L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 13 Bilag 2
Offentligt

6. oktober 2017

J.nr. 2017-385

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til skattekontrolloven.

Karsten Lauritzen

/ Per Hvas

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet henviser til tidligere

høringssvar fra 1. januar 2017, idet

det noteres, at der er foretaget

mindre justeringer i bestemmelsen

om advokaters oplysningspligt.

Advokatrådet finder, at det er et

væsentligt retssikkerhedsmæssigt

problem, at SKAT uden anven-

delse af retssikkerhedslovens § 10

kan indhente oplysninger hos bor-

geren efter skattekontrolloven om

ældre indkomstår for derefter at

benytte oplysningerne som grund-

lag for ekstraordinær genoptagelse

efter skatteforvaltningslovens § 27,

stk. 1, nr. 5, hvorefter der skal fo-

religge strafbar grov uagtsomhed

–

og efterfølgende som grundlag for

en straffesag mod borgeren.

Det fremgår af lovforslaget omtale

af retssikkerhedsloven i afsnit

2.4.6.1, at retssikkerhedslovens §

10, stk. 1, indeholder en beskyt-

telse mod selvinkriminering. Hvis

der er en konkret mistanke mod

en person for et strafbart forhold,

bortfalder en eksisterende oplys-

ningspligt, således at personen ikke

skal medvirke til at blive dømt.

Det fremgår dog af retssikkerheds-

lovens § 10, stk. 2, at tredjemand

stadig har oplysningspligt om den

mistænkte persons forhold, hvis

oplysningerne søges tilvejebragt til

brug for behandlingen af andre

spørgsmål end straf. Dette er til-

fældet, når SKAT skal foretage en

konkret skatteansættelse.

Der er ikke hjemmel til, at SKAT

kan fremtvinge oplysninger fra en

ikke-erhvervsdrivende skattepligtig

borger. SKAT har i stedet mulig-

hed for at anmode tredjemand om

de ønskede oplysninger, hvilket

skal fremgå af den henvendelse,

som SKAT retter til den skatte-

pligtige.

På side 69 (nu side 89) i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger an-

føres et eksempel, som angiveligt

skulle begrunde, at retssikkerheds-

lovens § 10 efter Skatteministeriets

opfattelse ikke skal indskrænke

indhentelse af oplysninger hos

Det eksempel, som Advokatrådet

nævner, er et citat fra afsnit 3.4.1.

(nu afsnit 3.6.1.1, side 89) om gæl-

dende ret for kontrol-beføjelser

over for tredjemand. Eksemplet

nævnes i forbindelse med tilrette-

Side 2 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

borgeren efter skattekontrolloven:

”Som eksempel på, at det kan være

nødvendigt at gå mere end tre år

tilbage i tid er situationer, hvor der

først er opnået kendskab til en

mulig skattepligtig indtægt efter

udløbet af den ordinære lignings-

frist, fordi der befinder sig et inde-

stående på en konto i udlandet,

som SKAT ikke har haft kendskab

til.”

Efter Advokatrådets opfattelse il-

lustrerer eksemplet imidlertid,

hvorfor en borger netop ikke skal

være forpligtet til at afgive oplys-

ninger. I disse tilfælde vil SKAT jo

altid genoptage efter skatteforvalt-

ningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og

efterfølgende rejse straffesag mod

borgeren. I eksemplet, hvor SKAT

efter udløbet af den ordinære lig-

ningsfrist får kendskab til ”Inde-

ståender på en konto i udlandet”,

må SKAT netop forud for indhen-

telse af oplysningerne have haft en

konkret mistanke om et strafbart

forhold.

I sådanne tilfælde må SKAT gen-

nemføre en skatteforhøjelse og i

givet fald tillige en ansvarssag mod

borgeren på det foreliggende til-

gængelige grundlag, uden at borge-

ren er tvunget til at afgive yderli-

gere oplysninger/dokumenter

herom, som så vil blive brugt i den

efterfølgende straffesag mod bor-

geren. I modsat fald forekommer

beskyttelsen i retssikkerhedslovens

§ 10 at være illusorisk.

læggelse af kontrol-opgaver i ind-

satsprojekter, hvor der indhentes

oplysninger fra tredjemand, hvilket

kan ske i overensstemmelse med

retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.

Der er således ikke tale om at ind-

hente oplysninger fra borgeren i

strid med retssikkerhedslovens §

10, stk. 1.

Et andet spørgsmål er sammen-

hængen mellem indhentelse af op-

lysninger og eventuel anvendelse

af skatteforvaltningslovens § 27,

stk. 1, nr. 5. Det anføres, at når

SKAT indhenter kontroloplysnin-

ger mere end tre år bagud i tid, må

SKAT have en konkret mistanke

om et strafbart forhold. Dette er

ikke tilfældet, da en konkret mis-

tanke skal være objektivt funderet.

Dvs. at der skal foreligge tilstræk-

kelige oplysninger til, at SKAT kan

konstatere, at en ændring af skatte-

ansættelsen er aktuel. Desuden

skal der foreligge forhold, der pe-

ger på, at den skattepligtige har

handlet forsætligt eller groft uagt-

somt. Det er således ikke sandsyn-

ligt, at der foreligger en konkret

mistanke, inden SKAT har modta-

get de oplysninger, som SKAT har

hjemmel til at anmode om, og det

er også først når oplysningerne fo-

religger, at SKAT kan tage stilling

til om forudsætningerne for at fo-

retage en ekstraordinær ansættel-

sesændring er til stede, og om der

herefter vil være grundlag for at

gøre et ansvar gældende.

Side 3 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er efter Advokatrådets opfat-

telse et retssikkerhedsmæssigt pro-

blem for borgere og virksomheder,

at skattelovgivningen i en række

sammenhænge forudsætter, at de

skattepligtige kan opfylde SKATs

krav til dokumentation for skatte-

relevante begivenheder, som ligger

mange år tilbage i tid. Der er et på-

trængende retssikkerhedsmæssigt

behov for, at borgere og virksom-

heder får mulighed for

–

på bin-

dende måde

–

at afgive oplysnin-

ger over for SKAT om skatterele-

vante begivenheder for det ind-

komstår, hvori begivenheden ud-

spiller sig, således at SKAT efter

udløbet af den ordinære ændrings-

frist som udgangspunkt er bundet

af oplysningerne. Oplysningerne

vil typisk være karakteriseret ved,

at de ikke har skattemæssig rele-

vans for indkomstopgørelserne i

det år, begivenheden indtræffer,

men måske først har relevans for

indkomstopgørelserne mange år

senere.

En sådan vej kan efter Advokatrå-

dets opfattelse være, at der på det

årlige oplysningsskema gives bor-

gere og virksomheder mulighed

for at oplyse om de begivenheder,

der i årets løb har fundet sted af

skattemæssig - eller mulig skattere-

levant karakter for indkomstopgø-

relserne i et senere indkomstår, så-

ledes at SKAT inden for den ordi-

nære ligningsfrist enten må efter-

prøve sådanne oplysninger, eller

acceptere at være bundet af de af-

givne oplysninger efter udløbet af

den ordinære ligningsfrist.

Det ligger uden for dette lov-

forslag at udvide muligheden for at

afgive oplysninger om forhold,

som ikke umiddelbart har relevans

for skatteansættelsen.

Det kan i øvrigt bemærkes, at for-

slaget om, at borgere og virksom-

heder kan oplyse om begivenhe-

der, der har fundet sted i årets løb,

og som er karakteriseret ved, at de

ikke har skattemæssig relevans for

dette år, men (måske) først har re-

levans for indkomstopgørelserne

mange år senere, med den konse-

kvens, at SKAT er bundet af op-

lysningerne efter udløbet af den

ordinære ligningsfrist - og har an-

svaret for at gemme disse oplys-

ninger - har været fremført tidli-

gere. Der er tale om oplysninger

om forhold, der eventuelt på et se-

nere tidspunkt kan anvendes som

fradrag i den skattepligtige ind-

komst, og det er et almindeligt gæl-

dende princip, at den der vil påbe-

råbe sig en særlig gunstig retsstil-

ling, selv må sørge for at kunne

dokumentere sit krav. Det vil være

en meget stor administrativ byrde

at pålægge SKAT - med bindende

virkning - at skulle tage stilling til

oplysninger, der ikke på det aktu-

elle tidspunkt har skattemæssig re-

levans og måske aldrig får det,

samt at skulle påtage sig - på skat-

teyders vegne

–

at gemme oplys-

ninger måske 30-40 år.

Side 4 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet opfordrer til, at den

foreslåede bestemmelse i skatte-

kontrollovens § 55 (nu § 60) ikke

gennemføres, da det er Advokatrå-

dets opfattelse, at den hverken er

tilstrækkelig klar eller tilstrækkelig

begrundet til at danne grundlag for

en tilsidesættelse af den tavsheds-

pligt, der er grundlæggende for en

advokats arbejde i et retssamfund.

Eksempelvis efterlader udtrykket

”o. lign”

usikkerhed om, hvad der

præcist er omfattet af bestemmel-

sen, og giver mulighed for at inklu-

dere samtlige dispositioner foreta-

get for en klient inden for det for-

mueretlige område. Advokatrådet

henstiller derfor til, at Skattemini-

steriet nærmere præciserer indhol-

det af bestemmelsen med henblik

på at sikre, at det både for advoka-

ter og deres klienter er forudbereg-

neligt, hvilke oplysninger, advoka-

ten under de givne omstændighe-

der kan blive pålagt at udlevere til

skattemyndighederne.

Det anerkendes, at advokater er

underlagt en særlig tavshedspligt

efter retsplejelovens § 129, jf.

straffelovens § 152 om uberettiget

videregivelse eller udnyttelse af

fortrolige oplysninger. Retspleje-

lovens § 170, stk. 1, anerkender

advokatens tavshedspligt om det,

denne har fået kendskab til i for-

bindelse med sit erhverv. Tavs-

hedspligten er imidlertid ikke ab-

solut. Alene i forholdet mellem en

forsvarer og dennes klient og ad-

vokatens rådgivning i retssager er

tavshedspligten ufravigelig. I alle

andre forhold mellem advokaten

og klienten kan tavshedspligten

vige for pålæg fra retten. Det

samme gælder i forhold til en lov-

fæstet oplysningspligt. I den gæl-

dende skattekontrollov har advo-

kater oplysningspligt, hvis de som

led i deres virksomhed forvalter

midler eller udlåner penge, og der

kan kræves de samme oplysninger,

som kan kræves af pengeinstitut-

terne. Begrebet ”forvalter midler”

anses for at omfatte den situation,

hvor en advokat gennem en klient-

konto foretager eller modtager en

overførsel på vegne af en klient.

Det er alene økonomiske forhold

og ikke den juridiske rådgivning,

der er omfattet af oplysningsplig-

ten.

Den foreslåede bestemmelse (nu §

60) afgrænser oplysningspligten til

de dele af advokatens arbejdsom-

råder, der er relevante i forbindelse

med kontrol af en bestemt skatte-

pligtig, og hvor advokaten foreta-

ger skattemæssigt relevante for-

Side 5 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mueretlige transaktioner med kli-

enten eller på klientens vegne. Der

er tale om arbejdsområder, hvor

advokaten ifølge klientkontoved-

tægten kan oprette særskilte klient-

konti. Bemærkningerne herom er

blevet uddybet.

Advokatrådet finder, at det er en

væsentlige indskrænkning i be-

stemmelsens anvendelsesområde,

som fremgår af bemærkningerne,

hvilket bør skrives direkte ind i

lovteksten med henblik på at sikre,

at en advokat ikke afkræves oplys-

ninger, der som udgangspunkt er

tavshedsbelagte, hvis oplysnin-

gerne kan fremskaffes på anden

vis fra klienten selv eller banken.

