kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0476 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse

af Den Europæiske Forsvarsfond

(KOM

(2018) 476)

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 13. juni 2018 et forslag til oprettelse af Den

Europæiske Forsvarsfond

(”fonden”).

Hovedformålet er at fremme konkur-

renceevnen, effektiviteten og innovationskapaciteten i den europæiske for-

svarsindustri ved at støtte forsvarsrelaterede forsknings- og udviklingsakti-

viteter, der kan bidrage

til EU’s strategiske autonomi.

Det sker ved et støt-

teprogram, der primært gennemføres via tilskud til konsortier givet efter

indkaldelser af projektforslag. Fondens prioriteter fastlægges i årlige eller

flerårige arbejdsprogrammer ud fra medlemsstaternes ønsker og behov.

For at styrke integrationen af

EU’s

forsvarsmarked og effektivisere brugen

af nationale forsvarsbudgetter vægtes det i forslaget, at konsortier inklude-

rer aktører fra flere medlemsstater og dokumenterer national opbakning til

og efterspørgsel efter det givne produkt.

Fonden er en

del af EU’s næste flerårige finansielle ramme

(MFF) for

2021-2027, hvor den foreslås finansieret med i alt 11,5 mia. euro (2018-

priser). Forudsat en finansieringsandel på 2 pct. beløber Danmarks bidrag

til fonden sig til ca. 230 mio. euro. Forsvarsforbeholdet omfatter ikke fon-

den, da den er hjemlet i traktatafsnit vedr. hhv. forsknings- og industripoli-

tik.

Der vurderes i et vist omfang at være positive erhvervs- og samfundsøko-

nomiske konsekvenser forbundet med en forventet øget industriel konkur-

renceevne, et mere integreret marked og mere effektivt mellemstatsligt sam-

arbejde om forsvarsforskning og -udvikling. Nye produkter og teknologier

udviklet mhp. medlemsstaternes forsvarsbehov forventes herudover at med-

føre positive forsvarsrelaterede konsekvenser, fx via øget interoperabilitet.

Da fondens midler konkurrenceudsættes, og da medlemsstaters engagement

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

i konsortier kræves, afhænger potentialet for dansk hjemtag af indsatsen fra

danske virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder.

Et forsvarsmæssigt stærkt Europa er i Danmarks interesse, og regeringen

støtter derfor forslaget, der er i tråd med forsvarsforligets fokus på at styrke

Forsvarets samarbejde med industri og forskningsinstitutioner om militær-

teknologisk forskning og udvikling. Regeringen lægger vægt på, at udgifter-

ne i næste MFF holdes på 1

pct. af EU’s

BNI, at udviklingen

af EU’s for-

svars- og sikkerhedspolitik sker i komplementaritet med NATO og uden

unødig duplikation, at fonden tilvirker effektiv integration af forsyningskæ-

der på tværs af landegrænser, og endelig at tredjelandsaktører på bag-

grund af individuelle sikkerhedsvurderinger kan deltage på sikre og rimeli-

ge vilkår.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 13. juni 2018 et forslag til Europa-

Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske For-

svarsfond

(”fonden”) (KOM (2018) 476).

Forordningen er opfølgning på

Kommissionens meddelelse om en europæisk forsvarsfond (KOM (2017)

295), der blev fremsat som led i arbejdet med at implementere Kommissio-

nens meddelelse om en europæisk forsvarshandlingsplan (KOM (2016)

950). Sidstnævnte indeholdt en række tiltag for at fremme udviklingen af

Unionens forsvarsteknologiske og -industrielle base med fokus på forsvars-

industriens rammevilkår, herunder særligt kapitaladgang og implementering

af forsvars- og sikkerhedsdirektivet, samt på samarbejde mellem virksom-

heder og medlemsstaterne om forskning, udvikling og anskaffelse af for-

svarsmateriel på tværs af landegrænser. Overordnet er hensigten at sikre det

materielle grundlag for et stærkere og mere selvstændigt europæisk forsvar.

Selve forsvarsfonden er en permanent videreførelse og samling af to forbe-

redende testprogrammer for hhv. forsvarsforskning og -produktudvikling.

Testprogrammet

for forsvarsforskning (”Preparatory Action for Defence

Research”, PADR) i perioden 2017-2019

har et samlet budget på 90 mio.

euro og er hjemlet i budgetforordningen. Testprogrammet for forsvarspro-

duktudvikling (”European Defence Industrial Development Programme,

EDIDP) i perioden 2019-2020 får et samlet budget på 500 mio. euro og har

hjemmel i artikel 173 om industripolitik i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Såvel PADR som EDIDP finansieres via

EU’s indeværende

MFF. PADR og EDIDP er grund af deres hjemmel ikke

omfattet af forsvarsforbeholdet, og Danmark har derfor deltaget i forbere-

delsen og gennemførelsen af begge programmer.

Kommissionens forslag om fonden bygger på de foreløbige erfaringer med

PADR og EDIDP og tager i høj grad udgangspunkt i forordningen om

sidstnævnte.

