Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2017) 0536
Offentligt
2021251_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 2 ad KOM (2017) 0536 til
finansministeren af 29. januar 2019 efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om regeringen støtter Kommissionens forslag om at
ændre artikel 19 i ESA-forordningerne, så man styrker ESA’ernes
rolle i forbin-
delse med tvistbilæggelse mellem nationale tilsynsmyndigheder, så ESA’erne bl.a.
kan agere på eget initiativ og stille krav om, at nationale tilsynsmyndigheder æn-
drer eller trækker beslutninger tilbage?
Svar
De europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) består af den europæiske banktil-
synsmyndighed (EBA), tilsynsmyndigheden for værdipapirer og markeder (ES-
MA) og tilsynsmyndigheden for forsikring og pension (EIOPA). Alle EU-landes
nationale tilsynsmyndigheder deltager i ESA’erne –
fra Danmark Finanstilsynet.
Artikel 19 i EBA-, ESMA- og EIOPA-forordningerne indeholder en mekanisme
til løsning af tvister mellem nationale tilsynsmyndigheder. Mekanismen indebærer,
at ESA’erne kan agere som mægler i tvister og i sidste instans stille krav
om, at
nationale tilsynsmyndigheder ændrer eller trækker beslutninger tilbage.
Kommissionens forslag til revision af ESA’erne ændrer kun i begrænset omfang
de nuværende rammer for tvistløsning. Der indføres en såkaldt formodning om
uenighed blandt de nationale tilsynsmyndigheder, når lovbestemte tidsfrister for at
træffe beslutninger (om det uenigheden omhandler) ikke overholdes, eller når en
eller flere af de involverede nationale tilsynsmyndigheder meddeler, at der er
uenighed. I det nuværende regelsæt er der ikke fuld klarhed om, hvornår der kan
være uenighed, og dermed hvornår ESA'erne kan agere.
Derudover præciseres det i forordningerne, at ESA’ernes
kompetence til at kræve
handling fra de nationale tilsynsmyndigheder omfatter tilbagetrækning eller æn-
dring af en beslutning. Dette er allerede en mulighed, men det fremgår ikke tyde-
ligt af reguleringen. Et mæglingsforløb kunne fx være aktuelt, hvor der er krav
om, at to myndigheder skal træffe en fælles beslutning, men ikke kan nå til enig-
hed. Dette kunne fx dreje sig om afviklingsplaner for et kreditinstitut, der har
grænseoverskridende aktivitet. Det bemærkes, at denne mulighed i art. 19 kun er
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 kom (2017) 0536 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorvidt regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke ESA’ernes rolle i forbindelse med tvistbilæggelse mellem nationale tilsynsmyndigheder, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
blevet benyttet af ESA’erne yderst sjældent, da tilsynsmyndighederne i tilfælde af
uenigheder typisk involverer
ESA’en som mægler med henblik på at finde en fæl-
les løsning, inden en national beslutning er blevet taget.
Regeringen støtter disse præciseringer, der skaber større klarhed over ESA'ernes
rolle i tvistløsning uden at ændre ved det grundlæggende princip om, at tvister
mellem de nationale tilsynsmyndigheder som udgangspunkt skal håndteres mellem
myndighederne selv.
Det bemærkes, at der med Kommissionens forslag lægges op til, at der etableres
en uafhængig direktion for hver ESA med enekompetencer på en række områder,
mens alle beslutninger i dag træffes af ESA'ernes øverste besluttende organ, Til-
synsrådet, der består af repræsentanter fra de nationale tilsynsmyndigheder. Et af
de områder, hvor Kommissionen lægger op til at give direktionen enekompetence,
er bestemmelserne vedr. tvistløsning i uenigheder mellem nationale tilsynsmyn-
digheder i grænseoverskridende tilfælde. Regeringen har i forhandlingerne arbejdet
imod etablering af en uafhængig direktion, og dette forslag indgår heller ikke i den
generelle indstilling, som Rådet vedtog på ECOFIN 12. februar 2019.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister