Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0392 Bilag 1
Offentligt
1917268_0001.png
Den 26. juni 2018
MFVM 563
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte
til planer for den fælles landbrugspolitik (strategiske planer for landbrugspoli-
tikken)
KOM(2018)392
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte
og landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. For-
ordningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013
om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte
til udvikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for
landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorpro-
grammer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse
af de interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desu-
den et obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte
støtte fra større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forsla-
get videreføre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for
klima- og miljøtiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge
landmænd.
Baggrund
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler
for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden
2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0002.png
Formål og indhold
Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om
direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-
vikling af landdistrikterne, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler
medlemsstaternes mulige interventioner og rammerne herfor.
Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af
landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle
målsætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbe-
skyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætnin-
ger suppleres af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem
viden, innovation og digitalisering. I tilknytning til de generelle målsætninger, introducerer forslaget
ni specifikke mål, som skal forfølges. Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overhol-
delse af regler til fokus på resultater og øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at
levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrati-
ve byrder for støttemodtagerne.
Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de på-
tænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internati-
onale forpligtelser.
Strategisk plan for landbrugspolitikken
Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-2027.
Planerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både
landdistriktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordnin-
gen.
Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne
gælder blandt andet i forhold til følgende:
Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedure for udarbejdelse, godkendelse
og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal
godkende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang
årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag
til ændringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.
Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af
en
SWOT-analyse
og en
ex ante-evaluering.
En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold,
der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og
interventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede ef-
fekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende
direktivimplementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen ud-
arbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger.
Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, med-
lemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også li-
2
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0003.png
gesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan, og en målplan med slutmåle-
ne og årlige delmål.
Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt resultatramme, der skal
muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemførel-
sen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles
kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataind-
samling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i im-
plementeringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Overvågning, evaluering og den årlige re-
sultatgennemgang vil blive baseret på fælles effekt-, resultat- og outputindikatorer. Kravene til
gennemførelse af evalueringer svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogram-
mer i denne programperiode, idet der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve
planen i programperioden.
Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udar-
bejdelsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et
overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis af-
giver udtalelse om de årlige resultatrapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske plan
fremsendes til Kommissionen.
Der er væsentlige forskelle i forhold til det nuværende landdistriktsprogram. Den gældende landdi-
striktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af målsætninger med tre mål,
seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske plan alene forholde sig til
ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:
Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på
at øge fødevaresikkerheden
Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-
logi og digitalisering
Forbedre landmændenes position i værdikæden
Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi
Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som f.eks. vand, jord
og luft
Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-
skaber
Tiltrække unge landbrugere og lette forretningsudvikling i landdistrikter
Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder
bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)
Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, her-
under kravene til at sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, madspild, samt dyrevelfærd.
Medlemsstaterne vil få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger, hvis dette er begrundet i
SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil derudover skulle inde-
holde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning om moderniseringen
af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne i
deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenkling og reducerede ad-
ministrative byrder for støttemodtagerne.
Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljere-
de krav om indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan
3
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0004.png
ud over indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med
mere fleksibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.
Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere
grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende
forordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtte-
ordninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver under-
kendt (en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den
nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemod-
tager eksempelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i for-
slaget, hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i
stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certi-
ficeringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.
Forslaget indeholder desuden en række nye muligheder for, at Kommissionen kan suspendere refusion
af medlemsstatens udgifter. Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der
er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resultatmål. Hvis hand-
lingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspensi-
on af refusion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for suspension og underkendelser er nærmere
beskrevet i notatet om forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles
landbrugspolitik (horisontale forordning).
Konditionalitet
Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den
fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten og der kan alene iværksættes supplerende
støtteordninger ud over den direkte indkomststøtte til interventioner, som går videre end kravene
omfattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør sammen med andre relevante nationale krav
den såkaldte ”baseline” for
yderligere arealstøtte under søjle II eller miljø- og klimastøtte under søjle I.
Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.
Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-
melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direk-
tivkrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd samt regler udformet med henblik på at sikre god land-
brugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides og vil fremover omfatte restriktionerne ind-
ført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gennemfører EU’s
direktiv om integreret plante-beskyttelse (IPM). På vandmiljøområdet udvides konditionaliteten, så
den omfatter Vandrammedirektivets
1
foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af fosfor til
vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om anvendelse af værktøj til udarbejdelse gødningsplaner og
indberetning om gødningsforbrug. I relation til klima og biodiversitet, følger der krav om beskyttelse
af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer, samt pløjeforbud af permanent
græs i Natura 2000 og forbud mod barjord i årets mest følsomme perioder. På dyresundhedsområdet,
udvides konditionaliteten og kravene om indberetning af dyresygdomsudbrud, til også at omfatte
mund og klovesyge og bluetongue.
