kom (2017) 0824 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens redegørelse for de juridiske konsekvenser af Kommissionens forslag om finanspagtens indskrivning I EU-retten, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0824
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

12. marts 2018

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 (Alm. del) af 15. februar

2018 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)

Spørgsmål

Finansministeren bedes redegøre for de juridiske konsekvenser af finanspagtens

indskrivning i EU-retten

–

både for de lande, som har euroen som valuta, og for

de lande, som står uden for euroen, herunder bekræfte, at Danmark forsat vil være

tilsluttet finanspagten gennem en mellemstatslig aftale, som ensidigt kan opsiges,

og at finanspagtens indskrivning i EU-retten

ikke vil give EU’s institutioner, her-

under EU-domstolen, større kompetence i forhold til Danmark end tilfældet er i

dag?

Svar

Traktaten om Stabilitet, Samordning og Styring i den Økonomiske og Monetære

Union (TSCG), som en række EU-lande indgik 2. marts 2012, og som trådte i

kraft 1. januar 2013, er en mellemstatslig aftale. TSCG indeholder dels finanspag-

ten (herunder bestemmelser om, at landene skal have nationale budgetlove med

bestemmelser om mål for den strukturelle saldo og korrektionsmekanismer samt

uafhængig overvågning af efterlevelsen af disse) og dels øvrige bestemmelser

Danmark deltager i alle dele af TSCG, som er åbne for ikke-eurolande.

Det fremgår af selve TSCG (artikel 16), at finanspagten skal indskrives i EU-

retten. Det er således aftalt mellem deltagerlandene i forbindelse med enigheden

om TSCG. Kommissionen har den 6. december 2017 et konkret bud på finanspa-

gtens indskrivning i EU-retten i form af et EU-direktiv.

Det skal understreges, at der netop er tale om Kommissionens bud, og at det fort-

sat er uklart, hvad man i sidste ende kan nå til enighed om. Derfor kan den endeli-

ge løsning meget vel afvige fra Kommissionens forslag. Det er samtidig hensigten,

at de øvrige elementer af TSCG fortsat skal være gældende, efter finanspagtens

indskrivning i EU-retten, men det er endnu uklart, hvordan man i praksis konkret

håndterer dette.

De øvrige dele af TSCG drejer sig fx om styrkede rapporteringskrav i form af indsendelse af økonomiske partnerskabs-

programmer for lande med henstillinger, styrkede stemmeregler for eurolande i sager om EDP-henstillinger, regler for

afholdelse af euro-topmøder og koordinering af statsgældsudstedelser.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

kom (2017) 0824 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens redegørelse for de juridiske konsekvenser af Kommissionens forslag om finanspagtens indskrivning I EU-retten, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 3

Det foreslåede EU-direktiv, hvis indhold træder i stedet for finanspagten på de

relevante punkter, omfatter i udgangspunktet kun eurolande, men er åbent for

ikke-eurolande. Ikke-eurolande, som ønsker at deltage, kan således meddele

Kommissionen, at man ønsker at være omfattet af direktivet fra en given dato.

Denne meddelelse vil derefter blive offentliggjort, og direktivet vil være bindende

for landet.

Det er positivt, at Kommissionen lægger op til fortsat valgfri deltagelse for ikke-

eurolande. Ikke-eurolande, der er med i TSCG og har implementeret finanspagten

i national lov, såsom Danmark, kan således vælge at være omfattet af direktivet

eller ikke at være det. Ikke-eurolande, som ikke har implementeret finanspagten i

national lov, og som er omfattet af resten af de relevante bestemmelser i TSCG

(fx Sverige) eller ikke er omfattet af TSCG (fx Tjekkiet), kan vælge at stå udenfor

direktivet eller at blive omfattet af direktivet. Ikke-eurolande, som ønsker at delta-

ge i direktivet (uanset om de i dag er omfattet af hele eller dele af finanspagten),

skal formelt tilmelde sig direktivet ved at indsende en officiel notifikation om det-

te til Kommissionen, som efterfølgende offentliggør notifikationen.

Direktivforslaget specificerer ikke vilkårene for ikke-eurolande, som tilmelder sig

direktivet, og som sidenhen måtte ønske at udmelde sig. Det må i udgangspunktet

antages, at ikke-eurolande kan melde sig ud af direktivet løbende på samme måde,

som de løbende kan melde sig frivilligt ind i direktivet. Rådets Juridiske Tjeneste

er dog blevet bedt om en konkret vurdering af dette, som vil blive besvaret sam-

men med en lang række andre juridiske spørgsmål om Kommissionens forslag,

som afspejler forskellige spørgsmål fra landene til forslaget.

Hvis finanspagten som foreslået af Kommissionen integreres i EU-retten ved et

direktiv, vil direktivet skulle implementeres i deltagerlandene. Det betyder, at hvert

land skal sikre, at bestemmelserne i direktivet er gennemført i national lovgivning.

Hvis finanspagten indskrives i EU-retten efter en 1-til-1-tilgang (dvs. helt de

samme bestemmelser), vil kravet om direktivets gennemførelse i national lov som

udgangspunkt allerede være opfyldt, hvis landet allerede har implementeret fi-

nanspagten i national lov. Det er således i udgangspunktet kun eventuelle ændrede

bestemmelser, som man måtte blive enige om i direktivet, som afhængigt af ind-

hold ville kunne kræve nævneværdige justeringer af eksisterende national lovgiv-

ning.

Et væsentligt nyt krav i Kommissionens direktivforslag i forhold til finanspagten

er, at forslaget lægger op til, at landene skal have en form for udgiftslofter i natio-

nal lovgivning. Danmark har allerede udgiftslofter, som blev indført med budget-

loven i 2012, og mange andre lande har ligeledes introduceret forskellige former

for udgiftslofter bl.a. i forbindelse med landenes implementering

af EU’s eksiste-

rende budgetdirektiv fra 2011

. Afhængigt af om der i det endelige direktiv kan

Direktivet om budgetmæssige rammer (direktiv 2011/85) fra 2011 fastslår bl.a., at alle EU-lande skal fastlægge nationale

mellemfristede finanspolitiske rammer og numeriske finanspolitiske regler, ligesom direktivet indeholder retningslinjer for

Side 3 af 3

opnås enighed om krav på dette område, og af hvordan disse krav i givet fald ind-

rettes og fortolkes, kan det medføre behov for tilpasninger i deltagerlandenes lov-

givning. Derudover er de primære nyskabelser i direktivforslaget knyttet til udvi-

dede opgaver for nationale uafhængige finanspolitiske råd (svarende til De Øko-

nomiske Råd), hvilket som udgangspunkt også ville skulle tilpasses i national lov-

givning.

TSCG giver Kommissionen til opgave at vurdere landenes gennemførelse af fi-

nanspagten. Lande som ikke har sikret en tilstrækkelig implementering af finans-

pagten i national lov kan indbringes for EU-domstolen af et eller flere af de øvrige

deltagerlande og potentielt blive pålagt en bøde. Kommissionens vurdering af

landenes gennemførelse blev afsluttet i februar 2017

Indskrives finanspagten i EU-retten, fx i form af et direktiv som foreslået af

Kommissionen, vil Kommissionen også skulle foretage en vurdering af landenes

implementering af direktivet i national lov, ligesom det er tilfældet med EU-

direktiver generelt. Hvis Kommissionen finder, at et land ikke har implementeret

direktivet rettidigt eller korrekt, kan den indlede en traktatbrudsprocedure, der kan

føre til et sagsanlæg ved Domstolen. Såfremt Domstolen fastslår, at landet har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet, kan landet pålægges bøder. I

praksis vil der således være store ligheder mellem de beføjelser som Kommissio-

nen og EU-domstolen vil have over for de deltagende lande i begge tilfælde.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

realistiske prognoser og pålidelig statistik. Direktivet har ikke egentlige krav om udgiftslofter, men bestemmelserne om

mellemfristede budgetmæssige rammer omfatter bl.a. krav om flerårige budgetmål fsva. offentlige udgifter.

Jf. notatet

”Orientering

om Kommissionens vurdering af Danmarks gennemførelse af finanspagten” oversendt til FEU

10. marts 2017.