kom (2017) 0331 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorledes forslaget om at styrke det løbende tilsyn med systemisk vigtige tredjelands CCP’er er løsningen på at modvirke systemiske risici i den finansielle sektor , til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2017) 0331
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

5. december 2018

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 2 (KOM (2017) 0331) af

4. december 2018 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvorledes forslaget om at styrke det løbende tilsyn med

systemisk vigtige tredjelands CCP’er

- herunder muligheden for at Kommissionen

kan nægte at anerkende en systemisk vigtig CPP fra et ækvivalent tredjeland - er

løsningen på, hvordan man i EU modvirker systemiske risici i den finansielle sek-

tor i EU?

Svar

Forslaget

vedr. styrket tilsyn med CCP’er

er ét bidrag til løsningen på, hvordan vi i

EU modvirker systemiske risici i den finansielle sektor, men er ikke hele løsnin-

gen. Vi har siden finanskrisen i EU taget en lang række initiativer, der skal bidrage

til at modvirke systemiske risici i den finansielle sektor, bl.a. styrkede kapitalkrav,

regler for afvikling og genopretning af kreditinstitutter samt oprettelse af bank-

unionen.

CCP’ernes størrelse og rolle i den finansielle sektor er steget betydeligt siden fi-

nanskrisen og ventes at stige yderligere i de kommende år, bl.a. fordi det siden

finanskrisen i mange tilfælde er blevet et krav i den internationale finansielle regu-

lering, at bilaterale handler med derivater skal cleares

via CCP’er.

CCP-clearing er

blevet et krav, fordi brugen

af CCP’er kan bidrage til samlet set at reducere risici i

det finansielle system, hvilket uddybes i

bilag 1.

Samtidig er visse

CCP’er

i sig selv også systemisk vigtige dele af det finansielle

system, hvorfor det er afgørende at der føres tæt tilsyn med dem. Hvis en stor

CCP måtte komme i problemer og fx risikere konkurs, vil det således kunne få

stor betydning for det finansielle system i EU, særligt hvis den bruges af europæi-

ske virksomheder. Det gælder, uanset om CCP’en er beliggende inden for eller

uden for EU. Det er således vigtigt for Danmark og EU, at der føres et tæt tilsyn

med alle CCP’er,

der er systemisk vigtige for det europæiske finansielle system,

også de

CCP’er

der ligger uden for EU.

Det er derfor generelt positivt, at forslaget styrker det løbende tilsyn med den

retslige og tilsynsmæssige udvikling i ikke-EU lande (tredjelande) og styrker tilsy-

net særligt med systemisk vigtige tredjelands-CCP’er. Det skal også ses i lyset af

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

kom (2017) 0331 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorledes forslaget om at styrke det løbende tilsyn med systemisk vigtige tredjelands CCP’er er løsningen på at modvirke systemiske risici i den finansielle sektor , til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 3

Brexit, hvorefter en række store CCP’er,

der i høj grad benyttes af europæiske

virksomheder, vil være beliggende uden for EU.

Kommissionen vil, såfremt en systemisk vigtig tredjelands-CCP udgør en risiko

for den finansielle stabilitet i EU, kunne afvise

CCP’ens

godkendelse til at udøve

sine aktiviteter i EU, selvom

CCP’en

er beliggende i et tredjeland, hvis regler ge-

nerelt er vurderet som værende på niveau med EU’s (et

ækvivalent tredjeland).

Det er med Rådets kompromis blevet præciseret, hvilke kriterier og begrundelser,

der skal lægges til grund for en sådan beslutning, og afvisning af en tredjelands-

CCP vil generelt skulle være en sidste udvej.

Der henvises til samlenotatet forud for ECOFIN 4. december, oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg 22. november, for en uddybende gennemgang af både

Kommissionens forslag og Rådets kompromis.

Samlet set er der tale om et godt kompromis, der generelt vurderes at understøtte

styrke tilsynet med CCP’er, særligt systemisk vigtige

tredjelands-CCP’er. Det

mindsker risikoen for finansiel ustabilitet og modvirker systemiske risici i det fi-

nansielle system i hele EU.

Kommissionen har derudover 28. november 2016 fremsat et forslag til en forord-

ning vedr. genopretning og afvikling af CCP’er.

Forslaget skal medvirke til, at der i

EU-landene

er gode rammer for håndteringen af CCP’er,

der måtte komme i pro-

blemer, og dermed at

reducere de systemiske risici forbundet med CCP’er,

herun-

der adressere risikoen for, at de offentlige finanser skal bidrage til håndteringen af

nødlidende CCP’er. Forslaget forhandles fortsat i Rådet og Europa-Parlamentet.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Side 3 af 3

Bilag 1

– CCP’ers økonomiske funktion

En CCP er et finansielt institut, der agerer mellemled mellem parterne i en værdi-

papirhandel.

CCP’en bliver modpart til både sælger og køber

af værdipapirer, og

disse er derfor ikke længere eksponeret over for hinanden, men i stedet over for

CCP’en. Denne proces omtales som clearing. CCP’en påtager sig dermed –

i tids-

rummet fra handlen er indgået og til den er endeligt afsluttet

–

risikoen for at en-

ten køber eller sælger ikke overholder sine forpligtelser i forbindelse med handlen,

fx pga. konkurs eller anden misligholdelse, en såkaldt modpartsrisiko.

En fordel ved brugen af CCP’er er den såkaldte ”netting” af transaktioner, der

illustreres i

figur 1.

Det betyder, at markedsdeltageres modsatrettede fordringer

modregnes

i CCP’en, og derved erstattes et komplekst

system af bilaterale ekspo-

neringer, med et simplere system med lavere eksponeringer mod CCP’en. En så-

dan simplificering og reduktion af eksponeringerne reducerer markedsdeltagernes

behov for likviditet og for sikkerhed. Det er særlig fordelagtig i perioder med

markedsuro, fx pga. en større markedsdeltagers konkurs, da det typisk er her li-

kviditet og sikkerhed kan være svær at fremskaffe.

Figur 1

CCP’ers netting-funktion

Anm.: Et kompliceret system af bilaterale eksponeringer kan gøres betydeligt simplere ved at de køres gennem en

CCP, der udfører ’netting’, dvs. modregner de forskellige eksponeringer, så kun nettoeksponeringerne står

tilbage. Det kan reducere aktørernes likviditetsbehov. Fx skal aktør D uden CCP udbetale 5+14+8=27,

mens D med en CCP kun skal udbetale 7.

Kilde: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Derudover spiller CCP’er en væsentlig rolle ifm. at minimere konsekvenserne af et

CCP-medlems konkurs. Det gøres bl.a. ved at stille såkaldte marginkrav til delta-

gerne, der dermed ifm. handler skal stille sikkerhed overfor CCP’en typisk i form

af kontanter. Sikkerhedsstillelsen skal dække risikoen under normale markedsfor-

hold og sikre, at CCP’en kan opretholde en uforstyrret drift i det tilfælde, at en

markedsdeltager

misligholder sin forpligtelse over for CCP’en.