Advokatrådet henstiller derfor til,

at Skatteministeriet indarbejder

denne del af lovbemærkningerne i

selve lovteksten.

Udgangspunktet for alle bestem-

melser, hvor SKAT kan få oplys-

ninger fra tredjemand efter an-

modning, er, at der først skal rettes

henvendelse til den skattepligtige

selv om oplysningerne, hvis ikke

vægtige grunde taler imod dette.

Dette er uddybet i afsnit 3.6.1.2. i

indledning til lovforslag.

Såfremt advokaten har oprettet en

særskilt klientkonto, vil banken

kunne anmodes om at oplyse be-

vægelser på klientkontoen.

Advokatrådet bemærker endeligt,

at skattemyndighederne

–

såfremt

de konkret måtte være af den op-

fattelse, at en advokats klient har

begået et strafbart forhold

–

slet

ikke bør anvende bestemmelsen

om advokatens oplysningspligter.

Forbuddet mod selvinkriminering

er en personlig beskyttelse af den

sigtede, jf. retssikkerhedslovens §

10, stk. 1. Tredjemand kan stadig

anmodes om oplysninger, jf. rets-

sikkerhedslovens § 10, stk. 2, når

oplysningerne skal bruges af

SKAT til at foretage en korrekt

skatteansættelse.

Der er ikke tale om, at skattemyn-

dighederne som noget nyt ønsker

at vende bevisbyrden om. De be-

mærkninger, som Advokatrådet

henviser til, er i det væsentlige en

ordret gengivelse af bemærknin-

gerne dels i lovforslag L 120 (Fol-

ketinget 2004-05, 2. samling), jf.

Advokatrådet bemærker, at en op-

deling af den hidtidige bestem-

melse om transfer pricing fore-

kommer at være hensigtsmæssig

og pædagogisk. Advokatrådet an-

fører, at bemærkningerne side 62,

4. og 5. afsnit (nu side 81, 3.-6. af-

snit) kan læses således, at skatte-

Side 6 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

myndighederne som noget nyt øn-

sker at vende bevisbyrden i trans-

fer pricing-sager og give SKAT en

videregående adgang til skønsmæs-

sige ansættelser, end hvad der gæl-

der i dag. Advokatrådet mener

endvidere ikke, at det er i overens-

stemmelse med gældende regler,

når det anføres, at en manglende

opfyldelse af dokumentationsplig-

ten kan føre til, at bevisbyrden

vender, således at den skatteplig-

tige må bevise, at transaktionerne

er indgået på armslængde vilkår.

lov nr. 408 af 1. juni 2005 (Æn-

dring af oplysnings- og dokumen-

tationspligt vedrørende transfer

pricing), dels i lovforslag L 84

(Folketinget 1997-98, 1. samling),

jf. lov nr. 131 af 25. februar 1998

(Oplysningspligt vedrørende kon-

cerninterne transaktioner).

Det fremgår af bemærkningerne til

L 120:

”Såfremt den skattepligtige ikke

har udarbejdet dokumentation, kan

skattemyndighederne efter den nugæl-

dende skattekontrollovens § 3 B, stk. 5,

foretage en skønsmæssig ansættelse, for så

vidt angår de kontrollerede transaktio-

ner. Derudover kan en manglende opfyl-

delse af dokumentationspligten føre til, at

bevisbyrden vender, således at den skatte-

pligtige må bevise, at transaktionerne er

armslængde.”

Af bemærkningerne til L 84 frem-

går det:

”Den skattepligtige indkomst

kan ændres, såfremt skattemyndigheden

er af den opfattelse, at de fastsatte priser

og vilkår ikke er på arms længde vilkår,

eller såfremt dokumentationen ikke er et

tilstrækkeligt grundlag for priserne. Den

enkelte sag skal dog forelægges for den

centrale told- og skatteforvaltning til god-

kendelse før den skønsmæssige ændring

foretages. Såfremt den skattepligtige er af

den opfattelse, at ændringen er uberetti-

get, skal den skattepligtige godtgøre, at

transaktionen var foretaget på arms-

længde vilkår. Dette betyder, at bevisbyr-

den alt efter omstændighederne kan skifte

mellem den skattepligtige og skattemyn-

dighederne. Til syvende og sidst er bevis-

bedømmelsen underlagt domstolenes cen-

sur. ”

Side 7 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ATP

Ingen bemærkninger

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Ingen bemærkninger.

Dansk Byggeri

Ingen bemærkninger.

Dansk Erhverv

Ingen bemærkninger.

Danske Rederier

Danske Rederier støtter overord-

net set Skatteministeriets indsats

for at øge retssikkerhedens for

borgere og virksomheder med de

på hinanden følgende Retssikker-

hedspakker.

I forhold til håndhævelse af ele-

menter fra Retssikkerhedspakke II

finder Danske Rederier det stadig

væsentligt at håndhæve princippet

om, at: ”Skatteministeriet skal kun

indbringe en afgørelse eller anke

en dom, hvis den er principiel, el-

ler hvis helt særlige grunde taler

for det. Det kan eksempelvis være,

hvis sagen drejer sig om væsentlige

beløb”. Danske Rederier opfordrer

til, at der etableres en tydeligere

mekanisme, der sikrer, at dette

gennemføres i praksis, således at

virksomheder kun skal gennem an-

kesager m.v., der drejer sig om væ-

sentlige principielle spørgsmål, el-

ler helt særlige grunde gør sig gæl-

dende.

Forslaget ligger uden for dette lov-

forslags rammer. Det skal dog be-

mærkes, at Skatteministeriet alle-

rede har retningslinjer for indbrin-

gelse og anke af sager, hvor skatte-

ministeriet er part, i form af Rets-

sagsvejledningen, som er offentlig-

gjort på skm.dk og skat.dk. Som

led i Retssikkerhedspakke II er

Retssagsvejledningen blevet ud-

bygget med retningslinjer for de

sager, hvor SKAT er part.

Side 8 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Rederier foreslår en styr-

ket retssikkerhed for udenlandske

virksomheder i mødet med SKAT,

og hæfter sig ved formuleringen

fra regeringens Vækstteam for Det

Blå Danmark, som offentliggjorde

sin afslutningsrapport den 21. april

2017.

Danske Rederier fremhæver såle-

des deres støtte til regeringens

Vækstteam og foreslår på den bag-

grund, at Skatteministeriet med

Retssikkerhedspakke IV sætter fo-

kus på forudsigelighed og gennem-

skuelighed for udenlandske virk-

somheder, der overvejer at etab-

lere sig i Danmark. I denne forbin-

delse foreslår Danske Rederier, at

der dedikeres flere ressourcer, der

kan sikre hurtigere bindende svar

end 3 måneder i tilfælde, hvor

udenlandske virksomheder overve-

jer etablering i Danmark.

Forslaget ligger uden for dette lov-

forslags rammer.

Datatilsynet

Datatilsynet forudsætter, at enhver

behandling af personoplysninger i

forbindelse med de i lovforslaget

beskrevne aktiviteter sker under

behørig iagttagelse af den til en-

hver tid gældende lovgivning om

behandling af personoplysninger.

Datatilsynet peger i høringssvaret

navnlig på den gældende person-

datalovs regler om grundbetingel-

ser, behandlingsbetingelser, reg-

lerne om registreredes rettigheder

og reglerne om datasikkerhed.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet

bliver hørt over eventuelle be-

kendtgørelser, der skal udstedes i

Høringssvaret tages til efterret-

ning.

Skattekontrolloven træder, jf. lov-

forslagets ikrafttrædelsesbestem-

melse, først i kraft den 1. januar

2019. Lovforslagets bemærkninger

er rettet, således at henvisninger til

persondataloven er ændret til data-

beskyttelsesforordningen.

Side 9 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

medfør af loven, i det omfang

disse har betydning for beskyttel-

sen af privatlivet i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

Datatilsynet gør for god ordens

skyld opmærksom på, at personda-

taloven fra og med 25. maj 2018

erstattes af databeskyttelsesforord-

ningen.

DI ser positivt på ambitionen om

en gennemgribende modernisering

af skattekontrolloven i et forløb,

hvor eksperter og eksterne interes-

senter har været inddraget. DI ser

ligeledes positivt på en opdeling af

skattekontrolloven i en ny skatte-

kontrollov og en selvstændig skat-

teindberetningslov om tredje-

mands indberetningspligter med

henblik på at gøre reglerne mere

overskuelige. DI kvitterer for et

velfungerende og konstruktivt for-

løb vedrørende det lovforbere-

dende arbejde.

DI ser et betydeligt potentiale i

også at modernisere og forenkle

andre centrale skattelove, gerne i

lignende forløb med inddragelse af

eksperter og eksterne interessen-

ter. Det vil efter DIs opfattelse

være hensigtsmæssigt for SKAT

og virksomhederne at koordinere

forenkling af regler og IT-syste-

mer, så en højere grad af IT-auto-

matisering bliver mulig direkte på

grundlag af eksisterende regn-

skabsmateriale og årsrapporter mv.

Det bemærkes, at der lægges stor

vægt på forenkling og modernise-

ring og inddragelse af eksterne in-

teressenter i forbindelse med ny

lovgivning, men det ligger i øvrigt

uden for dette lovforslags rammer

at koordinere virksomhedernes

samarbejde med SKAT.

Side 10 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI mener, at det er positivt, at

SKAT skal foretage ressource-

overvejelser for både SKAT og

den oplysningspligtige overfor et

muligt merprovenu som resultat af

kontrollen. DI henviser i den sam-

menhæng til SKM2016.475. SKAT

om retningslinjer for sagstilskæ-

ring.

Det er vigtigt, at SKAT fokuserer

på resourceforbruget både hos

SKAT og den oplysningspligtige.

I afsnit 3.6.1.1. om gældende ret

for kontrolbeføjelser overfor tred-

jemand bemærkes det, at det kan

være relevant at SKAT tager stil-

ling til, om udgangspunktet i et

indsatsprojekt skal være oplysnin-

ger fra de sidste tre år eller tilbage i

tid. Dette er en del af en sagstil-

skæring.

Det bemærkes i øvrigt, at det

fremgår af retningslinjerne for

sagstilskæring, at det drejer sig om

den proces, der finder sted f.eks.

ved udvælgelse af, hvilke virksom-

heder, der udtages til kontrol, og

hvilke forhold der nærmere kon-

trolleres. Sagstilskæring er derimod

ikke en del af den skatteretlige vur-

dering, der finder sted, når de kon-

krete forhold er afdækket. Hvis

den skatteretlige vurdering invol-

verer et skøn, kan den skønsmæs-

sige vurdering ændre sig efter drøf-

telser med den skattepligtige og ef-

ter fremlæggelse af yderligere do-

kumentation.

Det

er DI’s opfattelse, at beskri-

velsen af skattemyndighedernes

korrektionsadgang i transfer pri-

cing-sager er for ensidig og unuan-

ceret til skattemyndighedernes for-

del. DI har gengivet et afsnit fra

lovforslagets side 81.

DI har gengivet en beskrivelse af

SKATs korrektionsadgang i trans-

fer pricing-sager. Beskrivelsen er

en gengivelse af forarbejderne til

lov nr. 131 af 25. februar 1998,

hvor reglerne om dokumentations-

pligt blev indført.

