Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. april 2018
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 144 stillet af udvalget den 19. marts
2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
På hvilke områder har det betydning for virksomheder, at Center for Cy-
bersikkerhed placeres under Forsvarets Efterretningstjeneste fremfor, at
centret etableres som en civil myndighed?
Svar:
Da Center for Cybersikkerhed hører under Forsvarsministeriet har jeg
forelagt spørgsmålet for dem. Forsvarsministeriet har oplyst at:
”Center for Cybersikkerhed og den øvrige del af Forsvarets Efterretnings-
tjeneste (FE) er
–
selvom de udgør én myndighed
–
ved lov tillagt forskel-
lige opgaver og virkemidler. Center for Cybersikkerhed er særskilt regu-
leret i lov nr. 713 af 25. juni 2014 om Center for Cybersikkerhed, hvor
der i bemærkningerne til loven er forudsat en vis organisatorisk adskillel-
se mellem centeret og den efterretningsmæssige del af FE.
Center for Cybersikkerhed er national it-sikkerhedsmyndighed og har
bl.a. til opgave at bidrage til et højt sikkerhedsniveau i den informations-
og kommunikationsteknologiske infrastruktur (ikt-infrastruktur), som
samfundsvigtige funktioner er afhængige af. Center for Cybersikkerhed
står for en forebyggende, national rådgivnings- og oplysningsvirksomhed
om cybersikkerhed i forhold til både den offentlige og den private sektor
samt en målrettet indsats i forhold til håndtering af konkrete hændelser.
Det er endvidere centralt for Center for Cybersikkerheds virke, at centeret
har en udadvendt profil, og at centerets virksomhed skal være præget af
åbenhed, vejledning og information.
De fleste alvorlige cyberangreb kommer fra udlandet, og FE har som
udenrigsefterretningstjeneste en særlig fortrolig viden om avancerede
cyberangreb, og hvem der står bag. Den viden har Center for Cybersik-
kerhed adgang til som en del af FE, og den udgør fundamentet i det ekstra
lag af beskyttelse mod avancerede cyberangreb, som Center for Cyber-
sikkerhed kan bibringe Danmark. Den viden ville Center for Cybersik-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk