kom (2018) 0436 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Horisont Europa

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0436 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Folketingets Europaudvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Europa-Kommissionens Forordning og Afgørelse om Horisont Europa

–

rammeprogrammet for forskning og innovation, KOM (2018) 435 og KOM

(2018) 436

Nyt notat

Resumé

Europa-Kommissionen fremsatte den 7. juni 2018 sit forslag til et kommende ram-

meprogram for forskning og innovation for perioden 2021-2027. Forslaget følger

Kommissionens forslag til en kommende flerårig finansiel ramme (MFF), som frem-

lagt den 2. maj 2018. Pakken for rammeprogrammet består af en hovedforordning

KOM (2018) 435 og en afgørelse om særprogrammet KOM (2018) 436. Indeværen-

de grund- og nærhedsnotat omfatter begge forslag.

Formålet med Horisont Europa er at støtte hele værdikæden for forskning og in-

novation

–

fra forskningsmæssigt gennembrud til indførelse af produkt på marke-

det

–

på en integreret måde og rettet mod civile anvendelsesformål. Samtidig sig-

ter forslaget mod at styrke

EU’s

konkurrenceevne. Kommissionen foreslår at af-

sætte 83,5 mia. EUR i 2018-priser til Horisont Europa i perioden 2021-2027.

Rammeprogrammet opstiller prioriteter og deltagelsesregler samt beskriver mulige

aktiviteter inden for forskning og innovation for perioden 2021-2027. Overordnet

består programmet af tre søjler. Den første søjle har fokus på grundforskning,

forskermobilitet og forskningsinfrastruktur, herunder kendte aktiviteter som Det

Europæiske Forskningsråd og

Marie Skłodowska-Curie

Aktiviteter. Den anden

søjle har fokus på strategisk forskning inden for de store globale udfordringer,

herunder Sundhed, Inklusive og sikre samfund, Det digitale område og industri,

Klima, energi og transport/mobilitet samt Fødevarer og naturressourcer. Den tred-

je søjle fokuserer på innovation, særligt disruptiv og banebrydende innovation.

Implementering af rammeprogrammet vil ske gennem velkendt komitologi-

procedure og en strategisk planlægningsproces.

Regeringen byder forslaget velkommen, særligt fortsættelsen af det såkaldte ex-

cellence-princip, der er forudsætningen for programmets høje EU-merværdi.

2. Baggrund

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

Dokument nr.

Side 1/10

kom (2018) 0436 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Horisont Europa

Rammeprogrammet vil være det niende i rækken af europæiske rammeprogram-

mer for forskning og innovation

–

og afløseren til det nuværende rammeprogram,

Horisont 2020. Forslaget følger Kommissionens forslag til den næste flerårige

finansielle ramme for perioden 2021-2027 og understøtter FN's mål for bæredygtig

udvikling samt dagsordenen post-2020 som skitseret i Romerklæringen af den 25.

marts 2017.

Kommissionens pakke for et rammeprogram for forskning og innovation følger

derudover op på Kommissionens midtvejsevaluering af Horisont 2020 fra den 29.

maj 2017 samt Kommissionens meddelelse

En ny europæisk dagsorden for forsk-

ning og innovation

–

Europas chance for at forme sin fremtid

fra den 15. maj 2018.

Hjemmel for forslaget er artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 1, artikel 183 og artikel

188, andet afsnit i TEUF.

3. Formål og indhold

Horisont Europa skal støtte hele værdikæden for forskning og innovation

–

fra ide

til indførelse på markedet

–

på en integreret måde og rettet mod civile anvendel-

sesformål. Samtidig sigter forslaget mod at styrke

EU’s

konkurrenceevne.

Formålet med forslaget er bl.a. i) at støtte EU's videnskabelige og teknologiske

grundlag for at imødekomme store globale udfordringer, ii) styrke effekten af

forskning og innovation i industrien og samfundet, iii) fremme alle former for inno-

vation og styrke udbredelsen på markedet samt iv) styrke det europæiske forsk-

ningsrum

(det ”indre marked for viden”).

