kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0441 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

12. juli 2018

Forordningsforslag om

program for det indre marked under EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027

–

KOM(2018)441

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har som en del af sit forslag til EU’s flerårige

finansielle

ramme (MFF) for 2021-2027 fremsat et forslag til et program for det indre

marked for budgetperioden 2021-2027. Der foreslås afsat 3,6 mia. euro i

budgetperioden til programmet.

Der er tale om et nyt program, der samler en række selvstændige indsatser i

den indeværende MFF under ét. Formålet med programmet er at støtte

udformningen, gennemførelsen og håndhævelsen af den EU-lovgivning, der

understøtter det indre markeds funktion. Specifikt indeholder programmet

målsætninger vedr. øget konkurrenceevne for små og mellemstore virksom-

heder, velfungerende standardisering, et højt niveau af forbrugerbeskyttelse

og et højt sundhedsniveau i hele fødevarekæden. Dertil er det en generel

målsætning i programmet at tilvejebringe statistikker af høj kvalitet i Euro-

pa, hvilket ikke er begrænset til det indre marked, men handler om alle EU-

politikområder.

Det indre marked er helt centralt for EU’s og Danmarks vækst og konkur-

renceevne. Regeringen støtter derfor, at der i den kommende MFF oprettes

et program, der skal sikre et effektivt og velfungerende indre marked, inden

for rammerne

af regeringens generelle holdning til MFF’en om, at det sam-

lede udgiftsniveau ikke skal overstige 1,00 pct. af EU27’s BNI.

Baggrund

EU-Kommissionen har den 7. juni 2018 fremsat forslag til

forordning om

oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurren-

ceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske stati-

stikker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 9/2013, (EU) nr.

1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

(EU) 2017/826

(indre markedsprogrammet). Forslaget er oversendt til Rå-

det i dansk sprogversion den 14. juni 2018.

Programmet er en sektorretsakt under Kommissionens forslag til EU’s fler-

årige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027, som blev offentliggjort den

2. maj 2018. Et af principperne for den kommende MFF er at skabe et mere

strømlinet og gennemsigtigt budget. Det viser sig bl.a. ved, at en række fi-

nansieringselementer, som tidligere har haft selvstændige programmer un-

der MFF’en, er sammenlagt i fælles programmer.

Indre markedsprogram-

met er derfor et nyt program, som består af en række tidligere selvstændige

programmer målrettet bl.a. små og mellemstore virksomheder (SMV’er),

forbrugerbeskyttelse, sundhed for dyr og planter samt statistik. Programmet

er en del af kapitlet

”Det indre marked og det digitale område” under

MFF’en, som bl.a. også omhandler det europæiske forsknings-

og inno-

vationsbudget (Horizon) og et nyt program for det digitale Europa.

Forslaget er fremsat med hjemmel i følgende artikler i TEUF: artikel 114

om det indre markeds funktion; artikel 43, stk. 2 og artikel 168, stk. 4, litra

b) om veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger; artikel 173 om fremme

af et klima, der er gunstigt for udvikling af virksomheder, navnlig SMV'er;

artikel 338 om statistikker for Unionens politikker. Forslaget skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Programmet har til formål at støtte udformningen, gennemførelsen og

håndhævelsen af den EU-lovgivning, der understøtter det indre markeds

funktion.

I programmet nævnes en række forskellige indsatser, som skal understøttes

for at forbedre det indre markeds funktion. Det drejer sig om indsatser vedr.

det indre marked for varer og tjenesteydelser, offentligt udbud, markeds-

overvågning, selskabsret, aftaleret og ansvar uden for kontraktforhold,

hvidvaskning af penge, fri bevægelighed for kapital, finansielle tjeneste-

ydelser samt konkurrence, herunder udvikling af styringsværktøjer. Dertil

fremhæves der inden for fem områder specifikke målsætninger mere detal-

jeret, som uddybes nedenfor.

SMV’er

Programmet fremhæver det som et specifikt mål at forbedre virksomheder-

nes konkurrenceevne med særligt fokus på SMV’er.

Fokus er på at støtte

SMV’ers adgang til markeder,

et gunstigt erhvervsklima, sektorers konkur-

renceevne, modernisering af industrien og fremme af iværksætteri.

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

En stor del af de elementer, som under den tidligere MFF har været en del

af det finansielle program

for SMV’er fra 2014-2021

(COSME-

programmet), bliver nu en del af indre markedsprogrammet. Det drejer sig

om aktiviteter vedrørende bl.a. Enterprise Europe-netværket, mentorordnin-

ger for unge iværksættere samt klyngeindsatser. De finansielle instrumenter

til

at hjælpe SMV’er for perioden 2021-2027

er dog ikke en del af indre

markedsprogrammet. De er derimod lagt ind under et SMV-vindue i In-

vestEU-fonden,

som har til formål at samle alle centralt forvaltede finan-

sielle elementer på EU-plan.