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
4
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0005.png
Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige grønningskrav i en ændret
form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs, opretholdelse af en
andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer.
Direkte støtte (søjle I)
Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen
specifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grøn-
ne betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af
søjle I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes "basisindkomststøtte" og skal ydes per støtte-
berettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af medlems-
staterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder støtte på
grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar.
Medlemsstaterne kan vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar mellem forskellige områ-
der, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne mulighed vælges, skal det
estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver gruppe af områder indikeres
i medlemsstaternes plan.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten de-
gressivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000) per
bedrift per år. Der skal ske en reduktion
med mindst 25 % for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med mindst
50 % for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst 75 % for
beløb mellem 90.000
€ (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.) og støtten over 100.000 € pr.
bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal medlemsstaterne tage
hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag, samt aflønning af ulønnet ar-
bejde af ejer m.v. Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede” beløb) skal primært
anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad der er behov for til om-
fordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventioner vedrørende direkte
støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de overføres til finansiering af
interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskrives i medlemsstaternes stra-
tegiske planer.
Betalingsrettigheder
Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med
at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-
vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.
I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enhedsvær-
di, hvor medlemsstaterne skal sikre at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gennem-
snitsværdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes for
ansøgningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grønning.
Omfordelingsstøtte
For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at
medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-
lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller, samt
det maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøt-
ten per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.
5
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0006.png
Støtte til unge landbrugere
Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne
under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten
vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage
basisindkomststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 % af den direkte
støtte til unge landbrugere
enten til støtte via søjle I eller II.
Miljø- og klimastøtte i søjle I
Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-
og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver
mulighed for et-årige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan
gives for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fastlag-
te aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand som gør, at de umiddelbart kan inddra-
ges i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra
men være konsistente med miljø-, klima-
og andre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basisind-
komststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.
Koblet støtte
Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø,
proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø,
fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør,
cikorie, frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som
anvendes til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten
skal ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede
støtte på 10 % af den samlede direkte støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op
med yderligere 2 %, hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemssta-
ter gives dog mulighed for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere
end 10+2 %.
Landdistriktsudvikling (Søjle II)
Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:
a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,
b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,
c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,
d) Investeringer,
e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,
f) Risikostyringsinstrumenter,
g) Samarbejde,
h) Videnoverførsel og information.
Medlemsstaterne kan etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug, om-
lægning til eller opretholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbe-
varelse eller andre driftsmæssige forpligtelser. Miljø- og klimavenlige forpligtelser skal indgå blandt
disse. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige muligheder udvides
med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med henblik på at levere mil-
jøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed på 5 til 7 år, men
med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller årlig forlængelse.
Efter den første periode kan varigheden af efterfølgende tilsagn nedsættes, hvis det er behørigt be-
grundet. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støttesatser er stort set uændrede.
6
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0007.png
I områder hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende) vil være mulighed for helt
eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke be-
grænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.
I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura2000-
direktiverne
2
eller vandrammedirektivet (til vandoplandene), vil der være mulighed for helt eller del-
vist at kompensere land- og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de om-
rådespecifikke begrænsninger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura2000-direktiverne kan
alene ydes for tiltag, der går videre de relevante GLM-normer og fastlagte betingelser for opretholdelse
af landbrugsarealer. Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for
tiltag, som går ud over konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen, med undtagelse af SMR
2 (nitratdirektivet). Der kan ydes årlige betalinger per hektar.
Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle
som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),
der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden
ydes støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der
skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til
forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samar-
bejdsprojekter samt videnoverførsel og information.
Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) og der kan ydes støtte til etablering af
finansielle instrumenter.
Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag
for landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række
støttebetingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte un-
der ordningerne.
Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-
ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne
og det nationale landdistriktsnetværk.
Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfon-
den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for
den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).
Sektorstøtte
En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bli-
ver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.
2
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-
vet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
7
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0008.png
Producentorganisationer i frugt og grøntsektoren
De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås
videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima- miljø- og
bæredygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny
målsætning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers
driftsfonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-
7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og
transnationale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal
andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forhol-
det mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de
fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under
driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er
mindst 10 %. Derudover foreslås det, minimums 5 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal
være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktions-
metoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden. Ordningen foreslås at kunne støtte
omtrentlig de samme tiltag som nu, men med udvidelser.
