kom (2018) 0393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0393 Bilag 1
Offentligt

Den 26. juni 2018

MFVM 564

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til forordning om finansiering, forvaltning og over-

vågning af den fælles landbrugspolitik

KOM(2018)393

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til en ny forordning om finansiering, forvalt-

ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027. Forslaget afløser Euro-

pa-Parlamentets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold

om finansiering af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbe-

talings- og certificeringsorganer samt regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsaf-

slutning.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM(2018)393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede

forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den

horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem-

melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles

landbrugspolitik.

kom (2018) 0393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for

medlemsstaternes udbetalings- og certificeringsorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslut-

ning og efterprøvende regnskabsafslutning.

Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer

Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at

medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de

tiltag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, landene vil yde i form af direkte landbrugsstøtte,

markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.

Forhold mellem Kommissionen og udbetalings- og certificeringsorganer

Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),

kan ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter

den dato, hvor forordningen træder i kraft.

Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring

om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige

revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver det stillet et nyt krav om, at di-

rektøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i

overensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæ-

ring om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af

den årlige gennemførelsesrapport.

Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe-

tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifi-

ceringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal

attestere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne

ledelsesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den løbende

overvågning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som

medlemsstaten skal udarbejde.

Finansiering af udgifter

Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft

ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede

udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den

forventes ikke at blive anvendt hvert år, som det sker i dag. En

hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca.

15.000 kr.), for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.

Der oprettes en landbrugsreserve

på 400 mio. € (ca. 3 mia. kr.) årligt.

Reserven kan bruges til inter-

vention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve

kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er snævrere end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget nyt

bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i det

første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støtte-

modtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes, for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende

år. Ubrugte

kom (2018) 0393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye landbrugs-

reserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via uforbrugte midler

inden for landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.

Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske

struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke

overskrider den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.

Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et ak-

krediteret betalingsorgan, som overholder de basale EU-regler og kravene til ledelsesstrukturerne.

Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere og underkende medlemsstatens udgifter

Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen kan suspendere refusion af med-

lemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af udbetalingsorganernes

refusion, hvis de ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Suspensi-

oner vil blive ophævet, hvis udbetalingsorganet leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måneder.

Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis den konstaterer en væsentlig forskel

mellem de anmeldte udgifter og det rapporterede output for en ordning (> 50 %). Suspensionen kan

enten ophæves eller gøres permanent i forbindelse med den årlige regnskabsafslutning. Kommissionen

skal vurdere underkendelsen på baggrund af forskellen mellem de faktisk anmeldte udgifter for hver

foranstaltning og de relevante outputindikatorer i den strategiske plan for landbrugspolitikken samt

eventuelle justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal således være et match mellem an-

meldte udgifter og leveret output.

Denne type suspension pålægges, når Kommissionen har konstateret væsentlige forskelle mellem fak-

tisk anmeldte udgifter og det rapporterede output, som medlemsstaten ikke kan redegøre for. Kom-

missionen vil i forbindelse med årsregnskabet således kunne pålægge medlemsstaten en procentvis

underkendelse af udgifter for det pågældende udgiftsområde. Fremadrettet vil denne underkendelse

medføre en tilsvarende procentvis suspension af udgiftsområdet.

Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resultatmål i den

strategiske plan for landbrugspolitikken, er det forventningen, at medlemsstaten skal udarbejde en

effektiv handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række for-

skellige resultatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet

bliver rettet op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten inden for det pågælden-

de udgiftsområde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen

hæves, når målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent, hvis situationen ikke er

genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugspolitikken.

Endelig er det forventningen, at udgifter kan blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvor-

lige mangler i betalingsorganets ledelsesstruktur. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde

en effektiv handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet

situationen, kan Kommissionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgif-

kom (2018) 0393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

ter (ELFUL) proportionalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommis-

sionen har mulighed for at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende

efterlevelse udløse krav om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kom-

missionen, og dette kan føre til en underkendelse.

Én revision

Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget. Princippet om én revision

kommer til at dække samtlige EU-fonde.

Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i

stedet for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes admini-

stration af de forskellige støtteordninger.

Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere

om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output,

der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, og om betalingsorganerne overholder akkrediterings-

kravene.

I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støt-

temodtager. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemod-

tager. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere dis-

se forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold, som skal indgå

i medlemsstatens strategiske plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver

op til certificeringsorganet at kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den god-

kendte strategiske plan for landbrugspolitikken og overordnede EU-regler.

Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)

Medlemsstaterne skal inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi-

nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget

nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kon-

trol- og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afslø-

res og berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale. I hvor høj grad med-

lemsstaterne får mulighed for at fastsætte egne kontrol- og sanktionsregler, det afhænger af, hvor de-

taljerede Kommissionens gennemførelsesbestemmelser bliver.

Integreret forvaltnings- og kontrolsystem

Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til

anvendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret

arealmonitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssyste-

met i overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i

systemet, skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlings-

plan for disse foranstaltninger.

Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til

Kommissionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltnin-

ger.

kom (2018) 0393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater

og målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal

kunne ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.

Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet

Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret

landbrugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende

strategiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverens-

stemmelse om kontrol og sanktions bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem,

der sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå

effektiviteten af kontrolsystemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos

støttemodtagerne. Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder

inden for konditionaliteten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske

kontrol.

Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 procent af støttemodtagerne inden

for den pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen

bliver valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af

tilfældig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.

Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den

manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten

støttemodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.

Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at

den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over-

holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen

i form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 procent af det totale beløb, der er søgt om støtte til.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet vil skulle udtale sig om

forslaget på et senere tidspunkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

ventes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

kom (2018) 0393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

konsekvenser for udmøntningen

af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Der er endnu ikke

grundlag for at vurdere dets rækkevidde.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning

for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse

af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forord-

ningen på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den

fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini-

strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne

for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og

korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden

når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.

Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem

for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal

være én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvor-

dan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves

konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål,

der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges

op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I

denne forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette

område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og

at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i til-

fælde, hvor medlemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske

plan. Ligeledes bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for

støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den

udbetalte støtte.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt

op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det

fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 %, og principperne for

varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt

fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt

er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i vars-

lingssystemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et

maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give

støttereduktioner på mindre end 3 %.

Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier til at gøre både reguleringen

og administrationen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Udfordringen med den geospa-

tiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst pro-

blemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af et

areal ned til 100 m

nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i frem-

kom (2018) 0393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

tiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og monitore-

ring er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der ikke

spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og meget

små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 %

screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det bør til enhver tid være muligt for

landmanden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er

fremkommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk

kontrolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fø-

devarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at

landmanden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde.

Landbrug & Fødevarer bemærker afslutningsvis, at det er meget positivt, at krisereserven fremadrettet

ikke skal opkræves på ny hvert år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at krisereserven etable-

res ved at anvende de direkte betalinger. Det giver ikke mening, at midlerne opkræves fra de selv

samme landmænd, som krisereserven skal bruges til at hjælpe. Det betyder, at der reelt kun vil være en

meget lille tilbøjelighed til at anvende krisereserven. Det er positivt, at bagatelgrænsen på 2.000

€

fjernes ved opkrævningen, da det betyder, at lande med meget små bedrifter vil komme til at bidrage

væsentligt mere til krisereserven. Det bør dog fortsat være således, at medlemslandene efterfølgende

har mulighed for at vælge at anvende bagatelgrænsen når støttebeløbet opkræves nationalt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne efterspørger generelt mere information om sammenhængen mellem den strategiske

plan, tilpasninger af planen, revision og risiko for suspensioner og underkendelser, samt hvorledes

sanktioner fremover skal fastlægges af medlemsstaterne. Den øgede mulighed for satellitbaseret kon-

trol frem for fysisk kontrol hilses generelt velkommen. I forhold til den nye landbrugsreserve hilser

mange medlemsstater muligheden for at overføre reserven til næste år velkomment som forenkling, og

nogle medlemsstater er positive over for, at bundgrænsen ved anvendelse af finansiel disciplin fjernes,

mens andre lande

–

ofte med mange mindre landbrug

–

ønsker bundgrænsen uændret.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for MFF-

forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem

et velfungerende indre marked og fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte

EU-målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af

EU’s medlemsstater. Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel

administration i medlemsstaterne, og byder i den forbindelse forenklingen af administration af land-

brugsreserven velkommen. Endvidere arbejder regeringen for en reel forenkling af landbrugspolitik-

ken for støttemodtagere og administration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi

som monitorering af støttearealer. Regeringen finder det positivt, at finansiel disciplin fremover an-

vendes ensartet, idet bundgrænsen fjernes.

kom (2018) 0393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

Regeringen vil tage mere specifik stilling til forslagets forskellige elementer, når der er gennemført en

nærmere analyse af forslagets indhold og konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4.

juni 2018.

Kommissionens meddelelse om reform af landbrugspolitikken har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.