L 13 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om hvilke ændringer i opadgående eller nedadgående retning lovændringen vil føre til i forhold til strafudmålingen ved domstolene, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 13
Offentligt

Klik og vælg dato

J.nr. 2017-385

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 13 - Forslag til skattekontrollov.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 13. november 2017.

Karsten Lauritzen

/ Per Hvas

L 13 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om hvilke ændringer i opadgående eller nedadgående retning lovændringen vil føre til i forhold til strafudmålingen ved domstolene, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13/11-17 fra Juridisk Institut, Aarhus

Universitet, jf. L 13

–

bilag 6.

Svar

I henvendelsen af 13. november anfører Professor Lasse Lund Madsen fra Juridisk Insti-

tut, Aarhus Universitet, at det er tiltrængt med en ny og forenklet skattekontrollov, idet

han samtidigt ønsker at gøre opmærksom på en problemstilling om medvirken til skatte-

svig.

Det er professor Lasse Lund Madsens opfattelse, at der er en retsusikkerhed om række-

vidden af medvirkensansvaret på skattestrafferettens område, som hidrører fra en fejlfor-

tolkning af en højesteretsdom fra 1989. Det anføres, at denne retsusikkerhed uden det

store held er søgt udbedret i 1999, hvor der blev indsat en henvisning til straffelovens §

23 om medvirken i skattekontrollovens § 13 om skattesvig, og hvor der yderligere blev

udformet særlige bestemmelser om medvirken i skattekontrollovens § 13 B (om omfaktu-

rering m.v.) og § 13 C (om køb på særdeles favorable vilkår).

Skatteministeriet har i forbindelse med det lovforberedende arbejde haft fokus på pro-

blemstillingen og er enig med professor Lasse Lund Madsen i, at medvirkensbestemmel-

sen i straffelovens § 23 har en rækkevidde, der gør det muligt at straffe enhver form for

medvirken til overtrædelse af en straffebestemmelse. Det er baggrunden for forslaget om

at fjerne henvisningen til straffelovens § 23 i lovforslagets § 82, som viderefører den gæl-

dende skattekontrollovs § 13. Hermed undgås det at sende et signal om, at der gælder et

særligt medvirkensansvar på skattestrafferettens område. Det fremgår af bemærkningerne

i lovforslagets pkt. 3.9.3.2, som professor Lasse Lund Madsen citerer i sin henvendelse.

Som det fremgår af mit svar på L 13, spørgsmål 4, fremgår det endvidere af bemærknin-

gerne til lovforslaget, at hensigten med at nedkriminalisere § 13 B, og forslaget om, at §

13 C og § 14, stk. 1, ikke videreføres, netop er at tilkendegive, at forholdene i disse be-

stemmelser skal kunne straffes som medvirken til overtrædelse af § 82 om skattesvig, når

betingelserne herfor er til stede.

Professor Lasse Lund Madsen påpeger yderligere, at der ikke har været mange straffesa-

ger om rådgiveres (f.eks. revisorers) medvirken til skattesvig. Skatteministeriet er enig i, at

der er en sparsom retspraksis, da det først er i de senere år, at der har været fokus på mu-

ligheden for at gøre et rådgiveransvar gældende.

Professor Lasse Lund Madsen anfører samtidig, at det vil være urimeligt, at skatteyder kan

straffes for fejl, som den sagkyndige (rådgiver) begår, men at det tilsyneladende er rets-

praksis, fordi fokus er på at straffe skatteyder i stedet for rådgiveren.

Retspraksis findes ikke at være så entydig, og der kan henvises til bemærkningerne til lov-

forslagets pkt. 3.9.1.1.1 om

gældende ret, hvor det fremgår, at: ”Medvirkensansvaret for

rådgiver er et selvstændigt ansvar, og et ansvar for rådgiver kan blive aktuelt, uanset om et

Side 2 af 3

strafferetligt ansvar kan gøres gældende over for klienten. Hvis klienten har givet rådgiver

alle relevante oplysninger, og ikke burde have undersøgt kvaliteten af rådgivningen nøjere,

og derfor har handlet i tillid til, at rådgivningen er korrekt, vil klienten ikke ifalde strafan-

svar, som følge af manglende forsæt eller uagtsomhed, jf. f.eks. den gældende skattekon-

trollovs § 10 F om formidling af skattearrangementer.”

Det er derfor vurderingen, at der ikke er anledning til at indføre en særlig bestemmelse i

skattekontrolloven, der fritager den skattepligtige for ansvar, hvis denne har modtaget

professionel og sagkyndig bistand og ikke har været vidende om eventuelle ulovligheder.

Side 3 af 3