Biavl, vin, oliven og humle
Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om
programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 40 % fra 36
mio.
€ om året til 60 mio. € om året.
Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark
ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for
EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og
spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede CAP-budget. Olivenstøtte kan højst udgøre
5 % af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen omfatter Græ-
kenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.
Andre produkter
Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemfø-
relse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for
producentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af pro-
duktion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder,
krisestyring mv. Det foreslås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 % af sin kuvert til di-
rekte betalinger til sådan støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 % af en
producentorganisations samlede markedsførte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset
til 50 % af de faktiske afholdte udgifter.
Finansielle forhold
Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende
bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes
minimum 30 % af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og kli-
maformål. I opgørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne
indgå. Der skal også fortsat anvendes minimum 5 % af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale akti-
onsgrupper (LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes mindst 2 % af midlerne
under søjle I
til målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette
virksomhedsudviklingen i landdi-
strikterne”.
8
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0009.png
Det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden vil udgøre 43 % for en region som Dan-
mark (det vil sige minimum 57 % national medfinansiering), hvilket vil være en reduktion af EU-
medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil der blive fastsat en lidt højere EU-
medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet lokale aktionsgrupper (LAG), ikke
produktive investering (som for eksempel vådområder) og miljø- og klimaindsatser på 80 %, som nu
udgør 75 %.
Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i
årene 2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsvaren-
de vil der være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte
støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der
kan endvidere overføres yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne
anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til
landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering.
Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op-
gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til
direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespe-
cifikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 %, mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle
I og søjle II vil skulle indgå med vægten 100 %.
Resultatbonus
Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for
landbrugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt resultatbonus. Resultatbonussen kan blive frigivet
til medlemsstaten på grundlag af resultatgennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse af tilfreds-
stillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Resultatbonussen vil blive endeligt tildelt i
regnskabsåret 2027.
Forskning
Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-
slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-
og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kom-
missionen en forøgelse på 300 % i forhold til i dag.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil skulle udtale sig om forslaget på et senere tidspunkt.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni
2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den
Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-
støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser
for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
9
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0010.png
Konsekvenser
Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser
samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Der er be-
hov for nærmere analyse af forslaget for at kunne vurdere konsekvenserne.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til
strategiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal
etableres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nu-
værende tidspunkt.
Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende
flerårige budget, som blev præsenteret 2. maj 2018. Den kommende aftale om
EU’s flerårige budget,
der indgås af Det Europæiske Råd, fastlægger den overordnede årlige fordeling af midler til den fælles
landbrugspolitiks søjle I og II og fordelingen mellem medlemsstaterne, herunder delvist konvergens af
direkte støtte mellem medlemsstaterne. Af forslagets bilag 7 fremgår det, at medlemsstater, hvis gen-
nemsnitlige støtteniveau ligger under 90 % af EU-gennemsnittet, får lukket 50 % af differencen frem
mod 2027. Alle medlemsstater bidrager ligeligt til finansieringen af denne omfordeling.
Ud af en samlet budgetkategori for bæredygtig udvikling på ca. 337 mia. € for perioden 2021-2027
(2018-priser)
reserveres godt 254 mia. € til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kom-
mer 70 mia.
€ til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. € til fiskeri og ca. 5 mia. € til miljø og klima.
I
faste priser svarer det til en reduktion af budgetkategorien på ca. 21 % i forhold til perioden 2014-2020
inklusiv Storbritannien. Kommissionen har oplyst, at hvis der regnes i løbende priser og Storbritanni-
ens andel af budgettet i 2014-2020 fratrækkes, er der tale om en reduktion på ca. 5 %.
For Danmark reduceres
på linje med de andre medlemsstater
den direkte støtte med 3,9 % fra
2020-2021 og herefter fastholdes i løbende priser. Budgetforslaget indebærer endvidere, at den danske
konvolut til landdistriktsudvikling reduceres med 15,6 % i perioden 2020-2027 sammenlignet med
perioden 2014-2020.
Der arbejdes på en klarlægning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark ved forslaget.
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkning:
Landbrug & Fødevarer har fremsendt foreløbige bemærkninger til forslaget. Landbrug & Fødevarer
finder, at den største forandring i Kommissionens forslag i forhold til den nuværende politik er, at en
større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal implementeres, lægges ud til de en-
kelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at landbrugspolitikken skal levere
flere konkrete resultater indenfor miljø og klima, og at dette skal tilrettelægges på en måde, så indsat-
sen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver mulighed for, at de konkrete
krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangspunkt i forholdene på den
enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlemslandene at tilbyde land-
mændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle I, hvor en del af støtten
kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund positivt indstillet overfor
den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en måde, så det sikres, at
der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspoli-
10
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
tikken skal forenkles for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels
ved at anvende ny teknologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne
ambition leder til en mærkbar forandring for den enkelte landmand.
I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det
afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale
krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at
have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter. De største umiddelbare
bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 % i faste priser, når man
sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende periode, jf. Kommissio-
nens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere krav til landbrugs-
produktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det heller ikke be-
grundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til primært en række
af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant lavere. Ikke
mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgørende, at Kom-
missionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-2027.
Angående de
strategiske planer for landbrugspolitikken
bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-
slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes
at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det
er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves
som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er
derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive
ikke
mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det er også
vigtigt, at der er en smidig og hurtig godkendelsesproces
fra EU’s side så rammen om landbrugspoli-
tikken i Danmark er kendt for danske landmænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Ende-
lig er det helt afgørende, at rammerne sikrer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til
landmændene. Det fremgår af forslaget, at medlemslandene kan risikere suspension for refusion af
udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig resultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leve-
rer som aftalt, ikke risikerer manglende udbetaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overord-
nede manglende performance. Det er i den forbindelse også afgørende, at landbrugspolitikkens effekt
vurderes ud fra nogle indikatorer, som landbrugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse
på.
I forhold til
indkomststøtte (afkoblet støtte)
bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte
per hektar defineres som noget nyt som en decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkob-
let støtte per hektar. Den grønne støtte afskaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver
det fremadrettet også muligt at anvende den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima,
såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug & Fødevarer mener,
at det sender et forkert signal at kalde den di-
rekte støtte per hektar for indkomststøtte, da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en
kompensation for at landmændene i Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og
fødevareproduktion. Det er dog positivt, at det sikres, at minimum 60 % af søjle I gives til direkte støt-
te per hektar.
Vedrørende
konditionalitet,
noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være
betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav
samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte
krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,
11
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kon-
tekst. Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager ud-
gangspunkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå over-
implementering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det er i den forbindelse
vigtigt, at landmænd i lande som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktio-
nen, ikke straffes ved at få indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i
andre lande, hvor der er færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på
dette område understøtter en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere
end mindre effektive og bæredygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man
skelner mellem konditionalitet og en ekstra indsats herudover,
der kan honoreres i de såkaldte ”eco-
schemes”, så den konkrete implementering
er af stor betydning.
Vedrørende
økologi
savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forsla-
get. Der er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green
by
definition”. Der savnes et lignende
signal omkring økologisk produktion i det nye forslag.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
intern udjævning,
at man fortsat arbejder for, at det er
muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Det noteres derfor med tilfredshed, at det
som
Landbrug & Fødevarer læser de lækkede forslag
fortsat vil være muligt at differentiere værdien.
Angående
omfordelingsstøtten
mener Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlems-
landene, om de vil indføre omfordelingsstøtte. I forhold til støtte
til unge landmænd
finder man, at det
er
vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det
forventes at være muligt at fortsætte med den nuværende støtteordning til unge landmænd, så der
skabes kontinuitet for de landmænd, der nu anvender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes,
hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I
dag anvendes også EU-midler uden for landbrugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye
bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed fastholdes og komplementerer indsatsen under EU’s
landbrugspolitik.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
frivilligt ”eco-scheme”,
at det er meget interessant med
en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at
man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om, hvil-
ke rammer, der gælder for at yde en
”incitamentsbetaling”. Det er dog også her en stor udfordring, hvis
landmænd i lande som Danmark, der i en lang årrække er gået foran i forhold til klima- og miljøeffek-
tivitet, får færre muligheder og stilles ringere end landmænd i mindre effektive lande.
Til
støttelofter
noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget forventes at indeholde et obligatorisk støtte-
loft på ca. 450.000 DKK (60.000
€).
Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det være
muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fødeva-
rer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæiske
landmænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efterleves
både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureaukratisk
og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra administrativ
byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for danske
landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at begrænse
støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft kunne
vælge en procentvis reduktion i støtten over et vist beløb (såkaldt degressivitet).
