Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte. (Nedsættelse af VEU-bidrag, fuld arbejdsgiverfinansieret VEU-godtgørelse m.v., forbedret praktikbonus til arbejdsgivere samt forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 16.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo.

Det her lovforslag er en følge af trepartsforhandlingerne omkring at få gang i voksen- og efteruddannelsen igen. Og jeg vil starte med at rose Dansk Arbejdsgiverforening og LO for at finde sammen og få sat skub i voksen- og efteruddannelsen, og det er især i forhold til at styrke erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. De sidste år har vi set et kæmpe fald i AMU-uddannelserne. Siden 2008-2009 er det sket over en halvering. Og hvorfor det? spørger jeg så. Vi står over for arbejdsgivere, der siger, at de mangler kvalificeret arbejdskraft, og det siger de, samtidig med at efteruddannelserne falder kraftigt.

Derfor er det på tide at komme i gang med at opkvalificere de medarbejdere, der går uden et arbejde, fordi de ikke har de kompetencer, der skal til, for at komme videre på arbejdsmarkedet, så vi ikke behøver at tage så mange østarbejdere her til Danmark for at klare efterspørgslen på arbejdskraft.

Men det er ikke kun dem, der mangler et arbejde, som skal efteruddannes. Det er også dem, der i dag er i arbejde, der skal tænke på efteruddannelse og flere kompetencer.

I dag er arbejdsmarkedet i konstant forandring. Vi ser robotternes indtog på arbejdsmarkedet, og der kommer ny teknologi og nye måder at producere på for at kunne klare konkurrencen. I det hele taget kommer den nye teknologi til at gå meget, meget stærkere, end vi nogen sinde har oplevet.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at der nu er lavet en aftale, der tilfører hele området en bedre økonomi, og at vi får kigget på udbuddet af tilbud på AMU- og efteruddannelsesområdet. Altså så der er en indgang, hvor det bliver nemmere for virksomhederne og for medarbejderne at finde information om muligheder for efteruddannelse og kurser samt tilmelding og AMU-godtgørelser. Og det skal være et brugervenligt system og ikke, som det er i dag.

Taksterne til skolerne hæves, og der er sat flere penge af til et kvalitetsløft. I aftalen er der også lagt op til mere fleksible udbud af AMU-kurser, der skal give bedre mulighed for at tilpasse AMU-kuserne til den enkelte virksomhed og mulighed for at forsøge med friere brug af gæstelærere på virksomheden. Der er også sat penge af til at give ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig i fritiden. Der er også tilført penge til at styrke de basale færdigheder, såsom læsning, skrivning og regning.

Praktikpladspræmien stiger fra 15.000 kr. til 25.000 kr., og det håber jeg selvfølgelig giver flere praktikpladser, ligesom det er rigtig godt, at VEU- og FVU-godtgørelsen sættes op fra 80 pct. til 100 pct. af højeste dagpengesats for deltagelse i et kursus. For rigtig mange af de her mennesker, der deltager i efteruddannelse, har stiftet familie og har månedlige udgifter.

Denne aftale skal sparke gang i efteruddannelsen igen, og det er også på tide. Jeg mener, det er i ellevte time, at vi kommer i gang, og her har arbejdsgiverne en stor rolle at spille for at få sendt deres medarbejdere på efteruddannelse, så de har de medarbejdere, der skal til i de nye udfordringer, som virksomhederne kommer til at stå i fremover. Det er også arbejdsgiverne, der skal være med til at fortælle, hvad det er for nogle uddannelser, der skal udvikles til fremtidens arbejdsmarked.

Jeg betragter det her som det første skridt i den rigtige retning mod et helt andet voksen- og efteruddannelsessystem i fremtiden. Hvis man kigger på, hvor mange penge vi bruger på uddannelse i Danmark, kan man se, at vi bruger 97 pct. af alle de milliarder, som bruges, på grunduddannelser – altså folkeskolen, gymnasier og videregående uddannelser. Så vi bruger kun 3 pct. på voksen- og efteruddannelse, og den procent ser jeg komme til at stige fremover, hvis vi skal kunne følge med udviklingen. Vi kommer også til at se et helt andet uddannelsessystem på voksen- og efteruddannelsesområdet, i hvert fald når jeg kigger ind i min krystalkugle.