Den overordnede struktur består af tre søjler I) Åben videnskab, II) Globale udfor-

dringer og industriel konkurrenceevne samt III) Åben innovation.

Søjle I "Åben videnskab" (25,8 mia. EUR i løbende priser) har til hensigt at styrke

den videnskabelige topkvalitet

–

også kaldet excellence

–

gennem aktiviteter, der

er identificeret og udvalgt af forskere og aktører selv (bottom-up) og projekter in-

den for forskningsinfrastruktur. Søjlen omfatter:

(a)

Det Europæiske Forskningsråd

–

hovedsagligt grundforskning og udveks-

ling af erfaringer blandt fremragende forskere.

(b)

Marie Skłodowska-Curie

Aktiviteter

–

herunder at fremme topkvalitet via

forskermobilitet på tværs af landegrænser og forskellige sektorer samt at

fremme nye kvalifikationer gennem fremragende uddannelse af forskere.

(c)

Initiativer om forskningsinfrastruktur

–

herunder støtte til nye forskningsin-

frastrukturer fra forberedelses- til gennemførelsesfasen i overensstem-

melse med prioriteter identificeret af ESFRI (det europæiske strategiske

forum for forskningsinfrastruktur), den europæiske åbne videnskabssky

–

EOSC, sammenkobling af infrastrukturer og netværk.

Initiativerne under denne søjle og implementeringsstrukturen bag dem er velkend-

te fra tidligere rammeprogrammer, herunder det nuværende rammeprogram Hori-

sont 2020.

Søjle II "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" (52,7 mia. EUR i

løbende priser) tager sigte mod at finde fælles løsninger på fælles udfordringer og

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/10

kom (2018) 0436 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Horisont Europa

er organiseret omkring fem prioriterede temaklynger, forsknings- og innovations-

missioner samt Kommissionens Fælles Forskningscenter, hvis forskning under-

støtter de fem identificerede klynger.

De fem klynger omhandler følgende:

(a)

Sundhed

–

Indsatsområderne tæller bl.a. sundhed gennem hele livet, mil-

jømæssige og sociale sundhedsdeterminanter, ikke-overførbare, sjældne

og smitsomme sygdomme, teknologier og digitale løsninger inden for

sundhed og pleje samt sundhedssystemet.

(b)

Inklusive og sikre samfund

–

Indsatsområder herunder er f.eks. demokrati,

kulturarv, sociale og økonomiske forandringer, beskyttelse og sikkerhed

samt cyber-sikkerhed.

(c)

Det digitale område og industri

–

Indsatsområder inkluderer bl.a. produkti-

onsteknologier, centrale digitale teknologier, avancerede materialer, kun-

stig intelligens og robotteknologi, næste generation af internet, rene og

kulstoffattige industrier samt rummet.

(d)

Klima, energi og mobilitet

–

Indsatsområder omfatter f.eks. klimaforskning-

og løsninger, energiforsyning, samfund og byer, industriel konkurrenceev-

ne inden for transport, intelligent mobilitet og energilagring.

(e)

Fødevarer og naturressourcer

–

Indsatsområder herunder tæller bl.a. mil-

jøobservation, biodiversitet og naturkapital, landbrug, skovbrug og landdi-

strikter, have og oceaner samt biobaserede innovationssystemer.

Under denne anden søjle introduceres som noget nyt såkaldte missioner for

forskningen. Ifølge forslaget skal missioner bl.a. have en klar EU-merværdi, bidra-

ge til at nå Unionens prioriteter, være dristige og inspirerende med stor sam-

fundsmæssig og økonomisk relevans, være målrettede, målbare og tidsbestemte,

være tværfaglige og åbne over for forskellige typer af bottom-up aktiviteter.

Søjle III "Åben innovation" (13,5 mia. EUR i løbende priser) agter at samle nogle

af de eksisterende initiativer for innovation og iværksætte nye aktiviteter under en

ny struktur ved navn Det Europæiske Innovationsråd. Hensigten er bl.a. at fremme

markedsskabende, banebrydende innovationer inden for nye områder som avan-

ceret teknologi og øge risikofinansieringen til at bringe innovative løsninger på

markedet og opskalere opstartsvirksomheder.

Der er overordnet tre dele under denne søjle:

(a)

Det Europæiske Innovationsråd (EIC)

–

EIC skal f.eks. støtte udvikling til

fremtidige og fremspirende banebrydende innovationer, støtte udvikling,

udrulning og opskalering af markedsskabende innovationer. EIC vil ho-

vedsageligt gennemføre sine aktiviteter gennem to programmer: 1)

pathfinder for advanced research,

der udmønter bevillinger til de tidlige fa-

ser af den teknologiske udvikling og 2)

accelerator,

der finansierer aktivite-

ter tættere på markedet, hvor tilskud kombineres med egenkapitalfinansie-

ring. Desuden vil programmet inkludere rådgivningsmuligheder, mentorbi-

stand og teknisk bistand og matche investorer med projekter. Der nedsæt-

tes et udvalg til at bistå Kommissionen i implementeringen.

(b)

Europæiske innovationsøkosystemer

–

Dette element har til hensigt at

forny og styrke samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne

og de associerede lande ift. både offentlige og private innovationsaktivite-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/10

kom (2018) 0436 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Horisont Europa

ter. Kommissionen agter at nedsætte et EIC-forum for deltagende landes

offentlige myndigheder og organer med ansvar for innovationspolitik for at

fremme koordination og en mere strømlinet tilgang til udviklingen af EU's

innovationsøkosystemer, herunder i relevante EU-programmer.

(c)

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

–

EIT er med si-

ne projekter, der omfavner videntrekanten (uddannelse, forskning og in-

novation), placeret under denne tredje søjle pga. sammenhængen til inno-

vationsøkosystemer. Indsatsområder under EIT spiller en rolle med hen-

syn til at styrke bæredygtige innovationsøkosystemer, fremme innovation

og iværksætteri bedre gennem uddannelse og styrke iværksættere, un-

dervisere, studerende og andre aktører i tværfaglige teams til udvikling og

omsætning af idéer til både trinvise og disruptive innovationer samt syner-

gi til andre programmer.

Punkterne (a) og (b) sammenlægger bl.a. eksisterende programmer såsom

”Frem-

tidige og fremspirende teknologier” (FET),

”Den

hurtige vej til innovation”, SMV-

instrumentet og instrumenter rettet mod at finde privat finansiering og finansiering

til virksomheder f.eks. InnovFin. Begge har fokus på banebrydende og disruptive

innovationer

med høj risiko baseret på en ”bottom-up”-tilgang,

dvs. formuleret af

innovatøren selv. Instrumenterne er åbne for innovation inden for alle områder og

sektorer, herunder tværgående.

Mht. risikofinansiering til forskning og innovation knytter denne tredje søjle sig til

forslaget om InvestEU-programmet.

Udover de nævnte tre søjler er der en underliggende del med overskriften Styrkel-

se af det europæiske forskningsrum (2,1 mia. EUR i løbende priser). Under denne

del ligger følgende aktiviteter:

Deling af topkvalitet

–

Dette instrument skal bl.a. støtte samarbejde om nye eller

opgradere eksisterende

”lommer”

for topkvalitet, etablere venskabsprojekter på

tværs af universiteter og forskningsinstitutioner og oprette professorater for at

tiltrække og fastholde højt kvalificerede forskere. Det europæiske samarbejde om

videnskab og teknologi, COST, skal fokusere på aktiviteter, der støtter kapacitets-

opbygning og karriereudvikling for forskere fra programlande med lavt hjemtag.

Reform og forbedring af EU's forsknings- og innovationssystem

–

Dette instru-

ment skal bl.a. styrke evidensgrundlaget for at forstå de nationale forsknings- og

innovationssystemer, foregribe nye behov i samarbejde med nationale aktører,

sætte skub i omstillingen til åben videnskab, støtte nationale reformer, tilbyde for-

skere attraktive karrieremiljøer, fremme lighed mellem kønnene og integrere

kønsdimensionen i forskning- og innovation og støtte internationalt samarbejde.