Angående
koblet støtte
ønsker Landbrug & Fødevarer
en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,
og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Der kan dog være særligt udsatte sektorer,
12
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0013.png
som kan have brug for koblet støtte
herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet
kalve. I forslaget lægges der op til et loft på koblet støtte på 15 pct. Landbrug og Fødevarer så gerne et
loft på et lavere niveau, da et loft på 15 pct. ikke vurderes at være nok til at begrænse anvendelsen af
koblet støtte i en række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.
Vedrørende
kontrol og sanktioner
bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye
muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,
men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. F.eks. at der ikke
bliver tale om 100 pct. screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er også
vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørel-
se ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig er det også vigtigt, at landbrugspolitikken ge-
nerelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelagtige afvigelser fra reglerne.
I forhold til definitioner
m.v. herunder ”ægte landmand”
bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke
lægges op til markante ændringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en
større frihed til national udmøntning af definitioner og støttebetingelser. Det er på nuværende tids-
punkt ikke klart, hvilken betydning det nye begreb ”ægte landmænd” vil betyde for mulighederne
for at
søge landbrugsstøtte sammenlignet med i dag. Men det har tidligere vist sig at være meget vanskeligt
at fastlægge en definition af en ”aktiv landmand”, som ikke uønsket har udelukket grupper, som opfat-
tes som landmænd. Det er også vigtigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger land-
mændene en væsentligt administrativ byrde.
Angående en
forenklet ordning for mindre landbrug
noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-
onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at
definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug
samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.
Vedrørende
landdistriktspolitikken
påpeger Landbrug & Fødevarer, at det umiddelbart forventes, at
landdistriktspolitikken fortsætter i store træk som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om
øget national medfinansiering. Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt
bliver enkle og meningsfulde, og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet en-
gangserstatninger til landmænd, der gør noget på bedriften for f.eks. natur og miljø.
For så vidt angår
markedsforvaltning
noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser
af EU’s markedsforvaltning,
som ikke umiddelbart giver anledning til kommentarer. Landbrug & Fø-
devarer vil dog
som for resten af forslaget
forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte
forslag er gennemanalyseret.
I forhold til
resultatbonus
påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af land-
distriktsfonden reserveres til en resultatbonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at denne bonus
kommer landmænd og ikke kun administration til gode.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
ikrafttrædelse,
at det er planen, at den nye landbrugspo-
litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til
planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der
giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-
dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.
Økologisk Landsforening hæfter sig i særlig grad ved, at der står, at den direkte støtte skal udgøre ho-
vedparten af søjle I, og at betalingerne fra grønning indregnes. Foreningen hæfter sig derudover også
ved, at det forudses, at økologiske arealstøtteordninger fortsat skal finansieres med midler fra søjle II,
og at fleksibilitetsmidlerne øges.
13
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0014.png
Økologisk Landsforening mener, at det er vigtigt, at der sker et skifte i EU’s landbrugspolitik, hvor
passiv støtte gradvis erstattes med betaling for fælles goder som for eksempel betaling til naturelemen-
ter, naturpleje og naturtiltag i landbrugsdriften, afgræsning, forbud mod pesticider, lavere N forbrug
end tilladt via reglerne, kulstofopbyggende dyrkningspraksis, afgræsning, stier i landbrugslandet etc.
Det er i den sammenhæng forkert at lade de direkte betalinger udgøre hovedparten i søjle I. Dog frem-
går det ikke, hvad der forstås med ”hovedparten”, er det meget over halvdelen, eller er det godt og vel
halvdelen?
Økologisk Landsforening mener, at de direkte betalinger i den første periode kan ligge på 50 % af beta-
linger fra søjle I, således at de resterende 50% er afsat til grønne top ups. Basisstøtten kan gradvis ned-
sættes i efterfølgende CAP perioder. Ovenstående giver de bedste forudsætninger for at sikre både
landbrugets og miljøets interesse, hvor miljø både dækker over naturkvantitet, kvalitet, vandmiljø og
klima. Uden dette skifte vil der fortsat være pres på naturen i landbrugslandskabet, og konflikten mel-
lem landbrug og natur vil være opretholdt.
Modellen vil også gøre det muligt at give konventionelle og økologiske landmænd lige vilkår, idet det
dermed er muligt at undlade at afsætte særlige midler til økologiske arealstøtteordninger. Det vil sige,
at økologi ikke skal have en særbevilling.