Jeg vil slutte med at sige, at de penge, vi nu tilfører, er cirka de penge, som den borgerlige regering sparede på området i genopretningspakken 2010. Så regeringen er heldigvis blevet klogere med meget, meget stor hjælp fra arbejdsmarkedets parter, og derfor tilslutter vi os lovforslaget.

Tak for det. Og så er det fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Lovforslaget, som vi behandler her, er en delvis udmøntning af trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse fra oktober 2017. Hensigten med trepartsaftalen er en målrettet og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelsesuddannelsesindsats af høj kvalitet. Og det er lige netop det indtryk, som vi i Dansk Folkeparti sidder tilbage med, når vi læser trepartsaftalen.

Med lovforslaget her, som jo er en delvis udmøntning af aftalen, foretager vi bl.a. følgende ændringer: Den vedtagne praktikbonus hæves til 25.000 kr. pr. praktikårselev. Så er der Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der nedsættes til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det er også sådan, at satserne for VEU-godtgørelsen forhøjes, og ligeledes forhøjes satserne for Statens Voksenuddannelsesstøtte for kursister på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

I Dansk Folkeparti hilser vi det meget velkommen, at parterne er nået til enighed om en aftale, der skal sikre et langt mere fleksibelt VEU-system. Det er meget vigtigt, at flere efter- og videreuddanner sig. Det er vigtigt for dem selv, altså arbejdstagerne, men det er også meget vigtigt for virksomhederne, og det er vigtigt for Danmark. Derfor skal vores system på dette område også være indrettet på en måde, der gør det attraktivt for både arbejdstagere og arbejdsgivere.

I Dansk Folkeparti er vi som sagt meget positive over for den aftale, som er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Vi mener, at trepartsaftalen vil sikre, at langt flere tager en voksen-, efter- eller videreuddannelse, og på den baggrund kan vi selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak for det. Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

I dag førstebehandler vi et lovforslag, som skal være med til at sikre mere målrettet og fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. Det kalder vi i daglig tale VEU-systemet. Store dele af lovforslaget tager udgangspunkt i trepartsaftalen, som blev indgået sidst i oktober måned her i 2017. Og den aftale, der kom i hus, er jo en aftale, som jeg faktisk godt vil sige jeg kan være stolt af på vegne af både arbejdsmarkedets parter og regeringen.

For selv om VEU-systemet jo på mange måder er godt i dag, er vi sammen med arbejdsmarkedets parter kommet frem til, at der er behov for ændringer. Og mange af de elementer, som indgår i aftalen, er også beskrevet af tidligere ordførere her i dag, bl.a. øget praktikbonus, men også et bedre fokus i forhold til ordblindeundervisning. Også disse dele er jeg ovenud tilfreds med er en del af aftalen. Der er nemlig behov for, at både virksomheder og medarbejdere oplever et mere relevant og også mere tilgængeligt uddannelsestilbud, dvs. et system, som matcher arbejdsmarkedets behov, og som tager hensyn til også den hverdag, man færdes i.

Med det her lovforslag vil vi være med til at gøre det at tage en uddannelse mere attraktivt for dem, der har behov for både en voksen- eller for den sags skyld en efter- eller videreuddannelse. Og det er der brug for. Vi kommer til nu at give de her personer et ekstra skub i den rigtige retning. For hvis vi gerne vil have en arbejdskraft, der kan følge med i den hurtige udvikling, der også sker på arbejdsmarkedet, har vi altså brug for et godt og fleksibelt VEU-system. Danske virksomheder og medarbejdere skal have fokus på løbende kompetenceudvikling, og det er jo sådan, at man næsten dag for dag kan se, hvor hurtigt det går med udviklingen.

Så derfor glæder det mig også, at der med aftalen bliver sat øget fokus på digitaliseringsmulighederne og for den sags skyld også nye forretningsmodeller i forhold til kommunikation på andre sprog. Og det er jo sådan, at jeg tror, vi alle sammen må erkende, at man er nødt til at være omstillingsparat; man er nødt til at følge med den udvikling, som sker derude. Det har vi brug for, og det har Danmark brug for – også for fortsat at være på vækstsporet. For kvalificeret arbejdskraft er simpelt hen helt grundlæggende for, at Danmark også fremadrettet kan sikre vækst og udvikling i hele landet. Og på baggrund af det kan jeg sige, at Venstre stemmer ja til lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Forslaget er jo en udmøntning af trepartsaftalen fra oktober i år om en styrket og mere fleksibel efter- og videreuddannelse. Der er efter Enhedslistens opfattelse tale om en række forslag, som trækker i den rigtige retning.

Med aftalen sker der en forhøjelse af praktikpladsbonussen til et fast beløb på 25.000 kr., som vi håber vil være et yderligere incitament til etablering af flere praktikpladser. Vi synes tilsvarende, det er positivt med en forhøjelse af VEU-godtgørelsen og SVU-satserne for kursisterne på FVU og i ordblindeundervisningen for voksne, altså at man forhøjer den fra de nuværende 80 til 100 pct. af den maksimale dagpengesats. Det har haft en meget betydelig negativ indvirkning på hele efterspørgslen efter efter- og videreuddannelse, at man tilbage i 2010 sænkede godtgørelsen fra de daværende 100 pct. til de 80 pct., hvor vi er nu, så jeg vil sige, at det er rigtig fornuftigt, at man i trepartsaftalen er nået frem til, at man tilbagefører godtgørelsen til de 100 pct. Nogle af de tilstedeværende – eller måske kun en enkelt – kan måske huske, at vi jo havde arbejdsmarkedsuddannelser i sin tid, hvor man fik 125 pct. af godtgørelsen, og jeg vil sige, at det jo ikke er vanvittig ambitiøst, at man nu når op på de 100 pct., og jeg tror, at det at fastlægge en højere godtgørelse, som gjorde det særlig økonomisk attraktivt at efteruddanne sig, ville være rigtig fornuftigt. Men det ændrer jo ikke på, at vi her går et skridt i den rigtige retning.

Til gengæld vil jeg også sige, at jeg, når der nu er en erkendelse af, at der er brug for en højere godtgørelse for at kunne øge efterspørgslen efter efter- og videreuddannelse, ikke forstår, at forhøjelserne er blevet gjort tidsbegrænsede – det undrer det mig sådan set – sådan at vi, hvis der ikke lovgives om andet, efter 2021 vender tilbage til en tilstand, hvor vi er tilbage ved genopretningspakkens satser i 2010. Jeg håber ikke, det kommer dertil. Der er jo lang tid til udgangen af 2021, og forhåbentlig vil der inden da danne sig et flertal for som minimum at fastholde den sats, der nu lægges op til.

Jeg har været meget bekymret over at læse de bemærkninger, der er kommet fra LO, om ikrafttrædelsestidspunktet for godtgørelsesstigningerne på SVU i forhold til ordblindeundervisning og FVU, men jeg har forstået på de bemærkninger, der er i ministeriets høringsnotat, at der arbejdes på livet løs for at sikre, at den her udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet til den 1. juli 2018 ikke kommer til at ramme de her områder. Jeg synes, det er utrolig vigtigt i forhold til FVU og ordblindeundervisningen, at man speeder arbejdet op, sådan at den forbedrede godtgørelse kan træde i kraft allerede ved årsskiftet også på de to områder.

Alt i alt synes jeg, at lovforslaget kunne være gået langt videre. Jeg er jo med på, at det er en udmøntning af trepartsaftalen, så på den måde skal kritikken nok mere rettes imod, at regeringen ikke har prøvet at skabe mere dynamik i trepartsaftalen og på den måde øge godtgørelsen yderligere. Men når der nu er aftalt det, der er, i trepartsaftalen, så er det jo fornuftigt, at vi får det implementeret i lovgivningen, og Enhedslisten kan støtte forslaget.

Tak til Enhedslisten. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Lovforslag L 107 udmønter den trepartsaftale om en forbedring af voksen- og efteruddannelserne, der blev indgået den 29. oktober i år. Det var en rigtig glædelig aftale. For for det første er muligheden for livslang læring helt generelt meget vigtigt, men for det andet er det jo navnlig meget vigtigt, når det gælder om at gøre det muligt, at man kan udvikle sig løbende i takt med det arbejdsmarked, man er tilknyttet.

Med lovforslaget bliver det foreslået at forhøje praktikbonussen til et fast beløb på 25.000 kr. Det bliver foreslået at gøre VEU-bidraget aktivitetsafhængigt. Det bliver foreslået at hæve VEU-godtgørelsen – ikke nok, forstår jeg på Enhedslistens ordfører, men dog – karenskravene bliver lempet, og så bliver fifleri med VEU-godtgørelsen straffet strengere. Det er jo meget fornuftigt og noget, man kunne blive enige om de tre parter imellem, men når jeg læser lovforslaget, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det ligner en ekstremt indviklet konstruktionstegning til en meget, meget kompliceret maskine.

Men jeg er nu tryg alligevel. Der er utrolig mange gode mennesker, der har lagt et stort arbejde ind i at designe det her maskineri, og det er et arbejde, de skal have tak for, for det er et nødvendigt arbejde, der er blevet udført. Jeg er sikker på, at vi med L 107 forbedrer voksen- og efteruddannelserne kraftigt, og derfor bakker vi naturligvis forslaget op.

Tak til Liberal Alliance. Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. I Alternativet mener vi, at hele systemet omkring erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse er alt for bureaukratisk og faktisk burde nytænkes helt fra bunden. Vi ville gerne have et system, der er til for de borgere, der faktisk skal bruge det. Det er et system, der bygger på at støtte, inspirere og hjælpe efter behov, det er et system, der bygger på tillid, og som er simpelt og nemt at benytte. Systemet må ikke være til for sig selv og må heller ikke være så kompliceret, at det kræver en særlig uddannelse overhovedet at kunne benytte det.

Vi synes altså på mange måder, at det er meget komplekst. Her tager man ligesom nogle skridt i en rigtig retning. Vi så gerne, at man i endnu højere grad havde kastet det her op i luften for at gentænke det og komme noget af det nødvendige bureaukrati, der nu kommer, fordi det er så komplekst, som det er, til livs. Der er særlig en passage – det er den, der handler om straf – som vi egentlig, i kraft af at det er så komplekst, som det er, gerne så ikke var med i lovforslaget, for det kræver simpelt hen for meget at skulle sætte sig ind i alle de her regler. Derfor synes vi, at når man har et så komplekst system, bør man også hjælpe og have tillid til de borgere, der skal benytte det, og ikke arbejde med de her strafmæssige ting i det.

Men som sagt finder vi det rigtig, rigtig fornuftigt. Der er allerede flere, der har redegjort for, hvad det indeholder, herunder trepartsaftaler osv. Derfor støtter vi selvfølgelig også forslaget, men vi har de her obs'er til det. Der er også nogle uklarheder omkring finansieringen, som der kommer lidt spørgsmål om i udvalgsarbejdet. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

For Radikale Venstre er det afgørende, at alle mennesker i Danmark har adgang til uddannelse og efteruddannelse, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, fra politisk side for at skabe de rammer, som gør, at mennesker har mulighed for at efteruddanne sig. Vi synes derfor, at trepartsaftalen, som det her lovforslag er en udmøntning af, indeholder nogle gode tiltag, som trækker i den rigtige retning. Derfor støtter vi naturligvis lovforslaget.

Jeg vil ikke gennemgå alle delelementerne, men blot fremhæve et par stykker. Vi synes, det er rigtig fint, at der nu lægges op til én indgang til efteruddannelsessystemet, som både arbejdsgivere og arbejdstagere kan benytte for at tilmelde sig kurser og søge om godtgørelse. Det må aldrig være sådan, at det bliver så bøvlet at få overblik over regler og tilmelde sig, at folk ikke orker det eller har så svært ved det, at de helt dropper at søge om efteruddannelse. Vi synes desuden, det er fint, at vi hæver VEU-godtgørelsen fra 80 til 100 pct. af højeste dagpengesats, så det ikke er på grund af økonomi, at man ikke efteruddanner sig.

Men som sagt: Alle skridt, i retning af at flere får mulighed for at efteruddanne sig, er rigtig gode, både for det enkelte menneske og for Danmark, og derfor støtter vi som sagt lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er hr. Jacob Mark som ordfører for SF.

Tak for det. Det er en udmøntning af trepartsaftalen, vi diskuterer i dag. Jeg synes, det er godt, at der er landet en trepartsaftale, og har ros til dem, der har landet den. Jeg er sikker på, det har været benhårdt arbejde. Aftalen adresserer i hvert fald to vigtige problemstillinger for vores samfund, hvilket er blandt grundene til, at vi støtter det her lovforslag.

Den første er manglen på praktikpladser. Det er et problem, som vi skal have løst, både for vores unges skyld, men også for samfundets skyld. Man lægger op til at ville forhøje praktikpladsbonussen, og jeg tror, at det vil betyde, at der kommer flere praktikpladser i fremtiden. Derudover mener jeg faktisk også, at bare det, at man laver en trepartsaftale, hvor man sammen, både arbejdsgivere og arbejdstagere, ligesom anerkender, at det her er en vigtig udfordring, vil betyde, at der kommer flere praktikpladser.

Den anden vigtige problemstilling, den adresserer, er, at vi får brug for mere kvalificeret arbejdskraft, og at vi får brug for at løfte nogle af de mennesker, som er på et foranderligt arbejdsmarked, altså at sikre, at de kan få en opkvalificering, så de kan indgå i det nye moderne arbejdsmarked, der er. Jeg så i går, at statsministeren havde kørt i en bil uden fører og var meget imponeret over det, og jeg synes egentlig, at den historie og det, at vores statsminister har kørt en førerløs bil, er et meget godt billede på det, som vi står over for, nemlig at der er en række mennesker, som har været vant til at bestride jobs, som måske ikke vil være der i fremtiden, eller som vil være fuldstændig forandrede. Og det kalder på, at vi har stærke muligheder for efter- og videreuddannelse i fremtiden. Jeg synes, det er rigtig godt med den forhøjede sats for både VEU-godtgørelsen og SVU.

Jeg var med i Debatten i går – og jeg tror, det skal være det sidste, jeg vil sige, for nu er der sagt så meget godt om det her lovforslag og trepartsaftalen – hvor vi diskuterede, hvad der egentlig er den vigtigste udfordring, som Danmark står over for. Der var nogle, der mente, at det var, at vi havde et for højt skattetryk. Der var nogle, der mente, at den største udfordring var, at virksomhederne ikke havde gode nok rammevilkår, netop på grund af skatten.

Jeg er nu egentlig ret overbevist om, at en af de største udfordringer, vi står over for, er, at vi har en masse mennesker, som får brug for at blive løftet. Enten står de allerede i dag uden for arbejdsmarkedet og har brug for at komme ind på det, f.eks. via opkvalificering, eller også er de allerede på arbejdsmarkedet, men får brug for at blive løftet i fremtiden, når arbejdsmarkedet forandrer sig fuldstændig.

Jeg tror på, at en investering i efter- og videreuddannelse kommer mange gange igen, og derfor tror jeg også bare, at det her er starten. Jeg tror på, at vi kommer til at se et uddannelsessystem, der bliver mere fleksibelt, hvor man kan hoppe mere ind og ud; hvor det, når man har taget en uddannelse, ikke er givet, at ens uddannelse kommer til at se sådan ud resten af livet. Og jeg tror, at det vil påvirke både vores ungdomsuddannelser, vores videregående uddannelser og også vores efter- og videreuddannelsessystem.