Standardisering

Et særskilt mål for programmet er desuden at sikre et velfungerende indre

marked gennem standardiseringsprocesser. Det skal dels ske ved at finan-

siere europæisk standardisering og interesserede parters deltagelse i udar-

bejdelse af europæiske standarder. Dels ved at støtte udviklingen af høje

internationale standarder regnskabsaflæggelse og revision med henblik på at

fremme innovation og udvikling af bedste praksis inden for virksomheds-

rapportering.

Fremme af forbrugernes interesser

Det tredje specifikke mål handler om at fremme forbrugernes interesser og

sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed. Her vide-

reføres en række aktiviteter fra det tidligere finansielle program om forbru-

gerbeskyttelse. Det drejer sig bl.a. om oplysningsarbejde over for forbruge-

re, virksomheder og myndigheder, støtte til forbrugerorganisationer samt

støtte til myndighedsnetværk.

Der er desuden særligt fokus på forbrugerbeskyttelse på området for finan-

sielle tjenesteydelser i form af inddragelse af forbrugere i politikudformnin-

gen på området, støtte til NGO’er mv.

Fødevarekæden

Det fjerde specifikke mål er at bidrage til et højt sundhedsniveau for menne-

sker, dyr og planter i hele fødevarekæden og på beslægtede områder.

Kommissionen fremhæver, at et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i hele

fødevarekæden er en vigtig forudsætning for et velfungerende samfund,

herunder et effektivt indre marked. Programmets initiativer på området skal

bl.a. overvåge, forebygge og udrydde sygdomme og skadegørere, støtte

forbedring af dyrevelfærd samt støtte en bæredygtig fødevareproduktion og

et bæredygtigt forbrug.

Forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM (2018) 439.

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Statistik

Endelig indeholder programmet mål vedrørende produktionen af europæisk

statistik, som har til formål at tilvejebringe sammenlignelige og pålidelige

statistikker af høj kvalitet, der understøtter EU’s politikker og dermed

sigter bredere end det indre marked. Europæiske statististikker skal

desuden hjælpe beslutningstagere, virksomheder, forskere, borgere og

medier med at træffe informerede beslutninger og deltage aktivt i den

demokratiske proces.

Mere specifikt er målet med programmet at udarbejde og formidle

statistikker på en rettidig, upartisk og omkostningseffektiv måde gennem

styrkede partnerskaber inden for det europæiske statistiske system og

med alle relevante eksterne parter. Dette skal bl.a. ske ved at intensivere

udnyttelsen af nye digitale datakilder, dataanalyse samt anvendelse af de

nyeste digitale teknologier.

Finansiering

Der afsættes igennem budgetperioden 3.630 mio. euro (i 2018-priser) til

programmet. I forslaget nævnes vejledende beløb i løbende priser for finan-

sieringen af de specifikke

områder ift. SMV’er (1.000 mio. euro), forbru-

gerbeskyttelse (188 mio. euro), fødevarekæden (1.680 mio. euro) og stati-

stik (552 mio. euro).

Programmet gennemføres med henvisning til finansforordningens bestem-

melser. En undtagelse herfra vedrører dog dyrevelfærd og veterinære og

plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger, hvor programmet gennemfø-

res af forvaltningsorganer, og hvor der afviges fra princippet om ikke at

udbetale tilskud med tilbagevirksomhede kraft. Programmet vil blive gen-

nemført ved hjælp af EU-budgettets mest almindeligt anvendte udgiftsme-

kanismer i form af offentligt udbud og tilskud.

Tredjelandes deltagelse

Programmet er åbent for tredjelande, herunder EØS-lande, kandidatlande og

lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik, under visse betingelser,

bl.a. vedr. medfinansiering.

Delegerede beføjelser og udvalgsprocedure

Kommissionen tillægges med forslaget beføjelser til at vedtage delegerede

retsakter for at ændre forslagets bilag III (Liste over dyresygdomme og

zoonoser) samt forslagets bilag IV (Indikatorer til overvågning af program-

mets opfyldelse af målsætningerne). Rådet eller Europa-Parlamentet kan

tilbagekalde delegeringen eller gøre indsigelse mod den delegerede retsakt.

Kommissionen bistås desuden af den Stående komité for fødevarekæden og

dyresundhed (SCOPAFF). SCOPAFF afgiver udtalelser om tekniske retsak-

ter som Kommissionen fremsætter inden for alle politikområderne under

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

fødevarekæden, herunder fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, plan-

tesundhed og dyrevelfærd. Udvalgsmedlemmerne i SCOPAFF er nationale

eksperter, der repræsenterer medlemsstaterne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art 294) medlovgiver. Sagen behandles i udvalget for Indre Marked

og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Der foreligger endnu ingen udtalelse om

forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at det er nødvendigt med handling på EU-plan

for at sikre en sammenhængende udvikling af det indre marked, ikke-

diskrimination, forbrugerbeskyttelse, effektiv konkurrence, udvikling af

medlemsstaternes kapaciteter og af medlemsstaternes samarbejde på områ-

det. Desuden bemærker Kommissionen, at der allerede var et anerkendt

behov for EU-intervention under de foregående programmer, som samles

under det nye Indre Markeds-program.

