Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 156:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Skærpede regler om udvisning af kriminelle udlændinge).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Få emner har tiltrukket sig så stor medieopmærksomhed som spørgsmålet om udvisning af kriminelle udlændinge af Danmark. Gang på gang har vi oplevet sager, hvor selv hårdkogte udenlandske kriminelle har undgået udvisning med henvisning til retten til respekt for privat- og familieliv i artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, den, der hedder EMRK.

Særlig sagerne med Gimi Levakovic og bandelederen Shuaib Khan, som på trods af omfattende kriminalitet ikke kan udvises, har givet anledning til frustration og debat om, hvorvidt Danmark nu også udnytter det spillerum til at udvise kriminelle udlændinge, som menneskerettighederne efterlader nationalstaterne.

Det er Socialdemokratiets klare holdning, at udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, intet har at gøre i det danske samfund. De skal udvises, og de skal sendes hjem. Samtidig er det selvfølgelig vores klare holdning, at de internationale konventioner skal overholdes. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi ønsker, at Danmark strækker konventionerne til det yderste i kampen for at sende udenlandske kriminelle hjem.

Derfor har Socialdemokratiet også med stor interesse noteret sig, at Institut for Menneskerettigheder i forlængelse af en gennemgang af omkring 400 domsafgørelser konkluderede, at danske domstole overfortolker menneskerettighederne og altså undlader at udvise kriminelle i sager, hvor der ellers er mulighed for det. Direktør for instituttet, Jonas Christoffersen, udtalte i den forbindelse til BT, at Danmark ikke skal beskytte menneskerettigheder, der ikke eksisterer. Og vi har åbenbart troet i det juridiske miljø, at de danske domstole bare gjorde det, som Menneskerettighedsdomstolen sagde. Det kan vi så til vores store overraskelse konstatere ikke er tilfældet.

Selvfølgelig skal Danmark ikke beskytte menneskerettigheder, der ikke eksisterer, særlig ikke, hvis de ikkeeksisterende rettigheder betyder, at hårdkogte udenlandske kriminelle forbliver i Danmark i sager, hvor man kunne have udvist dem. Som glødende tilhænger af menneskerettighederne er det tværtimod stærkt fortvivlende, at menneskerettighederne primært diskuteres herhjemme, når de beskytter hærdede vaneforbrydere og voldsmænd fra at blive sendt hjem; vaneforbrydere og voldsmænd, som intet har at gøre i Danmark.

Derfor støtter Socialdemokratiet op om tiltag, også i lovgivningen, der kan bidrage til, at Danmark under hensyntagen til den europæiske menneskerettighedskonvention udviser så mange udlændinge som muligt. Det er også grunden til, at Socialdemokratiet i forlængelse af bandepakke III bakker op om de tiltag, vi behandler i dag, med L 156, om end jeg ligesom flere af høringsparterne er i tvivl om, hvorvidt regeringens tiltag vil have den reelle virkning, altså at flere kriminelle udlændinge udvises. Det forhold, at man skriver gældende ret ned i forarbejderne til udlændingeloven og ændrer ordlyden, så en betinget udvisning fremover hedder en advarsel, har jeg svært ved at se kan give en forventning til, at det vil føre til flere udvisninger. Der er jo tale om de samme regler. Vi ved alle, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anlægger en dynamisk fortolkningsstil. Skal vi så stå her i salen, hver gang lovarbejderne skal opdateres, for at sikre os, at anklagemyndigheden og ikke mindst domstolene kan følge med? Det virker noget uhensigtsmæssigt. Loven er med andre ord en tynd kop te, og jeg frygter, at lovændringen ligesom tidligere lovændringer om samme emne vil have en stærk begrænset effekt, om nogen overhovedet.

Derfor agter Socialdemokratiet også at bruge udvalgsbehandlingen til at få afdækket, om regeringen nu også reelt går til den yderste grænse af den europæiske menneskerettighedskonvention, eller om der findes yderligere tiltag, vi i Folketinget med fordel kunne tage for at få sendt flere kriminelle udlændinge hjem. Eksempelvis undrer det, at regeringen ikke for alvor har efterprøvet Institut for Menneskerettigheders påstand om, at danske domstole overfortolker den europæiske menneskerettighedskonvention, ved at gennemgå de sager, som instituttet opfordrer til man gennemgår. Derudover kan ministeren se frem til at svare på spørgsmål om, hvor mange flere udvisningsdomme ministeren med lovforslaget forventer, samt om de ændrede regler ville have haft betydning eller får betydning for typer som Gimi Levakovic og Shuaib Khan.

Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes sådan set, at meget af det, hr. Christian Rabjerg Madsen siger, er rigtigt, men spørgsmålet står jo så tilbage: Hvis nu det her lovforslag er så langt, som vi kan gå inden for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – og det er der jo mange der mener er sådan, det forholder sig – og hvis der så på et eller andet tidspunkt kommer en ny sag med en bandeleder, eller hvad ved jeg, som ikke bliver udvist, efter det her lovforslag er trådt i kraft, for der skal nok komme sådan en sag eller to på et eller andet tidspunkt, vil Socialdemokratiet så være indstillet på, at man så går længere end konventionen, altså at man går ud over konventionen? For på et eller andet tidspunkt bliver man jo nødt til at træffe valget, om det vigtigste er at udvise kriminelle udlændinge, f.eks. bandeledere, eller om det vigtigste er at overholde konventionerne.

Værsgo.

Som jeg sagde, er det Socialdemokratiets opfattelse og holdning, at vi skal strække konventionen til det absolut yderste, og det er det, jeg i virkeligheden er i tvivl om sker her. Når man lytter til Institut for Menneskerettigheder, kan man jo få den klare opfattelse – og de er trods alt eksperter her og har gennemgået en lang række sager – at danske domstole faktisk overfortolker menneskerettighederne. Og det er jo derfor, at vi med udgangspunkt i deres analyse bør gennemgå sagerne i større omfang end det, regeringen og ministeren har gjort i den her sag, for at komme så langt, som vi overhovedet kan, inden for menneskerettighederne, så langt, som vi overhovedet kan komme og dermed få udvist de kriminelle udlændinge, som har misbrugt vores gæstfrihed til at begå kriminalitet her i Danmark.

Så Socialdemokratiet er klar til at gå så langt, som vi overhovedet kan, inden for menneskerettighedskonventionen, men jeg har mine tvivl om, hvorvidt vi med det her forslag gør det. Og det undrer mig egentlig lidt, når man har været vidne til den retorik, der har været brugt i forbindelse med det her spørgsmål fra eksempelvis ministerens side. Der bør, synes jeg, når man lytter til debatten, være et flertal i Folketinget, der ønsker at gå til kanten af konventionen.

Hr. Martin Henriksen.

Jamen jeg er sikker på, at ministeren vil sige, at ministeren går til kanten af konventionen, og ellers kan ministeren jo rette mig på et eller andet tidspunkt. Og hvis ordføreren spørger i udvalgsbehandlingen, om det her går til kanten, eller om man kan gå længere, er jeg også ret sikker på, at svaret vil være, at man ikke kan gå længere. Og så er spørgsmålet jo så til Socialdemokratiet igen: Er det så Socialdemokratiets opfattelse, at det lovforslag, der ligger her, går langt nok? Ønsker Socialdemokratiet at gå længere, og hvis man ønsker det, hvordan ønsker man så at gå længere? Mener man fra Socialdemokratiets side, at man inden for konventionen kan stramme mere op med det lovforslag, der ligger her, og er man så parat til det? Eller er man i yderste konsekvens parat til også at gå ud over konventionen, fordi det i sidste ende er det vigtigste, at vi kommer af med de kriminelle udlændinge – det er det, der vægter tungest – og så er det knap så vigtigt, hvorvidt vi overholder de forskellige artikler, i det her tilfælde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Værsgo.