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF’s afsnit om ”Industri” og

”Forskning, teknologisk udvikling og rummet” (artikel 173, 182, 183 og

188). Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Fonden har som generelt formål at styrke den europæiske forsvarsindustris

konkurrenceevne, effektivitet og innovationskapacitet. Desuden har fonden

to specifikke formål om at yde økonomisk støtte til hhv. forsvarsforsk-

ningsprojekter, der øger fremtidige militære kapaciteters ydeevne, samt til

mellemstatslige udviklingsprojekter vedr. forsvarsprodukter og -teknologier

i overensstemmelse med forsvarskapacitetsprioriteter vedtaget af medlems-

staterne inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Samlet set forventes fonden dermed at bidrage til Unionens handlefrihed og

strategiske autonomi, understøtte en mere omkostningseffektiv udnyttelse af

de nationale forsvarsbudgetter, mindske fragmentationen af det indre for-

svarsmarked, reducere risikoen for overlappende kapacitetsudviklingspro-

jekter og i sidste ende foranledige større interoperabilitet mellem medlems-

staternes forsvarsmateriel.

Fonden gennemføres af Kommissionen ved direkte forvaltning i overens-

stemmelse med Finansforordningen. Kommissionen bemyndiges til at ved-

tage arbejdsprogrammer, hvori fondens prioriteter fastlægges, ved hjælp af

gennemførelsesretsakter i henhold til undersøgelsesproceduren. Kommissi-

onen skal ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammer bistås af et udvalg be-

stående af medlemsstatsrepræsentanter. Det Europæiske Forsvarsagentur

deltager i udvalget som observatør, og hvor også EU’s udenrigstjeneste

bidrager.

Indholdet af fondens arbejdsprogrammer fastlægges på baggrund af med-

lemsstaternes ønsker til forsvarsteknologier og -produkter inden for ram-

merne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) og særligt

EU’s

kapacitetsudviklingsplan (CDP). I prioriteringen inddrages også de årlige

koordinerede gennemgange af medlemsstaternes forsvarskapabiliteter

(CARD), ligesom projekter gennemført i regi af det permanent strukturere-

de samarbejde (PESCO) kan få ekstra støttemidler, jf. nedenfor.

Projekter kan vedrøre udvikling af nye og opgradering af eksisterende for-

svarsteknologier og -produkter. Fonden foreslås at få et budget på i alt 11,5

mia. euro (2018-priser) i perioden 2021-2027 med 3,6 mia. euro øremærket

til forsvarsforskning og 7,8 mia. euro til udvikling af forsvarsprodukter.

Horisontalt, dvs. dækkende både forskning og udvikling, præallokeres des-

uden 5 pct. af fondens samlede budget til støtte til disruptive forsvarstekno-

logier.

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

Ifølge Kommissionen vil

forskningsdelen øge EU’s samlede forsvarsforsk-

ningsniveau med 28 pct. på årsbasis, mens udviklingsdelen vil øge for-

svarsudviklingsniveauet med 26 pct.

Det er Kommissionens vurdering, at

disse forøgelser er proportionale med de forsvarsmaterielle udfordringer for

Europa, såfremt industriens konkurrenceevne ikke styrkes, og medlemssta-

ternes forsknings- og udviklingssamarbejde ikke intensiveres.

Forlaget rummer en række fællesbestemmelser for både forskning og udvik-

ling samt særbestemmelser for hhv. forskning og udvikling, der gennemgås

nedenfor.

Fællesbestemmelser for både forskning og udvikling

Støtten er forbeholdt virksomheder og forskningsinstitutioner, som er etab-

leret og har deres ledelsesstruktur i EU eller et associeret land

, og som ikke

kontrolleres af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed herfra. Enheder,

der er etableret i EU eller et associeret land, men som kontrolleres af et tred-

jeland eller en enhed herfra, kan opnå støtte, hvis de opfylder en række sik-

kerhedsmæssige krav. Støttede enheder må som udgangspunkt kun bruge

underleverandører, infrastruktur, faciliteter m.m., der befinder sig i EU eller

i associerede lande. Dispensation kan gives, hvis det er nødvendigt for at

gennemføre et projekt, og Unionen og medlemmernes sikkerhed ikke trues.

I forordningen defineres de indholdsmæssige rammer for, hvilke typer af

projekter der kan opnå støtte. En del af rammerne angår tværgående aspek-

ter såsom frembringelse af ny viden, sikker produktion og udveksling af

data, forvaltning af kritisk teknologi samt interoperabilitet, forsyningssik-

kerhed, modstandsdygtighed og effektivitet i forsvarsprodukters livscyklus.

Desuden kan projekter vedrøre udviklingsfaser fra forundersøgelser og de-

sign til prototyper, test, kvalificering og certificering. Herudover kan for-

midlingsaktiviteter m.m. støttes.

For at fremme grænseoverskridende samarbejde er det et krav, at støttebe-

rettigede enheder danner et konsortium med mindst tre deltagere (fx virk-

somheder eller forskningsinstitutioner), der er etableret i mindst tre med-

lemsstater/associerede lande. Derudover kræves det, at mindst tre konsorti-

edeltagere etableret i mindst to medlemsstater hverken kontrollerer hinan-

den eller kontrolleres af samme enhed.