Regeringen er enig i, at programmets formål om at støtte og forbedre det

indre markeds funktion ikke kan opnås uden handling på EU-plan. Det er

derfor regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forordningen forventes ikke at have lovgivningsmæssige

konsekvenser i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet der i alt fo-

reslås afsat 3,630 mia. euro (i 2018-priser) under

MFF’en

for perioden

2021-2027. Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct., vil den danske

finansieringsandel udgøre ca. 73 mio. euro nuværende forslag til indre

markedsprogrammet. Det samlede udgiftsniveau forhandles særskilt som

led i forhandlingerne om næste MFF. De nærmere specifikke konsekven-

ser vil afhænge af den endelige aftale for

MFF’en.

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er vurderingen, at forslaget vil have gavnlige samfundsøkonomiske

konsekvenser i form af et velfungerende indre marked med fokus på ef-

terlevelse af reglerne til gavn for vækst og beskæftigelse i Europa. I for-

længelse heraf forventes forslaget også at have positive erhvervsøkono-

miske konsekvenser. Der forventes også positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser af initiativerne til at understøtte SMV’er, eksempelvis i

form af bedre markedsadgang og fokus på iværksætteri. Endelig er det

vurderingen, at forslaget kan medføre administrative lettelser for er-

hvervslivet. Det foreslåede program vil potentielt kunne medføre admini-

strative lettelser for virksomhederne inden for flere af de omfattede poli-

tiske områder afhængig af implementeringen af programmet. Eksempel-

vis vil der kunne være administrative lettelser i relation fx dokumentation

i forbindelse med kontrol af regelefterlevelsen på fødevareområdet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Initiativerne i programmet vedr. fødevarekæden forventes at have positive

konsekvenser for beskyttelsesniveauet i forhold til menneskers, planter og

dyrs sundhed i form af understøttelse af monitering, forebyggelse og tiltag

mod sygdomme og skadegørere, som kan skade fødevareproduktionen og

naturen. Initiativerne vedr. forbrugerbeskyttelse vil have positive konse-

kvenser for forbrugernes beskyttelse i Europa.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceev-

ne, vækst og forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for fødevare-,

landbrugs- og fiskerispørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra

Dansk

Industri (DI), Forbrugerrådet Tænk, Landbrug og Fødevarer, Dansk

Erhverv samt ANIMA.

Generelle bemærkninger

er enig i vigtigheden af at få det indre marked for produkter og tjeneste-

ydelser til at fungere bedre i praksis og støtter op om oprettelsen af et pro-

gram for det indre marked som en komponent i den næste flerårige finan-

sielle ramme.

bakker ligeledes op om det foreslåede programs fokus dels

på at forbedre særligt små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne,

dels på at tilvejebringe europæiske statistikker af høj kvalitet

Generelt er

Forbrugerrådet Tænk

meget positiv med hensyn til program-

met for det indre marked, som bl.a. omfatter forbrugerpolitikken 2021-27.

Forbrugerrådet Tænk

er enig i programmets formål om at forbedre det

indre markeds funktion, og at der fastlægges en mere fleksibel finansie-

ringsramme.

Forbrugerrådet Tænk

støtter, at man skal tilpasse sig den

nye udvikling på det digitale område og erkendelsen af, at den udgør en

udfordring for regulering og håndhævelse.

Forbrugerrådet Tænk

støtter i

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

den forbindelse også, at der sørges for større synlighed og sammenhæng i

indsatsen over for forbrugerne. Ud over de generelle forbedringer ser

For-

brugerrådet Tænk

meget positivt på, at der f.eks. også satses på bedre

konkurrence, fødevaresikkerhed, bæredygtighed, fair konkurrence, nye om-

råder som cybersikkerhed, kunstig intelligens og digital sikkerhed, samt

håndhævelse af reglerne i EU, men også i forbindelse med import fra tredje-

lande, hvor der i øjeblikket er en helt uholdbar situation. Det er vigtigt at der

bliver et intensivt samarbejde mellem myndighederne.

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at et velfungerende indre marked er

fuldstændigt afgørende for at skabe vækst og velstand på tværs af EU. Der-

udover er der også vigtigt med regler, som understøtter en bæredygtig pro-

duktion og sikrer forbrugerrettigheder.

Dansk Erhverv

hilser Kommissionens forslag velkommen og ser positivt

på, at der sættes ind for at sikre en bedre og mere velfungerende håndhæ-

velse og udvidelse af det indre marked. Dansk Erhverv bakker overordnet

op om Kommissionens beskrivelse af ambitionerne for det indre marked og

en forstående for dette som hjørnestenen i det europæiske samarbejde. Ge-

nerelt mener

Dansk Erhverv,

at Kommissionen i højere grad end i dag skal

sikre, at det indre markeds regler håndhæves. Det er derfor positivt, at

Kommissionen afsætter midler til at sikre, at dette mål kan opnås.