Jeg er jo ikke jurist eller ekspert i menneskerettigheder som sådan, men som lægmand, når man iagttager den debat, der har været om spørgsmålet, og når man hører, hvad chefen for Institut for Menneskerettigheder siger, så får man jo det meget klare indtryk, at vi kan gå længere, end det her lovforslag gør. De siger meget klart, at danske domstole laver en overfortolkning og undlader at udvise i sager, hvor der er mulighed for det. Og derfor er det min umiddelbare holdning, at vi kan gå længere end det lovforslag, der ligger, inden for konventionerne, og det vil Socialdemokratiet være klar til. For vi mener, at kriminelle udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet, skal sendes hjem.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I forbindelse med forhandlingerne om en ny bandepakke sagde vi fra Dansk Folkepartis side, at vi gerne så, at ud over man diskuterede, hvordan man kunne hæve straffen for nogle af de bandemedlemmer, der var tale om, skulle man også kunne gå ind og udvise flere, end man gør i dag. Det var et ønske, som vi tog med til forhandlingsbordet, fordi det jo desværre forholder sig sådan, at der er mange af dem, som er aktive i bandemiljøerne i dag, som har udenlandsk baggrund, som ikke er danske statsborgere.

Det kom der jo så et godt Christiansborgkompromis ud af, nemlig at man blev enige om, at man ikke lige kunne blive enige om, hvordan man skulle stramme udvisningsreglerne, men så kunne man til gengæld nedsætte en udvisningsarbejdsgruppe, som så kunne komme med anbefalinger til, hvordan man kunne stramme op. Anbefalingerne og resultatet fra den arbejdsgruppe kom så for noget tid siden, og nu udmøntes dele af anbefalingerne med dagens lovforslag.

Her lægger man jo bl.a. op til, at der fastsættes retningslinjer for vurdering af, hvornår der for bestemte grupper af kriminelle udlændinge, som begår visse former for kriminalitet, kan ske udvisning, uden at det er i strid med menneskerettighederne. Det er der jo nogle, der går meget op i herinde i Folketinget; det kan vi nok ikke prale af i Dansk Folkeparti. Og på baggrund af det, som der står i udvisningsarbejdsgruppens anbefalinger, må man jo forstå, at det er deres opfattelse – det er også den opfattelse, jeg får, når jeg læser lovforslaget – at hvis det her bliver vedtaget, vil man i begrænset omfang kunne udvise flere, end man gør i dag. Så det vil have en effekt, men en begrænset effekt, og det er trods alt noget, der peger en lille smule i den rigtige retning.

I Dansk Folkeparti regner vi med at støtte lovforslaget, da vi også har den opfattelse, at det alt andet lige trækker i den rigtige retning. Dog må man sige, at lovforslaget også lægger et loft over, hvor langt man kan gå og må gå i bestræbelserne på at udvise flere kriminelle udlændinge, herunder kriminelle udlændinge, som er aktive i forskellige bander. Jeg forstår lovforslaget sådan, at når det er vedtaget – hvis det bliver vedtaget – vil vi i begrænset omfang, som jeg også var inde på før, kunne udvise flere udlændinge. Men så har vi også nået grænsen.

Det må jo så betyde, at næste gang der er en kriminel udlænding, som ikke bliver udvist, men hvor vi politisk ønsker at gå ind og udvise, så vil det jo kræve et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det vil i hvert fald kræve, at man går ind og laver nogle helt andre fortolkninger end dem, man har i dag. Jeg forstår lovforslaget sådan, at det her er et forsøg fra regeringens side på, at man udnytter det rum, som der stadig væk er inden for konventionen, men som domstolene ikke har udnyttet fuldt ud, og vi kan selvfølgelig tage en diskussion i udvalgsbehandlingen om, om det rent faktisk forholder sig sådan, men sådan opfatter jeg det i hvert fald.

Når alt dette er sagt, betragter vi lovforslaget som en forbedring i forhold til, hvad der gælder i dag, hvorfor vi selvfølgelig også regner med at stemme ja. Vi vil dog i udvalgsbehandlingen undersøge, om der kan strammes yderligere op i forhold til at gøre det endnu nemmere at udvise kriminelle udlændinge, for efter vores opfattelse er der også plads til forbedringer her. Nogle af de ting, som vi vil spørge ind til i udvalgsbehandlingen, er nogle konkrete sager, for at se, om vi kan få nogle vurderinger af det.

Måske kan nogle huske, at for et stykke tid siden, for nogle år siden, var der den såkaldte Gullestrupsag, hvor en vis Ahmed Mohamed stod bag voldtægt. Vi kunne være interesseret i at få oplyst, om man må forvente, at med de præciseringer, som kommer ind i lovgivningen nu, at han ville være blevet udvist dengang. Der er også spørgsmålet om bandelederen Shuaib Khan. Kunne man forvente, hvis det var, at det her lovforslag var vedtaget på daværende tidspunkt, at han så ville stå til en udvisning, og så også, hvad man forventer, at der konkret vil være forskellen på, at man giver betingede udvisninger, og at man giver advarsler.