Fondens midler konkurrenceudsættes ved indkaldelse af projektforslag,

medmindre en juridisk enhed er udpeget i et arbejdsprogram, i hvilket til-

fælde støttetildeling kan finde sted uden indkaldelse af forslag. Specifikt

Tal fra 2014 ekskl. Storbritannien, jf. Kommissionens konsekvensanalyse (SWD

(2018) 345 final), s. 25-26.

Medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der også er med-

lemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

vedrørende støtte til udviklingsprojekter bemyndiges Kommissionen til at

træffe afgørelse ved gennemførelsesretsakter i henhold til undersøgelses-

proceduren.

Vurderingen af projektforslag sker i henhold til seks tildelingskriterier: Pro-

jektets bidrag til 1) topkvalitet eller disruptive potentiale på forsvarsområ-

det, 2) innovation og teknologisk udvikling, 3) industriens konkurrenceev-

ne, 4) Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser, 5) grænseoverskridende

samarbejde samt 6) kvalitet og effektivitet i udførelsen af det givne projekt.

Internationale og regionale prioriteter, inkl. NATOs, kan tages i betragtning

i vurderingen af projektforslag, hvis det ikke forårsager unødvendigt dob-

beltarbejde og tjener Unionen og dens medlemmers sikkerheds- og for-

svarsinteresser, og ingen medlemsstat derved udelukkes.

Selve bedømmelsen af forslag foretages af Kommissionen bistået af uaf-

hængige eksperter. Eksperterne skal være sikkerhedsgodkendte EU-borgere

og udvælges af Kommissionen baggrund af invitationer til at tilkendegive

interesse om deltagelse henvendt til relevante organisationer såsom for-

svarsministerier, forskningsinstitutioner, universiteter, erhvervsorganisatio-

ner og forsvarsvirksomheder. Listen over eksperter offentliggøres ikke.

Midler fra fonden kan udmøntes efter finansforordningen, særligt i form af

tilskud, priser (præmier) og udbud. Fonden kan også anvende finansielle

instrumenter i forbindelse med blandingsoperationer, dvs. projekter, der

kombinerer EU-midler til hhv. tilbagebetaling og permanent disposition.

Fondens medfinansieringssats er generelt op til 100 pct. af projekters om-

kostninger, dog højst 80 pct. til test, kvalificering og certificering og højst

20 pct. til prototyper. De lavere satser skyldes, at teknologier og produkter

her er tættere på den primære slutbruger (forsvarsministerier), der ifølge

Kommissionen selv bør bære en større andel af den finansielle risiko.

Finansieringssatserne kan øges i tre tilfælde, hvor projekterne særligt under-

støtter fondens formål. For det første kan projekter, der udvikles i regi af

PESCO, modtage en bonus på 10 pct. ekstra støtte. Hensigten er at skabe

synergi mellem fonden og det øvrige EU-samarbejde på sikkerheds- og

forsvarsområdet. Det bemærkes, at den danske stat pga. forsvarsforbeholdet

ikke kan deltage i disse projekter. Forbeholdet omfatter imidlertid ikke pri-

vate danske aktører, fx virksomheder, der derfor vil kunne deltage i projek-

ter, der modtager PESCO-bonussen.

Herudover foreslås to yderligere bonusser, der skal styrke integrationen af

forsvarsmarkedet ved at anspore til grænseoverskridende samarbejde. Såle-

des kan der gives bonusstøtte til konsortier, der inddrager hhv. selskaber

med mellemstor kapitaliseringsgrad (midcaps) og små og mellemstore virk-

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

somheder (SMV’er) på tværs af landegrænser

i et fastsat omfang. Bonusra-

ten for SMV’er er fire gange højere end for midcaps.

Forordningen fastsætter desuden principper for behandling af klassificerede

oplysninger, for revision, for beskyttelse af Unionens finansielle interesser

og for overvågning, rapportering og evaluering vedrørende fondens virke.

Hvad angår sidstnævnte bemyndiges Kommissionen til at udstede delegere-

de retsakter, der ændrer indikatorerne i forordningens bilag til brug for vur-

dering af fondens bidrag til dens formål og eventuelt etablerer en mekanis-

me til at monitorere og evaluere fondens udvikling og formålsopfyldelse.

Endelig gælder en række regler vedrørende støttemodtageres finansielle

kapacitet, dækning af indirekte omkostninger, brug af faste engangsbeløb,

støtte til prækommercielle udbud og bidrag til forsikringsmekanisme (ga-

rantifond) for både forsknings- og udviklingsprojekter.

Særbestemmelser for forskning

For forskning gælder et antal særbestemmelser, der regulerer adgang og

ejerskab til forskningsresultater frembragt med fondens støtte. Selve ejer-

skabet forankres som udgangspunkt hos de støttemodtagere, der har skabt

resultaterne, mens nationale myndigheder i medlemsstater og associerede

lande har royaltyfri adgangsret til særberetningen om et givent projekt med

henblik på forsvars-, sikkerheds-, og efterretningsrelateret anvendelse. Uni-

onen har ligeledes royaltyfri adgangsret til at bruge resultaterne til at gen-

nemføre sine politikker, hvis der er tale om et ikke-kommercielt og ikke-

konkurrencemæssigt sigte.

Kommissionen kan i tilskudsaftalen, hvis det er begrundet, begrænse støt-

temodtagernes brug af resultaterne på en måde, der strider mod fondens

formål samt Unionen og dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinte-

resser. Det kan dels ske ved krav om, at resultater af fondens forskningsstøt-

te ikke må være underlagt kontrol fra tredjelande og enheder herfra, og dels

ved krav om, at Kommissionen skal underrettes og kunne gøre indsigelse

mod overførsel af ejendomsretten til resultaterne, herunder ved licensaftale,

til et tredjeland eller en enhed herfra.

Særbestemmelser for udvikling

For udviklingsprojekter gælder særbestemmelser for ejendomsret til resulta-

ter samt supplerende kriterier for hhv. støtteberettigelse (konditionalitet) og

støttetildeling (bedømmelse).

Vedrørende ejendomsret gælder, at Unionen ikke får ejerskab over de frem-

bragte resultater af udviklingsprojekter. Resultaterne må ikke være under-

lagt kontrol fra tredjelande eller enheder herfra. Kommissionen skal under-

rettes om enhver overførsel af ejerskab, herunder ved licensaftaler, til tred-

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

jelande, idet sådanne overførsler ikke må stride mod fondens formål og

Unionen og dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser.

Vedrørende konditionalitetskriterier gælder, at konsortier skal påvise op-

bakning fra medlemsstater. Generelt skal konsortier påvise, når det er rele-

vant, at ikke-EU-dækkede omkostninger dækkes ved andre kilder, fx med-

finansiering fra medlemsstater. Herudover gælder det for flere af de mulige

projekttyper, at konsortiet over for Kommissionen skal kunne påvise, at

mindst to medlemsstater har til hensigt at købe det udviklede produkt eller

anvende teknologien på koordineret vis, og at produktet/teknologien er ba-

seret på tekniske krav aftalt i fællesskab af de medfinansierende medlems-

stater. Formålet er at få medlemsstaterne og deres forsvarsindustri til at be-

væge sig i retning af fælles standarder for at øge effektiviteten af samarbej-

de.

Vedrørende bedømmelseskriterier gælder, at der i udviklingsprojekter også

kan tages hensyn hhv. til produkternes bidrag til øget omkostningseffektivi-

tet i hele forsvarsmateriellets levetid og til graden af samarbejde mellem

deltagende medlemsstater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Forslaget behandles i udvalget for Indu-

stri, Forskning og Energi (ITRE). Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt

sig konkret om forordningen.

5. Nærhedsprincippet

Med fondens midler kan der udvikles forsvarsteknologier og -produkter i

mellemstatslige og grænseoverskridende udviklingsprojekter af en art og

skala, der ellers ikke ville kunne gennemføres i Europa henset til omkost-

ningerne og relaterede finansielle og teknologiske risici. Derved bidrager

fonden med europæisk merværdi ved at fremme udviklingen af strategisk

prioriterede forsvarskapaciteter, som en enkelt medlemsstat ikke effektivt

vil kunne varetage på nationalt niveau. Følgelig vurderer regeringen, at for-

ordningen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Beslutninger

om forsvarsinvesteringer, -udviklingsprojekter og -anskaffelser forbliver

medlemsstaternes ansvar og prærogativ.

Det bemærkes, at det af forsvarsforbeholdet følger, at Danmark ikke del-

tager i udarbejdelsen, vedtagelsen

og gennemførslen af EU’s afgørelser

og aktioner, som både har hjemmel i traktatbestemmelserne angivet i for-

beholdsprotokollen og har indvirkning på forsvarsområdet. Fordi forsla-

get om fonden har hjemmel i bestemmelser, der ikke er omfattet af forbe-

holdet

–

artikel 173, 182, 183 og 188 i TEUF vedrørende udvikling af

industri og forskning i EU

–

vurderes fonden ikke at være omfattet af

forbeholdet. Vurderingen forudsætter, at hjemlen fastholdes.

Det bemærkes endvidere, at forsvarsforbeholdet alene finder anvendelse

for den danske stat og ikke omfatter private danske aktører, herunder pri-

vate virksomheder. Disse kan desuagtet Danmarks forbehold deltage i

fælles EU-programmer.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen vil medføre statsfinansielle konsekvenser via EU’s budget,

da der i alt foreslås afsat 13 mia. euro (i løbende priser) til fonden under

det nye

udgiftsområde 5 ”sikkerhed og forsvar” i

MFF for perioden 2021-

2027. Forudsat en finansieringsandel på 2 pct. beløber Danmarks bidrag

til fonden sig til ca. 230 mio. euro. Udgiftsniveauet forhandles særskilt i

forhandlingerne om næste MFF.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at fonden i et vist omfang vil have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser for EU. Det gælder primært øget konkurrenceevne