Dansk

Erhverv

støtter at det bliver enklere at modtage støtte fra en eller flere

fonde

–

sådan som det beskrives i den Europæiske REFIT-platforms an-

befalinger om blandt andet regionalfondene.

Redskaber til et velfungerende indre marked

Hvad angår programmets specifikke målsætninger, finder

det positivt, at

Kommissionen fremhæver gennemførelsen og håndhævelsen af EU-

lovgivning, som angår det indre marked for varer og tjenesteydelser, offent-

ligt udbud og markedsovervågning m.fl., samt mere effektive standardise-

ringsprocesser (artikel 3, stk. 2, litra a) og c)).

I den forbindelse fremhæver

betydningen af, at Kommissionen får tilført

tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at de centrale indre marked-redskaber

fungerer på tilfredsstillende vis. Det gælder f.eks. enheden med ansvar for

overvågning af TRIS-notifikationer, enheden med ansvar for gensidig aner-

kendelse, enheden med ansvar for det uformelle klagesystem SOLVIT,

samt enheder med ansvar for ny metode og standardisering. Ligeledes bør

der afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til gennemførelse af traktatkræn-

kelsessager, skulle de blive nødvendige for at få medlemsstaterne til at ef-

terleve deres indre marked-forpligtelser. Mange sager kan i sig selv synes

små, men hvis de ikke føres, vil det nedbryde tilliden til det indre marked og

danne baggrund for flere fremtidige handelshindringer.

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

fremhæver en intern undersøgelse foretaget for nylig blandt

DI’s

med-

lemsvirksomheder. Her svarede knap halvdelen af de adspurgte virksomhe-

der, at de i nogen eller høj grad oplever, at de enkelte medlemslande fortol-

ker, anvender og håndhæver EU-regler forskelligt. Ud over nationale sær-

regler fremhæver virksomhederne også standarder, manglende harmonise-

ring og mangelfuld markedsovervågning som problematiske barrierer på det

indre marked.

På den baggrund er det efter

DI’s

opfattelse væsentligt, at både Kommissi-

onen og medlemsstaterne sørger for at sikre korrekt og effektiv gennemfø-

relse og håndhævelse af de fælles EU-regler, der understøtter det indre mar-

ked. Selv om det foreslåede programs fokus på at forbedre det indre mar-

keds funktion er rigtig, er det en sådan indsats fra Kommissionen og især

medlemsstaterne, der for alvor kan bidrage til at sikre et velfungerende in-

dre marked, hvor virksomheder ikke oplever barrierer og utallige nationale

særregler.

I tråd med

DI’s

høringssvar til Kommissionens produktpakke, er det i

DI’s

perspektiv centralt, at markedsovervågning i EU styrkes, da det er en nød-

vendig betingelse for fair konkurrence og høj forbrugersikkerhed. Derfor

bakker

op om, at Kommissionen i sit forslag lægger op til, at program-

met for det indre marked skal yde finansiel støtte til kapacitetsopbygning af

og et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndighe-

der (artikel 8, stk. 2, litra c)). Øget samarbejde og koordination er forudsæt-

ninger for, at en effektiv og homogen markedsovervågning på tværs af EU

kan realiseres. Det er i den forbindelse afgørende, at der tilføres tilstrække-

lige ressourcer til gennemførelse af markedsovervågning. Derfor forholder

sig positivt til, at Kommissionen lægger op til at afsætte ressourcer hertil

som en del af den næste MFF.

mener også, at en effektiv klageadgang for virksomheder er essentiel for

at komme nationale særregler og friktioner på det indre marked til livs. Et

effektivt klagesystem, som er relevant og anvendeligt for virksomhederne,

indebærer blandt andet en sagsbehandlingstid, der er så kort som mulig. I

den forbindelse er det positivt, at Kommissionen i forslagets præambel nr.

16 understreger, at programmet bør støtte en række eksisterende værktøjer

til styring af det indre marked. Her nævnes den kommende fælles digitale

portal, SOLVIT, informationssystemet for det indre marked og resultattav-

len for det indre marked.

mener dog, at TRIS-systemet også bør indgå i

listen af nyttige indre markeds-værktøjer, som med fordel kan styrkes med

en del af de midler, der i den næste flerårige finansielle ramme afsættes til

programmet for det indre marked.

noterer sig, at der i forslagets artikel 4 ikke indgår en vejledende øre-

mærkning til opnåelsen af de to målsætninger, som eksplicit angår funktio-

nen af det indre marked (dvs. artikel 3, stk. 2, litra a) og c)) til forskel fra de

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

øvrige målsætninger. Ud fra den vejledende fordeling er der således 668

580 000 EUR, svarende til ca. 16 pct. af den samlede konvolut, som ikke er

tildelt nogen målsætning. Det kan diskuteres, hvor vidt en større andel af de

samlede midler til programmet kan målrettes specifikt en mere effektiv

markedsovervågning, kapacitetsopbygning hos de relevante myndigheder

og styrkede indre markeds-værktøjer, herunder SOLVIT og TRIS.