I forlængelse af dette, så mener Økologisk Landsforening, at det er forkert at opretholde økologiske
arealstøtteordninger og miljøtiltag i søjle II. Hvis det bliver, som der er redegjort for i notatet, så vil
den nye reform af den fælles landbrugspolitik ikke være den modernisering af EUs landbrugspolitik,
som der er behov for, og som der kunne blive tale om, hvis midlerne i søjle I i højere grad disponeres
til grønne top ups, mens søjle II afsættes til udviklingslins og demonstrationsaktiviteter, uddannelse,
information og markedsfremme mm.
Såfremt miljøordningen fastholdes i søjle II er det principielt positivt, at fleksibilitetsmidlerne hæves
til 20 %, men Danmark bør arbejde for, at miljøordningerne fremadrettet betales som grønne top ups
fra søjle I. Det er midlerne i søjle I, der sikrer lige muligheder for alle landmænd på tværs af EU og
beslutningen om at flytte midler fra landbruget til miljøet fastholder skellet mellem landbrug og miljø.
Økologisk Landsforening mener, at en model hvor grønning lever videre i søjle I i form af at betalingen
for grønning er indregnet i den direkte betaling og natur- og miljøordninger i søjle II vil betyde, at der
fortsat vil være udfordringer med at skelne på søjle I grønne tiltag og søjle II grønne tiltag. Det vil ska-
be betydeligt mere forenkling for landbruget og forvaltningen, hvis grønne tiltag samles i den samme
søjle. Det vil også gøre det enklere at sikre reelt grønning for midlerne og ikke udhulet grønning, som
det delvis er tilfældet i dag jf. evalueringen af grønningen.
Økologisk Landsforening vil i øvrigt gerne foreslå, at dyrevelfærd via ekstensivering af dyreholdet i
form af mere plads og krav om adgang til udearealer fremmes via top up modellen. EU’s landbrugspo-
litik bør ikke fremme intensiveret husdyrproduktion, hvor landbrugsdyr lukkes inde i staldene. Økolo-
gisk Landsforening er bekymret for, at det kan blive en afledt effekt af EU-midler til klimateknologi.
Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår
helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet
af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra
EU. Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt
afgørende, at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke
stilles ringere i relation til EU støtte end andre europæiske juletræsproducenter.
14
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0015.png
De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion
svarende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og
Belgien frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.
Op mod 90 % af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et
merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under
produktionsprisen og set i dette lys, er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarke-
derne i Europa.
Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt frihol-
des for nogen form for EU arealstøtte og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducen-
ter, hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Mange medlemsstater er kritiske overfor den foreslåede budgetreduktion, og ønsker en fastholdelse af
niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere
vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er
imod omfordelingen.
Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet
inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke
lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-
dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,
ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes
af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under
konditionaliteten.
Nogle medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omfordeling
til mellemstore og små bedrifter, mens andre medlemsstater bifalder det. Nogle få medlemsstater er
kritiske over for muligheden for at fortsætte med nuværende niveauer for koblet støtte, mens andre
efterspørger videre rammer og flere sektorer kan omfattes.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber for-
handlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for MFF-
forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.
Inden for den fælles landbrugspolitik regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem
medlemsstaterne, og i eventuelle drøftelser heraf vil der i givet fald skulle ses på hele landbrugsbudget-
tet, herunder også søjle II.
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren
styrkes gennem et velfungerende indre marked, hvor koblet støtte reduceres, og hvor der er fortsat
fokus på det globale marked og på innovation og udvikling herunder af bioøkonomien.
Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til understøtte EU-
målsætninger inden for miljø og klima, samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's
15
kom (2018) 0392 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af regler for støtte til planer for den fælles landbrugspolitik
1917268_0016.png
medlemsstater og uanset om der er tale om små, mellemstore eller store bedrifter. Regeringen arbej-
der for, at støttelofter
(”capping”)
og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.
Endvidere arbejder regeringen for en reel forenkling af landbrugspolitikken for
støttemodtagere og administration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som moni-
torering og enklere regler, som i øget omfang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og kli-
ma.
Derudover arbejder regeringen for en mere målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne
arkitektur, herunder for en fælles, mere præcis og enkel støttebaseline, og at der til gengæld sker en
øremærkning af en del af den direkte støtte til miljø- og klimaordninger under søjle I.
Regeringen vil tage mere specifik stilling til forslagets forskellige elementer, når der er gennemført en
nærmere analyse af forslagets indhold og konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4.
juni 2018.
Kommissionens meddelelse om reform af landbrugspolitikken har været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-
notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
16