I de tilfælde, hvor der verserer kla-

gesager om fortolkning af reglerne,

og en afklaring af reglernes for-

Der verserer i øjeblikket en række

sager ved domstolene, hvori

spørgsmålet er, om der er er

Side 11 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tolkning endnu ikke er sket i klage-

systemet, bør dette efter DIs op-

fattelse fremgå af lovbemærknin-

gerne om gældende ret. Blandt an-

det vedrørende transfer pricing er

der en række problemstillinger

vedrørende gældende ret, som ikke

kan anses for afklaret førend ver-

serende klagesager er endeligt af-

gjort. Såfremt en bestemt fortolk-

ning af reglerne ønskes fastlagt i

lovbemærkningerne, bør det ske i

bemærkningerne vedrørende de

fremadrettede nye regler.

grundlag for en skønsmæssig an-

sættelse, når transfer pricing-doku-

mentationen er mangelfuld. Sager-

nes udfald vil i sagens natur have

direkte betydning for den måde,

den nye bestemmelse om skøns-

mæssig ansættelse fremover skal

administreres på, da det er en vide-

reførelse af de hidtil gældende reg-

ler. Der er på den baggrund ikke

grund til at præcisere, at bestem-

melserne alene har fremadrettet

betydning.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Advo-

katrådet.

Digitaliseringsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Finans Danmark

Finans Danmark har bemærknin-

ger til den foreslåede § 59 om fi-

nansielle virksomheders oplys-

ningspligt.

Der mangler en præcisering af, at

en anmodning skal sendes til be-

styrelsen/direktionen, som det i

dag fremgår af § 8 D.

Det er ikke vurderet, at dette bør

præciseres i bestemmelsen. Når

det gælder oplysninger om en

navngiven kunde, vil det være na-

turligt at rette henvendelse til le-

delsen i det pågældende pengein-

stituts filial, hvor kunden hører til.

Når det gælder oplysninger om

ikke identificerede fysiske eller ju-

ridiske personer efter § 62, skal der

rettes henvendelse til bestyrel-

sen/direktionen i den finansielle

virksomhed.

Side 12 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter § 59, stk. 1, nr. 4, kan SKAT

kræve nærmere oplysninger om, på

hvis vegne ind- og udbetalinger

har fundet sted. Det ville i den for-

bindelse være hensigtsmæssigt,

hvis dette krav blev afstemt med

kravene i hvidvasklovgivningen,

således at pengeinstitutterne ikke

skal operere med to forskellige

krav. Denne registrering bør der-

for følge registreringen i hvidvask-

lovens § 10 (1.000 (euro kravet).

Angående § 59, stk. 1, nr. 6, anfø-

rer Finans Danmark, at pengeinsti-

tutter ikke registrerer særskilt,

hvorfor en kunde ønsker at op-

rette en konto, men det kan natur-

ligvis fremgå af omstændighe-

derne. Denne registrering bør lige-

ledes afstemmes med hvidvasklov-

givningen, således at der ikke ope-

reres med to forskellige standar-

der. Den bør derfor følge kravet i

hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4.

Finans Danmark anfører til § 59,

stk. 1, nr. 7, at den nye lovhjemmel

til, at SKAT kan indhente transak-

tionsoplysninger fra bankerne om

unavngivne personer uden Skatte-

rådets tilladelse, ikke bør blive en

åbning for nye beføjelser til

SKAT, hvor Skatterådet i dag har

været en garant for retssikkerhe-

den, når der har været afkrævet

oplysninger vedrørende unavn-

givne personer.

Det bør fremgå af loven, at en an-

modning om oplysninger skal be-

grundes.

Der er kun pligt til at oplyse om,

hvem der er modtager af en udbe-

taling eller foretager en indbeta-

ling, i det omfang oplysningerne er

til stede. Hvidvasklovgivningen er

derimod rettet mod mistanke om

strafbare overtrædelser og har der-

for et andet formål end de kontrol-

hensyn, som begrunder oplys-

ningspligten overfor SKAT.

§ 59, stk. 1, nr. 6, er ikke en be-

stemmelse, der pålægger de finan-

sielle virksomheder at registrere

bestemte oplysninger om kunden,

svarende til f.eks. hvidvasklovens §

11 om kundekendskabsprocedure.

Bestemmelsen giver SKAT mulig-

hed for at anmode om de oplys-

ninger, den finansielle virksomhed

måtte have registreret om en

kunde, der ikke er hjemmehørende

i Danmark.

Skatterådets rolle på området er

vigtig. Bestemmelsen i § 59, stk. 1,

nr. 7, er indsat efter indgåelse af en

aftale om skattely mellem alle Fol-

ketingets partier ud fra et ønske

om, at understøtte og lette SKATs

løbende arbejde med indsatspro-

jekter rettet mod skattely.

Princippet om, at SKATs anmod-

ning til tredjemand om oplysninger

skal begrundes, vil i så fald skulle

fremgå af hver enkelt bestemmelse

om tredjemands oplysningspligt.

Side 13 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er derfor alene omtalt i de al-

mindelige bemærkninger, se pkt.

3.6.1.1 og de særlige bemærkninger

til de enkelte bestemmelser.

Det er således de almindelige for-

valtningsretlige grundprincipper

om begrundelse, samt hensynet til

SKATs særlige tavshedspligt, der

finder anvendelse. Det betyder, at

en begrundelse skal indeholde en

henvisning til de retsregler, der er

lagt til grund for henvendelsen,

samt de hovedhensyn, der har væ-

ret bestemmende for henvendel-

sen.

FSR

–

danske revisorer

FSR mener, at der bør indsættes

en lovhjemmel til, at SKAT kan

pålægge virksomheder et skatte- el-

ler momstjek, som foreslået af

FSR. Det vil give SKAT et stærkt

værktøj til at sikre den korrekte

skattebetaling, navnlig i de tilfælde

hvor SKAT ikke kan støtte sig op

af revisors arbejde med årsregn-

skabet mv.

FSR spørger til baggrunden for

udsagnet om, at dokumentations-

materialet efter lovudkastets § 39

(transfer pricing-dokumentatio-

nen) er omfattet af bogføringslo-

ven og spørger, om udsagnet har

været drøftet med Erhvervsmini-

steriet.

FSR foreslår, at det bliver lovfæ-

stet, at dokumentationsmaterialet

skal udarbejdes løbende og senest

færdiggøres på tidspunktet, hvor

oplysningsskemaet skal indgives.

Forslaget ligger uden for dette lov-

forslags rammer, idet det dog be-

mærkes at der er hjemmel til revi-

sorpålæg både i forslag til skatte-

kontrollov og i opkrævningsloven,

jf. forslag til lov om konsekvens-

ændringer § 18, nr. 2. Betingel-

serne for et revisorpålæg er bl.a.

manglende eller alvorlige mangler i

et skatte

–

eller afgiftsregnskab.

Udsagnet er fremgår af afsnit

C.D.11.13.1.3.2 i SKATs juridiske

vejledning om frist for at udar-

bejde og indsende transfer pricing-

dokumentation. Udsagnet er ud-

gået af lovforslaget. Udsagnet har

ikke været drøftet med Erhvervs-

ministeriet.

Det er i lovforslaget beskrevet, at

dokumentationsmaterialet efter

gældende regler skal udarbejdes lø-

bende og senest færdiggøres på

tidspunktet, hvor oplysningsske-

Side 14 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

maet skal indgives. At det skal ud-

arbejdes løbende og senest færdig-

gøres på tidspunktet, hvor oplys-

ningsskemaet skal indgives, følger

af forarbejderne til loven fra 1998,

hvor der blev indført krav om ud-

arbejdelse af transfer pricing-doku-

mentation. Her er det beskrevet, at

dokumentationen skal udarbejdes

løbende, opbevares i en årrække,

indgives til skattemyndighederne

på begæring, anvendes af virksom-

hederne til udfyldelse af selvangi-

velsen (nu oplysningsskemaet)

m.v.

Efter Skatteministeriets opfattelse

har kravet om løbende udarbej-

delse af dokumentationsmaterialet

derfor været gældende siden indfø-

relsen af dokumentations-reglerne

om transfer pricing i 1998. Da der

i øjeblikket verserer flere sager for

Landsskatteretten og domstolene,

hvor spørgsmålet er, om doku-

mentationsmaterialet

–

efter gæl-

dende regler - skal udarbejdes lø-

bende, er forslaget af retssikker-

hedsmæssige hensyn imødekom-

met. Herved kan den skattepligtige

direkte af loven se, hvornår doku-

mentationen skal være udarbejdet.

FSR foreslår, at bemærkningen til

§ 37 om, at alle forbindelser mel-

lem parterne indgår i de kontrolle-

rede transaktioner, lovfæstes.

Som beskrevet af FSR er der en

sammenhæng mellem ligningslo-

vens § 2 og skattekontrollovens §

3 B. I bestemmelserne er defineret

hvilke transaktioner, der skal anses

for kontrollerede og derfor omfat-

tet af bestemmelsen i skattekon-

trollovens § 3 B, dvs. blandt hvilke

parter. Af forarbejderne har det si-

den indførelsen af skattekontrollo-

Side 15 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vens § 3 B fremgået, at bestem-

melsen omfatter alle forbindelser

mellem de definerede parter. Såle-

des fremgår det også af Højeste-

rets domme om ovennævnte be-

stemmelser, at de har taget ud-

gangspunkt i forarbejderne til be-

stemmelserne, jf. SKM2012.92HR

og SKM2015.717.HR.

Der vurderes derfor ikke at være

behov for en præcisering af be-

stemmelsen. Det skal bemærkes, at

Skatteministeriet i øjeblikket ser

på, om der er grundlag for en æn-

dring af beskatningen i situationer,

hvor spørgsmålet er, hvem der er

rette indkomstmodtager. Dette

kan i givet fald medføre en æn-

dring af bestemmelsernes anven-

delsesområde.

FSR foreslår, at det skrives ind i

loven, at fristen for indsendelse af

transfer pricing dokumentations-

materiale på SKATs begæring, ikke

kan fastsættes til mindre end 60

dage.

FSR finder, at henvisningen til §§

38 og 40, stk. 1, i § 46 om skøns-

mæssig ansættelse i transfer pri-

cing-sager, rettelig burde være til §

39, der angår kravene til dokumen-

tationen, herunder om fristen for

indsendelse af dokumentationen.

Ud over ovenstående kommenta-

rer henviser FSR til foreningens

tidligere fremsendte høringssvar.

FSR finder det heri beklageligt, at

begrebet ”selvangivelse” afskaffes

og erstattes af et ”oplysnings-

skema”. FSR finder, at begrebet

Forslaget er imødekommet.

Lovforslaget er på dette punkt ble-

vet præciseret.

Med moderniseringen af skatte-

kontrolloven er der lejlighed til at

gøre op med et forældet selvangi-

velsesbegreb og erstatte det med et

Side 16 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

”selvangivelse” i sig selv er et tek-

nologisk, tidsmæssigt neutralt og

derved et ikke forældet begreb.

Det betyder, at skatteyderen selv

angiver sine indkomster til SKAT

og selv har ansvar for, at disse er

korrekte. Selvangivelsesbegrebet et

indarbejdet begreb, og FSR er be-

tænkelig ved, at ordvalget ændres,

da det risikerer at skabe retsusik-

kerhed. FSR er særlig betænkelig i

forhold til selskaber og erhvervs-

drivende, som ikke blot afgiver

nogle få oplysninger, som borgere

der modtager en årsopgørelse.

Selvangivelsesbegrebet bør derfor

fastholdes, i særdeleshed i relation

til selskaber og erhvervsdrivende.

FSR anfører, at det kunne være

klarere, hvilke bestemmelser for-

skellige kategorier af skatteydere er

underlagt. Således anfører FSR, at

de forpligtelser, den enkelte type af

skatteyder er omfattet af, med for-

del kunne samles til enkelte para-

graffer; eksempelvis kunne der

være en samlet bestemmelse for

juridiske personer, hvori kravet

om skattemæssigt regnskab og

selvangivelsestidspunktet m.v. stod

anført.

mere forståeligt og nutidigt udtryk.

