kom (2018) 0608 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0608 Bilag 1
Offentligt

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018-19801

Fiskeriafdelingen

27. september 2018

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

EUROPAUDVALG

FOLKETINGETS

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen

KOM (2018) 608

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2019 omfatter fastsættelse af

fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af

TAC

/kvoter for 2019. Kommissionen foreslår en stigning i kvoten for torsk i vestlige

Østersø på 31 % kombineret med en begrænsning i det rekreative fiskeri efter torsk på

fem stk., som må bringes i land pr. dag pr. person og en reduktion for torsk i østlige

Østersø på 15 % kombineret med en lukkeperiode for område 25 og 26. Forslaget

indebærer endvidere en meget drastisk reduktion af kvoten for sild i den vestlige Østersø

på 63% og for sild i den centrale Østersø en reduktion på 26 %. Forslaget indebærer

en mindre stigning på 3 % i kvoten for brisling, for laks i område 22-31 en stigning

på 15 % og for rødspætte en stigning på 43 %.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 608 af 31. august 2018 fremsendt

forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskerimulig-

heder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.

Forslaget er oversendt til Rådet den 31. august 2018 i en dansk sprog-

udgave.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

kom (2018) 0608 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse for 2019 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med

henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som langt sigt.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder

i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd

(ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder

for 2019 - KOM (2018) 452. Det fremgår af disse principper, at såfremt

der foreligger en forvaltningsplan, skal en sådan danne grundlag for

fastsættelse af fiskerimuligheder, og derudover vil Kommissionen foreslå,

at TAC og kvoter for 2019 fastsættes på MSY

-niveau for bestande med

fuld analytisk rådgivning og med MSY-estimater.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil

fiskerimulighederne blive foreslået på baggrund af den foreliggende

videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for bevaring af

bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om

bestandenes tilstand, anvendes metoden for data begrænsede bestande.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på

fiskeriområdet og om bevarelse af de levende marine ressourcer i Øster-

søen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009. EU og Rusland har

ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande, hvilket

betyder, at EU’s rådighedsmængder for

bestande fælles med Rusland

også i 2019 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen har,

hvor det er relevant i forslaget til fiskerimuligheder, reduceret for de

teoretiske russiske andele.

Fiskerimuligheder

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det

største udbytte fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort

sigt.

kom (2018) 0608 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

ICES giver for fjerde år i træk sin rådgivning for torsk for henholdsvis

den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for de to forvaltnings-

områder i Østersøen. I rådgivningen har ICES indregnet det tyske rekre-

ative fiskeri.

Kommissionens forslag indebærer en stigning i kvoten for torsk i den

vestlige Østersø på 31 % i forhold til 2018. Der er ikke foreslået videre-

førelse af lukkeperiode for det kommercielle fiskeri fra 1. februar til 31.

marts i den vestlige Østersø. Forslaget indeholder fortsat en begrænsning

for det rekreative

fiskeri i form af en ”bag limit” på fem stk. torsk, som

hver person må bringe i land pr. dag hele året rundt. I indeværende år er

der også en ”bag limit” på fem stk. torsk, dog kun tre stk. pr. dag i lukke-

perioden fra 1. februar til 31. marts. Efter forslaget skal kvoten for torsk

i den østlige Østersø reduceres med 15 % kombineret med videreførelse

af en lukning for dette fiskeri i område 25 og 26 i perioden 1. juli til 31.

august for fartøjer over 12 meter, mens fartøjer under 12 meter ikke

berøres af lukkeperioden.

Kommissionens forslag indebærer en meget drastisk reduktion på 63 %

for sildekvoten i den vestlige Østersø og en mindre reduktion på 26 %

for sild i den centrale Østersø.

Forslaget indebærer en forøgelse i TAC for brisling på 3 % og for laks en

stigning på 15 %. Kommissionen foreslår en stigning i TAC for rød-

spætte på 43 %.

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen er fuldt indfaset med

indførelse af landingsforpligtelsen for rødspætte fra 1. januar 2017, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1380/2013 (grund-

forordningen).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvalt-

ningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen, forordning (EU)

2016/1139, trådte i kraft den 20. juli 2016. ICES rådgivningen for 2019

er baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan, som blandt

andet indeholder spænd for værdier for målet for fiskeridødelighed,

FMSY, samt værdier for gydebiomasse, SSB, for de relevante arter. Disse

værdier er bestemmende for fastsættelse af fiskerimuligheder.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til

fiskerimuligheder for 2019 for de vigtigste bestande sammenlignet med

kvoten for 2018.

kom (2018) 0608 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Art

(Område)

Rådgivning for 2019

TAC

Kommissionens

2018 i forslag 2019 i

tons

tons, laks i stk.

laks i samt ændring i

stk.

forhold til 2018

17 309

6 404

(-63 %)

andel af

TAC

(%)

(14 %)

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29 og

32)

Torsk

den

østlige Øs-

tersø

(25-32)

Torsk

den

vestlige

Østersø

(22-24)

Nul-kvote. Rådgivningen gives på

baggrund af MSY tilgangen. Bestanden

deles mellem Skagerrak/Kattegat og

område 22-24 med 50 % til hver af de

to områder. Bestanden blev grundigt

videnskabeligt vurderet (benchmarked)

i 2018, hvilket har resulteret i en

opjustering af målet for den optimale

gydebiomasse, som igen betyder, at

bestanden er under B

lim3

. Tilvækst har

været lav de seneste år, og

fiskeridødeligheden har ligget en smule

højere end F

MSY

Fangster mellem 115 591 tons og 192

787 tons inden for rammerne af den

flerårige plan inkl. andel til Rusland.

Fangster større end F

MSY

, 155 333

tons, kan kun tages under særlige

betingelser.

ICES har nedskalleret bestanden og

opjusteret F, hvilket har resulteret i et

fald i anbefalingen for fangst i 2019.

Fangster på højst 16 685 tons af

østbestanden

inkl. andel til Rusland.

Rådgivningen er baseret på metoden

for data begrænset tilgang ud fra en

forsigtighedstilgang med tilnærmede

værdier for bestandsudviklingen. ICES

vurderer, at fiskeritrykket ligger over

den tilnærmede værdi for F

MSY,

og at

gydebiomassen er lavere end MSY

trigger

. Mange torsk er angrebet af

parasitter og vokser ikke optimalt.

Samlede fangster mellem 9 094 tons og

23 992 tons for den vestlige

bestand

inden for rammerne af den flerårige

plan. Fangster større end F

MSY

, 15 021

tons, kan kun tages under særlige

betingelser.

Afhængigt af forvaltningsbeslutninger

for rekreative fangster, som antages at

være mellem 1 754 tons og 3 227 tons,

svarer dette til kommercielle fangster

mellem 5 867 tons og 22 238 tons.

Stor rekruttering som følge af en

229 355

170 360

(-26 %)

(2 %)

28 388

24 112

(-15 %)

(22 %)

5 597

7 340

(+31 %)

(43 %)

lim

er grænsereferencepunktet for gydebiomasse, mens MSY Btrigger er mindstereferencepunktet (En

bestand over MSY Btrigger anses for at være i god stand).

kom (2018) 0608 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Rødspætte

(22-32)

Laks (22-

31) (stk.)

Brisling

(22-32)

meget stor 2016 årgang.

Fiskeridødelighed over

F=0,19.Gydebiomasse lige under B

lim

2018, men forventes i 2019 at ligger

over MSY B

trigger

Fangster på maksimalt 14 160 tons.

Rådgivning

baseret

forsigtighedsprincippet.

Bestanden

udvikler sig positivt med stigende

gydebiomasse

faldende

fiskeridødelighed

Fangster på max. 116 000 stk. inklusiv

andelen til Rusland. Rådgivningen er

givet ud fra MSY tilgangen og uændret

i forhold til 2018. ICES anbefaler, at

forvaltningen tilrettelægges ud fra

bestandssituationen i de enkelte floder.

Fangster mellem 225 752 tons og 311

523 tons inkl. andel til Rusland inden

for rammerne af den flerårige plan.

Fangster større end F

MSY

, 301 125 tons,

kan kun tages under særlige betingelser.

Gydebiomassen er vel over MSY B

trigger

værdien. Rekrutteringen varierer årene

imellem med 2014 og 2017 med store

årgange og mindre årgange i 2015 og

2016. Fiskeridødeligheden ligger lidt

over F

MSY

på 0,26.

7 076

10 122

(+43 %)

(71 %)

91 132 104 996 stk.

stk.

(+15 %)

(20 %)

262 310

270 772

(+3 %)

(9 %)

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for

”år-til-år fleksibilitet”. Det

fremgår heraf, at de hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets

forordning(EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke

anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye

grundforordning (EU) 1380/2013. Sidstnævnte forordning indeholder

tillige bestemmelser om ”arts-fleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive

fangster på en målart med op til 9 % af kvoten for målarten, når ikke-

målarten er inden for sikre biologiske grænser.

Samarbejdet i BALTFISH

Det bemærkes, at formandskabet for det regionale samarbejde om fiskeri

i Østersøen (BALTFISH) i lyset af den foreliggende videnskabelige

rådgivning samt Kommissionens forslag om fastsættelse for 2019 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen har indledt drøftelser om TAC/kvoter for 2019. BALTFISH

vil frem til rådsmødet den 15.-16. oktober fortsat undersøge muligheder

for at finde fælles indstillinger til TAC/kvoter og øvrige foranstaltninger,

som foreslået af Kommissionen.

kom (2018) 0608 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Det forventes, at der i et kompromisforslag på rådsmødet inkluderes

TAC for sperling i Nordsøen og Skagerrak efter offentliggørelse af ICES

rådgivning den 9. oktober. TAC’en fastsættes for perioden 1. november

2018 til 31. oktober 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion på 9,7

% i fiskerimuligheder udtrykt i tons sammenlignet med 2018.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Den foreslåede reduktion af kvoten for sild, særligt i den

vestlige Østersø, vil have betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser

for de berørte danske fiskere og for lokalsamfundene. Fire lokale fartøjer

fra Gilleleje er helt afhængige af dette fiskeri, ligesom filetfabrikken i

Gilleleje vil blive hårdt ramt af reduktionen. En reduktion af kvoten på

63 % ved fuld kvoteudnyttelse vil indebære et fald i fangstværdien fra ca.

8,2 mio. kr. til 3,0 mio. kr. Tallet er baseret på afregningspriser for 2017.

Særligt Gilleleje havn vil blive berørt, da langt størstedelen af de danske

landinger af sild fra vestlige Østersø landes i Gilleleje og forarbejdes på

den lokale sildefiletfabrik. Gilleleje havn aftager tillige sild fanget i

Kattegat, hvor kvoten også forventes væsentlig reduceret i forhold til i

år. Dette vil yderligere forværre problemerne for Gilleleje havn, de

nævnte fire fartøjer og filetfabrikken, der stort set udelukkende aftager

sild fra vestlige Østersø og Kattegat.

En ophævelse af lukkeperioden for torsk i den vestlige Østersø vil have

en positiv indvirkning i forhold til de erhvervsmæssige konsekvenser for

de fiskere, der tidligere har været berørt heraf, idet de fremover inden for

de givne rammer kan tilrettelægge fiskeriet efter eget ønske og fiske på

mere optimale tidspunkter. Dertil kommer, at kvoten forhøjes i 2019,

kom (2018) 0608 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

hvilket vil bidrage til øget indtjening både for fiskerne og i

følgevirksomheder i forhold til 2018. En stigning af kvoten på 31 % i

forhold til 2018 og ved fuld kvoteudnyttelse vil det indebære en stigning i

fangstværdien fra ca. 34,4 mio. kr. til 45,2 mio. kr. Tallet er baseret på

afregningspriser for 2017.

Restriktioner med begrænsning af antal torsk, som vil gælde for det

rekreative fiskeri, vil fortsat have negative erhvervsøkonomiske

konsekvenser for turbåde i det rekreative fiskeri og turismeerhvervet.

Kommissionen lægger dog op til en mindre lempelse af reglerne for 2019

sammenholdt med 2018, hvor der fremover og hele året igennem må

bringes fem stk. torsk i land pr. person. Denne lempelse vil næppe

forbedre indtjeningen for turbåde eller for turisme i de berørte områder,

da begrænsningen afholder især udenlandske turister for at tage på

lystfiskeri i Danmark.

Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøko-

nomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de øvrige

følgeerhverv.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-

udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) og der er

indkommet følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) finder det

bekymrende, at Kommissionen tilsyneladende mener, at de politiks

vedtagne forvaltningsplaner ikke er bindende i den givne situation med

særlig henvisning til

torsk og sild i den vestlige Østersø.