Forbrugerrådet Tænk

har noteret, at også tjenesteydelser skal omfattes af

de nye forslag, herunder de finansielle tjenester, hvis funktion af hensyn til

borgerne kræver ”solide rammer for regulering og tilsyn”.

Forbrugerrådet Tænk

er enig i, at der stadig er hindringer for at et indre

marked kan fungere godt, men finder det meget positivt, at der direkte læg-

ges vægt på, at det i sidste ende er et spørgsmål om borgernes tillid til, at

der kan leveres, samtidig med at offentlighedens interesser beskyttes. Det

bliver ifølge

Forbrugerrådet Tænk

også interessant at se hvilke nye regler

om produktsikkerhed og produktansvar der påtænkes.

Dansk Erhverv

støtter et øget fokus på markedsovervågning og håndhæ-

velse, som omtales i betragtning 12. E-handel, der udgår fra tredjelande

skaber i stigende grad en skæv konkurrencesituation, og det er helt centralt,

at håndhævelsen af EU’s regler omfatter alle produkter og ydelser, der sæl-

ges inden for EU’s grænser.

Derudover støtter

Dansk Erhverv,

at der lig-

ges vægt på et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente

myndigheder og medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kom-

missionen og de decentraliserede EU-agenturer. Dansk Erhverv støtter, at

der fokuseres på håndhævelse generelt, men særligt at konkurrenceområ-

det vurderes ift. de nye komplekse og krævende udfordringer, der følger

af den digitale udvikling.

SMV’er

For

er det vigtigt at opretholde et synligt og selvstændigt SMV-program,

som signalerer EU's engagement for mere end 23 millioner SMV'er, herun-

der deres betydning for innovation, vækst og beskæftigelse.

er derfor

tilfredse med, at flere initiativer er direkte øremærket til SMV’er. I den for-

bindelse bør ”SME Window”, ligesom COSME, have et konkret initiativ

rettet mod at forbedre SMV-erhvervsmiljøet, der finansieres med passende

midler. Dette initiativ bør fokusere på et begrænset antal politikområder,

herunder internationalisering af SMV’er,

bedre regulering og adgang til

finansiering.

Dansk Erhverv

fremhæver, at der generelt

er stor fokus på SMV’er og

mikrovirksomheder.

Dansk Erhverv

finder det derfor relevant at se nær-

mere på de særlige udfordringer, som denne type virksomheder kan have,

men finder det samtidig afgørende at understrege, at det indre marked skal

fungere for alle virksomheder uanset størrelse.

Dansk Erhverv

fremhæver,

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

at undtagelser for SMV’er generelt ikke er hensigtsmæssige, med mindre

der er helt særlige forhold, der taler herfor.

Dansk Erhverv

bemærker, at

barrierer og byrder i de indre marked skal fjernes/minimeres for alle typer

virksomheder og håndhævelse af indre markedsreglerne bør som udgangs-

punkt omfatte alle virksomheder.

Dansk Erhverv

fremhæver, at da COSME-programmets sammensætning

ændres, er det vanskeligt at vurdere, hvordan aktiviteterne og den tilgænge-

lige finansiering er sammensat.

Dansk Erhverv

støtter ikke en beskæring

af COSME-programmet.

Fødevarekæden

Landbrug & Fødevarer

finder det positiv, at fødevare- og veterinærområ-

det prioriteres. Det er af afgørende betydning, at vi har de rette rammevilkår

for en produktion, der understøtter at fødevareerhvervet kan producere sun-

de og sikre fødevarer under hensyntagen til dyrevelfærd, bæredygtighed og

forbrugersikkerhed.

Landbrug & Fødevarer

så dog gerne et højere ambi-

tionsniveau.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at det indre marked er under pres fra

flere sider, og flere medlemsstater har gennemført protektionistiske pilot-

projekter om obligatorisk oprindelsesmærkning for flere fødevareprodukter.

Pilotprojekterne er alle godkendt af Kommissionen til trods for et meget

usikkert juridisk grundlag. I foråret 2018 er der desuden vedtaget en gen-

nemførselsforordning, der fastsætter regler om angivelse af primæringredi-

enser i fødevareprodukter med geografiske indikationer, ligesom der udestår

en evaluering af krav om angivelse af primæringredienser for varemærker.

Det er regler, som kan få betydelige konsekvenser for danske virksomheder,

herunder øgede administrative byrder og negative økonomiske konsekven-

ser.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at flere medlemsstater arbejder for, at

der skabes en mere ”fair” indkomstfordeling i fødevareforsyningskæden.

Kommissionen har i den sammenhæng fremsat et direktivforslag mod uri-

melige handelspraksisser i fødevareforsyningskæden (COM (2018) 178).

Landbrug & Fødevarer er principielt skeptisk overfor obligatoriske regule-

ringstiltag på EU-plan af fødevarekæden. Et eksisterende kodeks mod uri-

melige handelspraksisser havde været at foretrække, hvis der havde kunnet

sikres tilpas opbakning fra leverandører og handlen. Kommissionens direk-

tivforslag mod urimelige handelspraksisser vil give medlemslandene mu-

lighed for at udarbejde mere omfattende regler for urimelige handelsprak-

sisser. Erhvervet er storeksportør, så det er et krav fra Landbrug & Fødeva-

rer, at evt. flere nationale tiltag rundt om i de enkelte medlemsstater skal

være i overensstemmelse med det indre markeds funktionsmåde. Fødevare-

erhvervet skal kunne handle frit og uhindret på tværs af landegrænserne i

EU.

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Landbrug & Fødevarer

noterer med tilfredshed, at der er afsat 1,68 mia.

EUR i programmet til fødevareområdet. Det er også positivt, at der lægges

op til at øge fleksibiliteten ift. finansiering af uforudsete kriser, som fx

spredning af dyre- og plantesygdomme. Dette er et område, som

Landbrug

& Fødevarer

mener bør prioriteres højt, og det er således vigtigt af opret-

holde muligheden for yderligere finansiering til formålet under artikel 3 stk.

2 vedr. fødevareområdet. Spredningen af husdyrsygdomme er en alvorlig

trussel mod dansk og europæisk husdyrproduktion. Spredningen af afri-

kansk svinepest har allerede haft store økonomiske konsekvenser ikke alene

for de lande, som er ramt af sygdommen, men har presset priserne på svine-

kød i bund på hele det europæiske marked som følge af handelsrestriktioner

fra tredjelande.

Landbrug & Fødevarer

finder det fuldstændig afgørende

at arbejde på ethvert tænkeligt spor, der kan minimere risikoen for et udbrud

af afrikansk svinepest i Danmark, dette forudsætter en og effektiv og koor-

dineret indsats på europæisk niveau. Et udbrud af sygdommen på dansk

jord, vil lukke hele den danske eksport af svinekød til lande udenfor EU,

med store konsekvenser for landets samlede økonomi.

ANIMA

opfordrer til, at begrebet dyrevelfærd anerkendes, defineres og

inkluderes som selvstændigt mål i programmet for det indre marked.

ANIMA

mener, at udformning af et nyt program er en god anledning til

at opgradere velfærd for landbrugets dyr til et specifikt mål for program-

met for det indre marked.

Ifølge

ANIMA

agerer landbruget efter tankegangen, at dyrene skal laves

om, så de passer ind i produktionssystemerne. Negative konsekvenser af

landbrugets forsøg på netop dette er ifølge

ANIMA

mange og grumme.

Produktionsformen har medført så store skader på dyr, mennesker, miljø

og økonomi, at vi må kræve produktionssystemer, der passer til dyrene.

ANIMA

fremfører, at vi er nødt til at skelne mellem levende dyr og ting

og lovgive om dyrs velfærd ved hjælp af viden, etik og medfølelse. Le-

vende dyr kan ikke på samme måde som ting manipuleres efter markedets

behov.

ANIMA

påpeger vigtigheden af, at programmet anvendes som værktøj i

bestræbelserne på at standse udviklingen af resistente bakterier i bl.a.

svineproduktionen, at reducere transport af levende dyr og dermed sikre

beskyttelse af Europas borgere imod utilsigtede konsekvenser af husdyr-

produktionens metoder.

ANIMA

henleder opmærksomheden på de negative eksternaliteter ved

husdyrproduktion. For at få et reelt billede af husdyrbrugets nationale

rolle, skal eksternaliteterne ved produktionen opgøres og medregnes.

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

ANIMA

mener, at effektiv håndhævelse af krydsoverensstemmelsesreg-

lerne kan medvirke til at sikre et højere niveau af velfærd for landbrugets

dyr.

Forbrugerforhold

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at det eksisterende forbrugerprogram er

blevet evalueret meget positivt, og der er derfor lagt op til en fortsættelse af

de tiltag, som man anerkender giver bedst mening i forbindelse med det

indre marked, som blev anset for at være det bedste eksempel på Unionens

merværdi, da det blev betragtet som et offentligt gode, der leverer reel og

konkret værdi.

Forbrugerrådet Tænk

noterer, at omkring 80 % af de inte-

resserede parter mente, at EU-programmer og -fonde tilføjede større værdi,

end der ville kunne opnås på nationalt plan.

Forbrugerrådet Tænk

nævner, at programmet skal sikre fuld overholdelse

af de rettigheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, og skal bidrage til gennemførelsen

af disse rettigheder.

Forbrugerrådet Tænk

noterer, at målsætningerne især

er at sikre borgernes sundhed i overensstemmelse med chartrets artikel 35

og forbrugerbeskyttelse i overensstemmelse med chartrets artikel 38.

Forbrugerrådet Tænk

skal ikke undlade at kvittere for det interessante

program ”New deal for Consumers ” som også omtales i forslaget til pro-

gram for det Indre Marked.