Andre elementer i rammeprogrammet

Europæiske partnerskaber er foreslået fortsat under det kommende rammepro-

gram med en mere strømlinet tilgang f.eks. ved at opsætte fælles kriterier for part-

nerskaber i implementeringsfasen.

Desuden foreslår Kommissionen, at pilotprojektet

Seal of Excellence

introduceres

i rammeprogrammet. Dette giver medlemsstater mulighed for på frivillig basis at

tildele støtte bl.a. fra strukturfonde til projekter, der har opfyldt minimumskravene

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/10

kom (2018) 0436 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Horisont Europa

under rammeprogrammet, men som ikke kunne blive finansieret under det pågæl-

dende udbud pga. budgetmæssige begrænsninger for udbuddet.

Programmet åbner for, at tredjelande uden for naboregioner kan anmode om at

blive associeret til programmet.

Deltagelsesregler overføres i vid udstrækning fra Horisont 2020-programmet f.eks.

hvad angår enheder, som er berettiget til at modtage finansiering, indkaldelser af

forslag, udvælgelses- og tildelingskriterier, støtteberettiget omkostninger osv.

Implementering vil ske gennem en lignende komitologi-procedure som under det

nuværende rammeprogram, om end med andre konfigurationer af programkomi-

téen, der matcher de foreslåede klynger under søjle II. For missioner skal der

nedsættes et udvalg med ansvar for implementering. En flerårig strategisk plan-

lægningsproces skal bidrage til, at Horisont Europas målsætninger på programni-

veau vil blive gennemført på integreret vis. Den strategiske planlægning skal sæt-

te fokus på programmets overordnede målsætninger, sammenhæng mellem de

tre søjler og synergi med andre relevante EU-programmer. Kommissionen agter

udover medlemsstaterne at inddrage interessenter, borgere, civilsamfundsorgani-

sationer og Europa-Parlamentet i den strategiske planlægningsproces f.eks. gen-

nem høringer.

Formidling, udnyttelse af resultater og åben data

Åben data foreslås fortsat i det næste rammeprogram jf. princippet "så åbent som

muligt, så lukket som nødvendigt". Fri brugsret til forskningsdata indsamlet via

programaktiviteter skal være hovedreglen, men velbegrundede undtagelser kan

indføres. Der vil blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige publikatio-

ner, videnbanker og andre datakilder. Formidlingsaktiviteter om resultaterne op-

nået via programmet planlægges. Kommissionen vil systematisk identificere og

registrere resultaterne af programmets forsknings- og innovationsaktiviteter og

overføre eller formidle resultater til industrier, virksomheder, offentlige forvaltnin-

ger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationer og politiske beslutnings-

tagere for at maksimere programmets EU-merværdi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at Unionen har behov for at investere i forskning og

innovation for at opnå stordriftsfordele samt øget rækkevidde og effekt. EU-

finansierede forsnings- og innovationsaktiviteter frembringer som nævnt i forslaget

påviselig merværdi sammenlignet med national og regional støtte.

Rammeprogrammets aktiviteter skaber en kritisk masse til at imødegå globale

udfordringer, styrker Unionens videnskabelige topkvalitet gennem

konkurrenceudsatte midler, skaber tværfaglige netværk på tværs af grænser, øger

Unionens konkurrenceevne og skaber nye markedsmuligheder.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/10

kom (2018) 0436 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Horisont Europa

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderer Kommissionen, at

forslaget vil bidrage til at fremme en øget konkurrenceevne. Forslaget retter sig

bl.a. mod SMV'er og deres bidrag til forskning og innovation. Ligeledes vurderer

Kommissionen, baseret på midtvejsevalueringen af Horisont 2020, at rammepro-

grammet har gavnlig virkning på vækst, handel og investeringsstrømme samt på

kvalitetsjob og international mobilitet for forskere.

Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser vurderer Kommissionen, at

videreførelsen af rammeprogrammet for forskning og innovation højner kvalitet og

effekt af forskning og innovation, støtter tværnational mobilitet og tiltrækker de

største talenter. Ligeledes anfører Kommissionen, at programmet kan bidrage til at

mobilisere yderligere offentlige og private investeringer i forskning og innovation.

Kommissionen anslår bl.a., at rammeprogrammet medfører en direkte gevinst på

op til 100.000 arbejdspladser inden for forskning og innovation i perioden 2021-

2027.

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Kommissionen, at

finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027

fastlægges til 83,5 mia. EUR (2018 priser).

Den vejledende for fordelingen af budgettet i løbende priser anføres som:

(a)

Søjlen "Åben videnskab": 25,8 mia. EUR

(b)

Søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne": 52,7 mia. EUR

(c)

Søjlen "Åben innovation": 13,5 mia. EUR

(d)

"Styrkelse af det europæiske forskningsrum": 2,1 mia. EUR

Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct. vil det danske bidrag til Horisont

Europa udgøre ca. 1,882 mia. EUR eller ca. 269 mio. EUR årligt i perioden, sva-

rende til ca. 2 mia. kr. årligt (såfremt budgetforslaget fastholdes).

8. Høring

Udkast til grund- og nærhedsnotatet er sendt i høring i EU-Specialudvalget for

Forskning den 27. juni 2018 med høringsfrist den 4. juli 2018. Følgende bemærk-

ninger blev modtaget:

Danske Universiteter:

"Danske Universiteter finder det helt korrekt, at den dan-

ske regering lægger særlig vægt på fortsættelsen af Excellence-princippet i Hori-

zon Europe. Det er helt centralt for at udnytte merværdien af en europæisk forsk-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/10

kom (2018) 0436 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Horisont Europa

ningsindsats. Vi finder det samtidig afgørende, at dette princip også afspejles i

søjle to i rammeprogrammet, herunder i udmøntningen af missioner.

Det er samtidig positivt, at regeringen vil arbejde for, at der ikke sker en yderligere

forskydning af budgettet fra grundforskning mod innovation. Regeringen bør dog

ligeledes arbejde for, at det i forbindelse med fastlæggelse af den flerårige finan-

sielle ramme for EU sikres, at budgettet for Horizon Europe som minimum fasthol-

des på det niveau som Kommissionen har foreslået

–

og gerne med yderligere

midler i Excellence-søjlen, herunder European Research Council.

Det er også positivt, at Kommission

foreslår, at projekter under ”Seal of Excel-

lence” kan støttes af medlemsstaterne ved brug af eksempelvis strukturfondsmid-

ler (ESIF). Regeringen bør samtidig arbejde for en større sammenhæng mellem

ESIF og Horizon Europe, så ESIF-midler i højere grad målrettes kapacitetsopbyg-

ning i de regioner, hvor der er behov for at løfte excellence. Dette vil styrke sam-

menhængskraften og højne forskningskvaliteten på tværs af hele Europa.

Endeligt skal det igen understreges, at logikken i den danske 1 pct. målsætning pt.

er skruet sådan sammen, at hver gang et dansk universitet hjemtager midler fra

Bruxelles, så beskærer regeringen tilsvarende størrelsen af de statslige forsk-

ningsbevillinger med et tilsvarende beløb (via en reduktion i forskningsreserven).

Det skyldes, at 1 pct. målsætningen i øjeblikket betragtes som et loft frem for et

gulv. Det er ikke en logisk incitamentsstruktur, og vi opfordrer regeringen til at

ændre denne praksis, så de danske universiteter ikke straffes for at klare sig godt i

EU’s forskningsprogrammer."

Dansk Industri:

"Fra

DI’s side er vi enige i, at kommissionens forslag vedrørende

budget og struktur for det fremtidige Horizon Europe bør modtages positivt.

Som vi tidligere har gjort opmærksom på, så har vi dog enkelte bemærkninger og

overvejelser, som vi mener, er relevante for notatet:

1) Der er behov for at prioritere større grad af industrideltagelse i Horizon Eu-

rope. Den private sektor står for 2/3 af F&U-aktiviteter i Danmark såvel

som i EU28 som helhed, men de private deltagere står for mindre end 1/3

af aktiviteterne i det nuværende Horizon 2020. Denne udvikling bør ven-

des gennem simplificering af deltagelsesregler og opprioritering af indu-

strirelevante F&U-emner.

2) I forlængelse heraf vil vi anbefale, at Danmark arbejder for, at der afsæt-

tes en større del af Horizon Europe-budgettet (60 pct.) til søjlen "Globale

udfordringer og industriel konkurrenceevne" (II). Ambitionerne er høje for

denne søjle, som både skal levere resultater i forhold til UN Sustainable

Development Goals og

ikke mindst i forhold til EU’s og Danmarks industri-

politiske mål. De store ambitioner bør afspejles i den budgetmæssige prio-

ritering af søjlen. Forslaget om kun at afsætte 56 pct. af det samlede bud-

get for Horizon Europe til søjlen risikerer at lede til manglende målopfyl-

delse; både for de samfunds- og de erhvervsmæssige mål.

Nogle af interventionerne i det tematiske cluster ‘Digital and Industry’ er

associeret med de såkaldte Key Enabling Technologies (KETs), andre de-

le er tilføjelser hertil. Der er i alt afsat 15 mia. EUR til dette cluster. Vi me-

ner det er beklageligt, at de KETs, som med stor succes har været med til

at strukturere de helt centrale, industrirelevante udbud i Horizon 2020, bli-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/10

kom (2018) 0436 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Horisont Europa

ver udvandet og i hvert fald ikke optræder direkte i kommissionens forslag

til Horizon Europe. I Rüttgers HLG rapport til kommissionen fra oktober

2017 anbefales KETs som “essential technology building blocks”, der er

helt centrale for at sikre og styrke Europas industrielle førerskab. Vi mener

fra DI’s side, at Danmark bør arbejde for, at de seks kendte KET’s kom-

mer til at optræde mere eksplicit inden for søjle II og med et tilstrækkeligt,

dertil hørende budget.

4) Open Science agendaen har fået fuld prioritet i udkastet til Horizon Euro-

pe. Fra DI’s side anerkender vi de

potentielle fordele, som kan komme ud

af at gøre data og resultater mere tilgængelige. Der er dog rigeligt med

hensyn, som kan gøre beskyttelse af data og resultater nødvendigt. Kon-

kurrencemæssige hensyn er og bliver tungtvejende, men vi vil gerne gøre

opmærksom på, at hensynet mangler at blive nævnt i udkastet til deltagel-

sesregler (Rules of Participation). De bør føjes til afgrænsningen af Open

Science agendaen på linje med fortrolighedshensyn."

Godkendt Teknologisk Service:

"Grundlæggende er vi meget positive overfor

det nye programforslag og finder, at det i vidt omfang bygger på de bedste dele af

dets forgængere. Dog finder vi, at programmet stadig bør justeres på en række

punkter, for fuldt ud at kunne møde de ambitioner der lægges for såvel forskning

som innovation. Særligt er der behov for at gøre en ekstra indsats for at ny viden

og forskningsresultater kommer i arbejde i europæisk erhvervsliv. Derfor finder vi

det også væsentligt, at den danske regeringen ikke alene fokuserer på at styrke

excellence delen af programmet, men ser bredt på hele indsatsen og sikrer en

balance også mod anvendelse.

Konkret vil vi gerne anbefale:



Det samlede budget bør være på 120 mia.€.

Det vil muliggøre at man sikrer

kontinuitet fra Horizon 2020 til det nye program og følger op på tidligere inve-

steringer. Samtidig skal der sikres finansiering til nye aktiviteter inden for den

Mission-orienterede tilgang, områder for nye Key Enabling Technologies

(KET’s) og skabelsen af nye Public Private Partnerships i nøglesektorer.



For at understøtte flere tværnationale og tværfaglige projekter på højt niveau,

bør Danmark arbejder for, at der afsættes 60 pct. af Horizon Europe-budgettet

til søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" (II) (i forslaget

er afsat 56 pct.).

De høje ambitioner i denne søjle for såvel samfund ift. FN’s

verdensmål som for erhvervsmæssige udvikling bør afspejles i den budget-

mæssige prioritering af søjlen.



At den europæiske industris konkurrenceevne indskrives helt centralt som

målsætning for Horizon Europe

–

særligt i indsatserne i søjle II. Horizon Euro-

pe skal styrke deltagelsen fra alle dele af europæiske erhvervsliv og styrke det

europæiske forsknings- og innovationssystem. Herigennem styrkes værdikæ-

derne, der giver mulighed for opskalering af modne teknologier til gavn for er-

hverv og samfund. Det er afgørende for at møde udfordringerne fra blandt an-

det digitalisering og bæredygtighed.



At Danmark arbejder for at indsatsen i relation til Key Enabling Technologies

(KET’s) tydeliggøres i programmet,

at budgettet til dette område sikres så ind-

satsen ikke udvandes. Vi finder det helt centralt, at den europæiske indsats for

at sikre forsknings-

og industriel kapacitet på de vigtige KET’s står stærkt i det

nye program. På linje med bl.a. DI mener vi, det er beklageligt, at de KETs,

som med stor succes har været med til at strukturere de helt centrale, industri-

relevante udbud i Horizon 2020, bliver udvandet og ikke optræder direkte i

kommissionens forslag til Horizon Europe.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/10

kom (2018) 0436 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Horisont Europa



At der sikres videst mulig kontinuitet i rammeprogrammets regler for deltagel-

se, samtidig med at indsatsen for forenkling af reglerne fortsættes. Målet skal

være styrket styring og øget effektivitet i programmet.

At sikre en balanceret tilgang mellem Open Science agendaen og hensynet til

beskyttelse af Intellectual Property Rights (IPR). Muligheden for at beskytte

IPR er ofte en nøglefaktor, når der skal laves innovation, samtidig rummer

Open Science tilgangen spændende muligheder for at få resultater længere

ud. Der skal være rum for konkrete afvejninger.

Danmark bør aktivt understøtte det nye EIC Pathfinder instrument. Det kan

blive et stærkt værktøj til at understøtte teknologibaserede startups (deep-tech

startups)."

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstater forventes generelt at byde forslaget velkommen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set holdes på 1

pct. af EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets

udgifter skal afholdes inden for dette loft.

Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at der skal ske en indholds-

mæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-budgettet

i højere grad målrettes EU-

merværdiskabende tiltag, herunder bl.a. vækst- og konkurrenceskabende initiativer

og excellencebaseret forskning.

Regeringen byder overordnet forslaget til Horisont Europa velkommen, herunder

at der bygges videre på det eksisterende programs søjlestruktur og deltagelses-

regler.

Det er en helt central prioritet for regeringen, at excellence-princippet fastholdes

–

dvs. at midlerne tildeles de bedste projektforslag.

Regeringen vil arbejde for et større fokus på grundforskning og forskermobilitet,

herunder særligt Det Europæiske Forskningsråd og Marie Skłodowska-Curie

Akti-

viteter i søjle I.

Regeringen forholder sig positivt til de foreslåede klynger inden for den udfor-

dringsrevne forskning, om end prioritering inden for de individuelle klynger og

overlappende aktiviteter bør finjusteres. Regeringen forholder sig positivt til forsla-

get om missioner. Medlemsstaters inddragelse i identificering og formulering af

konkrete missioner vurderes væsentligt for deres succes.

Regeringen støtter generelt de nye instrumenter i søjle III, der introduceres for at

fremme innovation. Europa skal blive bedre til at omsætte fremragende forskning

til innovative løsninger, der skaber nye markeder og vækst. Regeringen vil lægge

vægt på, at innovationsinstrumenter er simple, fleksible og let tilgængelige for

mindre aktører, herunder SMV'er. Det er vigtigt for regeringen, at der ikke sker en

budgetforskydning til fordel for innovation (søjle III) på bekostning af grund- og

strategisk forskning i søjle I og søjle II.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende Horisont Europa ikke fore-

griber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 9/10

kom (2018) 0436 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Horisont Europa

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 10/10