Det er nogle af de ting, som vi vil spørge ind til i udvalgsbehandlingen, men vi regner som sagt med, at vi støtter lovforslaget, når det kommer til tredje behandling, og vi håber, at de andre partier, regeringen og Socialdemokratiet og andre, vil være med på at se på, om der ikke er grobund for, at man kan gøre det endnu nemmere at udvise end det, som der bliver lagt op til i lovforslaget.

Tak til hr. Martin Henriksen. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er så hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Vi vil ikke stå model til, at udlændinge, der er blevet beriget med ophold i Danmark, misbruger den tillid og begår kriminalitet. Derfor sikrer vi med lovforslaget her, at vi har bedre betingelser for at kunne udvise udlændinge, der begår kriminalitet. Det har længe været regeringens ambition, det er også noget, vi gik til valg på, og det bygger vi nu videre på.

Konkret foreslår vi, at vi laver klarere retningslinjer for, hvornår kriminelle udlændinge kan udvises af Danmark. Af lovforslaget fremgår det således, at man ikke længere skal kunne udvises betinget af Danmark. I stedet vil vi lave en advarselsordning uden prøvetid, for vi ønsker nemlig ikke kriminelle udlændinge i Danmark, heller ikke på prøvetid begrundet af en betinget dom.

Det nye er altså, at en advarsel skal kunne indgå i domstolens vurdering af, om en kriminel udlænding kan udvises med baggrund i ny begået kriminalitet, uanset hvornår den kriminalitet indbringes for domstolen. Jeg noterer mig også med tilfredshed, at den omtalte advarselsordning kan anvendes på alle udlændinge, også EU-borgere.

Endnu et punkt, vi vil stramme op på i forhold til de kriminelle udlændinge, er reglerne for, hvornår man skal meddele indrejseforbud. Konkret foreslår vi, at grænsen sættes ned, således at et indrejseforbud nu også meddeles for en kortere periode. Det synes vi er en rigtig god idé, da vi på den måde kan sikre os endnu et godt kort på hånden i forhold til at kunne udvise kriminelle udlændinge.

Forslagene her udspringer af anbefalinger, der kommer fra den såkaldte udvisningsgruppe, som fulgte af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om bandepakke III. Vi er glade for, at vi med lovforslaget kan høste frugterne af deres arbejde og endnu en gang bygge videre på vores ambition om, at kriminelle udlændinge skal udvises af Danmark, for de skaber nemlig både omkostninger og utryghed, og derfor støtter Venstre forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen. Værsgo.

Tak for det. Man kan sige, at det her lovforslag jo bygger på, at der er sket en dynamisk fortolkning af menneskerettighedskonventionen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols side, og at man på den baggrund har bevæget sig i en retning, hvor man har fortolket menneskerettighederne sådan, at det ville blive lettere at udvise kriminelle udlændinge. Det er Venstre og de andre regeringspartier så glade over, som ordføreren også gør det klart.

Når jeg har taget ordet nu, er det, fordi jeg tidligere fra regeringens side har hørt en enormt stor kritik af, at der foregik en dynamisk fortolkning af menneskerettighederne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Eksempelvis har justitsministeren sagt, at man skulle vende skuden fuldstændig væk fra den her dynamiske fortolkning. Nu er man så fra Venstres side positiv over for, at der foregår en dynamisk fortolkning. Er det sådan, at man fra regeringens side og fra Venstres side har ændret holdning og nu mener, at det er positivt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fortolker menneskerettighedskonventionen dynamisk og løbende ind i vores samtid?

Ordføreren.

Jeg vil sådan set bare konkludere ved at sige, at alle ændringer af fortolkningen, der gør det nemmere at udvise kriminelle udlændinge, synes vi er positive. Det er også derfor, at regeringen under vores formandskab for Europarådet er gået i spidsen for at se, om man netop kan kigge på en ændring af den fortolkning. Jeg vil sådan set ikke gå dybere end det andet end at sige, at alt, hvad der gør det nemmere at udvise kriminelle udlændinge, synes vi er positivt.