og innovationskraft i europæisk forsvarsindustri samt et sekundært poten-

tiale for afledt civil anvendelse af forsvarsteknologier (spin-off). Desuden

forventes generelt en mere omkostningseffektiv udnyttelse af nationale

forsvarsudviklings- og anskaffelsesbudgetter i kraft af færre duplikationer

af materiel, øget interoperabilitet af forsvarsprodukter og et mere integre-

ret forsvarsmarked med en lavere grad af dobbeltarbejde.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Deltagelse i konsortier er frivillig for virksomheder. Deltager en dansk

virksomhed i et konsortium, vil det være konsortiets koordinator, der an-

søger om fondens midler. I det omfang en danske virksomhed påtager sig

koordinatoransvar eller skal opfylde dokumentationskrav m.m. som kon-

sortiedeltager, kan det medføre administrative konsekvenser for dansk

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

industri, der dog vurderes at beløbe sig til mindre end 4 mio. kr. årligt og

derfor ikke kvantificeres yderligere.

Samlet set vurderes det, at fonden må forventes at have positive er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for deltagende virksomheder, da de vil

få dækket en andel af deres forsknings- og udviklingsomkostninger rela-

teret til deres deltagelse i det pågældende konsortium.

Da fondens midler generelt konkurrenceudsættes, og da konsortiers støt-

teberettigelse på udviklingsområdet bl.a. afhænger af opbakning fra med-

lemsstater, jf. fondens konditionalitetskriterier, afhænger fondens er-

hvervsøkonomiske nytteværdi, herunder hjemtag, både af potentielle del-

tageres evne og vilje til at konkurrere om midlerne og af den nærmere

myndighedsmæssige understøttelse af relevante konsortier.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det vurderes, at fonden har potentiale til at medføre positive konsekven-

ser af forsvarsmæssig karakter, særligt i det omfang Forsvaret måtte væl-

ge at deltage i forsvarsrelaterede forsknings- og udviklingsprojekter i

samarbejde med andre medlemsstater.

Desuden forventes generel ad-

gang til strategisk forsvarsmateriel med øget interoperabilitet på det euro-

pæiske forsvarsmarked. Fordi projekter er prioriteret af medlemsstaterne

og bl.a. bedømmes ud fra deres bidrag til Unionens forsvars- og sikker-

hedsinteresser, vil fondens projekter også bidrage til at lukke kapacitets-

mæssige huller i Europa, give øget forsyningssikkerhed og kunne have

strategisk relevans for det danske forsvar.

Danmark deltager i

EU’s

industripolitik, men ikke i en række initiativer

og enheder under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP), som

er omfattet af det danske forsvarsforbehold. En række af disse tiltag vil

ifølge forordningsforslaget bidrage til identifikation, fastlæggelse og prio-

ritering af fondens fokus. Danmarks fravær i de tiltag vil begrænse mulig-

hederne for at trække fokus i retning af danske interesser.

Specifikt drejer det sig om, at

EU’s

kapacitetsmæssige mangler vedrø-

rende forsvarsforskning og -udvikling identificeres i regi af den fælles sik-

kerheds- og forsvarspolitik (CSDP) via en strategisk forskningsdagsorden

(Overarching Strategic Research Agenda, OSRA) og

EU’s

kapacitetsudvik-

lingsplan (Capability Development Plan, CDP), der begge udarbejdes af det

Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og med deltagelse af alle øvrige med-

lemsstater. Ydermere ønsker både Kommissionen og de øvrige medlemssta-

ter, at fonden så vidt muligt skal støtte PESCO-projekter med materielud-

Et sådant samarbejde vil have mellemstatslig karakter uafhængigt af evt. EU-støtte,

hvorfor forsvarsforbeholdet ikke aktiveres.

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

viklingsindhold og fokusere på samarbejdsmuligheder kortlagt i forbindelse

med CARD-processen (Coordinated Annual Review on Defence).

Forordningen vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag til forordning blev sendt i høring i EU-

specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål og EU-

specialudvalget for forskning den 20. juni 2018 med svarfrist den 4. juli

2018.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv

(DE).

DI:

1. Overordnet position

DI støtter oprettelsen af den europæiske forsvarsfond (EDF) under den

flerårige finansielle ramme (MFF’en) for 2021-2027.

Danske virksomheder i forsvarsbranchen opererer i et EU med fravær af

et reelt indre marked for forsvarsmateriel. Danmark og virksomhederne

har derfor brug for, at der udvikles et åbent, effektivt og transparent mar-

ked på det forsvarsindustrielle område, som fremmer innovation og kon-

kurrenceevne, og hvor markedsadgang for danske virksomheder sikres.

Oprettelsen af en dedikeret fuldskala europæisk forsvarsfond er et vigtigt

initiativ til på sigt at imødekomme dette og potentielt mindske investe-

ringsgabet i forsvarsindustrien.

Det er

DI’s

vurdering, at EDF ikke i sig selv er det definitive svar på ud-

fordringerne for særligt de små landes virksomheder med at få adgang til

virksomheders leverandørkæder i de store lande. EDF ekskluderer således

ikke nødvendigheden af at have forpligtende industrisamarbejder på

tværs af landegrænser.

DI bifalder strukturelt en enkelt integreret fond, der omfatter både forsk-

ning og udvikling og baseres på en helhedsorienteret kapacitetsdrevet

tilgang, der inkluderer hele den teknologiske cyklus og har fokus på sek-

torens særlige kendetegn. En tilgang, der giver mulighed for bedre strøm-

lining og forenkling. Det er imidlertid problematisk, grundet den stramme

tidshorisont for vedtagelsen af det næste EU budget, at forordningsforsla-

get bliver præsenteret på et tidspunkt, hvor det ikke er muligt at høste

erfaringerne fra de indledende testvinduer for henholdsvis forskning og

udvikling.

Det er

DI’s

vurdering, at den danske forsvarsindustris vilkår for at deltage

i projekter under EDF er afgørende for industriens fremtidige forret-

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

ningsmæssige muligheder. For at Danmark kan få et tilfredsstillende in-

dustrielt udbytte af EDF er en koordineret hjemtagsindsats afgørende

samt at der sikres en mellemstatslig forankring i projekterne. Projekter

under EDF’en bør derfor i udgangspunktet være efterspørgselsdrevet af

medlemsstaterne, som de primære aftagere af produkterne. Det sagt, så

synes der angående konkurrenceperspektivet at være et strukturelt mis-

match mellem EU-Kommissionens intentioner om, at sikre konkurrence-

udsatte projekter på den ene side og national medfinansiering på den an-

den side. Det er vanskeligt at forestille sig en situation, hvor en medlems-

stat vil acceptere at medfinansiere et udviklingsprojekt uden deltagelse af

den nationale industri. Dette kan skabe et kunstigt konkurrencemiljø.

finder det vigtigt, at der i gennemførelsen af EDF’en sikres sammen-

hæng

og synergi med EU’s politik og initiativer på andre områder, her-

under Horisont Europa, EU’s rumprogram og EU-initiativer

inden for

cybersikkerhed.

Danmark er på grund af forsvarsforbeholdet ikke med i det Europæiske

Forsvarsagentur (EDA). DI støtter på den baggrund en mere direkte udfø-

rende rolle til EU-Kommissionen

i gennemførelsen af EDF’en og med en

tilsvarende mere marginal rolle til EDA.

Udkastet til forordningen om EDF forekommer overordnet set at være

baseret på forordningsteksten om EDIDP’en. Dette

er fornuftigt, da

EDIDP-forordningen er et udtryk for et balanceret kompromis, hvor de

største knaster i nogen grad synes inddæmmet. Imidlertid forekommer

EDF-udkastet på en række punkter uhensigtsmæssig tvetydig og åbner op

for en mulig fortolkning i såvel restriktiv som imødekommende retning.

Dette gælder bl.a. 3. landsdeltagelse.

2. Grænseoverskridende samarbejde

Da EDF baseres på fællesfinansiering, er det afgørende vigtigt, at alle

medlemsstaters industri har fair chancer for at deltage i projekter. Det er

et kardinalpunkt, at store lande med en stor forsvarsindustri ikke nyder

uforholdsmæssig gavn af EDF på bekostning af små lande med en for-

holdsmæssig lille forsvarsindustri. Det er afgørende for den danske for-

svarsindustris muligheder for udbytte af EDF, at der i forordningen og i

praksis sikres en reel grænseoverskridende handel og markedsadgang

–

med reelle muligheder for at indgå i projektkonsortier eller som underle-

verandører til disse. DI er tilhængere af en kontinuerlig monitorering af

det grænseoverskridende samarbejde.

DI støtter kriteriet om, at mindst 3 virksomheder fra 3 medlemslande skal

deltage i et projektkonsortium. Vi lægger imidlertid vægt på, at der sikres

en fair og lige adgang til deltagelse for hele forsyningskæden (såvel

SMV’er

som Midcaps). Udgangspunktet må være, at støtte gives til de

bedste projekter med de bedste projektdeltagere uanset størrelse.

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

3. Tredjelands-deltagelse

Det er vigtigt at understrege, at den danske forsvarsindustri konkurrerer

globalt, med en eksportprocent på over 80 og med en nogenlunde ligelig

fordeling mellem Europa og USA. Det er på den baggrund vitalt, at for-

ordningen ikke udformes på en måde, så det afskærer fra samarbejde med

3. lande og dermed udelukker virksomheder og institutioner, der ikke er

ejet af EU-borgere eller lokaliseret i et EU-land. Det er hverken i Dan-

marks eller industriens interesse.

Der kan eksempelvis sagtens være projekter, der vil have endog ganske

stor gavn af eksempelvis amerikansk deltagelse. DI foreslår derfor, at

man åbner op for industri og institutioner fra lande, der har tilsvarende

åbenhed for EU-baserede virksomheder og institutioners deltagelse i de-

res nationale forsknings- og udviklingsprogrammer. Det skal selvsagt

ikke betyde, at EU-midler skal flyde til 3. lande.

EDF-tekstudkastets artikel 10 om støtteberettigede enheder kan tolkes

restriktivt i forhold til netop 3. landes deltagelse sammenlignet med

EDIDP-forordningen. Eksempelvis står der i artikel 10, stk. 2, at en ansø-

ger, der er etableret i Unionen eller i et associeret land, og som kontrolle-

res af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tred-

jeland,

kan

være støtteberettiget

–

hvis dette er nødvendigt for at nå de

opstillede mål for foranstaltningen. Dette kan tolkes som en undtagelses-

bestemmelse, således at 3. landsenheder eller datterselskaber af 3. lands-

enheder kun undtagelsesvist kan deltage i projekter i forhold til fuldt EU-

ejet enheder. Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt og giver uheldige

associationer til et indadvendt og overbeskyttende EU.

4. Eksportkontrol/IPR

DI finder det afgørende, at der skabes klarhed om rammerne for eksport

af produkter udviklet med finansiering fra EDF. Vi er meget bekymrede

over udsigten til at eksport af produkter udviklet under EDF skal under-

kastes forskellige eksportkontrolregler fra de deltagende lande. Det kan i

praksis gøre det nærmest umuligt at eksportere produkterne. Det vil være

formålstjenligt om man udviklede fælles eksportkontrolregler for sådanne

fælles udviklede produkter. Manglende ensartethed kan nemt blive den

væsentligste hindring for at EU’s forsvarsfond kan blive en succes. Ek-

sport til tredjelande bliver stedse vigtigere for den europæiske forsvarsin-

dustri

–

ikke mindst den del af industrien, der er beliggende i mindre

medlemslande uden et stort hjemmemarked, herunder Danmark.

EDF-forordningsudkastet forekommer at være betydelig mere restriktivt

end EDIDP-forordningen. I udkastet til EDF-forordningen fremgår det af

artikel 10, stk. 2c, at ”resultaterne

af foranstaltningen forbliver hos støt-

temodtageren og ikke underkastes kontrol eller begrænsninger fra ikke-

associerede tredjelande … og for en bestemt periode efter dens afslut-

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

ning”. Dette kan reelt set begrænse eksport til både et moderselskab i et

tredjeland (inklusiv intellektuelle ejendomsrettigheder), men også en ge-

nerel eksport af det pågældende EDF-produkt til tredje-lande.

DI ser ligeledes udfordringer med forordningsudkastets afsnit 2, artikel

22 om ejendomsret til resultaterne (forskning). I denne artikel pålægger

EU-Kommissionen en begrænsning i forhold til transfer af ejendomsret-

ten og licenser til tredjelande, hvis det måtte stride imod EU’s forsvars-

og sikkerhedsinteresser. På den ene side indskrænker det medlemsstater-

nes suveræne nationale kompetence til at udføre eksportkontrol1. På den

anden side kan bestemmelsen negativt påvirke industriens konkurrence-

evne. Dette dels ved at der pålægges et ekstra lag af eksportkontrol, som

øger de administrative byrder for virksomhederne og dels ved at hæmme

eksportmuligheder, idet eksport af teknologiprodukter ofte og i stigende

grad kræver licenser.

Som minimum bør det overvejes, at sætte en tidsgrænse for EU-

Kommissionens kompetence til at udføre kontrol med eksport og transfer

af produkter udviklet under EDF.

5. PESCO

Forslaget om, at aktiviteter der finder sted i konteksten af ”Permanent

Structured Cooperation (PESCO), skal kunne opnå forhøjet finansierings-

sats er efter

DI’s

opfattelse ikke i dansk interesse. Forsvarsforbeholdet

udelukker, at Danmark kan indgå i PESCO arrangementer, hvor kapaci-

tetsområder og projekter mv. defineres.

Det synes endvidere uklart, hvordan PESCO-projekter med substantiel

national finansiering fra de deltagende medlemsstater, kan konkurrence-

udsættes når de bringes ind i regi af EDF. Danske virksomheder vil for-

mentlig ikke få adgang til projekter, andre lande gennemfører under

PESCO eller når de bringes i spil under EDF.

En udelukkelse fra en fælles udvikling af fremtidens militære kapaciteter

i regi af PESCO kan have vidtrækkende konsekvenser for den danske

forsvars- og sikkerhedsindustris fremtidige muligheder på ikke blot det

europæiske men også det globale marked, da disse er uadskillelige.

DE hilser Kommissionens forslag velkommen og ser positivt på, at EU

fremmer en mere konkurrencedygtig og integreret forsvarsindustri.

DE støtter at Kommissionen finansierer projekter, som svarer til de prio-

riteter, som EU-landene har vedtaget som led i den fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik og i andre regionale og internationale organisationer så-

som NATO.

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

I forhold til de foreslåede aktiviteter er det centralt, at der fokuseres på

hele kæden af aktiviteter ift. forsvarsmateriel

–

fra udvikling over køb til

vedligeholdelse. DE lægger vægt på at danske virksomheder kan få ad-

gang til at levere varer og ydelser i hele denne kæde af aktiviteter.

Det angives også at den Europæiske Forsvarsfond skal supplere andre

EU-programmer, især det budget på 6,5 mia. EUR, der øremærkes i Con-

necting Europe-faciliteten, for at styrke EU's strategiske transportinfra-

strukturer, så de bliver egnet til militær mobilitet, og det nye program for

forskning og innovation på 100 mia. EUR, Horisont Europa. DE støtter at

man tilstræber synergier med disse områder i videst mulige omfang.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt forventes bred opbakning til fonden, idet mange lande har udtalt

sig positivt om dens formål og principper i forbindelse med de forberedende

testprogrammer (PADR og EDIDP).

Forhandlingerne forventes særligt at omhandle fondens finansiering, tredje-

landsaktørers deltagelsesmuligheder, forsvarsmaterielle kapacitetspriorite-

ter, grænseoverskridende konsortiedannelse, deling og beskyttelse af fortro-

lig information og immaterielle rettigheder samt forhold vedrørende ejer-

skabsoverførsler relateret til de udviklede teknologier og produkter.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens støtter overordnet ambitionen om at øge mulighederne for, at

EU kan bidrage til at håndtere Europas sikkerhedsudfordringer. På det

grundlag støtter regeringen forslaget om en europæisk forsvarsfond, fordi

den kan være med til at løse grænseoverskridende udfordringer på

EU’s

forsvarsmarked og frembringe nye militære kapaciteter, der understøtter et

stærkt Europa. Begge dele er i Danmarks interesse og i tråd med forsvars-

forligets fokus på at styrke Forsvarets samarbejde med industrien og forsk-

ningsinstitutioner om militærteknologisk forskning og udvikling.

Regeringen lægger vægt på, at udgiftsniveauet i EU’s

næste MFF samlet set

holdes på 1 pct. af

EU’s BNI,

og at alle EU-budgettets udgifter skal afhol-

des inden for dette loft. Inden for den ramme er det regeringens holdning, at

der skal ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-

budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag, herunder

bl.a. vækst- og konkurrenceskabende initiativer og excellencebaseret forsk-

ning. Herudover lægger regeringen vægt på, at drøftelser vedrørende for-

ordningen om fælles bestemmelser ikke foregriber forhandlingerne om den

kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-

forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1 pct. af

EU’s BNI.

kom (2018) 0476 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

Desuden lægger regeringen vægt på, at udviklingen af EU’s forsvars-

sikkerhedspolitik bør ske i komplementaritet med og uden unødvendig du-

plikation af NATO, bl.a. gennem fokus på interoperabilitet af produkterne

gennem fælles standarder. Vedrørende fondens indretning lægger regerin-

gen vægt på, at dens overordnede fokus på konkurrenceevne fastholdes, at

tredjelandsaktører på baggrund af individuelle sikkerhedsvurderinger kan

deltage i konsortier på sikre og rimelige vilkår uden at modtage EU-støtte,

og at fonden generelt understøtter effektiv integration af forsyningskæder på

tværs af landegrænser via relevante konditionalitetskrav, bedømmelseskrite-

rier og økonomiske incitamenter.

Regeringen vil arbejde for, at fonden etableres med enkle, attraktive og rea-

listiske rammer for grænseoverskridende konsortiedannelse med særlig

vægt på mulighederne for SMV’er samt størst mulig strategisk og admini-

strativ konsistens i fondens forsknings- og udviklingsfokus. For at under-

støtte enkel administration og bred deltagelse i fonden vil regeringen også

arbejde for, at klassifikationsgraden af fortrolige oplysninger generelt hol-

des på lavest forsvarlige niveau, og at kommercialisering af teknologier og

produkter udviklet i regi af fonden ikke underlægges unødige restriktioner

ud over beskyttelsen af forsvars- og sikkerhedsinteresser.

Regeringen er positivt indstillet over for den foreslåede integrerede tilgang,

der øger muligheden for synergi mellem forskning og udvikling og dermed

fondens relevans for såvel industri som forskningsmiljøer. I den sammen-

hæng støtter regeringen også, at fonden etableres og gennemføres separat

fra EU’s næste rammeprogram for forskning og innovation (Horizon Euro-

pe) med fokus på at undgå unødig overlapning med fonden og sikre gensi-

dig inspiration mellem civil og forsvarsrelateret forskning. Desuden støtter

regeringen, at fondens materielle prioriteter omfatter cyberforsvar og gene-

relt fastlægges via medlemsstaters efterspørgsel og kan omfatte opgradering

af eksisterende forsvarsmateriel, der ikke kontrolleres af tredjelande eller

enheder herfra, samt militær videreudvikling af civile produkter og teknolo-

gier (spin-in).

Regeringen er opmærksom på, at opfindelser og patentansøgninger vedrø-

rende krigsmateriel af betydning for rigets sikkerhed fortsat behandles i

overensstemmelse med lov om hemmelige patenter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Udvalget er blevet forelagt relaterede sager vedrørende PADR, EDIDP

og Kommissionens meddelelser om hhv. en europæisk forsvarshand-

lingsplan og om oprettelse af en europæisk forsvarsfond.