DFPO er især

forundret over, at Kommissionens forslag for

torsk i den vestlige Østersø

ligger meget under den videnskabelige rådgivning. DFPO er opmærksom

på, at der bør udvises forsigtighed ved TAC fastsættelse, og henviser til,

at den positive udvikling er baseret på forekomsten af en enkelt stor

årgang. ICES har beregnet, at bestanden vil vokse til mere end 75.000

tons, hvis kvoten fastsættes på baggrund af Fmsy, og derfor finder

DFPO, at det vil være fuldt ud forsvarligt at fastætte TAC på Fmsy

niveau i overensstemmelse med forvaltningsplanen og dermed

kompensere fiskerne for de tab, de har lidt de seneste to år. DFPO

udtrykker tilfredshed med, at lukkeperioden i den vestlige Østersø ikke

er medtaget i forslaget, og at det er af højeste prioritet for DFPO, at

lukkeperioden ikke videreføres, og at der i øvrigt kan opnås enighed om

en højere TAC end foreslået af Kommissionen.

kom (2018) 0608 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

For

sild i den vestlige Østersø

udtrykker DFPO tilfredshed med, at

Kommissionens forslag ligger over den nul-rådgivning, som ICES har

givet for sildefiskeriet i den vestlige Østersø. ICES’ rådgivning er mere et

resultat af interne procedurer i ICES, end begrundet i en videnskabelig

vurdering af konsekvenserne af fiskeriet. DFPO anfører, at Kommis-

sionens forslag er utilstrækkeligt til at sikre erhvervets eksistens og vil

have katastrofale konsekvenser for lokale samfund. DFPO henviser til,

at ændringen i ICES rådgivningen skyldes, at biologerne har flyttet ambi-

tionsniveauet, og at det ikke er tale om, at bestanden er gået ned. DFPO

mener, at de referencepunkter, der er fastlagt i forvaltningsplanen som

udgangspunkt er bindende for fastlæggelsen af TAC. DFPO foreslår en

mellemløsning med en reduktion på 22 %, som ifølge DFPO vil give

erhvervet mulighed for at overleve.

For

sild den centrale Østersø

erindrer DFPO om, at denne bestand er inden

for sikre biologiske grænser, og at det fortsat skal være muligt at anvende

9 % reglen med afskrivning. DFPO anfører, at det for fiskeriet efter bris-

ling er afgørende, at muligheden for at afskrive 9 % af bifangsten af sild

på kvoten af brisling bevares. Såfremt dette ikke er muligt for vest sild,

må den tidligere anvendte fodnote, som gav mulighed for at håndtere

uundgåelige bifangster, genindføres.

DFPO har ingen bemærkninger til de øvrige arter eller forslag, der

omfattet af Kommissionens forslag. DFPO henviser i øvrigt til

bemærkninger fra det Rådgivende Råd for Østersøen.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støtter helt over-

ordnet de anbefalinger til fiskerimuligheder i 2019, som er givet af det

Rådgivende Råd for Østersøen. For

sild i den vestlige Østersø

anbefaler

DPPO en TAC på 13.425 tons. En reduktion på 63 %, som Kommis-

sionen foreslår, er meget drastisk i forhold til bestandsstørrelsen, som

har været stabil over de seneste år. DPPO anbefaler med baggrund i

forvaltningsplanen en mere gradvis overgang til det nye forvaltnings-

regime. DPPO har inden for samarbejdet i Det Rådgivende Råd for

Østersøen taget initiativ til, at der udarbejdes en genopbygningsplan for

den vestlige sild med henblik på genopbygning af bestanden. For

sild i den

centrale Østersø

anbefaler DPPO med henvisning til, at rekruttering de

seneste år har været stabil en TAC på 183.484 tons svarende til en

reduktion på 20 %. For

brisling

anbefaler DPPO en TAC på 280.121 tons

og henviser til, at denne mængde ligger inden for forvaltningsplanens

øvre grænse, som vil være i overensstemmelse med forvaltningsplanen.

DPPO tager afstand fra yderligere reguleringer, der kan forskubbe den

relative stabilitet.

kom (2018) 0608 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) anfører, at torsken er en

meget vigtig art for kystfiskerne og udtrykker tilfredshed med, at en ny

stærk årgang er på vej ind i fiskeriet, men er tilsvarende bekymret for

udsigterne til størrelsen af de kommende årgange. FSK ønsker, at

reguleringen tilpasses på en måde, der giver en robust torskebestand, der

kan sikre stabile torskekvoter fremover. I den sammenhæng anbefaler

FSK, at det skal sikres, at små torsk ikke fanges i den vestlige Østersø,

hverken i det direkte fiskeri eller i fiskeri efter eksempelvis rødspætte.

FSK anbefaler endvidere, at kvoten for torsk i den vestlige Østersø

fastsættes til 10.000 tons, som anses for balanceret i forhold til at sikre et

lokalt kystfiskeri og stabile kvoter. FSK nævner, at der er behov for en

ny forvaltningsstrategi, der i højere grad tilgodeser de skånsomme

fiskerier i Østersøområdet. Endelig anfører FSK, at der er et udtalt

behov for at finde en balance mellem sælbestanden og kystfiskeriet

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) er som udgangspunkt positiv over

for tiltag, der har til formål at fremme fiskebestande, herunder også

eventuelle begrænsninger i udøvelse af fiskeriet. DAFF noterer med

tilfredshed, at der er fremgang for torskebestanden i den vestlige

Østersø, som udmøntes med forøgelse af kvoten og ophævelse af

lukkerperioden. Med lempelse for det kommercielle fiskeri bør

restriktionerne for det rekreative fiskeri ligeledes lempes. Konkret

foreslår DAFF, at den hidtidige bag limit på torsk ophæves, subsidiært at

bag limit forøges til 10 torsk pr. dag. Det er DAFF’s opfattelse, at dette

tal vil være tilfredsstillende også for turbådserhvervet.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) forholder sig alene til den del af

forslaget, der omhandler regulering af torsk. DSF anfører, at begræns-

ninger i 2017 og 2018 i det rekreative fiskeri efter torsk i Øresund har

fået store økonomiske konsekvenser for turbådsskippere i Øresund, som

har oplevet en dramatisk nedgang i antallet af kunder. DSF anslår en

nedgang i indtjening på 1/3. Nedgangen i omsætningen i turbådsfiskeriet

betyder ifølge DFS, at der fanges væsentligt færre torsk af sportsfiskere

end forventet, hvilket forslaget ikke tager højde for. Værdien af turbåds-

fiskeri anslås ifølge DSF til omkring 80 mio. kr. i Øresundsområdet. DSF

finder det rimeligt, at lystfiskere også skal bidrage, når torskebestanden er

presset, selv om det ikke er lystfiskerne, der bærer ansvaret for torskens

tilstand i store dele af Østersøen. DSF vurderer, at torsken i Øresund

ikke er presset i samme grad som i andre dele af de indre farvande, og

derfor skal reguleringen i Øresund ikke være den samme som i øvrige

farvande. DSF anbefaler, at mindstemålet på torsk i område 22, 23 og 24

generelt sættes op fra de nuværende 35 cm til 45 cm. Ved at øge

kom (2018) 0608 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

mindstemålet til 45 cm vil en stor del af de torsk, som tages med i land i

dag, kunne genudsættes. En forøgelse af mindstemålet vil efter DSF

opfattelse i princippet indebære, at der ikke vil være behov for yderligere

reguleringer. DSF mener dog, at en daglige fangstbegrænsning er et godt

værktøj til at regulere fiskeriet, og foreslår derfor en daglig fangstbe-

grænsning i område 22 og 24 (minus Øresund), på henholdsvis fem stk. i

månederne februar og marts og otte i resten af året, hvilket vurderes at

være bærdygtigt i biologisk henseende og vil kunne sikre økonomien for

turbådene. DSF anbefaler, at fangstbegrænsningen i Øresund bortfalder

kombineret med en indførelse af større mindstemål.

WWF Danmark henviser i deres bemærkninger til de fælles NGO

bemærkninger, som PEW, Coalition Clean Baltic, FishSec, Oceana, Seas

at Risk, Our fish, European Anglers Association, WWF og Soumen

luonnonsoujeluliitto har udarbejdet i tilknytning til rådgivningen fra

ICES. I de fælles bemærkninger påpeges, at fastsættelse af de årlige

fiskerimuligheder er det vigtigste redskab til at nå det maksimalt

bæredygtige udbytte, MSY. Endvidere anføres det, at det er afgørende, at

fiskerimulighederne fastsættes under MSY værdierne for fiskeridøde-

lighed. NGO’erne opfordrer til, at ministrene sikrer, at fiskerimulig-

hederne i Østersøen ikke sættes højere end givet i den videnskabelig

rådgivning, og inden for rammerne af forvaltningsplanen for så vidt

angår reference værdier. For bestande uden referenceværdier, skal

fiskerimuligheder fastsættes ud fra forsigtighedsprincippet. For

torsk i den

vestlige Østersø

anbefales en TAC på 6.716 tons og for

torsk i den østlige

Østersø

en TAC på 13.224 tons. For

sild

i den vestlige Østersø anbefaler

NGO’erne en nul-TAC

fog for sild i den centrale Østersø en TAC på

136.464 tons. Anbefalingen for

brisling

er 270.772 tons, for

rødspætte

TAC på 10.122 tons og for

laks

i område 22-31 64.864 stk.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) anfører, at Kommissionens

forslag til samlede kvoter indebærer, at Kommissionens forslag for så

vidt angår

sild i den vestlige Østersø

torsk i den østlige Østersø

markant

overskrider ICES’

anbefalinger for fangster, hvilket indebærer, at disse

bestande ikke fiskes på bæredygtig vis. For

den centrale sild

er den anbe-

falede fangst fra ICES overskredet uden iagttagelse af særlige betingelser.

DN mener, at det er beskæmmende, at Kommissionen ikke har sat

bæredygtige kvoter for bestandene, hvilket bidrager til fastholdelse af en

suboptimal tilstand både i fangstmæssig og i økologisk henseende. DN

noterer, at bestands- og miljømæssige konsekvenser ikke nærmere er

beskrevet og er bekymret for, at Danmark vil arbejde for yderligere

overskridelser i forhold til Kommissionens forslag for at tilgodese dansk

fiskeris kortsigtede interesser. DN anbefaler, at Danmark arbejder for

kom (2018) 0608 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

overholdelse af ICES rådgivningen for fangster i 2019 og i øvrigt for, at

det bliver muligt at afbøde konsekvenserne for det samlede fiskeri ved

omfordeling inden for de danske kvoter. DN henviser i øvrigt til

bemærkninger

fra en række NGO’er herunder Coalition Clean Baltic og

Seas at Risk, som DN er medlem af.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 15.-16. oktober 2018. Der må forudses vanskelige forhand-

linger særligt for så vidt angår fiskerimuligheder for sild i den vestlige

Østersø og for torsk for så vidt angår både den vestlige og den østlige

Østersø.

I BALTFISH sammenhæng arbejdes der sideløbende med at finde en

fælles henstilling om det foreliggende forslag om fiskerimuligheder for

2019.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt

fiskeri og har noteret sig den positive udvikling for torsk i den vestlige

Østersø. Samtidig er man særlig bekymret for sild i den vestlige Østersø

og sild i den centrale Østersø samt for torsk i den østlige Østersø.

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen

fastsættes på grundlag af forvaltningsplaner, den videnskabelige råd-

givning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i

henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.

Regeringen finder det vigtigt, at reduktionen i TAC for sild i den vestlige

Østersø bliver mindre, end Kommissionen lægger op til.

Regeringen vil arbejde for, at der findes en tilfredsstillende samlet

løsning for torsk i Østersøen, der indebærer en større stigning i TAC for

2019 for det vestlige forvaltningsområde end Kommissionen har lagt op

til. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig videreførelse af visse

restriktioner for det rekreative fiskeri efter torsk i vestlig Østersø, som

dog bør balanceres i forhold til den samlede TAC.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskeriet efter brisling kan opretholdes

fuldt ud, og arbejder derfor for, at der findes en løsning, der giver

mulighed for passende bifangstmuligheder for sild.

kom (2018) 0608 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Regeringen forholder sig generelt skeptisk over for eventuelle

lukkeperioder, og vil arbejde for, at lukkeperioden i den østlige Østersø

ophæves.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.