Spørgeren.

Så nemt slipper ordføreren jo ikke, og det tror jeg heller ikke ordføreren regnede med. Det, som jo er interessant her, er, om det, at man fortolker dynamisk, er et problem i sig selv. Det er jo det, som man har hørt fra regeringen tidligere, altså fra eksempelvis justitsministeren, der sagde, at man ville vende skuden væk fra, at der overhovedet foregik en dynamisk fortolkning, og at man skulle tilbage til kernen. Det, som sker nu, er jo, at der er sket en dynamisk fortolkning, som man så er glad for. Så er man positiv, altså har man ændret holdning til en dynamisk fortolkning fra Menneskerettighedsdomstolens side i Venstre og regeringen? Ja eller nej?

Ordføreren.

Jamen jeg vil holde mig til det, jeg sagde før. Jeg har ikke tænkt mig at stå her og fortolke, hvad justitsministeren har ment. Jeg står bare fast ved, at alt, hvad der gør det nemmere at udvise kriminelle udlændinge, er positivt, og det er det, vi hæfter os ved her.

Med det siger vi tak til Venstres ordfører. Så er det netop hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag stiller jo grundlæggende spørgsmål ved den danske regerings politik. Det har været regeringens politik at bruge det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité til at angribe Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for dens dynamiske fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Med justitsministerens egne ord, som jeg også tidligere citerede nede fra min plads i Folketingssalen, kunne man høre på et samråd for et års tid siden her i Folketinget, at skuden skulle vendes, skuden skulle vendes væk fra den dynamiske fortolkning. Den kritik har sågar Socialdemokratiet bakket op om.

Det er jo et angreb på Menneskerettighedsdomstolen, som selvfølgelig er blevet positivt modtaget i en række hovedstæder rundtomkring i Europarådets medlemslande. Det er klart, at præsident Erdogan, præsident Putin og den ungarske leder Orbán og andre slyngler, som er i spidsen for medlemslande i Europarådet og er godt og grundigt trætte af hele tiden at blive trukket for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol af deres borgere og dømt og kritiseret for deres krænkelser af grundlæggende rettigheder, synes, det er dejligt, at et demokratisk land som Danmark kritiserer Menneskerettighedsdomstolen.

Baggrunden fra regeringens side har været, at Menneskerettighedsdomstolens tolkning af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til privatliv og familieliv har forhindret udvisning af kriminelle fra Danmark. Men som det klart fremgår af det her lovforslag, har den dynamiske fortolkning fra Domstolen flyttet sig på netop udvisningsområdet, så det er blevet lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Så hvis der skulle være nogen som helst logik i regeringens holdning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, burde det jo være skidt, og så burde det her forslag være et forslag, der kritiserede, at der var sket en dynamisk fortolkning, for det ville være i tråd med det, som justitsministeren for et år siden sagde til Folketinget var regeringens politik, nemlig at stoppe den dynamiske fortolkning. For skulle skuden ikke vendes væk fra den dynamiske fortolkning? Åbenbart ikke!

For os, der hele tiden har talt for, at menneskerettighederne ville være brugelige, hvis ikke de blev tolket ind i vores samtid, er udviklingen i Menneskerettighedsdomstolens tolkning jo ikke underlig. Det ville være absurd, hvis brevhemmeligheden kun gjaldt traditionelle breve, men ikke e-mails, ligesom det er positivt, at Menneskerettighedsdomstolen har fortolket netop artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sådan, at homoseksuelle par også har ret til familieliv.

Jeg er glad for, at regeringen har ændret holdning i den her sag og nu anerkender vigtigheden af en dynamisk fortolkning af menneskerettighedskonventionen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols side. Jeg vil bare ønske regeringen velkommen i klubben. Jeg går selvfølgelig ud fra, at det også betyder, at regeringen vil indstille sit angreb på Menneskerettighedsdomstolen, som man ellers har brugt det danske formandskab til. Det er et angreb, som med den tidligere danske ambassadør ved Europarådets ord risikerer at underminere hele menneskerettighedssystemet.

I Danmark har vi heldigvis et godt domstolssystem, der ikke lider under korruption eller andre dårligdomme. Dette domstolssystem skal selvfølgelig have frihed til at lave en konkret vurdering i de enkelte sager, og den frihed skal vi selvfølgelig ikke tage fra domstolene. Det er vigtigt for os i Enhedslisten. Derudover vil jeg opfordre regeringen til at lytte til henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder, der i deres høringssvar påpeger, at forslagets retningslinjer ikke er tilstrækkelig omfattende, da de ikke inddrager en række relevante domme og dermed ikke løser den opgave, regeringen selv har pålagt sig.

Afslutningsvis vil jeg takke regeringen for dens kursændring i forhold til den dynamiske fortolkning af menneskerettighederne og opfordre til, at det fører til et stop for det danske formandskabs angreb på Menneskerettighedsdomstolen og samtidig sige, at vi fra Enhedslistens side ikke deler målsætningen i forslaget om at gå til grænsen af menneskerettighederne. Menneskerettighederne er en absolut minimumsgrænse for, hvordan man fra statens side kan tillade sig at behandle mennesker i vores samfund. Fra Enhedslistens side er det ikke et mål at gå efter den laveste fællesnævner, for vi mener klart, at kriminelle skal straffes, men hensynet til børnenes og familiens rettigheder skal også tages med i den vurdering, som domstolene foretager.

Tak til hr. Nikolaj Villumsen. Den næste i rækken er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

De tre forslag, som det her lovforslag samlet lægger op til, er jo blevet gennemgået fint af de tidligere ordførere, så jeg tror bare, jeg vil redegøre for min grundlæggende holdning, som er, at begår man et brud på straffeloven i Danmark, og er man ikke er dansk statsborger, så burde man ikke være her. Det står der så en masse konventionsmæssigt i vejen for, men jeg tror, de fleste af os synes, det virker ret absurd, at vi gang på gang tvinges til at beholde personer i Danmark, som tydeligvis ikke vil Danmark. Så derfor bør man naturligvis gå så langt, som man overhovedet kan, for at mindske gruppen af kriminelle udlændinge, som vi ikke kan udvise.

Så har vi jo set nogle relativt fodslæbende domstole i de her sager, og vi har set en udvisningspraksis i landene omkring os, hvor man er gået længere end os, på trods af at formuleringen er rimelig klar i vores lovgivning. Det bliver man selvfølgelig nødt til at tage ansvar for politisk, så man sikrer, at vi går lige så langt som landene omkring os og etablerer nogle retningslinjer. Det støtter Liberal Alliance, og vi støtter samlet set lovforslaget.

Tak til fru Laura Lindahl. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Vi skal i dag førstebehandle et forslag fra regeringen om at skærpe reglerne om udvisning af udlændinge, som har begået kriminalitet. Forslaget er jo et led i regeringens ønske om at sikre, at udlændinge, der har begået kriminalitet, udvises i videst muligt omfang, og det er samtidig en udmøntning af elementerne i bandepakke III, som er en politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. I den forbindelse har regeringen haft nedsat en arbejdsgruppe, som skulle se på udvisning i forbindelse med rocker- og banderelaterede aktiviteter og kriminalitet. Arbejdsgruppen kom i oktober 2017 med fem anbefalinger, og det lovforslag, som vi behandler i dag, har til formål at gennemføre de anbefalinger, som kræver lovændringer.

Med forslaget foreslås det at indføre retningslinjer for udvisning af udlændinge, som har begået kriminalitet, ændre ordningen om betinget udvisning til en advarselsordning og ændre i varigheden af indrejseforbuddet. Jeg vil gerne starte med at knytte et par bemærkninger til lovforslagets enkelte dele.

Hvad angår retningslinjerne for udvisning af kriminelle udlændinge, foreslås det, at der indføres en række retningslinjer for, hvornår udlændinge i almindelighed kan udvises i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Som forslaget ser ud lige nu, er det en noget forenklet fremstilling af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, og jeg er helt enig med Institut for Menneskerettigheder i, at retningslinjerne bør bygge på hele den retspraksis, der er, og det vil også sige domme, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt imod en udvisning. Jeg er enig i de anbefalinger, som fremgår af instituttets høringssvar, og som de også fremlagde for udvalget i går, og vi vil i den forbindelse stille ændringsforslag. Det, der bl.a. mangler, er en række domme, men der mangler også retningslinjer for mindreårige. Der mangler retningslinjer for, hvordan man behandler EU-borgere. Der mangler retningslinjer for, hvordan man kan forstå forudsætningen for, at familien kan eller ikke kan forventes at flytte med. Der mangler retningslinjer for, hvad der menes med et minimum af tilknytning.

Det er jo vigtigt, at domstolene får hele den internationale domstols retspraksis for, hvordan man skal dømme i de her sager. Når jeg siger det, er det jo, fordi jeg synes, der er behov for, at domstolene har en klar oversigt over, hvordan den hidtidige retspraksis har været, så de ved, hvordan de kan dømme. Derfor synes jeg som udgangspunkt, at den del af forslaget er positiv, altså hvis anbefalingerne fra Institut for Menneskerettigheders medtages.

Regeringspartierne har jo særlig det seneste års tid arbejdet vedholdende for at sende et budskab til borgerne om, at det er det europæiske menneskerettighedssystem, der har stået i vejen for en rimelig dansk praksis om udvisning af kriminelle udlændinge, og særlig har Domstolen og menneskerettighedskonventionens artikel 8 været taget til indtægt af regeringen for, at Danmark ikke kan føre den udlændingepolitik, man gerne vil. Men som vi kan se, er det helt tydeligt og veldokumenteret i lovforslaget, at det overhovedet ikke er sådan, det forholder sig.

Så er der advarselsordningen. Det foreslås, at der indføres en tidsubegrænset advarselsordning, i stedet for at personer idømmes en betinget udvisning. I dag idømmes alle personer, der ikke kan udvises, fordi det med sikkerhed strider imod de internationale konventioner, en betinget udvisning med en prøvetid på 2 år. Som jeg læser forslaget, har dette ligesom den betingede udvisning i dag ikke nogen reel betydning for praksis, og derfor ser jeg det som ren symbolpolitik. Regeringen vil gerne sende et stærkt signal om, at man fører en hård og stram udlændingepolitik. Derfor kan Alternativet ikke tilslutte sig den del af lovforslaget.

Endelig vil man ændre reglerne for længden af indrejseforbuddet. I dag er det sådan, at hvis en person udvises fra Danmark, så gælder der også et indrejseforbud, som følger længden af den idømte straf. I Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols udvisningspraksis har længden på indrejseforbuddet indgået som et af elementerne i deres proportionalitetsvurdering i forhold til retten til et familieliv, og det betyder, at der i dag er tilfælde, hvor personer ikke kan udvises, fordi længden af indrejseforbuddet vil være i strid med f.eks. retten til et familieliv. Derfor vil man med forslaget her indføre en hjemmel til at give et kortere indrejseforbud, hvis det betyder, at en person så vil kunne udvises. Advokatrådet påpeger i deres høringssvar, at et indrejseforbud af kort varighed alt efter omstændighederne vil kunne udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder børnekonventionen. Derfor kan Alternativet heller ikke bakke op om den del af lovforslaget.

For mig og Alternativet handler det her forslag helt grundlæggende om, hvordan vi forholder os politisk til Danmarks forhold til internationale konventioner. På den ene side kan man jo sige, at så længe forslaget er i overensstemmelse med konventionerne, så er det fint nok. Men på den anden side er spørgsmålet jo – og det er et politisk spørgsmål – om vi skal gå til kanten af konventionerne. Det mener jeg ikke vi skal. Jeg mener ikke, at menneskerettighederne er et maksimum, man skal overholde. Jeg mener tværtimod, at de er et absolut minimum, og så mener jeg også, at vi som samfund har et ansvar for de borgere, som vokser op og bor i Danmark. Også selv om man har overtrådt loven, mener jeg, at man er dansker, hvis man har boet her størstedelen af sit liv og Danmark er det eneste land, man reelt har en relation til. Det er jo der, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommer ind i billedet, for det er lige præcis også nogle af de ting, man skal tage hensyn til, i forhold til hvordan man kan udvise.

Alternativet vil som sagt stille en række ændringsforslag og ser frem til udvalgsarbejdet, og i den anledning vil vi også gerne bede om en opdeling af lovforslaget, så hele delen om retningslinjer bliver ét lovforslag. For jeg synes som sagt, det er meget, meget positivt – så den del støtter vi – at man laver retningslinjer for domstolene, vel at mærke hvis de ting, som mangler i retningslinjerne, jævnfør Institut for Menneskerettigheder, bliver taget med. Tak for ordet.