Af hensyn til en ensartet begrebs-

anvendelse bør der ikke gøres und-

tagelse i forhold til selskaber og

selvstændigt erhvervsdrivende. Ri-

sikoen for, at det skaber retsusik-

kerhed, vil blive imødegået med

informationstiltag fra SKAT.

Skatteministeriet forstår FSRs for-

slag således, at det er kapitel 1 om

pligten til at give SKAT oplysnin-

ger om den skattepligtige ind-

komst m.v., som FSR foreslår får

en ændret systematik. Selv om en

sådan systematik umiddelbart har

den

fordel, at f.eks. en ”person

med simple indkomstforhold” kun

behøver at læse reglerne om oplys-

ningspligterne i ét afsnit, vil det

betyde en gentagelse af en del be-

stemmelser, som gælder alle skatte-

ydergrupper. Herved kommer

skattekontrolloven til at blive

endnu mere omfangsrig. En syste-

matik som foreslået af FSR har

været overvejet i ekspertgruppen

vedr. revision af skattekontrollo-

ven, men ekspertgruppen har ikke

ment at kunne anbefale en sådan.

I lyset af, at proportionalitets-

grundsætningen allerede er lovfæ-

stet i retssikkerhedslovens § 2, der

FSR finder, at det med fordel kan

overvejes, hvorvidt der skal ind-

sættes en selvstændig og generel

Side 17 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bestemmelse om proportionalitet i

SKATs forvaltningsudøvelse. En

separat bestemmelse herom vil

sikre proportionalitet i alle SKATs

afgørelser og processuelle beslut-

ninger, da det vil gøre proportio-

nalitetskravet mere synligt, og det

vil gøre det nemmere for borgeren

at støtte ret herpå.

også er gældende for SKATs myn-

dighedsudøvelse, og som brugeren

kan støtte ret på, er det Skattemi-

nisteriets vurdering, at det at være

overflødigt at indføre dobbelt-

hjemmel ved at indføre samme be-

stemmelse i lovforslaget. Se i øv-

rigt lovforslagets almindelige be-

mærkninger afsnit 2.4.6.2. om væ-

sentlighed og proportionalitet m.v.

Efter fondsbeskatningslovens § 15

kan visse foreninger, der ikke op-

pebærer rente- og udbytteind-

komst ud over 200.000 kr., i stedet

for selvangivelse indgive erklæring

herom. Ligeledes kan visse fonde,

der ikke har indkomst ved er-

hvervsmæssig virksomhed, og hvis

indkomst inkl. skattefri udbytte-

indkomst efter fradrag af renteud-

gifter og administrationsomkost-

ninger ikke overstiger 25.000 kr., i

stedet for selvangivelse indgive er-

klæring herom.

Det følger allerede af erklærings-

ordningen i fondsbeskatningslo-

ven, at disse fonde og foreninger

ikke er selvangivelsespligtige, hvis

visse betingelser er opfyldt. Det vil

være lovteknisk forkert at skabe

dobbelthjemmel for fritagelsen.

FSR spørger, om ikke fonde, der

ikke er skattepligtige efter fonds-

beskatningsloven (små fonde), bør

medtages i § 6 (nu § 4) om juridi-

ske personer, som ikke er omfattet

af oplysningspligten.

FSR foreslår, at oplysningsfristen

for juridiske personer fastsættes til

1. september i det efterfølgende

indkomstår, således som det er

sket for indkomstårene 2014 og

2015.

I forbindelse med indførelsen af

reglerne om digitalisering af sel-

skabsskatten, jf. § 7 i lov nr. 540 af

29. april 2015, blev selvangivelses-

fristen for juridiske personer for

indkomstårene 2014 og 2015 fast-

sat til henholdsvis den 1. septem-

ber 2015 og den 1. september

2016.

Side 18 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der foreligger på nuværende tids-

punkt ikke et samlet billede af er-

faringerne med denne lovgivning,

men det vil

–

når et erfarings-

grundlag er blevet tilvejebragt -

blive vurderet, om oplysningsfri-

sten generelt skal ændres.

Det fremgår af bemærkningerne,

at bemyndigelsen i § 14, stk. 2,

ikke alene er tænkt udnyttet, såle-

des at der kan ske forlængelse af

oplysningsfristen ved systemned-

brud, men også i tilfælde af større

driftsforstyrrelser. Ved større

driftsforstyrrelser er adgangen til

systemet stærkt begrænset.

Forslaget om en særlig frist for

SKATs påbegyndelse af en kontrol

af armslængdeprincippet ligger

uden for rammerne af en moderni-

sering af skattekontrolloven.

FSR bemærker, at § 14, stk. 2, om,

at skatteministeren eller den, som

ministeren bemyndiger dertil, i

særlige tilfælde kan forlænge oplys-

ningsfristen, ikke alene bør angå

systemnedbrud, men også, hvor

adgangen til systemet er stærkt be-

grænset.

FSR foreslår i forhold til bestem-

melserne om transfer pricing, at

der i konsekvensændringsforslaget

kommer en bestemmelse ind i

skatteforvaltningsloven, hvorefter

SKAT skal have påbegyndt en re-

vision inden for de ordinære lig-

ningsfrister, således at den udvi-

dede ligningsfrist i skatteforvalt-

ningslovens § 26, stk. 5, ikke blot

er en ”hængekøje” for SKAT.

FSR finder også, at der i konse-

kvens-ændringsforslaget bør ses på

samspillet mellem ligningslovens §

2, skatteforvaltningslovens § 26 og

TP-bestemmelserne i skattekon-

trolloven. Efter FSRs opfattelse er

den af Højesteret etablerede rets-

tilstand, hvor indkomstændringer

vedrørende rette indkomstmodta-

ger er omfattet af den udvidede

ligningsfrist, hvis der er tale om

kontrollerede transaktioner, ab-

surd, og retstilstanden bør ændres

Side 19 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

snarest. Endvidere bør anvendel-

sesområdet for ligningslovens § 2

føres tilbage til sit oprindelige til-

tænkte formål.

FSR finder, at bemærkningerne på

side 62 (nu side 81) om omvendt

bevisbyrde i TP-sager bør supple-

res med, at bevisbyrden dog ikke

vender, blot fordi dokumentatio-

nen ikke er udarbejdet rettidigt, og

at en i øvrigt fyldestgørende doku-

mentation, der er udarbejdet efter-

følgende, skal lægges til grund ved

ligningen.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne side 218, skal

”transfer pricing

dokumentationen […] udarbejdes lø-

bende og senest færdiggøres på tidspunk-

tet, hvor oplysningsskemaet skal afgives,

hvilket følger af, at de skattepligtige skal

udfærdige og opbevare dokumentation

for, hvorledes priser og vilkår er fastsat

for de kontrollerede transaktioner, jf. §

38, og at dokumentationen på SKATs

begæring skal forelægges denne, jf. § 39,

stk. 3 og 4. […] Såfremt den skatte-

pligtige ikke har udarbejdet en transfer

pricing dokumentation, eller dokumenta-

tionen er mangelfuld, vil den skatteplig-

tige indkomst vedrørende de kontrollerede

transaktioner kunne fastsættes skøns-

mæssigt efter § 46. ”

En manglende opfyldelse af doku-

mentationspligten kan således føre

til, at SKAT kan ansætte den skat-

tepligtige indkomst vedrørende de

kontrollerede transaktioner skøns-

mæssigt. Baggrunden er, at doku-

mentationen ikke blot tjener et

formål som redskab for en efter-

prøvelse fra SKATs side. Doku-

mentationen er også et redskab for

den skattepligtige til at fastsætte de

korrekte priser og vilkår i forbin-

delse med indgåelsen af den en-

kelte transaktion. Eventuel efter-

følgende udarbejdet dokumenta-

tion opfylder dermed ikke doku-

mentationskravene, idet en efter-

følgende dokumentation ikke vil

sætte den skattepligtige i stand til

at fastsætte de korrekte priser og

vilkår i forbindelse med transaktio-

nen.

Side 20 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det fremgår endvidere af bl.a. for-

arbejderne til L 84, (Folketinget

1997-98, 1. saml.), at dokumentati-

onsudarbejdelsen besværliggøres,

hvis den foretages efterfølgende.

En efterfølgende dokumentations-

udarbejdelse medfører således bl.a.

risiko for, at relevant materiale slet

ikke længere er til stede, er blevet

upræcist (f.eks. fordi de relevante

personer i virksomheden ikke læn-

gere er i virksomheden) eller ikke

kommer til at indgå i dokumentati-

onen.

Af forarbejderne til lov nr. 408 af

1. juni 2005 fremgår bl.a.:

”Doku-

mentationspligten indebærer, at den skat-

tepligtige skal udarbejde og opbevare

skriftlig dokumentation for, hvorledes

priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige

dokumentation skal være af en sådan

art, at den kan danne grundlag for en

vurdering af, om priser og vilkår er fast-

sat i overensstemmelse med, hvad der

kunne være opnået, hvis transaktionerne

var afsluttet mellem uafhængige parter.

Dokumentationen skal alene forelægges

skattemyndighederne (told- og skattefor-

valtningen) på begæring. Tidsmæssigt

skal dokumentationen foreligge, således

at den kan udleveres, hvis skattemyndig-

hederne (told- og skatteforvaltningen)

straks efter indsendelse af selvangivelsen

beder herom.”

FSRs forslag kan på den baggrund

ikke imødekommes.

Lovforslaget er rettet i overens-

stemmelse med bemærkningen.

FSR gør opmærksom på, at hen-

visningen i § 40, stk. 1, nr. 3, til §

Side 21 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

38, stk. 2, nr. 4, i stedet må være til

denne bestemmelses nr. 5.

FSR-danske revisorer finder det

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,

at det i § 49, stk. 3, (nu § 54, stk. 2)

foreslås, at SKAT kan gennemføre

kontrol i den private bolig, når der

drives erhvervsvirksomhed fra

denne. FSR anfører, at man herved

ophæver den begrænsning, der ved

lov nr. 325 af 18. maj 2005 blev

indsat i skattekontrollovens § 6,

stk. 4, sidste punktum, om, at kon-

trol ikke kan gennemføres på en

ejendom, der tjener til privatbolig,

netop for at understrege respekten

for boligens ukrænkelighed. FSR

stiller sig tvivlende overfor, om

forarbejderne til lov nr. 380 af 2.

juni 1999, som anført i lovforsla-

get, fortsat kan anvendes som

hjemmel for, at SKAT har adgang

til den del af privatboligen, hvorfra

administrationen foretages, og

regnskabsmaterialet opbevares,

henset til lovændringen i 2005.

FSR finder derfor, at § 49, stk. 3,

(nu § 54, stk. 2) bør udgå. Fasthol-

der ministeriet, at der skal indsæt-

tes hjemmel til at gennemføre kon-

trol i den private bolig, finder FSR,

at hjemlen bør begrænses til den

del af den private bolig, der anven-

des erhvervsmæssigt, herunder den

del af privatboligen, hvorfra admi-

nistrationen foretages, og hvor

regnskabsmaterialet m.v. opbeva-

res.

Ved lov nr. 325 af 18. maj 2005

indsatte man i skattekontrollovens

§ 6, stk. 4, hjemmel til, at kontrol

også kan ske på arbejdssteder uden

for den erhvervsdrivendes lokaler.

Med henblik på i den forbindelse

at understrege respekten for boli-

gens ukrænkelighed fandt man an-

ledning til at lade det fremgå di-

rekte af lovteksten, at der ikke kan

gennemføres kontrol på en ejen-

dom, der tjener til privatbolig. Be-

stemmelsen vedrører således ikke

den erhvervsdrivendes egen pri-

vate ejendom, men en ejendom,

der tjener til privatbolig for den

person, for hvem den erhvervsdri-

vende udfører et arbejde. Det blev

udtrykkeligt nævnt i forarbejderne

til loven (L 96 FT 2004-05 (2. sam-

ling), tillæg A, side 1568, at der

fortsat ville være adgang til det el-

ler de rum i en privatbolig, hvor

der opbevares regnskabsmateriale

eller andet materiale, som SKAT

har krav på at få udleveret. Gæl-

dende ret, hvorefter der er adgang

til at foretage kontrol i den er-

hvervsdrivendes privatbolig, i det

omfang regnskabsmateriale opbe-

vares i boligen, blev således forud-

sat opretholdt ved lovændringen i

2005.

Nærværende lovforslag går ud på

at give udtrykkelig lovhjemmel til

at SKAT kan gennemføre kontrol

på en ejendom, der også anvendes

som bolig, hvis virksomheden dri-

ves eller administreres fra denne.

Det er udtrykkeligt anført i be-

mærkningerne, at kontrollen alene

kan udføres i den del af boligen,

Side 22 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvorfra virksomheden drives eller

administreres.

Det er præciseret i bemærknin-

gerne, at SKAT i forbindelse med

kontrol i privatboligen ikke kan

gennemgå dokumenter, der intet

har at gøre med virksomheden.

Herudover finder FSR formulerin-

gen ”og andre dokumenter, der

kan have betydning for kontrollen

af den pågældendes skatteansættel-

ser” uheldig i flere henseender,

idet bestemmelsen efter sin ordlyd

ikke er begrænset til kontrol af den

erhvervsmæssige indkomst. Såle-

des som bestemmelsen er formule-

ret, kan SKAT få adgang til lokaler

m.v. i den private bolig for at gen-

nemgå dokumenter m.v., der intet

har med erhvervsaktiviteten at

gøre. Derudover er det ifølge FSR

uklart, hvorledes borgerens rets-

stilling er, hvis SKAT tilfældigt un-

der det særligt hjemlede kontrolbe-

søg vedrørende virksomheden får

oplysninger og dokumentation for

private skatteforhold, der intet har

med virksomheden at gøre. FSR

foreslår derfor en konkret tilføjelse

til lovteksten, der skal sikre, at ad-

gangen til kontrol i privatboligen

ikke kan anvendes til at kontrollere

ikke-erhvervsmæssige forhold.

FSR anfører, at revisorer er under-

lagt en udvidet tavshedspligt, og at

denne tavshedspligt bør respekte-

res i samme omfang som advoka-

ters tavshedspligt. På denne bag-

grund finder FSR, at der bør ind-

sættes en bestemmelse, der særskilt

regulerer revisors tavshedspligt ift.

skattekontrolloven.

Hverken i den gældende skatte-

kontrollov eller i lovforslaget har

revisorer en særlig oplysningspligt i

forhold til deres kunder. Af denne

årsag ses der ingen anledning til at

indføre en bestemmelse om revi-

sorers tavshedspligt. Grunden til,

at advokaters og finansielle virk-

somheders tavshedspligt omtales,

er netop, at de har en særlig oplys-

ningspligt om deres klienter/kun-

ders økonomiske forhold, og at

denne oplysningspligt er afgrænset

i lovforslaget.

Side 23 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR finder det betænkeligt, at der

ikke er lovfæstet krav om, at told-

og skatteforvaltningen skal have

forsøgt at indhente oplysningerne

hos den skattepligtige, forinden

oplysningerne forsøges indhentet

hos tredjemand.

Princippet om, at der først skal

rettes henvendelse til den skatte-

pligtige selv, før SKAT anmoder

tredjemand om oplysninger, vil i så

fald skulle fremgå af hver enkelt

bestemmelse om tredjemands op-

lysningspligt. Det er derfor alene

omtalt i bemærkningerne.

FTF

Ingen bemærkninger.

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Landbrug og Fødevarer

Landbrug & Fødevarer konstate-

rer, at lovforslaget, siden Landbrug

& Fødevarer den 5. januar 2017 af-

gav bemærkninger til første udkast

til lovforslaget, er blevet revideret

på en række punkter, hvilket Land-

brug & Fødevarer kvitterer for.

Landbrug & Fødevarer kommer

med nogle forslag, hvor man fort-

sat finder, at borgernes og virk-

somhedernes retssikkerhed kan

forbedres, og henviser endvidere

til bemærkningerne fra SEGES.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

en af de væsentligste grænsedrag-

ninger i forhold til borgernes rets-

sikkerhed er beskyttelsen af borge-

rens privatliv, herunder den pri-

vate bolig. Landbrug & Fødevarer

finder derfor, at det er væsentligt,

at der i lovforslaget angives klare

retningslinjer for, hvornår og

Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen i § 54, stk. 2, at der

alene kan foretages kontrol i en

privatbolig i tilfælde, hvor virk-

somheden drives eller administre-

res fra privatboligen. Det fremgår

endvidere, at kontrollen alene kan

udføres i den del af boligen, hvor-

fra virksomheden drives eller ad-

ministreres. Det påhviler SKAT at

Side 24 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvordan kontrol i en privatbolig

kan foretages.

udarbejde nærmere retningslinjer

for kontrollens gennemførelse.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvarene fra FSR og

SEGES.

Forvaltningsloven og retssikker-

hedsloven indeholder en række ge-

nerelle forvaltningsprocessuelle

regler, der gælder generelt for for-

valtningsmyndighederne. Hoved-

parten af de formelle regler skal

ses som en garanti for, at der bli-

ver truffet en lovlig og rigtig afgø-

relse, og de formelle regler tilgode-

ser borgernes retssikkerhed. Hver-

ken forvaltningsloven eller retssik-

kerhedsloven indeholder regler om

virkningen af eller sanktioner ved

manglende overholdelse af for-

melle regler. Konsekvenserne af en

manglende overholdelse af de for-

melle regler er reguleret af en om-

fattende retspraksis samt af udta-

lelser fra Folketingets Ombuds-

mand. Det ligger uden for dette

lovforslags rammer at regulere

spørgsmålet om konsekvenser for

gyldigheden af en afgørelse som

følge af forvaltningsretlige mang-

ler.

Som anført af Landbrug & Føde-

varer er det meget vigtigt, at der er

fokus på uddannelse af SKATs

medarbejdere. SKAT har allerede i

dag - og vil også fortsat have -

stort fokus på at sikre, at medar-

bejderne har tilstrækkeligt kend-

skab til de forvaltningsretlige reg-

ler.

Landbrug & Fødevarer efterlyser

konsekvenser for SKAT og for af-

gørelsen i forhold til borgeren, når

en afgørelse eller sagsbehandling

er behæftet med forvaltningsretlige

mangler. Landbrug & Fødevarer

henstiller til, at man politisk over-

vejer, hvordan beskyttelsen af de

forvaltningsretlige principper kan

forbedres, f.eks. overvejer, om for-

valtningsretlige mangler bør have

konsekvenser for gyldigheden af

den materielle afgørelse, selv om

de forvaltningsretlige mangler ikke

vurderes at have væsentlig betyd-

ning for selve afgørelsen.

Som minimum bør der ifølge

Landbrug & Fødevarer være et

stærkt fokus på at uddanne samt-

lige skattemedarbejdere i de for-

valtningsretlige principper.

Side 25 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer foreslår, at

der i forhold til forslaget om revi-

sorpålæg bliver større valgmulig-

hed i forhold til hvem, der kan ud-

peges af SKAT til at udarbejde et

skattemæssigt regnskab. Landbrug

& Fødevarer foreslår, at også kon-

sulenterne i driftsøkonomi, jf. § 1 i

lov om tilskud til jordbrugets kon-

sulentvirksomhed, får adgang til at

udarbejde skattemæssige årsregn-

skaber. Disse konsulenter er efter

Landbrug & Fødevarers opfattelse

fuldt ud kvalificerede til at udar-

bejde skattemæssige årsregnskaber,

og der er ikke krav i lovgivningen

om, at et sådan regnskab skal revi-

deres af en statsautoriseret eller re-

gistreret revisor.

Det følger af § 75, stk. 1, at SKAT

kun kan indgå aftale med en stats-

autoriseret eller registreret revisor.

Herved opnås der sikkerhed for, at

responsumudvalget for revisorens

brancheorganisation har mulighed

for eventuelt at kunne behandle

størrelsen af et givent honorar i en

sag. Honoraret fra en konsulent i

driftsøkonomi vil ikke som et ho-

norar fra en statsautoriseret eller

registreret revisor kunne prøves af

et klagenævn. Forslaget kan derfor

ikke imødekommes.

Miljøstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Rigsadvokaten

Rigsadvokaten bemærker indled-

ningsvis, at der efter lovforslagets

bemærkninger ikke foreslås væ-

sentlige materielle ændringer i,

hvilke handlinger eller undladelser

der skal anses for strafbare, herun-

der i relation til valg af ansvarssub-

jekt i straffesager på dette område,

og at der ikke lægges op til ændrin-

ger i sanktionsfastsættelsen på

dette område, jf. blandt andet lov-

udkastets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.4.3. og 3.9.1.2.

Med lovudkastet lægges der op til

at ændre strafferammen for over-

trædelser omfattet af den gældende

§ 13 B i skattekontrolloven under

henvisning til praksis på området

(fra fængsel i 1�½ år til bøde). Det

Rigsadvokaten har ret i, at den gæl-

dende § 13 B indeholder mulighed

for fængselsstraf, selvom der ikke

er ført bevis for skattesvig, og

dette har indgået i Skatteministeri-

ets overvejelser. Domstolene har

Side 26 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bemærkes, at overtrædelse af den

gældende § 13 B er fuldbyrdet alle-

rede ved udstedelse af fakturaer,

uanset om dokumentationen rent

faktisk anvendes til skattesvig. Be-

stemmelsen indebærer således, at

det i en straffesag ikke skal bevises,

at fakturaerne er brugt, eller at der

er sket en unddragelse af skat.

Uanset det nuværende straffeni-

veau for overtrædelser af skatte-

kontrollovens § 13 B kan det efter

Rigsadvokatens opfattelse overve-

jes at videreføre den nugældende

strafferamme med henblik på, at

der kan idømmes frihedsstraf for

meget grove overtrædelser af be-

stemmelsen.

imidlertid anvendt den manglende

dokumentation af skattesvig som

begrundelse for bødestraf også i

sager, hvor der ud fra antallet af

fakturer er indikation for, at den

samlede skatteunddragelse er over

den grænse, der normalt giver

fængselsstraf.

Det er Skatteministeriets opfat-

telse, at hvis der er bevis for skat-

tesvig og bevis for, at udstederen

af fakturer har forsæt eller grov

uagtsomhed i forhold til, at den

skattepligtige vil anvende eller har

anvendt den eller de urigtige faktu-

rer til skatteunddragelse, bør der i

stedet rejses tiltale for medvirken

til skattesvig, hvilket vil kunne ud-

løse fængselsstraf.

Efter forslaget er den nye bestem-

melse derfor reserveret situationer,

hvor udstederen ikke må antages

at have kendskab til den efterføl-

gende anvendelse af dokumentati-

onen, hvilket således bliver i over-

ensstemmelse med den nuværende

retspraksis.

Lovudkastets bemærkninger (bl.a.

de almindelige bemærkninger pkt.

3.9.1.1.3) indeholder bl.a. en be-

skrivelse af det gældende sankti-

onsniveau for overtrædelse af skat-

tekontrollovens § 13, som forud-

sættes videreført. Det bemærkes,

at gengivelse af strafniveauet så

vidt ses ikke fuldt svarer til det, der

er anført i SKATs juridiske vejled-

ning om bødefastsættelse ved hen-

holdsvis forsætlige og groft uagt-

somme overtrædelser (vejlednin-

gens pkt. A.C.3.5.2.1).

Der er tilføjet et afsnit om bødebe-

regningen i pkt. 3.9.1.1.3.

Side 27 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bør præciseres, at der ved

overtrædelser, der vedrører und-

dragne beløb på mere end 500.000

kr., som udgangspunkt vil være

tale om en overtrædelse af straffe-

lovens § 289.

Det fremgår af pkt. 3.9.1.1.3, afsnit

på side 123, at

”Når det unddragne

beløb er 500.000 kr. og derover, anses

dette for en strafskærpende omstændig-

hed, og der rejses tiltale for overtrædelse

af skattelovgivningen jr. § 289 i straffe-

loven.”

Det er blevet tilføjet, at der

er tale om et udgangspunkt, idet

det unddragne beløb i den kon-

krete sag kan være mindre end

500.000 kr.

Henvisning til straffelovens § 302

er indsat i pkt. 3.9.1.1.3. i det sidste

afsnit.

Det fremgår endvidere af lovudka-

stets bemærkninger (de alminde-

lige bemærkninger pkt. 3.9.1.1.3),

at der er en række straffebestem-

melser, hvor det alene er tilsidesæt-

telse af en bestemt handlepligt, der

er omfattet, og hvor straffen alene

er bøde, f.eks. pligten til at opbe-

vare regnskabsmateriale. Rigsadvo-

katen skal bemærke, at grove over-

trædelser af bogføringsloven kan

være omfattet af straffelovens §

302 med mulighed for at idømme

fængselsstraf.

Efter lovudkastets § 87 kan politiet

yde bistand til efterforskning af

overtrædelser, som kan behandles

administrativt. Anvendelse af

tvangsindgreb skal ske efter rets-

plejelovens regler. Bestemmelsen

nævner bl.a. indgreb i meddelelses-

hemmeligheden. Det bemærkes, at

indgreb i meddelelseshemmelighe-

den, jf. retsplejelovens kapitel 71,

som udgangspunkt forudsætter, at

der er tale om en overtrædelse

med en strafferamme på mindst 6

års fængsel. Indgreb i meddelelses-

hemmeligheden er desuden ikke

Lovforslagets § 87 er ændret, såle-

des at der alene er tale om en vide-

reførelse af § 19, stk. 2, i den gæl-

dende skattekontrollov, hvor ran-

sagning i sager om overtrædelse af

bestemmelserne i denne lov kan

ske i overensstemmelse med rets-

plejelovens regler om ransagning i

sager, som efter loven kan med-

føre frihedsstraf.

Side 28 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nævnt i den tilsvarende bestem-

melse i § 62 i udkast til skatteind-

beretningslov. Angående editions-

pålæg bemærkes det, at SKAT an-

tagelig selv i en række tilfælde vil

kunne indhente relevante oplys-

ninger efter de oplysningsforplig-

telser, der gælder i skattelovgivnin-

gen, således at muligheden for at

anmode om politiets bistand til

edition ikke vil være relevant.

I de specielle bemærkninger til lov-

udkastets § 84 anføres helt gene-

relt, at der er mulighed for at lægge

bødestraffe for flere overtrædelser

sammen. Efter Rigsadvokatens op-

fattelse bør dette uddybes nærmere

i lovudkastets bemærkninger, her-

under i hvilket omfang det i givet

fald er tanken, at der som ud-

gangspunkt skal ske sammenlæg-

ning af bøder.

Det er gældende ret, at der er ab-

solut kumulation af bøder, når sa-

gen vedrører skatteunddragelse,

idet bøder for flere overtrædelser

lægges sammen. Det fremgår af

pkt. 3.9.1.1.3, at bøden beregnes af

den ”samlede unddragelse” i til-

fælde af, at flere bestemmelser i

skatte- og afgiftslovgivningen er

overtrådt. Det er præciseret i lov-

forslagets bemærkninger, at rets-

praksis alene har taget stilling til

absolut kumulation af bøder i sa-

ger om skatteunddragelse, mens

dette ikke gælder for bøder for

mere ordensmæssige overtrædelser

af skattelovgivningen.

Rigsrevisionen

Rigsrevisionen har gennemgået

lovforslaget, men da der ikke ses at

være bestemmelser om regnskabs-

eller revisionsmæssige forhold, har

Rigsrevisionen ingen bemærknin-

ger.

SEGES

SEGES finder det positivt, at skat-

tekontrolloven opdeles i en skatte-

kontrollov og en skatteindberet-

Side 29 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ningslov, og at en række bestem-

melser, der ikke anvendes, foreslås

ophævet. SEGES finder det endvi-

dere meget tilfredsstillende, at der

med den foreslåede § 14, stk. 2, gi-

ves mulighed for forlængelse af

oplysningsfristen som følge af it-

nedbrud m.v.

SEGES finder det yderst proble-

matisk, at borgernes rettigheder i

lovforslaget ikke er sikret gennem

sanktionsmuligheder over for

SKATs afgørelser, hvis SKAT ikke

efterlever de forvaltningsretlige

sagsbehandlings-forskrifter og for-

valtningslovens bestemmelser.

Derudover anfører SEGES, at

SKAT ikke bør kunne anvende

materiale indsamlet ved udgående

kontrolbesøg, hvis retssikkerheds-

lovens regler ikke er overholdt.

SEGES efterlyser eksempler på

indholdet af SKATs forvaltnings-

retlige begrundelsespligt samt en

uddybning af, hvornår en skatte-

pligtig kan siges at være under

konkret mistanke, jf. retssikker-

hedslovens § 10.

I relation til forslagets § 54, stk. 2,

henviser SEGES til, at det i afsnit

2.4.6 er anført, at EU's Charter om

grundlæggende rettigheder i artikel

7 slår fast, at enhver har ret til re-

spekt for sit privatliv, sit familieliv,

sit hjem og sin kommunikation.

Dette harmonerer ifølge SEGES

ikke med forslaget om, at SKAT

også skal kunne kontrollere for-

hold i boligen. SEGES anfører, at

hvis SKAT skal have adgang til

boligen, bør der fastlægges helt

Der henvises til kommentaren til

høringssvarene fra Landbrug &

Fødevarer samt FSR.

De rettigheder, der er sikret ved

Chartrets artikel 7, svarer ind-

holdsmæssigt til de rettigheder, der

er sikret efter Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions

(EMRK) artikel 8. EMRK art. 8

stiller krav til hjemlen for et ind-

greb i privatlivet (legalitetskravet).

Der skal være hjemmel til et ind-

greb i individets rettigheder, og

hjemlen skal være tilgængelig samt

klar og forudsigelig. EMRK art. 8

stiller endvidere krav til proportio-

naliteten i indgrebet. Heri ligger, at

Side 30 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

klare retningslinjer for, hvilke be-

føjelser SKAT har i de situationer,

og hvilke rum SKAT må under-

søge, ligesom der bør gives eksem-

pler på, hvornår SKAT skal have

adgang til boligen. SEGES anfø-

rer, at der ikke i bemærkningerne

til § 54, stk. 2, er givet detaljerede

eksempler herpå, og beder Skatte-

ministeriet tage stilling til SKATs

kontroladgang i en række anførte

situationer.

indgrebet skal være egnet til og

nødvendigt for at opnå det tilsig-

tede mål, ligesom indgrebet skal

være forholdsmæssigt. Bestem-

melsen i forslagets § 54, stk. 2,

vurderes at opfylde kravene i

EMRK art. 8 og dermed også

EU’s Charter art. 7. De konkrete

eksempler på SKATs kontrolad-

gang i den private bolig, som SE-

GES opregner, ses allerede belyst i

bemærkningerne til lovforslaget.

Det fremgår af lovforslagets § 54,

stk. 1, 1. pkt., at der i forbindelse

med kontrol på arbejdssteder uden

for den erhvervsdrivendes lokaler

ikke kan foretages kontrol på ar-

bejdssteder, der tjener til tredje-

mands privatbolig eller fritidsbolig.

Der henvises til kommentaren til

høringssvarene fra FSR og Land-

brug & Fødevarer.

SKATs juridiske vejledning inde-

holder i afsnit A.B.5.3.2 en over-

sigt over tilfælde, hvor domstolene

har fundet, at fejlene i regnskabet

er uden betydning for den gene-

relle troværdighed af et regnskab.

Det drejer sig eksempelvis om til-

fælde, hvor SKAT kun har kunnet

påvise rent formelle fejl eller uvæ-

sentlige mangler ved førelse og af-

stemning af et kasseregnskab, til-

fælde hvor den skattepligtige i en

note til regnskabet selv har konsta-

teret og registreret kassedifferencer

i kassekladden, og tilfælde af kun

små tællefejl i kasseregnskabet, der

bevirker, at afstemningen til kon-

tantbeholdningen ikke stemmer

helt lige på det nøjagtige ørebeløb.

SEGES anfører, at i de situationer,

hvor SKAT må foretage undersø-

gelser på arbejdssteder, f.eks. ved

rengøring hos private, er det tilsva-

rende vigtigt, at artikel 7 i Chartret

overholdes.

SEGES henviser til, at det i afsnit

3.8.4. om § 74 (om skønsmæssig

ansættelse) siges, at er der alene

tale om uvæsentlige småfejl uden

betydning for den generelle tro-

værdighed af et regnskab, vil der

alene kunne foretages korrektioner

af de konkrete fejl. SEGES efterly-

ser en generel vejledning til, hvor-

dan væsentlighedsniveauet fastsæt-

tes.

Side 31 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Da forslaget om skønsmæssig an-

sættelser baserer sig på gældende

praksis, vil ovennævnte afsnit være

vejledende for afgørelsen af

spørgsmålet om, hvorvidt der er

tale om uvæsentlige småfejl.

Det fremgår af bemærkningerne i

afsnit 3.8.4.1. om gældende ret om

skønsmæssig ansættelse, at en skat-

tepligtig, der modtager en årsopgø-

relse uden at skulle indgive en

selvangivelse, og som inden selv-

angivelsesfristen burde have givet

SKAT supplerende indkomstop-

lysninger, som udgangspunkt ikke

kan ansættes skønsmæssigt, men at

der i stedet må ske korrektion af

enkeltposter. Hvor dette udgangs-

punkt fraviges, finder § 74 anven-

delse. Det gælder, hvis der udar-

bejdes en privatforbrugsopgørelse,

som viser at privatforbruget ikke

kan rummes inden for den ind-

komst, som er oplyst, eller den

skattepligtige undlader at efter-

komme et pålæg om at afgive en

formueforklaring. Kravene til be-

grundelsen for sådanne afgørelser

er de samme som gælder for andre

afgørelser om skønsmæssige an-

sættelser.

Da en skønsmæssig ansættelse er

en forvaltningsretlig afgørelse, skal

begrundelseskravet efter forvalt-

ningsloven være opfyldt. Der fin-

des ikke anledning til at præcisere

dette i lovteksten, men det er ud-

dybende omtalt i bemærkningerne.

Det er rigtigt, at præhøringsudga-

ven af lovforslaget indeholdt en

SEGES peger på, at i visse situati-

oner kan en sådan korrektion af

enkeltposter i en årsopgørelse være

en skønsmæssig ansættelse, hvor-

for der også i sådanne situationer

må stilles særlige krav til SKATs

begrundelsespligt.

SEGES peger på, at i tidligere lov-

udkast har bestemmelsen om

skønsmæssig ansættelse indeholdt

et krav om, at SKAT i sin afgø-

relse begrunder, at den skønsmæs-

sige ansættelse er mere retvisende

end den skattepligtige indkomst,

der er oplyst til SKAT. Der frem-

Side 32 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gik, at begrundelsen evt. kan inde-

holde sammenlignende talopstillin-

ger, ligesom det fremgik, at be-

grundelsen naturligvis skal opfylde

begrundelseskravet i forvaltnings-

lovens § 24. Efter SEGES´ opfat-

telse fremgår dette hverken af § 74

eller af bemærkningerne til § 74,

hvilket SEGES finder meget kriti-

sabelt.

bestemmelse, hvorefter ”en

skøns-

mæssig ansættelse skal indeholde

en begrundelse for, at ansættelsen

er mere retvisende end den skatte-

pligtige indkomst, som den skatte-

pligtige har oplyst told- og skatte-

forvaltningen om.” Forslaget knyt-

tede sig imidlertid alene til den si-

tuation, hvor den skattepligtige

havde givet SKAT oplysninger om

den skattepligtige indkomst. Når

bestemmelsen ikke er medtaget i

lovteksten i de to seneste lovud-

kast, skyldes det ønsket om at lade

kravet til begrundelse følge af for-

valtningsloven i alle situationer,

hvor en skønsmæssig ansættelse

foretages.

Anvendelsen af sammenlignende

talopstillinger og begrundelses-kra-

vet i forvaltningslovens § 24 er

omtalt i bemærkningerne.

I de almindelige bemærkninger i

afsnit 3.8.4.1. om gældende ret

vedr. skønsmæssig ansættelse er

følgende anført:

”Den skønsmæssige

ansættelse skal indeholde en begrundelse,

som opfylder begrundelseskravet i forvalt-

ningslovens § 24. SKAT skal således

begrunde den skønsmæssige ansættelse

samt årsagen hertil. Det skal herunder

beskrives, hvilke hovedhensyn, der har

været bestemmende for fastsættelsen af

skønnet, og hvilke oplysninger som er til-

lagt væsentlig betydning”.

Af de almindelige bemærkninger

om lovforslaget (afsnit 3.8.4.2.)

fremgår det:

”SKAT skal

begrunde,

hvorfor den skønsmæssige ansættelse kan

foretages uden anvendelse af oplysnin-

gerne nævnt i den foreslåede bestemmelse

Side 33 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 74, stk. 3, 1. -3. pkt. For så vidt an-

går de situationer, hvor en skønsmæssig

ansættelse bliver foretaget efter stk. 2,

kan begrundelsen eventuelt indeholde

sammenlignende talopstillinger til ansku-

eliggørelse af konsekvenserne af forskel-

len mellem den skattepligtige indkomst,

som den skattepligtige har oplyst SKAT

om, og SKATs skønsmæssige ansæt-

telse”.

Når det i bemærkninger alene an-

føres, at begrundelsen ”eventuelt

kan” indeholde sammenlignende

talopstillinger, skyldes det, at der

kan være tilfælde, hvor der ikke er

behov for at stille krav om, at be-

grundelsen skal indeholde sam-

menlignende talopstillinger f.eks.,

hvis der foreligger oplysninger fra

udenlandske myndigheder om

yderligere indkomster, jf. kom-

mentaren nedenfor. Hvor det er

relevant at udarbejde sammenlig-

nende talopstillinger, medtages

disse i begrundelsen.

Om afgørelsens mangler fører til

ugyldighed, må vurderes på bag-

grund af en konkret væsentligheds-

vurdering efter de almindelige for-

valtningsretlige grundsætninger.

SEGES finder, at det klart bør

fremgå af § 74, at såfremt der ikke

er angivet en begrundelse eller be-

grundelsen ikke opfylder forvalt-

ningslovens § 24, vil den skøns-

mæssige ansættelse være ugyldig.

SEGES finder det betænkeligt, at

en skønsmæssig ansættelse efter

forslagets § 74, stk. 4, 4. pkt., kan

foretages uden anvendelse af de

oplysninger, som normalt indgår i

grundlaget for en skønsmæssig an-

sættelse, f.eks. om momsbetaling

og oplysninger om bruttoavancen

Oplysninger fra tredjemand kan

være af en sådan validitet, at det er

ubetænkeligt at lægge til grund, at

den skattepligtige ikke har givet

fyldestgørende oplysninger, som

kan danne grundlag for skattean-

sættelsen. Det kan f.eks. være op-

lysninger fra udenlandske skatte-

myndigheder om yderligere ind-

komster m.v. Sådanne oplysninger

Side 34 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for indkomståret og tidligere ind-

komstår, jf. § 74, stk. 3, 1.-3. pkt.,

når skønnet kan foretages på et

mere sikkert grundlag ved anven-

delse af andre oplysninger.

SEGES finder, at oplysninger om

tidligere års momsbetaling, brutto-

fortjeneste mv. kan være relevante

oplysninger for fastlæggelse af

bruttofortjenestens størrelse for et

aktuelt indkomstår, hvor ind-

komstfastsættelsen undergives et

skøn. SEGES peger på, at omsæt-

ningen indgår som en del af brut-

tofortjenesten, og dermed vil tred-

jemandsop-lysninger om omsæt-

ning eller oplysninger om indsæt-

ning i pengeinstitut ikke kunne stå

alene. Det er alene forhold, der

kan indgå ved opgørelsen af den

skønsmæssige indkomst på lige

fod med privatforbrugsopgørelse,

tidligere års bruttoavance, moms-

indberetninger mv.

SEGES foreslår, at bestemmel-

serne om revisorpålæg (§§ 75-81)

ikke medtages i lovudkastet, fordi

de skattepligtige, som bestemmel-

serne er relevante for, typisk ikke

kan tilbagebetale udlægget til

SKAT, hvorved statskassen påfø-

res unødige omkostninger. I stedet

kan bestemmelsen om skønsmæs-

sig ansættelse i § 74 anvendes.

SEGES finder, at opretholdes be-

stemmelserne om revisor-pålæg,

bør også en drifts-, økonomi- eller

skattekonsulent inden for jord-

vil kunne udgøre et mere sikkert

grundlag end de oplysninger, der

fremgår af stk. 2.

Hvis SKAT eksempelvis er kom-

met i besiddelse af konkrete oplys-

ninger fra tredjemand om omsæt-

ning og lignende oplysninger om

ikke-oplyst omsætning, og oplys-

ningerne er valide, vil de oplysnin-

ger, som er nævnt i § 74, stk. 3, 1.-

3. pkt., ingen betydning have for,

at en skønsmæssig ansættelse kan

foretages. Det tjener derfor ikke

noget formål at stille krav om, at

de oplysninger, som er nævnt i §

74, stk. 3, 1.-3. pkt., indgår i grund-

laget for ansættelsen.

Der er tale om videreførelse af en

ordning, som kun er og vil blive

anvendt i begrænset omfang. Ord-

ningen med revisorpålæg blev gen-

nemført i 2005 som led i indsatsen

mod skatte- og afgiftsunddragel-

ser. Begrundelsen for ordningen

findes fortsat at have betydning,

nemlig at motivere den skatteplig-

tige til at få udarbejdet et regnskab.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Landbrug & Fø-

devarer.

Side 35 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

brugsfaglige områder kunne udpe-

ges som revisor for en personligt

erhvervsdrivende.

SEGES har en række bemærknin-

ger til lovforslagets § 53. SEGES

finder, at det bør tydeliggøres, at

pligt til at indsende regnskabsma-

teriale gælder indtil klassificering

som ikke-erhvervsmæssig, men at

der herefter ikke længere er pligt til

at indsende oplysninger efter be-

stemmelsen.

SEGES henviser til, at det i be-

mærkningerne til § 53 er præcise-

ret, at en oplysningspligt kan op-

fyldes ved ekstrahering af oplys-

ninger, som stammer fra et fortro-

ligt dokument som et rådgiverdo-

kument eller et bestyrelsesproto-

kollat. SEGES henviser til, at det

ved tidligere høringer er fremgået,

at en erklæring om, at relevante

oplysninger i andre dokumenter er

ekstraheret, som udgangspunkt vil

være tilstrækkelig, og anmoder

Skatteministeriet om at bekræfte,

at det forholder sig sådan, at en er-

klæring om, at relevante oplysnin-

ger i andre dokumenter er ekstra-

heret, fortsat er tilstrækkelig i for-

hold til SKAT.

Til spørgsmålet om opfyldelse af

oplysningspligten ved ekstrahering

af kontrolrelevante oplysninger,

der findes i et i øvrigt fortroligt

rådgiverdokument m.v., bemærker

SEGES, at nægtelse af fradrag eller

skønsmæssig ansættelse bør være

reaktionen fra SKAT frem for på-

læg af tvangsbøder, i de situatio-

ner, hvor SKAT finder at der

Bestemmelsen i § 53 gælder for er-

hvervsdrivende. Hvis SKAT har

en formodning for, at der drives

erhvervsvirksomhed, er bestem-

melsen også anvendelig. Såfremt

den pågældende dokumenterer

ikke at være erhvervsdrivende, fin-

der bestemmelsen herefter ikke an-

vendelse.

SEGES har anmodet Skattemini-

steriet om at bekræfte, at det for-

holder sig sådan, at en erklæring

om, at relevante oplysninger i an-

dre dokumenter er ekstraheret,

fortsat er tilstrækkelig i forhold til

SKAT. Bestemmelsen i § 53 inde-

holder en pligt til at indsende regn-

skabsmateriale og andre dokumen-

ter, der kan have betydning for

kontrollen af den pågældendes

skatteansættelser, herunder for af-

gørelsen af skattepligt her til lan-

det. Hvilket materiale, der kan

have betydning for kontrollen, af-

hænger af en konkret vurdering.

Der kan derfor ikke gives en gene-

rel bekræftelse om, at en erklæring

vil være tilstrækkelig.

For så vidt angår spørgsmålet om

valget mellem pålæg af tvangsbø-

der eller foretagelse af en skøns-

mæssig ansættelse må det bero på

en konkret vurdering, hvad der vil

være mest hensigtsmæssigt. Et på-

læg om indsendelse af oplysninger

og af daglige tvangsbøder kan på-

klages til Skatteankestyrelsen, der

kan tillægge klagen opsættende

virkning, jf. forslagets § 72. Det

fremgår af bemærkningerne, at der

skal være en konkret formodning

for, at det materiale, der begæres

Side 36 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mangler relevante oplysninger. SE-

GES opfordrer i den forbindelse

til, at det præciseres i lovbemærk-

ningerne, at det skal fremgå af be-

grundelsen ved en skønsmæssig

ansættelse, hvorfor SKAT ikke

mener, at en disposition er til-

strækkeligt begrundet.

udleveret, har betydning for skatte-

ansættelsen i en konkret sag, samt

at SKAT må redegøre for, at der

mangler relevante oplysninger, og

at SKAT forventer at finde disse

oplysninger i de ønskede doku-

menter.

Et kontrolbesøg efter skattekon-

trollovens § 54 vil på stedet kunne

udvides til at omfatte ”nye” for-

hold efter kildeskatteloven og

momsloven uden forudgående

varsling, hvis betingelserne herfor

er opfyldt, jf. pkt. 59 i Justitsmini-

steriets vejledning til retssikker-

hedsloven.

Bemyndigelsen til, at justitsmini-

steren efter forhandling med skat-

teministeren kan fastsætte regler

om politiets bistand ved SKATs

kontrol, er, som anført i bemærk-

ningerne, hidtil ikke blevet udnyt-

tet. Det fremgår af politilovens § 2,

at politiet yder andre myndigheder

bistand efter gældende ret. Der

vurderes derfor ikke at være behov

for yderligere regler.

