L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 10 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

29. september 2017

2. ordførernotat vedrørende ændring af lov om finansiel virksomhed,

lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og for-

skellige andre love

(Forhandlede retningslinjer på det finansielle område,

sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare pensions-

rettigheder, gennemførelse af ændringer som følge af benchmarkforord-

ningen og PRIIP-forordningen, udpegning af systemisk vigtige finansielle

institutter (SIFI) m.v.) (Oktober I)

1. Indledning

Lovudkastet gennemfører en række ændringer i den finansielle lovgiv-

ning, bl.a. med det formål at forbedre forbrugerbeskyttelsen på det finan-

sielle område.

Lovudkastet blev sendt i høring den 4. juli 2017 med frist for høringssvar

den 9. august 2017. Der er modtaget 31 høringssvar, heraf 9 med be-

mærkninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-

dringer samt præciseringer i lovtekst og bemærkninger. Da disse hørings-

svar ikke ændrer substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser,

omtales de ikke nærmere i dette notat.

Der er efter den offentlige høring tilføjet en række ændringer til lovudka-

stet, som gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsik-

rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Ændringerne foretages

som opfølgning på regeringens svar til Europa-Kommissionen på den

begrundede udtalelse af 14. juni 2017 om Danmarks implementering af

Solvens II-direktivet og Omnibus II-direktivet. Disse ændringer, der alle

er formuleret direktivnært, vedrører udelukkende gruppe 1-

forsikringsselskaber. Ændringerne har været drøftet med Forsikring &

Pension.

2. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/15

2.1.

Forhandlede retningslinjer på god skik området (§ 1, nr. 3)

2.2.

Indfrielse af realkreditlån og realkreditlignende lån (§ 1 nr. 7)

2.3.

Implementering af portabilitetsdirektivet

2.3.1. Sikring af vandrende arbejdstagers ret til at optjene og opbe-

vare pensionsrettigheder (§ 1, nr. 8)

2.3.2. Krav om samtykke ved udbetaling af mindre pensionsordnin-

ger (§ 1, nr. 8)

2.3.3. Genkøb af pensionsbidrag indbetalt under rettighedsbetingede

medlemsperioder (§ 1, nr. 8)

2.3.4. Kollektive overenskomster og aftalers forrang (§ 4, nr. 2)

2.4.

Ansvar for depotselskaber for danske UCITS (§ 1, nr. 11)

2.5.

Suspension af investeringsforvaltningstilladelser (§ 1, nr. 12)

2.6.

Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) (§

1, nr. 13-15)

2.7.

Antallet af bestyrelsesposter for medlemmer af bestyrelsen i sy-

stemisk vigtige finansielle institutter

(SIFI’er) (§ 1, nr. 16)

2.8.

Finanstilsynets tavshedspligt (§ 1, nr. 22)

2.9.

Styrkelse af Finanstilsynets tilsyn på forbrugerområdet (§ 1, nr.

28)

2.10.

Handelssteders offentliggørelse af oplysninger om best execution

(§ 2 nr. 4)

2.11.

Krav om oplysninger om aflønningspolitik i central investorin-

formation for UCITS, der ikke har et investeringsforvaltningssel-

skab (§ 3, nr. 1)

2.12.

Suspension af de dansk UCITS’ tilladelse (§ 3, nr. 2)

2.1 Forhandlede retningslinjer på god skik området

(lovforslagets §

1, nr. 3)

Forsikring & Pension finder det meget positivt, at det bliver muligt for

Finanstilsynet at udarbejde ”forhandlede retningslinjer” på områder, hvor

retstilstanden er uklar. Det forventes, at der fremadrettet opnås mere for-

udsigelighed og gennemsigtighed i forbindelse med god skik afgørelser.

Den danske Fondsmæglerforening tvivler på, om der er behov for yderli-

gere regulering og finder derfor, at den foreslåede bestemmelse bør udgå

af lovforslaget. Alternativt bør det præciseres i lovbemærkningerne, om

retningslinjerne retter sig mod hele den finansielle sektor eller bestemte

brancher inden for sektoren, f.eks. fondsmæglerne.

Finans Danmark finder, at det er uklart hvad baggrunden er for at indføre

forhandlede retningslinjer på det finansielle område, som allerede er gan-

ske reguleret, og hvor der efter Finans Danmarks opfattelse ikke er pro-

blemer med efterlevelse af reglerne for god skik. Finans Danmark opfor-

drer til, at det klargøres, hvilken retlig status forhandlede retningslinjer

har, herunder hvordan disse adskiller sig fra vejledninger i forhold til

eventuel manglende efterlevelse. Retningslinjer bør kun udstedes, hvis

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/15

der er enighed om retningslinjerne. Under disse forudsætninger finder

Finans Danmark, at den nye bestemmelse kan bidrage til klarere regler til

gavn for såvel forbrugerne som virksomhederne.

Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk har anført, at det bør

præciseres i lovudkastet, at Finanstilsynets kompetence til at udstede ret-

ningslinjer bør afgrænses til områder, der er særlige for finansielle virk-

somheder for at undgå, at både Forbrugerombudsmanden og Finanstilsy-

net udarbejder retningslinjer om de samme emner. Forbrugerombuds-

manden og Forbrugerrådet Tænk finder endvidere, at retningslinjer kun

bør udstedes, såfremt der er opnået enighed mellem de relevante er-

hvervs- og forbrugerorganisationer. Det er sædvanlig praksis på Forbru-

gerombudsmandens område, at der kun udstedes retningslinjer, såfremt

der opnås enighed om disse blandt erhvervs- og forbrugerorganisationer-

ne.

Kommentar

God skik er udtryk for en adfærd, som man bør udvise. Den finansielle

regulering indeholder regler om god skik for finansielle virksomheder,

som er meget generelt formulerede. Det er de, fordi god skik er et dyna-

misk begreb, som ændrer sig over tid; i takt med samfundsudviklingen.

Det skal reglerne også kunne.

Forslaget om forhandlede retningslinjer skal sikre Finanstilsynet et red-

skab til at udfylde rammerne på god skik-området og dermed bidrage til

klarere regler til gavn for forbrugerne og virksomhederne.

Retningslinjerne skal udarbejdes i et tæt samarbejde og dermed efter for-

handling med både repræsentanter for forbrugerne og de relevante er-

hvervsorganisationer. Retningslinjerne vil derigennem afspejle en fælles

forståelse af, hvad der er god skik på et bestemt område.

Det er forventningen, at inddragelsen af sektoren i udarbejdelsen af ret-

ningslinjerne vil medføre, at retningslinjerne i højere grad end en vejled-

ning vil bygge på viden om faktiske forhold og tendenser i sektoren. End-

videre forventes en større efterlevelse af retningslinjerne, når disse af-

spejler en fælles forståelse af, hvad der må forstås ved god skik på et be-

stemt område.

Endvidere vil inddragelsen af sektoren kunne medføre, at det på et tidligt

tidspunkt afdækkes, om der er behov for retningslinjer om, hvad der helt

konkret udgør god skik på et givent område. Et sådant behov vil ellers

oftest først blive afdækket som følge af en række konkrete sager på områ-

det.

Retningslinjer kan både rette sig mod en bestemt type finansiel virksom-

hed eller hele den finansielle sektor inden for et nærmere afgrænset om-

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/15

råde. Retningslinjerne kan kun omfatte forhold, der er relevante for fi-

nansielle virksomheder.

Det fremgår af bemærkningerne, at Forbrugerombudsmanden deltager i

forhandlingerne om retningslinjer. Herved sikres det, at der ikke er mod-

strid mellem retstilstanden hos Forbrugerombudsmanden og Finanstilsy-

net. Såfremt et område allerede er omfattet af en af Forbrugerombuds-

manden forhandlet retningslinje, er der ikke behov for, at Finanstilsynet

udarbejder retningslinjer på området, hvilket vil blive præciseret i be-

mærkningerne.

I overensstemmelse med den praksis, der følges hos Forbrugerombuds-

manden, præciseres det i bemærkningerne, at der kun udstedes en ret-

ningslinje, hvis der er enighed blandt de forhandlende parter. Såfremt der

ikke kan opnås enighed om indholdet af en forhandlet retningslinje, kan

Finanstilsynet i stedet udstede en vejledning om emnet.

Som det fremgår af både de almindelige og specielle bemærkninger, har

forhandlede retningslinjer retlig karakter af en vejledning, der oplyser om

bl.a. fortolkning af reglerne. Retningslinjerne adskiller sig ved at være

udarbejdede i samarbejde mellem Finanstilsynet, sektoren og forbruger-

repræsentanter, men har i øvrigt samme retlige status som en vejledning,

herunder i forhold til eventuel manglende efterlevelse.

2.2

Indfrielse af realkreditlån og realkreditlignende lån

(lovforslagets

§ 1, nr. 7)

Finans Danmark kvitterer for lovforslaget, der rummer en præcisering i

forhold til den gældende bestemmelse i § 53 d i lov om finansiel virk-

somhed, som rummer en utilsigtet adgang for låntager til at spekulere

mod långiver ved at indrømme opsigelsesadgang uden indfrielsesomkost-

ninger og reduceret kurtage, uden at der er krav om tidsmæssig sammen-

hæng mellem varslet om prisstigninger og indfrielsestidspunktet. Finans

Danmark anerkender at lovforslagets ordlyd rummer en begrænsning af

problemet men foreslår en formulering, der yderligere sikrer, at denne

utilsigtede spekulationsmulighed afskæres, ved at kravet om tidsmæssig

sammenhæng mellem varslet om prisstigninger og låntagers opsigelse

yderligere tydeliggøres. Desuden foreslår Finans Danmark, at bestemmel-

sen desuden får virkning for alle låntyper.

Kommentar:

Den foreslåede lovændring rummer en præcisering i forhold til den gæl-

dende bestemmelse, idet det nu eksplicit fremgår, at der skal være en

tidsmæssig sammenhæng mellem varslet om prisstigninger og låntagers

opsigelse, som med det foreliggende forslag søges præciseret.

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/15

Hensigten er, at afskære en utilsigtet adgang for låntager til at benytte

opsigelsesadgangen til med langt varsel og reducerede omkostninger, at

spekulere i en mellemliggende kursudvikling.

Finans Danmark foreslår i sit høringssvar en yderligere præcisering af

bestemmelsen for at tydeliggøre kravet om tidsmæssig sammenhæng mel-

lem varslet om prisstigninger og låntagers opsigelse af lånet, og at be-

stemmelsen omfatter alle låntyper.

Den foreslåede ændring tjener det samme formål, som ligger bag lov-

forslagets bestemmelse, og ses ikke at have utilsigtede konsekvenser. Det

vil dog lette forståelsen af ændringen, dersom der i stedet for ”kreditor-

termin” anvendes betegnelsen ”betalingstermin”, hvormed samme formål

tilgodeses. Finans Danmark er enige heri.

2.3 Implementering af portabilitetsdirektivet

2.3.1 Sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare

pensionsrettigheder

(lovforslagets § 1, nr. 8)

Forsikring & Pension anfører, at den foreslåede § 60 b, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed, kan læses som, at alle over 21 år skal tilbydes en

pensionsordning. Forsikring og Pension foreslår en mindre justering af

bemærkningerne for at tydeliggøre, at dette ikke er tilfældet.

Kommentar

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.3.1, at

der i danske pensionsordninger ikke eksisterer optjeningsperioder eller et

krav om opnåelse af en vis alder, for at få ret til sin optjente pension.

Dermed optjener lønmodtagere i Danmark ret til alderspension fra den

første krone, der indbetales til en alderspension.

Det foreslås, at det i lovforslagets almindelige bemærkninger præciseres,

at det fortrinsvis er i de såkaldte tilsagnsordninger, at der stilles krav om

optjeningsperioder eller opnåelse af en vis alder, for at få ret til sin op-

tjente pension og at sådanne tilsagnsordninger ikke benyttes i Danmark.

Indstilling

Det indstilles, at de almindelige bemærkninger i lovudkastet præciseres,

som ovenfor anført.

2.3.2 Krav om samtykke ved udbetaling af mindre pensionsordnin-

ger

(lovforslagets § 1, nr. 8)

Forsikring & Pension anser ikke kravet om informeret samtykke i den

foreslåede § 60 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, for at være i med-

lemmernes interesse. Kravet fratager selskaberne muligheden for at udbe-

tale til en lønmodtager, der fraflytter landet og ikke positivt accepterer

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/15

udbetaling, selv om det kan betyde, at disse personer over en årrække helt

mister deres indbetalte bidrag.

Kommentar

Portabilitetsdirektivet giver alene medlemsstaterne mulighed for at kunne

fastsætte en beløbsgrænse, hvorefter der kan ske udbetaling af mindre

pensionsopsparinger

–

foreslået til 20.000 kr. i 2010-niveau

–

hvis løn-

modtageren giver et informeret samtykke. Lønmodtagere med små ord-

ninger, som ikke reagerer på henvendelser fra pensionsselskabet om mu-

ligheden for at få pengene udbetalt, kan risikere helt at miste de indbetal-

te beløb pga. administrationsomkostninger. Kravet om informeret sam-

tykke fra den fratrædende lønmodtager er dog fastsat i direktivet, og er

ikke muligt at ændre derpå. Det vurderes således ikke muligt at fravige

kravet om informeret samtykke.

2.3.3 Genkøb af pensionsbidrag indbetalt under rettighedsbetingede

medlemsperioder

(lovforslagets § 1, nr. 8)

Landsorganisationen i Danmark finder forslaget til § 60 b, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed for problematisk, da det berører adgangen til genkøb

af pensionsopsparing før pensioneringstidspunktet. Pensionsselskaberne

tillader i forskellig udstrækning genkøb, og nogle selskaber giver slet ikke

adgang hertil. Dertil kommer, at der med den ovenstående formulering

ikke gives selskaberne adgang til at kræve behørig dokumentation.

Kommentar

Den foreslåede § 60 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, relaterer sig

til de situationer, , hvor der i nærmere afgrænsede perioder kan ske ind-

betaling til en pensionsordning, uden at lønmodtageren opnår ret til pen-

sion. Sådanne ordninger kendes ikke i Danmark i dag. Forslaget berører

således ikke de arbejdsmarkedsbaserede ordninger. Det fremgår af be-

mærkningerne til den foreslåede § 60 b, stk. 2, at bestemmelsen skal sikre,

at optjent pension i pensionsordninger ikke fortabes, selvom lønmodtage-

rens ansættelsesforhold ophører, inden lønmodtageren har afsluttet en

eventuel minimumsperiode for medlemskab af ordningen (betinget med-

lemskab), eller lønmodtageren har opnået en vis minimumsalder på tids-

punktet for fratræden. Danske pensionsordninger hverken indeholder

rettighedsbetingede optjeningsperioder eller krav om optjeningsalder for

at opnå ret til pension, hvorfor bestemmelsen ikke vil have nogen praktisk

betydning i relation til eksisterende danske pensionsordninger. For det

tilfælde, at der i fremtiden indføres sådanne rettighedsbegrænsninger i

danske pensionsordninger, sikrer bestemmelsen dog, at en fratrædende

lønmodtager i overensstemmelse med direktivers artikel 4, stk. 1, litra c,

har ret til at få tilbagebetalt bidragene.

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/15

Bestemmelsen giver dermed ikke lønmodtagere, der flytter mellem

EU/EØS-lande m.v., en generel adgang til genkøb. Det vurderes derfor,

at der ikke er behov for at præcisere bemærkningerne til lovforslaget.

2.3.4 Kollektive overenskomster og aftalers forrang

(lovforslagets § 4,

nr. 2)

Dansk Arbejdsgiverforening anfører, at lovforslagets § 4, nr. 2, om æn-

dring af lov om firmapensionskasser, herunder både forslaget til § 64 a,

stk. 3, og forslaget til § 64 b, stk. 3, bør formuleres på samme måde som

lovforslagets § 1, nr. 8 om ændring af § 60 b, stk. 3, i lov om ændring af

finansiel virksomhed, med henblik på at tydeliggøre, at direktivets artikel

4 og 5 giver mulighed for at rettigheder efter direktivet fremgår af kollek-

tive aftaler.

Kommentar

Portabilitetsdirektivet giver mulighed for, at arbejdsmarkedets parter kan

fastsætte andre bestemmelser i forhold til optjening og bevarelse af pen-

sion via kollektive overenskomster eller aftaler, forudsat at disse bestem-

melser giver en mindst lige så god beskyttelse som portabilitetsdirektivet

og ikke skaber hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed.

For at sikre en korrekt implementering, så der ikke er tvivl om, at både

kollektive overenskomster og aftaler, der giver en mindst lige så god be-

skyttelse, har forrang for loven, foreslås det at ændre ordlyden i de fore-

slåede bestemmelser til § 64 a, stk. 3, og § 64 b, stk. 3, i lov om tilsyn med

firmapensionskasser, så de har samme ordlyd som forslaget til § 60 b, stk.

3, og § 60 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, samt foretage den nød-

vendige tilpasning af bemærkningerne hertil.

2.4 Ansvar for depotselskaber for danske UCITS

(lovforslagets § 1,

nr. 11)

Finans Danmark anfører, at det efter gældende ret er depotselskabet, der i

forhold til UCITS’en opbevarer dennes aktiver. Det gælder også, selv om

depotselskabet i medfør af § 106 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

har delegeret sin opbevaringsopgave til en tredjemand. Finans Danmark

mener at den gældende ansvarsregel i § 107, stk. 6, i lov om finansiel

virksomhed omfatter de i bilag 5 nævnte instrumenter tilhørende

UCITS’en uanset, at depotselskabet har delegeret opbevaringen af disse

til en tredjemand. Finans Danmark mener, at det bør præciseres i be-

mærkningerne, at lovforslaget alene udgør en præcisering af allerede gæl-

dende ret.

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/15

Derudover mener Finans Danmark, at beskrivelsen af gældende ret i de

almindelige bemærkningers punkt 2.8.5.1, for depotselskabets ansvar for

tab af instrumenter, som nævnt i bilag 5, tilhørende en UCITS bør formu-

leres så den bliver en gengivelse af lovbestemmelsens tekst.

Kommentar

Den foreslåede ændring er en præcisering af, at depotselskabets erstat-

ningsansvar ikke blot omfatter tab på finansielle instrumenter omfattet af

bilag 5, som opbevares hos depotselskabet selv, men også omfatter tab på

de pågældende finansielle instrumenter, som opbevares hos den tredje-

mand, som depotselskabet har delegeret opgaven til. Dette gælder, uanset

om det er den pågældende tredjemand, som har forårsaget tabet. I de

særlige bemærkningerne er det anført, at ændringen er i overensstemmel-

se med Finanstilsynets hidtidige praksis, som således videreføres uæn-

dret. Denne bemærkning foreslås udbygget med, at lovforslaget udgør en

præcisering af gældende ret.

2.5 Suspension af investeringsforvaltningstilladelsen

(lovforslagets §

1, nr. 12)

Finans Danmark mener, at omtalen af alternative investeringsfonde

(AIF’er) i bemærkningerne til bestemmelsen om

suspension af et investe-

ringsforvaltningsselskabs tilladelse bør fjernes, da muligheden for at su-

spendere tilladelsen efter lov om alternative investeringsfonde ikke er

omfattet i dette lovforslag.

Finans Danmark anfører også, at det bør overvejes, om der efter udløbet

af suspensionsperioden skal være krav om en egentlig beslutning om at

skifte tilbage til det oprindelige investeringsforvaltningsselskab, eller om

den danske UCITS vil kunne beslutte at skifte selskab i perioden, indtil

suspensionen udløber.

Kommentar

Investeringsforvaltningsselskaber kan få en dobbelttilladelse til at forval-

te både UCITS og AIF’er.

I disse tilfælde er det er næppe tænkeligt, at

betingelserne for at suspendere tilladelsen til investeringsforvaltning af

UCITS er til stede, uden at betingelserne for at inddrage FAIF tilladelsen

i medfør af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ikke også er

til stede. I praksis vil det derfor være både de forvaltede UCITS og

AIF’er, som enten skal have et nyt investeringsforvaltningsselskab,

et nyt

FAIF eller skal overgå til at være selvforvaltende. Det vurderes hensigts-

mæssigt af hensyn til klarhed og åbenhed fortsat at omtale dette forhold i

bemærkningerne.

Det er bestyrelsen

i den enkelte UCITS’s

kompetence at træffe beslutning

om, hvorledes en UCITS skal kunne komme tilbage til forvaltning af sit

oprindelige investeringsforvaltningsselskab efter en suspensionsperiodes

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/15

udløb, herunder om det skal besluttes at skifte selskab i perioden inden

suspensionen udløber.

2.6 Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)

(lov-

forslagets § 1, nr. 13-15)

Finans Danmark bemærker, at foreningen støtter den foreslåede ændring,

hvorefter balance, ind- og udlån for udenlandske penge- og kreditinstitut-

ters væsentlige filialer i Danmark også indgår i de opgørelser, der anven-

des til udpegning af SIFI institutter og til beregning af et SIFI instituts

systemiskhed.

Herudover bemærker Finans Danmark, at foreningen finder det vigtigt, at

der er overensstemmelse mellem de kommende NEP-krav og udpegnin-

gen som et SIFI institut, således at ikke-SIFI institutter, der måtte få et

NEP-krav på niveau med SIFI institutternes NEP-krav også udpeges som

SIFI institut. På den baggrund foreslår foreningen, at der i lovgivningen

skabes denne sammenhæng.

Kommentar

Det

følger af den politiske aftale om ”Regulering af systemisk vigtige fi-

nansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitut-

ter om mere

og bedre kapital og højere likviditet” fra oktober 2013, at

der senest i 2017 vil blive gjort status for slutniveauet for de danske SIFI-

kapitalkrav. I forbindelse med dette arbejde kan der være behov for at

evaluere andre dele af modellen.

2.7 Antallet af ledelsesposter for medlemmer af bestyrelsen i syste-

misk vigtige finansielle

institutter (SIFI’er)

(lovforslagets § 1, nr. 16)

DLR Kredit anfører, at lovforslaget, i forhold til den nugældende grænse

for antallet af ledelsesposter, vil betyde, at antallet af mulige poster for

DLRs bestyrelsesmedlemmer vil blive reduceret med én, idet SIFI insti-

tutter, der er sektorselskaber, ikke længere vil være undtaget fra bestem-

melsen.

Forslaget begrænser dermed muligheden for at varetage en stilling som

direktionsmedlem i DLR og samtidig deltage i bestyrelsesarbejde, hvilket

kan begrænse DLR’s

mulighed for at tiltrække bestyrelsesmedlemmer

med relevant erfaring, kompetence og markedskendskab.

Endvidere fremhæver DLR, at DLR’s forretningsmodel og forretnings-

område stort set er afgrænset til at yde realkreditlån i landbrugsejendom-

me samt byerhvervsejendomme, hvilket begrænser kompleksiteten og

dermed den tid, der skal anvendes på at varetage hvervet som bestyrel-

sesmedlem

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/15

Finans Danmark henviser i sit høringssvar til DLR Kredit, hvad angår

dette emne.

Kommentar

Et SIFI-institut er af en størrelse og kompleksitet, som medfører, at besty-

relsesarbejdet kræver betydelige ressourcer fra det enkelte bestyrelses-

medlem. Loftet for antallet af ledelsesposter for bestyrelsesmedlemmer i

SIFI- institutter er indført for at sikre, at bestyrelsesmedlemmer i SIFI-

institutter afsætter tilstrækkelig tid til at kunne varetage deres hverv be-

tryggende.

Formålet med reglerne tilsiger, at bestyrelseshvervet i SIFI’et i alle til-

fælde tæller med ved opgørelsen af, hvor mange ledelsesposter et besty-

relsesmedlem i et SIFI varetager i alt. Dette er endvidere netop blevet

bekræftet i en tilkendegivelse fra EU-kommissionen.

DLR er et SIFI-institut og samtidig et sektorselskab. Dette indebærer, at

bestyrelsesmedlemmer i DLR hidtil har kunnet besidde én bestyrelsespost

mere end bestyrelsesmedlemmer i andre SIFI institutter. Denne forskel

stemmer ikke overens med regelsættets formål, der fastsætter de samme

grænser for antal ledelsesposter for alle bestyrelsesmedlemmer i SIFI-

institutter, hvorfor bestemmelsen foreslås ændret.

Af hensyn til at bestyrelsesmedlemmer i DLR hidtil har kunnet besidde én

bestyrelsespost mere end bestyrelsesmedlemmer i andre SIFI-institutter,

foreslås der en overgangsordning for de bestyrelsesmedlemmer, som bli-

ver berørt af ændringen. Overgangsordningen består i, at bestyrelses-

medlemmer, der som følge af ændringerne besidder flere poster end til-

ladt, fortsat kan besidde disse poster i en periode. Under hensyn til at

DLR skal kunne nå at indrette sig på de nye regler, foreslås det at over-

gangsordningen forlænges til 1. juli 2019.

2.8 Finanstilsynets tavshedspligt(lovforslagets

§ 1, nr. 22)

Fondsmæglerforeningen anfører, at muligheden for videregivelse af for-

trolige oplysninger vedrørende finansielle virksomheder indskrænkes til

kun at omfatte oplysninger vedrørende pengeinstitutter, realkreditinstitut-

ter, fondsmæglerselskaber I og forsikringsselskaber. Samtidig vil adgan-

gen til at videregive oplysninger, for så vidt angår pengeinstitutter, real-

kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I ikke længere være betinget af

et mandat fra ministeren. Som begrundelse for, at andre fondsmæglersel-

skaber end fondsmæglerselskaber I ikke længere skal være omfattet af

bestemmelsen, bemærker fondsmæglerforeningen, at det anføres i lovbe-

mærkningerne, at disse selskaber ikke har kritiske funktioner for samfun-

det eller systemisk værdi. Fondsmæglerforeningen påpeger, at fondsmæg-

lerselskaber I heller ikke kan anses for at have kritiske funktioner for

samfundet eller systemisk værdi. Det er herefter Fondsmæglerforeningens

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/15

vurdering, at bestemmelsen ikke er relevant for fondsmæglerselskaber I,

hvorfor disse bør udgå af lovbestemmelsen.

Kommentar

Med bl.a. lov nr. 334 af 31. marts 2015 blev Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-

ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)

implementeret i dansk ret.

Før implementeringen af BRRD var det Finanstilsynets praksis, at Fi-

nanstilsynet i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderede, at en finansiel virk-

somhed var i en situation, hvor virksomheden kunne få problemer med

fortsat at opfylde tilladelseskravene, skulle indhente et mandat fra er-

hvervsministeren til at føre drøftelser med interesserede parter og inte-

ressenter m.v. med henblik på at finde en løsning på virksomhedens situa-

tion. Baggrunden for denne praksis var, at sådanne drøftelser lå uden for

Finanstilsynets sædvanlige tilsynsvirksomhed. Finanstilsynet kunne der-

for ikke føre sådanne drøftelser uden et mandat fra erhvervsministeren.

Efter implementeringen af BRRD er det blevet en del af Finanstilsynets

virksomhed at deltage i og føre drøftelser med interesserede parter og

interessenter m.v. med henblik på at finde en løsning for et pengeinstitut,

realkreditinstitut eller fondsmæglerselskaber I, der er eller vil komme i

vanskeligheder. Finanstilsynet har således ikke efter dette tidspunkt skul-

let indhente et mandat fra erhvervsministeren i disse sager.

Bestemmelsen i § 354, stk. 6, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed burde

derfor have været konsekvensrettet i forbindelse med gennemførelsen af

BRRD.

Med lovforslaget foretages denne tilretning, således at det ikke længere

fremgår af bestemmelsen, at Finanstilsynet skal have indhentet et mandat

fra ministeren til behandling af sager vedrørende pengeinstitutter, real-

kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.

Som udgangspunkt vil nødlidende fondsmæglerselskaber I skulle undergi-

ves konkursbehandling, men det vil bero på en konkret vurdering, hvor-

vidt et fondsmæglerselskab I kan anses for at have kritiske funktioner for

samfundet eller systemisk værdi- og derfor skal forsøges håndteret via

drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v.

2.9 Styrkelse af Finanstilsynets tilsyn på forbrugerområdet

(lov-

forslagets § 1, nr. 28)

Finans Danmark lægger til grund, at forslaget om, at Finanstilsynet efter

en klagers samtykke, kan videregive oplysningen om klagers navn til en

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/15

finansiel virksomhed til brug for tilsynsvirksomheden, ikke vil medføre

en ændring i retstilstanden i forbindelse med behandlingen af klager.

Forsikring & Pension støtter forslaget, men finder samtidig, at der er be-

hov for at beskytte finansielle virksomheder mod, at Finanstilsynet offent-

liggør oplysninger om finansielle virksomheders interne forretningsgange.

Detskyldes, at Finanstilsynets skærpede tavshedspligt ikke gælder på for-

brugerområdet.

Kommentar

De foreslåede regler om styrkelse af Finanstilsynets tilsyn på forbruger-

området vil ikke medføre en ændring i retstilstanden i forbindelse med

Finanstilsynets behandling af klager.

Finanstilsynets skærpede tavshedspligt finder ikke anvendelse på forbru-

gerområdet. På dette område gælder de sædvanlige regler om tavsheds-

pligt efter straffeloven og forvaltningsloven, der pålægger ansatte tavs-

hedspligt om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af

væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplys-

ningerne angår, at oplysningerne ikke videregives. Det gælder også i for-

hold til interne forretningsgange.

For at undgå nogen usikkerhed om, hvorvidt en kunde har samtykket til

videregivelsen foreslås det præciseret i lovudkastet og dets bemærknin-

ger, at en kundes samtykke til videregivelse af oplysninger skal være ud-

trykkeligt. Endvidere henvises der i de specielle bemærkninger til person-

datalovens regler om samtykke, hvoraf det fremgår, at et samtykke er en-

hver frivillig, specifik og informeret viljetilkendegivelse, hvorved den re-

gistrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv,

gøres til genstand for behandling.

2.10 Handelssteders offentliggørelse af oplysninger om best execution

(lovforslagets § 2, nr. 4)

Finans Danmark anfører, at der i de specielle bemærkninger til den fore-

slåede § 140 a i lov om kapitalmarkeder henvises til præambel 60 i Mi-

FID II-direktivet, som alene vedrører market making udøvet på trading

venues ved brug af algoritmer. Hvis henvisningen bruges til at understøt-

te, at definitionen af prisstiller/market maker skal forstås forskelligt i arti-

kel 27, stk. 3, i MiFID II og short-selling forordningen, er Finans Dan-

mark enige i henvisningen. Finans Danmark foreslår i den forbindelse, at

der i bemærkningerne til den pågældende bestemmelse tilføjes en sætning

om, at

”det gælder, uanset at præambel 60 alene vedrører market maker

rollen udøvet på trading venues ved brug af algoritmer”.

Finans Danmark finder det desuden uhensigtsmæssigt, at hverken den

foreslåede § 140 a eller bemærkningerne hertil tager stilling til begrebet

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/15

”øvrige likviditetsstillere”, jf. ordlyden af RTS 27 og 28. Dette gælder

særligt i lyset af, at bestemmelsen strafbelægges.

Finans Danmark anfører endelig, at det er uhensigtsmæssigt, at § 140 a i

lov om kapitalmarkeder alene taler om årlige offentliggørelser, når artikel

11 i RTS 27 kræver kvartalsmæssige publikationer.

Kommentar:

Ifølge det foreslåede § 140 a, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, skal

fondsmæglerselskaber, der er prisstillere, mindst én gang om året veder-

lagsfrit stille oplysninger til rådighed for offentligheden om kvaliteten af

udførelsen af transaktioner med finansielle instrumenter, der ikke er akti-

er handlet på en markedsplads eller derivater. Bestemmelsen gennemfø-

rer artikel 27, stk. 3, i MiFID II.

Som anført af Finans Danmark er formålet med henvisningen til betragt-

ning nr. 60 i præamblen til MiFID II i de specielle bemærkninger til be-

stemmelsen at tydeliggøre den forskel, der er mellem definitionen af en

prisstiller i MiFID II og en prisstiller i shortselling-forordningen. På

baggrund af høringssvaret foreslås det at præcisere bemærkningerne ved

at fjerne den direkte henvisning til betragtning nr. 60 i præamblen til Mi-

FID II, mens beskrivelsen af forskellen i øvrigt beholdes i bemærkninger-

ne.

”Øvrige likviditetsstillere” er ikke nærmere reguleret i lovforslaget, hvor-

for der ikke er behov for at beskrive disse aktører nærmere. En sådan

beskrivelse eksisterer i øvrigt heller ikke på EU-niveau.

Endelig er der ikke modstrid mellem kravet i § 140 a, stk. 2, om mindst én

årlig offentliggørelse af oplysninger, der er en direktivnær implemente-

ring af artikel 27, stk. 3, i MiFID II, og det specifikke krav i artikel 11 i

Kommissionens delegerede forordning 2017/575, hvorfor den foreslåede

formulering fastholdes.

2.11 Krav om oplysninger om aflønningspolitik i central investorin-

formation for UCITS, der ikke har et investeringsforvaltningsselskab

(lovforslagets § 3, nr. 1)

Finans Danmark opfordrer til, at det klart fremgår af bestemmelsen, at

kravet om, at den centrale investorinformation skal indeholde oplysninger

om aflønningspolitik kun gælder for investeringsforeninger, der ikke har

delegeret forvaltningen af foreningen til et investeringsforvaltningssel-

skab.

Kommentar

Oplysningspligten foreslås kun indført for investeringsforeninger i det

omfang en investeringsforening vælger selv kan ansætte en direktør og

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/15

personale til at forestå den daglige ledelse og drift i hvilken forbindelse

kravet er relevant.

Vælger en investeringsforening at delegere den daglige ledelse og drift til

et investeringsforvaltningsselskab, i lighed med de øvrige danske UCITS

(SIKAV eller en værdipapirfond) som ikke selv kan forestå den daglige

ledelse og drift, omfattes investeringsforeningen ikke af kravet.

Det foreslås, at det præciseres i det foreslåede § 103 a i lov om investe-

ringsforeninger m.v., at den kun finder anvendelse for investeringsfor-

eninger, der ikke har delegeret forvaltningen af foreningen til et investe-

ringsforvaltningsselskab.

2.12

Suspension af en dansk UCITS’ tilladelse

(lovforslagets § 3, nr. 2)

Finans Danmark foreslår, at hvis Finanstilsynet får mulighed for at su-

spendere en afdeling af en dansk ’UCITS’ tilladelse, så bør der fastsættes

regler om, hvorvidt afdelingen kan fusionere i suspensionsperioden eller

præcisere, at det relevante regelsæt for afvikling, herunder fusion, i lov

om investeringsforeninger m.v. kan anvendes. Finans Danmark foreslår

yderligere, at det præciseres, om en afdeling kan foretage investerings-

mæssige dispositioner i suspensionsperioden samt om afdelingen fortsat

kan benytte sig af sit navn.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse er udtryk for en direktivnær implementering

af bestemmelsen i UCITS V-direktivet. Som anført i bemærkningerne,

forventer Finanstilsynet ikke at benytte sig af muligheden for at suspende-

re en afdelings tilladelse. Hvis Finanstilsynet suspenderer en dansk

UCITS’ eller en afdelings tilladelse, må den danske UCITS eller afdeling

ikke drive virksomhed som investeringsinstitut i suspensionsperioden. Det

er i praksis ensbetydende med, at den danske UCITS’ virksomhed skal

afvikles. Lov om investeringsforeninger indeholder regler om afvikling,

såfremt en UCITS i suspensionsperioden vælger at lade sig afvikle. De

forhold, som Finans Danmark i øvrigt nævner, herunder evt. ønske om

mulighed for at foretage dispositioner i suspensionsperioden, kan adres-

seres i forbindelse med en evt. afgørelse om suspension i medfør af § 117

i lov om investeringsforeninger m.v..

3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

on (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Ventu-

re Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advoka-

ter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendoms-

L 10 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/15

mæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv,

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk

Industri, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Metal, Dansk

Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den

danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH

–

Foreningen

for Distance- og Internethandel, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsik-

ringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i

Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet

–

Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forret-

ningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne

Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Forsikring & Pension,

Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR

–

danske revisorer,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden

for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta,

Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation

(ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA

Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Lands-

forening, Kuratorforeningen, Købmandstandens Oplysningsbureau,

Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,

Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),

NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes

Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsrevisi-

onen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet,

Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western

Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne og

Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft

bemærkninger med indhold

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med

indhold:

Dansk Arbejdsgiverforening, DLR Kredit, Erhvervsstyrelsen, Finans

Danmark, Fondsmæglerforeningen, Forbrugerombudsmanden, Forbruger-

rådet Tænk, Forsikring & Pension, Justitsministeriet, Landsorganisationen

i Danmark (LO), Moderniseringsstyrelsen og Statsministeriet