Forbrugerrådet Tænk

støtter, at de europæiske organisationer BEUC og

ANEC nævnes i forordningen, idet organisationernes indsats er en forud-

sætning for at bevare balancen i det indre marked.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at i ændringsdirektivet til Kommissio-

nens forbrugerpakke ”New Deal for Consumers” (COM (2018)

185), er der

forslag om at indskrænke virksomheders muligheder for at markedsføre

produkter med forskellige kvaliteter under samme varemærke i forskellige

medlemsstater. Det er en udvikling som

Landbrug & Fødevarer

ser med

stor bekymring på.

Landbrug & Fødevarer

ser en klar stigende tendens til

at gennemføre protektoniske og uproportionalt restriktive tiltag, under dæk-

ke af fx forbrugerrettigheder, sundhed eller tilsvarende hensyn. Det er en

udvikling, som har negative konsekvenser for varernes frie bevægelighed på

et meget spinkelt grundlag, og som ikke yder forbrugerne ekstra beskyttel-

se.

Landbrug & Fødevarer

finder det uhensigtsmæssigt, at navngivne private

organisationer fremgår af basisteksten i forordningen (Artikel 10 litra e),

som mulige modtagere af fondsmidler uden et ”call for proposal”.

Land-

brug & Fødevarer

er ikke imod at der ydes støtte til private organisationer

til at gennemføre aktiviteter, som understøtter forordningens formål. Det

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

undrer dog, at specifikke organisationer ydes særlige privilegier. Selv om

der opsættes kriterier om fx interessekonflikter, er der tale om organisatio-

ner som må betragtes som parter, og ikke uvildige eksperter eller myndig-

heder. Private organisationer bør ikke være omfattet af artikel 10, som ”De-

signated beneficiaries”.

Dansk Erhverv støtter ikke lovgivningsmæssige indgreb

i forhold til ”pro-

dukter af to forskellige kvaliteter” (Dual Quality). Den eksisterende lovgiv-

ning imødekommer ifølge

Dansk Erhverv

hensigtsmæssigt de påståede

udfordringer på dette område (betragtning 40 i forslaget).

Dansk Erhverv

fremhæver, at det endvidere fremgår, at der lægges vægt

på repræsentative søgsmål via kvalificerede enheder. Her bør der fra

dansk side ligges vægt på, at kvalificerede enheder ikke gives adgang til

opt-outsøgsmål i en grad, der overstiger det man kender fra det nuværen-

de danske system.

Standarder

forholder sig positivt til, at forslaget tiltænker ressourcer til udarbejdel-

sen af europæiske standarder i det omfang, at disse standarder på effektiv

vis nedbringer antallet af nationale, landespecifikke standarder (artikel 3,

stk. 2, litra c)). Harmoniserede standarder nedbringer væsentligt virksomhe-

dernes omkostninger og gør det muligt at markedsføre produkter og tjene-

ster over hele det indre marked.

finder imidlertid, at det er helt centralt,

at udviklingen af standarder er markedsdrevet og sker med udgangspunkt i

virksomhedernes behov. Den nuværende tendens til primært at se standar-

der som middel til opfyldelse af lovkrav eller politiske målsætninger truer

med at underminere både det etablerede standardiseringssystem og ny me-

tode. Midlerne under programmet bør derfor kunne imødegå denne udfor-

dring som forudsætning for, at der gives mulighed for støtte til samfundets

interesseparter får mulighed for at bidrage til standardiseringsarbejdet.

Det bør ifølge

sikres, at også de nationale myndigheder får mulighed for

at deltage i standardiseringsarbejdet som forudsætning for at sikre tilstræk-

kelig kvalitet i varetagelsen af deres markedsovervågningsforpligtelser.

For bedre at adressere de udfordringer, der pt. opleves i standardiseringssy-

stemet kunne evalueringsindikatorerne ifølge

med fordel suppleres med

et mål for andelen af godkendte EN standarder, der er publiceret i EU-

Tidende.

Forbrugerrådet Tænk

er enig i, at europæiske standarder spiller en vigtig

rolle for det indre marked og skal i den forbindelse minde om, at det er vig-

tigt at sikre forbrugerdeltagelsen i udviklingen af standarderne, herunder i

ANEC.

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Statistik

Dansk Erhverv

lægger vægt på, at datagrundlaget for servicedelen af det

indre marked forbedres, da denne del udgør en stor og stigende del af

økonomien i EU. Det støttes foruden, at der i bilaget II’s 5. afsnit, 5.punkt

lægges op til ”bedre måling af handel med tjenesteydelser,

udenlandske

direkte investeringer, globale værdikæder og globaliseringens indvirkning

på Unionens økonomier”.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set hol-

des på 1 pct. af EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets

udgifter skal afholdes

inden for dette loft. Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at

der

skal ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-

budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag, herunder

bl.a. vækst- og konkurrenceskabende initiativer og excellencebaseret forsk-

ning. Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende indre mar-

kedsprogrammet ikke foregriber forhandlingerne om den kommende fi-

nansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-

forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00

pct. af EU's BNI.

Regeringens holdning er, at det indre marked er en hjørnesten i EU-

samarbejdet. Regeringen støtter derfor, at der som en del af det flerårige

finansielle ramme for 2021-2027 oprettes et program, der skal sikre et ef-

fektivt og velfungerende indre marked. Hvis det indre marked skal fungere

ordentligt er det ikke tilstrækkeligt med fælleseuropæiske regler

–

det skal

også sikres at reglerne efterleves og håndhæves, hvilket indre markedspro-

grammet understøtter.

Regeringen vil arbejde for, at indre markedsprogrammet fokuserer på om-

råder og indsatser, hvor der kan skabes fælleseuropæisk merværdi i arbejdet

med at fremme et mere velfungerende indre marked. Regeringen finder det

desuden vigtigt, at medlemsstaterne bliver inddraget i uddelingen af midler

under programmet, efter det er vedtaget. Det gælder eksempelvis SMV- og

forbrugerområderne, hvor Kommissionen i sit udkast lægger op til ikke at

videre føre de eksisterende komitéer med deltagelse af medlemsstaterne.

Regeringen er positiv over for intentionen i programmet med at foretage en

strømlining og samle flere eksisterende programmer med konsekvenser for

det indre marked

–

fx vedr. forbrugerforhold, SMV-politik, fødevarepro-

grammet, informationsindsatser og forskning

–

i ét samlet program. Der er

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

formentlig et potentiale her i form af samtænkning af indsatserne på forskel-

lige områder, hvor der tidligere kan have været overlap. Dog er det vigtigt

for regeringen, at det foregår på en måde, som ikke bliver for administrativt

tung, og hvor der gives reel mulighed for at nytænke indsatsen. Det er vig-

tigt, at programmet ikke bare viderefører eksisterende indsatser, men at sy-

nergier reelt indfries, og der gives rum til at prioritere indsatser, der styrker

det indre marked, herunder dennes funktion via et højt beskyttelsesniveau i

forhold til menneskers, planter og dyrs sundhed.

Hvad

angår indsatsen vedr. SMV’er vil regeringen arbejde for, at program-

met fokuserer på tiltag, der sigter imod at understøtte start up-virksomheder

med potentiale for øget vækst- og beskæftigelse. Regeringen vil desuden

arbejde for, at SMV-indsatsen i programmet bliver så enkel og gennemsig-

tig som muligt til gavn for de virksomheder, indsatsen retter sig imod.

Hvad angår indsatsen om at fremme forbrugernes interesser ser regeringen

positivt på, at indsatsen omkring forbrugerbeskyttelse fortsættes.

Regeringen ser positivt på, at Kommissionen vil sikre et velfungerende in-

dre marked gennem standardiseringsprocesser ved at støtte europæisk stan-

dardisering. Regeringen støtter også anvendelsen af internationale standar-

der på regnskabsområdet og kan bakke op om tiltag, der vil øge den euro-

pæiske indflydelse på internationale regnskabsstandarder, da det vil være til

glæde for danske virksomheder og investorer.

Hvad angår indsatsen vedr. fødevarekæden mener regeringen, at det er posi-

tivt, at plante-, veterinær- og fødevareområdet prioriteres i programmet og

herigennem et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne og en styrkelse af det

indre marked. Det er en prioritet for regeringen, at indsatserne vedrørende

fødevarekæden har fokus på forebyggelse og bekæmpelse af fx plante- og

dyresygdomme samt zoonoser. Det er regeringens holdning, at det er nød-

vendigt, at sådanne indsatser fortsat kan iværksættes og udvikles. Det er

også positivt, at der er muligheder for at iværksætte og udvikle yderligere

tiltag inden for bæredygtig produktion og forbrug. Regeringen vil arbejde

for, at indre markedsprogrammet indeholder indsatser,

som fastholder EU’s

generelt høje niveau af dyre- og plantesundhed, da det er med til at sikre et

velfungerende marked. Regeringen lægger endvidere vægt på, at der sikres

sammenhæng og synergier med initiativerne under den fælles landbrugspo-

litik i forhold til bekæmpelse af plante- og dyresygdomme.

Hvad angår indsatsen vedr. statistik er regeringen af den opfattelse, at pro-

grammet er meget ambitiøst, hvorfor det er en prioritet for Danmark at på-

virke programmet således, at det i højere grad afspejler en realistisk sam-

menhæng mellem de foreslåede initiativer og statistikinstitutionernes res-

sourcesituation. Regeringen vil derfor arbejde for en mere målrettet gen-

nemførelse af omprioriteringer og opgørelse af omkostninger for de enkelte

kom (2018) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

statistikinitiativer, samt at de generelle statistiske rammebetingelser for ud-

arbejdelse af EU’s flerårige statistikprogrammer

vil komme til at indgå i

programmet, således som EU’s lov om europæiske statistikker foreskriver.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg