L 147 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 147 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. januar 2018

Strafferetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2017-731-0010

634792

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af straf-

feloven (Selvstændig bestemmelse om hvidvask)

Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december 2017 til den 17.

januar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre og Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet,

Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Amnesty International, Børsmæglerforening Danmark, Danske Regioner,

Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Finans

Danmark, Finans og Leasing, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerfor-

eningen, Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen, Ju-

stitia, KL, Landsdækkende Banker, Landsforeningen KRIM, Lokale Penge-

institutter og Retspolitisk Forening.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre og Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsad-

vokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 147 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Det Kriminalpræ-

ventive Råd, Finans Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL og

Retspolitisk Forening.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv.

II.

Høringssvarene

Østre og Vestre Landsret, byretterne, Rigspolitiet, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Politiforbundet, Landsforeningen af Forsvarsadvo-

kater, Institut for Menneskerettigheder

har ikke bemærkninger til

lovudkastet.

Finans Danmark

er positiv over for indførelsen af en selvstændig bestem-

melse vedrørende hvidvask i straffeloven.

Det Kriminalpræventive Råd

støtter lovudkastet om at styrke den straffe-

retlige indsats mod hvidvask. Rådet finder det positivt, at lovudkastet tyde-

liggør, at hvidvask er ulovligt, samt kriminaliserer handlinger, som har det

centrale formål at skjule den ulovlige oprindelse af et kriminelt udbytte

(selvhvidvask).

Retspolitisk Forening

kan tiltræde formålet med og indholdet af den fore-

slåede hvidvaskbestemmelse, der ligger i forlængelse af de allerede indførte

civilretlige regler. Det forekommer velbegrundet at udskille hvidvask fra

den almindelige hæleribestemmelse i straffeloven, og det er særlig påkræ-

vet, da man under det kriminaliserede område som noget nyt inddrager selv-

hvidvask.

Efter

Domstolsstyrelsens

opfattelse vil ændringen af straffeloven, og her-

under den styrkede strafferetlige indsats mod hvidvask, i et vist omfang

kunne øge sagsmængden og sagskompleksiteten i hvidvasksager ved ret-

terne. Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at foretage en mere

præcis vurdering af de merudgifter, som domstolene vil kunne få som følge

af indførelsen af en særskilt bestemmelse om hvidvask i straffeloven. Dom-

stolsstyrelsen vil derfor følge sagsudviklingen på straffesagsområdet og

eventuelt vende tilbage til sagen, såfremt der måtte være grundlag for dette.

Som anført i pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det Justits-

ministeriets vurdering, at lovforslaget ikke har økonomiske eller admini-

strative konsekvenser for det offentlige af betydning.

L 147 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Rigsadvokaten

anfører, at hvidvaskbegrebet i hvidvaskloven og den gæl-

dende bestemmelse i straffelovens § 290 om hæleri også omfatter andre

handlinger end konvertering og overførsel af ”penge”. Det kan overvejes,

om hvidvaskdefinitionen i den foreslåede bestemmelse bør udformes, så den

omfatter andet udbytte end ”penge”, og det kan samtidig overvejes at be-

skrive i lovforslagets bemærkninger, om f.eks. såkaldt virtuel valuta i denne

sammenhæng er omfattet af udtrykket penge.

Advokatrådet

anfører, at det kan overvejes, om det vil være nyttigt med en

egentlig definition eller præcision af pengebegrebet med henblik på at undgå

risiko for uklarhed om lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede nye bestemmelse om hvidvask omfatter udbytte i penge og

andet udbytte, som er omsat til penge. Baggrunden for denne afgrænsning

er bl.a., at hæleriet som anført i pkt. 2.2.1.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger i sådanne tilfælde typisk vil være en ekstraordinær handling,

som i det væsentlige har til formål at skjule udbyttets oprindelse, typisk in-

volverer andre aktører end mere traditionelt tingshæleri og potentielt kan

være langt mere omfattende, end hvad der i praksis vil være tilfældet for hæ-

leri med hensyn til eksempelvis stjålne genstande. I lyset af høringssvarene

er det præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at penge om-

fatter det, der er almindeligt accepteret som betalingsmiddel i en eller flere

stater, og at de virtuelle valutaer, som kendes i dag (f.eks. bitcoin), ikke har

en sådan funktion som almindeligt betalingsmiddel, at de udgør penge i den

foreslåede bestemmelses forstand. Det præciseres samtidig, at konvertering

fra

penge

til

f.eks. bitcoin er omfattet af den foreslåede bestemmelse, når

pengene stammer fra udbytte af et strafbart forhold, og konverteringen sker

for at skjule den ulovlige oprindelse.

Rigsadvokaten

anfører, at det med henblik på at præcisere anvendelsesom-

rådet for den foreslåede § 290 a i relation til selvhvidvask kan overvejes at

beskrive nærmere i lovforslagets bemærkninger, hvornår hvidvaskhandlin-

ger går væsentligt ud over sædvanlig håndtering af udbyttet af en lovover-

trædelse.

Advokatrådet

anfører, at mens det i pkt. 2.2.2.2 i lovudkastet er nævnt, at

almindelige strafferetlige principper om sammenstød medfører, at stra-

fansvaret for førforbrydelsen

normalt

absorberer strafansvaret for selvhvid-

vask, anføres andre steder i lovudkastet, at straffen for førforbrydelsen

nogle tilfælde

vil absorbere straffen for selvhvidvask. Advokatrådet fore-

L 147 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

slår, at formuleringen ”i nogle tilfælde” overvejes, således at der ikke opstår

tvivl om udgangspunktet. Advokatrådet finder af retssikkerhedsmæssige

grunde behov for en tydelig afklaring af grænserne for absorbering, ikke

mindst da forslaget på dette punkt hjemler en undtagelse fra et hovedprin-

cip i dansk strafferet, og hvor der i sidste ende kan være risiko for, at førfor-

brydelsen reelt straffes en ekstra gang ved, at benyttelsen af et udbytte selv-

stændigt kriminaliseres.

Henvisningen i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, til, om hvidva-

skhandlinger går væsentligt ud over sædvanlig håndtering af udbyttet af en

lovovertrædelse, angår spørgsmålet, om en gerningsmand til førforbrydel-

sen i givet fald skal straffes både for førforbrydelsen og for hvidvask eller

alene for førforbrydelsen. Hvornår dette er tilfældet, afhænger af en kon-

kret vurdering af omstændighederne i sagen, herunder førforbrydelsens og

udbyttets karakter, og det vil efter Justitsministeriets opfattelse være hen-

sigtsmæssigt at overlade den nærmere afgrænsning til retspraksis.

Omtalen af almindelige strafferetlige principper om sammenstød i pkt.

2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er en gengivelse af svensk

ret. Disse bemærkninger indgår i beskrivelsen af Justitsministeriets over-

vejelser om, hvordan en dansk hvidvaskbestemmelse bør udformes. De be-

mærkninger, der er relevante for fortolkningen af den foreslåede nye dan-

ske hvidvaskbestemmelse i forhold til almindelige strafferetlige principper

om sammenstød, fremgår navnlig af bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 2.

Justitsministeriet er ikke enig i, at lovforslaget ”hjemler en undtagelse fra

et hovedprincip i dansk strafferet”. Lovforslaget kriminaliserer bestemte

handlinger med hensyn til udbytte af et strafbart forhold, og i forhold til ger-

ningsmanden til førforbrydelsen er der tale om en nykriminalisering, men

det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at

almindelige strafferetlige principper om straf i sammenstød vil finde anven-

delse, således at strafansvaret for førbrydelsen absorberer strafansvar efter

den foreslåede hvidvaskbestemmelse for så vidt angår forhold, der knytter

sig accessorisk til førforbrydelsen som normalt forekommende bi-omstæn-

digheder.

Rigsadvokaten

anfører, at det kan overvejes at beskrive i lovforslagets be-

mærkninger, at der vil kunne opstå tilfælde, hvor førforbrydelsen som ud-

gangspunkt straffes med bøde, men hvor strafniveauet for overtrædelse af

L 147 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

den foreslåede § 290 a vil være fængsel, hvis der tages udgangspunkt i det

nuværende strafniveau for hæleri efter straffelovens § 290.

I lyset af høringssvaret er dette nu beskrevet i bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 2.

Rigsadvokaten

har forstået lovudkastet således, at der kan straffes for selv-

hvidvask efter den foreslåede § 290 a, uanset om der i forhold til gernings-

mandens strafansvar for den begåede førforbrydelse er sket forældelse.

Justitsministeriet er enig heri, og i lyset af høringssvaret er dette nu beskre-

vet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Advokatrådet

anfører, at det kan overvejes at tilvejebringe et sikkert grund-

lag for en i visse uforudsigelige situationer nødvendig handlefrihed hos an-

klagemyndigheden og domstolene ved at formulere § 290 a sådan, at den

omfatter uberettiget adfærd, ligesom det er tilfældet med § 290. I mangel

heraf vil eventuelle skæve tilfælde skulle bedømmes efter principperne om

materiel atypicitet eller dynamisk fortolkning for at undgå urimelige resul-

tater.

Straffelovens § 290 er en bred bestemmelse, som bl.a. omfatter den blotte

modtagelse af udbytte og en række former for bistand til at sikre en anden

udbyttet af en strafbar lovovertrædelse. Den foreslåede § 290 a er en mere

specifik bestemmelse, som angår konvertering og overførsel af penge for at

skjule eller tilsløre en ulovlig oprindelse, og det er efter Justitsministeriets

opfattelse vanskeligt at forestille sig handlinger, der er omfattet af denne

gerningsbeskrivelse uden at være omfattet af begrundelsen for kriminalise-

ringen. Skulle der mod forventning alligevel forekomme et helt atypisk til-

fælde, som falder inden for bestemmelsens ordlyd, men uden for begrundel-

sen for kriminaliseringen, har anklagemyndigheden og domstolene som

også anført af Advokatrådet mulighed for at anvende princippet om mate-

rial atypicitet som begrundelse for en påtaleopgivelse eller frifindelse.

Advokatrådet

bemærker, at FATF nævnes i lovudkastet uden nærmere in-

troduktion, hvilket kan hæmme læsevenligheden for almindelige borgere,

der ikke måtte være klar over, at der er tale om Financial Action Task Force,

som er et mellemstatsligt organ, som en lang række lande, herunder Dan-

mark, deltager i.

L 147 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

I lyset af høringssvaret er det i pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger præciseret, at FATF er en forkortelse for det mellemstatslige

organ Financial Action Task Force.

Det Kriminalpræventive Råd

henviser til Justitsministeriets Forsknings-

kontors rapport fra 2011 om

Kartelsager, økonomisk kriminalitet og gene-

ralprævention,

hvoraf det ifølge rådet fremgår, at det empiriske grundlag

vedrørende den generalpræventive effekt af straffens strenghed i forhold til

økonomisk kriminalitet er meget lav, men at der er et vist belæg for, at en

øgning af opdagelsesrisikoen har en generalpræventiv effekt. Rådet anbefa-

ler derfor, at der fortsat er fokus på efterforskning og retsforfølgning af

denne type af kriminalitet.

Den rapport, Det Kriminalpræventive Råd, henviser til, var et litteraturstu-

die, som bl.a. konkluderede, at der ”ikke foreligger et tilstrækkeligt sikkert

empirisk grundlag for at kunne drage kriminalpolitiske konklusioner vedrø-

rende den generalpræventive effekt af straffens strenghed” i sager om øko-

nomisk kriminalitet. Formålet med lovforslaget er at styrke den strafferet-

lige indsats mod hvidvask, dels ved at udskille en del af hæleribestemmel-

sen til en selvstændig bestemmelse om hvidvask, dels ved at forhøje den øvre

strafferamme for hvidvask af særligt grov beskaffenhed fra 6 år til 8 år for

at sikre, at domstolene har råderum til at udmåle den nødvendigt hårde straf

også i de allergroveste tilfælde af hvidvask. Lovforslaget bygger ikke på for-

udsætninger om den generalpræventive effekt af straffens strenghed i sager

om hvidvask. Justitsministeriet er enig med Det Kriminalpræventive Råd i,

at der fortsat skal være fokus på efterforskning og retsforfølgning af hvid-

vask.

Retspolitisk Forening

anfører, at det kan give anledning til retssikkerheds-

mæssige betænkeligheder, at det ikke er en forudsætning for kriminalisering

af hvidvask, at nogen skal være dømt eller kunne dømmes for førforbrydel-

sen, eller at det kan påvises, hvilken forbrydelse udbyttet stammer fra. Om-

rådets helt særlige beskaffenhed gør det dog efter foreningens opfattelse be-

rettiget at slække på de almindelige krav til beviser vedrørende førforbry-

delsen. At stille almindelige krav ville indebære, at en række oplage tilfælde

af hvidvask herefter ikke ville kunne retsforfølges. Foreningen kan derfor

tilslutte sig lovudkastets udformning, således som indholdet nærmere er

præciseret i lovudkastets bemærkninger.

Justitsministeriet har noteret sig, at Retspolitisk Forening kan tilslutte sig

lovforslagets udformning. Justitsministeriet bemærker herudover, at lovfor-

L 147 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

slaget efter Justitsministeriets opfattelse ikke slækker på de almindelige

krav til beviser. Den foreslåede hvidvaskbestemmelse kriminaliserer – lige-

som den gældende hæleribestemmelse – visse handlinger med hensyn til ud-

bytte af en strafbar lovovertrædelse. For at kunne dømme nogen for fuld-

byrdet hvidvask skal det således bl.a. bevises hensides rimelig tvivl, at der

tidligere er begået en strafbar lovovertrædelse, hvorfra det pågældende ud-

bytte stammer. Det kræves derimod ikke, at gerningsmanden til førforbry-

delsen er dømt, uanset om dette skyldes, eksemeplvis at den pågældende ikke

er identificeret, er forsvundet, er død, ikke er undergivet dansk straffemyn-

dighed eller var under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet, eller

at strafansvaret for førforbrydelsen er forældet.

III.

Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det frem-

satte lovforslag foretaget en ændring af lovforslagets undertitel samt foreta-

get redaktionelle ændringer i lovforslagets bemærkninger, herunder:

Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at penge

omfatter det, der er almindeligt accepteret som betalingsmiddel i en eller

flere stater, og at de virtuelle valutaer, som kendes i dag (f.eks. bitcoin), ikke

har en sådan funktion som almindeligt betalingsmiddel, at de udgør penge i

den foreslåede bestemmelses forstand. Det præciseres samtidig, at konver-

tering

fra

penge

til

f.eks. bitcoin er omfattet af den foreslåede bestemmelse,

når pengene stammer fra udbytte af et strafbart forhold, og konverteringen

sker for at skjule den ulovlige oprindelse.

Det er beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at der kan

straffes for selvhvidvask efter den foreslåede § 290 a, uanset om der i for-

hold til gerningsmandens strafansvar for den begåede førforbrydelse er sket

forældelse.

Det er beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at der vil

kunne være tilfælde, hvor førforbrydelsen som udgangspunkt straffes med

bøde, men hvor strafniveauet for overtrædelse af den foreslåede § 290 a vil

være fængsel, når der tages udgangspunkt i det nuværende strafniveau for

hæleri efter straffelovens § 290.

Det er præciseret i pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

at FATF er en forkortelse for det mellemstatslige organ Financial Action

Task Force.

L 147 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Der er tilføjet bemærkninger til lovforslagets §§ 2 og 3.