kom (2018) 0398 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. horisontal statsstøtte

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0398 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

27. juni 2018

18/04868-8

Forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr. 2015/1588 af 13.

juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal stats-

støtte

Nyt notat

Resume

Forslaget indebærer en ændring af EU-bemyndigelsesforordningen ved-

rørende statsstøtte (Rådets forordning (EU) 2015/1588) og har til formål

at forbedre samspillet mellem EU-støtteprogrammer og statsstøtteregler-

ne.

EU-støtteprogrammer, der forvaltes centralt af Kommissionen, er ikke

omfattet af statsstøttereglerne. Statsstøttereglerne finder anvendelse i det

omfang Kommissionen tildeler midler under EU-støtteprogrammerne,

som medlemsstaternes myndigheder har beføjelser til at forvalte og forde-

le. I så fald skal støtten anmeldes og godkendes af Kommissionen, før den

kan ydes.

Generelt er det vigtigt for Danmark, at EU's støtteprogrammer er under-

lagt statsstøttekontrol, herunder når de forvaltes af medlemsstaterne.

Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at fritage to specifikke EU-

støtteordninger fra kravet om forudgående anmeldelse og godkendelse

hos Kommissionen. Der er tale om støtteordningerne

”InvestEU”

”Europæisk

territorialt samarbejde” (Interreg). De vil således fremover

kunne omfattes af Kommissionens gruppefritagelsesforordning.

Danmark kan støtte ændringen i det omfang Kommissionen har tilstræk-

kelig praksis til at fastlægge generelle kriterier for forenelighed.

Endvidere finder regeringen, at Kommissionen skal sikre, at statsstøtte

ikke anvendes til udflytning af arbejdspladser.

kom (2018) 0398 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. horisontal statsstøtte

2/6

I tråd med den seneste linje fra Kommissionen i statsstøttesager (State

Aid Modernisation) vil det betyde, at det vil blive administrativt lettere for

medlemsstaterne at yde støtte gennem disse EU-programmer. Samtidig

noteres det fra dansk side, at der dermed også pålægges medlemsstaterne

et større ansvar i relation til at sikre overholdelse af statsstøttereglerne.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 2. maj 2018 sit forslag til den kommende

flerårige finansielle ramme (MMF) for 2021-2027. MMF viderefører en

række EU-støtteprogrammer

–

fx Horizon Europe og Connecting Europe

Facility. Kommissionen ønsker i forlængelse heraf at tilpasse EU's stats-

støtteregler, så det bliver lettere for medlemsstaterne at administrere disse

støtteprogrammer.

EU-støtteprogrammer, der forvaltes centralt af Kommissionen, er ikke

omfattet af statsstøttereglerne i TEUF artikel 107 og 108. Kommissionen

sikrer, at de EU-støtteprogrammer, der forvaltes centralt, bygger på

grundlæggende statsstøtteprincipper. Det vil bl.a. sige, at støtten udgør et

supplement til private investeringer, at der er tansparens omkring den

ydede støtte, og at støtteeffekten er genstand for en vurdering.

I det omfang medlemsstaterne har beføjelser til at fordele midlerne i EU-

støtteprogrammerne, herunder hvis medlemsstaterne stiller yderligere

nationale midler til rådighed, finder statsstøttereglerne anvendelse. Det er

fx tilfældet i Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og Samhørig-

hedsfonden.

Hvis der er tale om statsstøtte, må en medlemsstat ikke iværksætte støtten,

før den er anmeldt og godkendt af Kommissionen. Omkring 97 % af ny

statsstøtte bliver i dag ydet af medlemsstaterne uden forudgående anmel-

delse, fordi støtten opfylder betingelserne i Kommissionens generelle

gruppefritagelsesforordning. Gruppefritagelsen indeholder betingelser for

fritagelse af forskellige typer af støtte, fx støtte til små- og mellemstore

virksomheder, støtte til forskning og udvikling, støtte til miljøformål etc.

For at gøre det lettere for medlemsstaterne at administrere EU-

støtteprogrammerne

–

samtidig med at statsstøttereglerne overholdes

–

foreslås det, at give Kommissionen bemyndigelse til at erklære visse ele-

menter af EU-støtteprogrammerne forenelige med Traktaten.

Det bemærkes, at der fortsat vil skulle ske anmeldelse til og godkendelse af

Kommissionen, såfremt den støtte medlemsstaterne yder,

ikke

lever op til de

fastsatte kriterier i gruppefritagelsen.

kom (2018) 0398 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. horisontal statsstøtte

3/6

Formål og indhold

Formålet med ændringen er at give Kommissionen kompetence til at

gruppefritage:



National støtte der supplerer EU-støtteordninger, herunder sær-

ligt finansielle instrumenter via InvestEU.

Projekter der støttes af EU-programmer for europæisk territori-

alt samarbejde (Interreg)

Ændringsforslaget indebærer, at Kommissionen vil kunne vedtage, at

statsstøtte inden for de to områder

–

på baggrund af klart definerede krite-

rier i gruppefritagelsen

–

vil være forenelig med Traktaten. Medlemssta-

terne vil dermed kunne yde støtten uden at skulle anmelde støtten først.

Forslaget indebærer ikke i sig selv at disse typer af støtte er gruppefrita-

get. Kommissionen vil

kun

kunne udmønte nye regler i en revideret grup-

pefritagelsesforordning, efter forudgående hørring af alle interesserede

parter, samt forudgående konsultation medlemsstaternes rådgivende ud-

valg.

National støtte der supplerer EU-støtteordninger

Med forslaget gives Kommissionen bemyndigelse til at gruppefritage

national støtte, der kombineres med InvestEU-støtte. InvestEU-

programmet forvaltes af Kommissionen og er en videreførelse af Invest-

ment Plan for Europe (Juncker Plan), der indeholder en række EU-

finansieringsinstrumenter til støtte af investeringer, innovation og beskæf-

tigelsen i EU, herunder via EU-budgetgarantier.

Ifølge den gældende Bemyndigelsesforordning kan Kommissionen kun

udstede gruppefritagelsesforordninger på områder, hvor den har tilstræk-

kelig erfaring til at fastlægge generelle kriterier for forenelighed.

Kommissionen oplyser i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at

den på baggrund af sin praksis, nu finder det muligt at fastsætte klare be-

tingelser denne type støttes forenelighed med Traktaten.

Projekter der støttes af EU-programmer for europæisk territorialt samar-

bejde

Udover det konkrete ændringsforslag har Kommissionen identificeret yderligere ét område, hvor

gruppefritagelsen påtænkes ændret. Det gælder støtte til forskning, udvikling og innovation under

Seal of Excellence programmet. Denne ændring kræver ikke ændring af Bemyndigelsesforordnin-

gen, men nævnes blot i forbindelse med nærværende forslag af hensyn til transparens vedr. det

fremtidige arbejde med ændring af gruppefritagelsen.

kom (2018) 0398 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. horisontal statsstøtte

4/6

EU's samhørighedspolitik har i mange år haft styrkelsen af det europæiske

territoriale samarbejde (ETC) som nøgleprioritet. Det overordnede formål

med ETC er at fremme en harmonisk økonomisk, social og territoriel ud-

vikling i Unionen. Støtteprogrammerne i ordningen Interreg består af

grænseoverskridende, transnationale og interregionale programmer. Et

Interreg-projekt er således kendetegnet ved at der deltager støttemodtage-

re fra flere lande i projektet, dog kan et projekt ekstraordinært gennemfø-

res i et land, såfremt projektets effekter er grænseoverskridende. Støtte-

modtagerne i et Interreg-projekt skal samarbejde om udviklingen og gen-

nemførelsen af projektet, ligesom de samarbejder med om bemandingen

og/eller finansieringen af projektet.

I henhold til de gældende regler er statsstøtte til Interreg-projekter allere-

de fritaget for anmeldelse til Kommissionen (gruppefritaget) på visse om-

råder. Det gælder fx, når støtten ydes til små og mellemstore virksomhe-

der

–

og når støtten ydes som regionalstøtte til virksomheder af enhver

størrelse.

Kommissionen oplyser i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at

den har opnået tilstrækkelig erfaring med støtteforanstaltninger til fremme

af projekter inden for europæisk territorialt samarbejde til at kunne fast-

sætte betingelser for at gruppefritage støtte til disse projekter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget hører under EU's enekompetence.

Gældende dansk ret

Statsstøttereglerne følger direkte af TEUF artikel 107 og 108. Det er alene

EU-Kommissionen der, under ansvar for EU-domstolen, har kompetence

til at afgøre, om statsstøtte er forenelig med Traktaten.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det fremsatte forslag er en forordning, der ikke skal implementeres, men

vil gælde umiddelbart i medlemslandene. Vedtagelse af forslaget vurderes

ikke at have yderligere lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget er vurderet af TER, og skønnes ikke at have er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

kom (2018) 0398 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. horisontal statsstøtte

5/6

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget har ikke i sig selv betydning for beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål frist den 25. juni 2018.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri og Gorrissen Federspiel.

Dansk Industri (DI) anfører, at man generelt støtter en effektiv og gen-

nemsigtig kontrol med statsstøtte i EU, da det er en forudsætning for at

sikre lige konkurrencevilkår på tværs af grænserne. DI anfører endvidere,

at det er vigtigt, at en udvidelse af gruppefritagelsesforordningen nøje

balanceres i forhold til at understøtte behovet for en effektiv kontrol, her-

under sikring af mere disciplin på statsstøtteområdet i de enkelte med-

lemslande.

Gorrissen Federspiel har anført en præcisering af forslagets danske sprog-

verison.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes officielle

holdning, men forenklingen af reglerne ventes som udgangspunkt at blive

modtaget positivt i flere medlemsstater.

Regeringens foreløbige og generelle holdning

Regeringen støtter generelt ændringer, der har til formål at styrke samspil-

let mellem EU-støtteprogrammerne og statsstøttereglerne.

Generelt er det vigtigt for Danmark, at EU's støtteprogrammer er under-

lagt statsstøttekontrol, herunder når de forvaltes af medlemsstaterne. Re-

geringen finder således som et generelt princip, at reglerne for EU-støtte

må følge EU's statsstøtteregler.

Set ud fra et forvaltningsmæssigt perspektiv er det positivt, at Kommissi-

onen bemyndiges til at gruppefritage medlemsstaternes støtte via In-

vestEU-ordningen og EU-programmet for europæisk territorialt samar-

bejde. Danmark kan støtte ændringen i det omfang Kommissionen, på

baggrund af sin praksis, har tilstrækkelig erfaring til at fastlægge generel-

le kriterier for forenelighed med Traktaten.

I tråd med den seneste linje fra Kommissionen i statsstøttesager (State

Aid Modernisation) vil det betyde, at det vil blive administrativt lettere

kom (2018) 0398 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. horisontal statsstøtte

6/6

for medlemsstaterne at yde støtte gennem disse EU-programmer. Samti-

dig noteres det fra dansk side, at der dermed også pålægges medlemssta-

terne et større ansvar i relation til at sikre overholdelse af statsstøttereg-

lerne.

Danmark lægger generelt vægt på i videst muligt omfang at fokusere

gruppefritaget EU-fondsstøtte på små- og mellemstore virksomheder frem

for store virksomheder.

Endvidere finder regeringen, at Kommissionen skal sikre, at statsstøtte

ikke anvendes til udflytning af arbejdspladser.

Danmark har noteret sig, at Kommissionen ved sin revision af gruppefri-

tagelsesforordningen i 2017

–

bl.a. på baggrund af dansk anmodning her-

–

har skabt klarhed om, at gruppefritagelsen ikke kan benyttes, hvis

støtten vil medføre udflytning af arbejdspladser.

Efter 2017 er regionalstøtte efter gruppefritagelsesforordningen således

betinget af, at støttemodtager erklærer,

virksomheden ikke inden for de

seneste 2 år fra ansøgningstidspunktet har flyttet sine aktiviteter til den

medlemsstat hvor støtten ydes samt

en sådan flytning ikke vil finde

sted så længe den støttede aktivitet pågår, og i 2 år efter den støttede akti-

vitet er afsluttet.

Erklæringen er en gyldighedsbetingelse for støtten. Det vil sige, at støtten

kun er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3,

og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis be-

tingelsen er opfyldt.

Hvis ikke virksomheden afgiver erklæringen, eller erklæringen er baseret

på urigtige oplysninger, vil Kommissionen kunne erklære støtten for

ulovlig.

10.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke været forelagt tidligere.