte fra programmet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om det europæiske reformstøtteprogram har ikke tidligere været forelagt

Europaudvalget.

Sagen om ØMU’ens videreudvikling, herunder

reformstøtte, er senest formelt

drøftet på ECOFIN 23. januar 2018, hvor der var fokus på indholdet af Kommis-

sionens ØMU-pakke af 6. december 2017, og på ECOFIN 6. december 2016,

hvor Kommissionen orienterede om status for gennemførelsen af ØMU-

rapporten af 22. juni 2015. Sagerne blev i den forbindelse forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering. Der henvises til samlenotater oversendt hhv. 11.

januar 2018 og 24. november 2016.

kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Side 12 af 13

Bilag 1: Beregning af maksimal landespecifik støtte under RDT

Tabel 1

Pct. af samlede beløb

I alt

2,55

1,58

2,37

1,30

18,58

0,29

1,07

2,38

10,42

15,09

0,92

13,53

0,19

0,43

0,62

0,14

2,18

0,1

3,85

1,98

8,59

2,30

4,33

0,46

1,22

1,24

2,28

100

Mio euro

281

174

261

143

2.044

118

262

1.146

1.660

101

1.489

240

423

218

945

253

477

134

136

251

11.000

kom (2018) 0391 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

Side 13 af 13

Bilag 2: Beregning af maksimal landespecifik støtte under konvergensfaciliteten

Tabel 2

Pct. andel af samlede beløb

I alt

7,09

10,66

4,13

9,80

38,59

19,47

10,26

100

Mio euro

107

386

195

103

1.000