Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. februar 2018
J nr.
2017-3342
Europaudvalget har i brev af 8. februar 2018 stillet mig følgende spørgsmål 2, fsva.
KOM (2017) 0660, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål 2
Hvornår forventer ministeren en afklaring fra EU i forhold til stillingtagen til
North Stream II-rørledningen?
Svar
Overordnet er det den danske regerings holdning, at Nord Stream 2 er en sag med
bredere europæiske og geopolitiske implikationer, som derfor også bør håndteres i
EU og ikke alene af enkelte medlemsstater. Regeringen arbejder derfor for, at der
kan skabes en fælles EU-ramme om Nord Stream 2. Kommissionens forslag til
ændring af direktivet om fælles regler for det indre marked for naturgas (gasdirekti-
vet, KOM(2017) 0660) forventes at kunne bidrage til at skabe en sådan ramme.
Forslaget blev fremsat den 8. november 2017. Forslaget behandles fortsat på tek-
nisk niveau i Rådet. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at forudse sagens
videre forløb i Rådet. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194 og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (jf. TEUF artikel 294), hvor-
for der efterfølgende vil skulle forhandles med Europa-Parlamentet.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2805
www.efkm.dk
Side 1/1