Der er mere, man kunne gøre, end hvad man lige gør i den her trepartsaftale – det er jeg helt enig i – men ikke desto mindre synes jeg, det er en fin start.

Tak til SF's ordfører. Den næste i rækken er fru Brigitte Klintskov Jerkel som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg er glad for, at det er lykkedes regeringen og arbejdsmarkedets parter at blive enige om en trepartsaftale, der styrker voksen- og efteruddannelsessystemet. Arbejdsmarkedet kalder på kvalificeret arbejdskraft, og her spiller voksen- og efteruddannelsessystemet ind. Det er vigtigt at sikre et tidssvarende voksen- og efteruddannelsessystem, og vi giver voksen- og efteruddannelserne et markant løft.

Med lovforslaget her udmønter vi en del af trepartsaftalen, og der er flere gode ting i aftalen. Jeg vil ikke komme ind på det hele, men bl.a. hæver vi praktikbonussen til 25.000 kr. pr. praktikårselev og sikrer, at arbejdsgiverne rent faktisk også får den, hvis de lever op til kravene.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Og så giver jeg ordet til undervisningsministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til de partier, der bakker op om dette lovforslag, som for min del er den første konkrete udmøntning af den trepartsaftale, regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i oktober i år.

Trepartsaftalen styrker og moderniserer voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet i Danmark, og det er tiltrængt, for vi har brug for et fleksibelt efteruddannelsesmarked i Danmark – ikke kun for samfundets skyld, ikke kun for virksomhedernes skyld, men så sandelig også for den enkelte danskers skyld. Vi skal sørge for, at alle danskere bliver i stand til at klare sig godt i en verden, der hurtigt ændrer sig – både de ufaglærte og dem med en kort eller længere uddannelse.

Dette lovforslag er som sagt første del af udmøntningen på Undervisningsministeriets område af trepartsaftalen fra oktober i år, og i foråret 2018 følger yderligere et lovforslag til udmøntning af aftalen. Lovforslaget består af en række forskellige tiltag, som jeg lige kort kan skitsere.

For det første foreslår vi at forhøje den praktikbonus, som allerede er vedtaget. Bonussen vil blive forhøjet til et fast beløb på 25.000 kr. pr. praktikårselev. Formålet med det er at give virksomhederne et større incitament til at tage flere elever i praktik.

For det andet bliver VEU-bidraget aktivitetsafhængigt. Det betyder, at det fremadrettet ved lov vil skulle tilpasses fra år til år, for at udgifter og indtægter balancerer over tid. Ved en aktivitetsstigning vil bidraget skulle sættes op, og ved et aktivitetsfald vil bidraget skulle sættes ned.

For det tredje foreslår vi at hæve satserne for VEU-godtgørelsen og SVU til deltagelse i FVU og OBU for voksne fra 80 pct. til 100 pct. af den maksimale dagpengesats.

For det fjerde lemper vi på det såkaldte karenskrav. Vi giver nemlig mulighed for at fravige kravet om 14 dages beskæftigelse hos samme arbejdsgiver forud for uddannelsens start. Dette vil gælde for medarbejdere, der sendes hjem på grund af vejrliget, og hvor det er reguleret i deres overenskomster og accepteret i a-kasselovgivningen. Dette vil konkret ske i form af udarbejdelse af en positivliste over kurser, der er særlig relevante for disse virksomheder og brancher.

For det femte udvider vi straffebestemmelsen i godtgørelsesloven. Udvidelsen indebærer, at man fremover kan straffes med bøde eller strengere straf, hvis man ikke oplyser om, at ens forhold har ændret sig, i tiden efter at man har søgt om VEU-godtgørelse.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg på baggrund af en god og konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter i forbindelse med høringen over lovforslaget også fremsætte nogle ændringsforslag. Men det vil jeg vende tilbage til senere.

Jeg vil gerne takke for de drøftelser, vi har haft her i salen i dag. Efter- og videreuddannelse er vigtigt for Danmark, men først og fremmest er det vigtigt for hver enkelt af de danskere, der nu får et stærkere og mere fleksibelt tilbud. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så jeg siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.