Det væsentlige krav er, at indgre-

bet er proportionelt i forhold til

formålet med indgrebet. Der hen-

vises i øvrigt til kommentaren til

høringssvaret fra Landbrug & Fø-

devarer.Den oplysningspligtige vil

ikke kunne undgå at efterkomme

oplysningspligten ved at påberåbe

sig et stort ressourceforbrug. Den

oplysningspligtige har imidlertid

mulighed for at gå i dialog med

SKAT om den mest hensigtsmæs-

sige måde at efterkomme anmod-

ningen på. Den oplysningspligtige

SEGES ønsker det præciseret i be-

mærkningerne, om et kontrolbe-

søg med hjemmel i skattekontrol-

lovens § 54 på stedet kan udvides

til også at omfatte kildeskatteloven

og momsloven.

SEGES er ikke enig i, at bemyndi-

gelsen til at, justitsministeren og

skatteministeren kan fastsætte reg-

ler for politiets bistand ved kon-

trolbesøg, ophæves, men finder

tværtimod at sådanne regler bør

fastsættes.

SEGES har forskellige kommenta-

rer til afsnit 3.4.1 i bemærknin-

gerne om gældende ret vedrørende

kontrolbeføjelser over for tredje-

mand. SEGES spørger om, hvad

der skal til for, at en begrundelse

for at indhente oplysninger hos

tredjemand er fyldestgørende, og

hvad konsekvensen er af, at be-

grundelsespligten ikke er opfyldt.

Side 37 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Med henvisning til, at det fremgår

af bemærkningerne, at SKAT bør

inddrage hensynet til det skønnede

ressourceforbrug hos den oplys-

ningspligtige til opfyldelse af an-

modningen om udlevering af op-

lysning, spørger SEGES, om det

betyder, at den oplysningspligtige

kan undgå oplysningspligten ved at

påberåbe sig, at det medfører et

stort ressourceforbrug af efter-

komme anmodningen.

Vedr. feltlåsningsbestemmelsen i

lovudkastets § 15, finder SEGES,

at det bør være sådan, at hvis den

skattepligtige i god tid inden 1. maj

–

fx 15. april har givet SKAT op-

lysning om, at den skattepligtige er

uenig i et beløb i en feltlåst rubrik,

får den skattepligtige automatisk

henstand for skattebeløbet uden

forrentning. Den skattepligtige

skal ifølge SEGES ikke lide tab på

grund af lang sagsbehandlingstid

hos SKAT.

SEGES foreslår til imødegåelse af

fejlmuligheder via revisoradgangen

til TastSelv og adgangen til SA

PRO (Selvangiv Professionelt), at

der ikke er feltlåsning på selvangi-

velsen, når indberetning sker ved

brug af revisoradgangen eller SA

PRO.

SEGES efterspørger med henvis-

ning til bemærkningerne til § 65

(nu § 71) om afskæring af TastSelv

ved væsentlige fejl en definition af,

hvornår en fejl er væsentlig.

har endvidere mulighed for at

klage til Skatteankestyrelsen over

et påbud efter reglerne i § 72.

Forslaget kan ikke imødekommes,

da der kan være risiko for, at skat-

tepligtige vil fremkomme med ind-

vendinger til oplysningerne i låste

felter blot for at få udskudt beta-

lingen af restskat.

Forslaget kan ikke imødekommes.

En skattepligtig, som anvender re-

visor eller rådgiver med adgang til

TastSelv eller SA PRO, bør ikke

stilles anderledes end en skatteplig-

tig, som selv står for indberetnin-

gen til SKAT.

Det er i de specielle bemærkninger

(side 312) beskrevet, at ved væ-

sentlige fejl må forstås ikke ubety-

delige fejl, som på grund af deres

antal eller størrelse kan udgøre en

risiko for, at et skatteprovenu af en

vis størrelse går tabt. Der anføres

herefter en række eksempler herpå.

Side 38 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SRF

–

Skattefaglig for-

ening

SRF finder, at der i stedet for en

frivillig indsendelse af dokumenta-

tion i forbindelse med indsendel-

sen af selve indsigelsen til en op-

lysning i et låst felt bør stilles krav

om, at der skal vedlægges den nød-

vendige dokumentation for indsi-

gelsen, da denne dokumentation

vil være helt central og afgørende

for sagens behandling. Dokumen-

tationen bør derfor foreligge alle-

rede ved sagens start

–

både af

hensyn til den skattepligtige og

SKAT, således at der sikres et så

kort og effektivt sagsforløb som

muligt.

Et sådant krav om indsendelse af

dokumentation sammen med ind-

sigelsen vil også medføre at åben-

lyse grundløse henvendelser vil

kunne undgås. På sammen måde

vil de tilfælde, hvor der måtte spe-

kuleres i opnåelse af henstand med

skatten efter skatteforvaltningslo-

vens § 51 kunne begrænses.

SRF er klar over, at der på nuvæ-

rende tidspunkt vil være en teknisk

udfordring med at få den automa-

tiske sagsmodtagelse i SKAT til at

vurdere kvaliteten og indholdet af

dokumentationen, men det bør

ikke hindre, at kravet om doku-

mentation stilles, og at sagsmodta-

gelsessystemet i SKAT kan hånd-

tere, at der skal vedlægges noget

sammen med indsigelsen, og så må

den fuldt optimale

–

og intelligente

–

løsning komme efterfølgende.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, modtager

den skattepligtige ved afsendelse af

mailen til SKAT en kvittering for

modtagelsen af indsigelsen. For

det tilfælde, at der ikke er fulgt do-

kumentation med indsigelsen, op-

fordres den skattepligtige samtidig

til at indsende dokumentation,

som gør det muligt for SKAT at

behandle indsigelsen uden selv på

et evt. senere tidspunkt at skulle

indhente dokumentation fra den

skattepligtige. Derved vil indsigel-

sen kunne behandles hurtigere.

Hvis SRFs forslag skal forstås såle-

des, at indsigelsen ikke kan afsen-

des, hvis dokumentationen ikke

samtidig vedlægges, kan forslaget

ikke tiltrædes. I mange tilfælde vil

den skattepligtige ved afgivelsen af

indsigelsen ikke have en digital do-

kumentation, som kan afsendes

samtidig med indsigelsen, og et

krav herom vil gøre, at mailfunkti-

onen ikke - som sigtet er med for-

slaget - bliver en enkel og nem ad-

gang for den skattepligtige til at

gøre SKAT opmærksom på, at den

skattepligtige ikke er enig i beløbet

i et låst felt. Endvidere vil den

skattepligtige selv have interesse i

at fremsende dokumentationen så

hurtigt som muligt til SKAT, for at

undgå at der eventuelt senere bli-

ver nødvendigt at søge om hen-

stand med skattebetalingen.

Side 39 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Er behandlingen af indsigelsen

ikke tilendebragt inden oplysnings-

fristens udløb, anses den videre

behandling af indsigelsen efter for-

slaget som en anmodning om gen-

optagelse af ansættelsen. Dette gi-

ver ikke automatisk adgang til hen-

stand, men kræver, at den skatte-

pligtige ansøger SKAT herom.

SKAT kan i den forbindelse be-

tinge henstanden af, at der stilles

sikkerhed for henstandsbeløbet,

hvis det skønnes, at meddelelse af

henstand vil indebære, at mulighe-

den for senere at inddrive kravet

forringes.

SFR hæfter sig ved, at det i be-

mærkningerne er anført, at kravet

til begrundelse er skærpet og at det

udtrykkeligt skal angives, at oplys-

ningerne skal anvendes til kontrol

af en anden erhvervsvirksomhed,

men at dette ikke fremgår af ordly-

den til § 57, stk. 1. SFR finder at et

så markant udsagn ikke kan stå

alene i lovforslagets bemærknin-

ger, men i stedet bør være inde-

holdt i selve lovteksten.

Det fremgår af bestemmelsens

ordlyd, at oplysningerne skal ved-

rører andre navngivne erhvervsdri-

vende. I den gældende skattekon-

trollovs § 6 er det muligt både at

kontrollere den erhvervsdrivende,

der bliver anmodet om oplysnin-

ger og de relationer, den erhvervs-

drivende har haft til andre uden at

det klart fremgår, hvem det er,

som skal kontrolleres. Når SKAT

anmoder om materiale med hen-

visning til § 57, stk. 1, vil det såle-

des stå klart for den oplysnings-

pligtige, at oplysningerne skal an-

vendes til kontrol af en anden er-

hvervsdrivende.

Det fremgår klart af § 57, stk. 1, at

der er pligt til at efterkomme

SKATs anmodning om at ind-

sende regnskabsmateriale. § 57,

stk. 3, som stiller krav om, at op-

lysningerne skal være nødvendige

for skattekontrollen, fastslår det

grundlæggende princip, at indgre-

SFR hæfter sig ved ordlyden ”skal

være nødvendige for skattekon-

trollen” i § 57, stk. 3, og anfører, at

der åbnes op for, at der kan ske en

fortolkning og/eller vurdering af

SKATs skøn over nødvendighe-

den af oplysninger. Den erhvervs-

drivende vil efter ordlyden kunne

stille spørgsmålstegn ved SKATs

Side 40 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anmodning om oplysninger, hvil-

ket SKAT derefter vil være nødt til

at træffe en afgørelse om. SFR vil

foreslå, at ordlyden ændres, således

at der for den erhvervsdrivende

ikke er tvivl om, at der er en klar

og tydelig pligt til at indsende op-

lysningerne. SKAT vil i sagens na-

tur vil have foretaget en vurdering,

herunder af om det er § 57, stk. 1

eller stk. 2, der skal bringes i an-

vendelse.

bet skal være egnet til og nødven-

digt for at opnå det tilsigtede mål,

ligesom indgrebet skal være for-

holdsmæssigt, se almindelige be-

mærkninger afsnit 2.4.6.2. og

2.4.6.4. Dette skal SKAT kunne

redegøre for.

Såfremt SKAT ikke modtager op-

lysningerne, finder § 72, stk. 2,

med pålæg om at afgive oplysnin-

gerne inden en fastsat frist og dag-

lige tvangsbøder, hvis fristen over-

skrides, anvendelse. Den erhvervs-

drivende kan klage over pålægget,

og i en klagesag er der ingen tvivl

om, at SKATs vurdering af indgre-

bets nødvendighed vil blive prø-

vet. Dette er i overensstemmelse

med gældende ret.

Det er i bemærkningerne præcise-

ret, at der ved fejl også forstås

egentligt misbrug

SRF finder, at bestemmelsen i § 71

om afskæring af TastSelv ikke gi-

ver mulighed for afskæring ved

misbrug af TastSelv.

SRF finder det overflødigt, når det

i forslagets § 74, stk. 3, 4. pkt., om

skønsmæssig ansættelse siges, at

1.-3. pkt. ikke gælder, hvis den

skønsmæssige ansættelse kan fore-

tages uden anvendelse af de

nævnte oplysninger på et sikkert

grundlag. SRF henviser som be-

grundelse herfor til, at de oplysnin-

ger, som fremgår af bestemmel-

sens 1.-3. pkt., alene er eksempler

på oplysninger, som kan indgå i

grundlaget for den skønsmæssige

ansættelse.

Der er fundet behov for at tydelig-

gøre, at der kan være tilfælde, hvor

der foreligger andre oplysninger,

end de som er nævnt i bestemmel-

sen, og som almindeligvis må til-

lægges betydning ved fastsættelsen

af en skønsmæssig ansættelse, når

sådanne andre oplysninger giver et

mere sikkert grundlag for ansættel-

sen.

Side 41 af 42

L 13 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Søfartsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Ældre Sagen

Ingen bemærkninger.

Side 42 af 42