Tak til fru Josephine Fock. Den næste i rækken er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Radikale Venstre er vi rigtig glade for, at vi har en europæisk menneskerettighedskonvention, fordi det giver os som individer, som mennesker, jo i Europa, rettigheder, som bestemt ikke er alle mennesker i verden forundt. Og vi kan aldrig, og vi må aldrig tage de rettigheder for givet. Vi kan se os omkring i verden, også nu, og blive bekræftet i, at de kan forsvinde. Vi kan læse bøger og se film, dystopierne står i kø i litteratur og film i øjeblikket, men de giver sig jo også udslag i virkeligheden. Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at tænke på den fra Netflix – fordi jeg ikke helt kan afvænne mig; det er der måske andre, der heller ikke kan – og jeg har set de første par sæsoner af The Handmaid's Tale, Tjenerindens Fortælling, som jo virkelig er et dystopisk fremtidsskrækscenarie. Men ikke desto mindre, som forfatteren – det er nemlig også en bog – Margaret Atwood siger, så tager alt, hvad den serie handler om, udgangspunkt i virkelige hændelser i historien. Der er ikke mange menneskerettigheder tilbage i den fremtidsskrækvision og i det scenarie.

Vi er til gengæld også i Radikale Venstre rigtig glade for, at vi har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Vi er glade for, at den også over tid har tolket dynamisk, fordi verden udvikler sig. For da vi skrev de europæiske menneskerettigheder, var det at være f.eks. homoseksuel ikke accepteret som en grundlæggende rettighed. Det er det da heldigvis i et stort flertal af lande i Europa, ikke alle, men nok til, at det heldigvis er en tolkning, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er kommet frem til, nemlig at man selvfølgelig har lige rettigheder, uanset hvilken seksualitet man har. Det er en dynamisk fortolkning, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet over tid, og tak for det.

Også på det her område, som vi behandler i dag, nemlig hvordan vi behandler kriminelle udlændinge, udlændinge, der har begået grov kriminalitet i et land, er der sket en dynamisk fortolkning. Det støtter vi op om i Radikale Venstre, for også her sker der en udvikling. Derfor er vi i udgangspunktet positivt indstillet over for det her lovforslag. Vi vil ikke holde hånden over nogen som helst kriminelle udlændinge, som kun bruger deres tid i Danmark til at skade andre mennesker, vores samfund. Det tror jeg ikke rigtig der er nogen der vil, og da slet ikke alle de hårdtarbejdende mennesker med udenlandsk baggrund i Danmark, som er ramt af den debat, der hele tiden er, om de kriminelle udlændinge.

Derfor er vi i udgangspunktet positivt indstillet, men vi tager Institut for Menneskerettigheders indvendinger meget, meget alvorligt, for hvis det her skal gøre en forskel – og vi er vel her i Tinget for at gøre en forskel, for at lave reelle forandringer – skal det også være lovparagraffer, som er til at tolke for domstolene. Derfor er der en række helt konkrete ting fremført af Institut for Menneskerettigheder, bl.a. i deres høringssvar, som ikke er blevet indarbejdet i lovforslaget, og som ville tydeliggøre, hvad det egentlig er, vi har talt om. Uanset hvad vi mener, var det jo det, alle ordførere var inde på, nemlig om det her kommer til at betyde en reel forskel.

Så vi vil gerne være med til at fremsætte de ændringsforslag, som jeg også tidligere hørte at ordføreren for Alternativet ville fremsætte, og vi vil lade vores afgørelse vedrørende lovforslaget afhænge af, at der kan komme tydeligere afklaring af, hvilke kriterier der skal gælde for udvisning, så domstolene har noget at følge, for det har jo været det, der har været problemet. Men vi bakker fuldt op om, at det kommer, og at vi får en klarere retning på dette.

Tak til den radikale ordfører. Da jeg ikke kan se øvrige ordførere, er vi sådan set kommet til ministeren, og dermed kan jeg give ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for modtagelsen af det her lovforslag. Jeg synes sådan set, at debatten har været rigtig fin, og jeg er selvfølgelig glad for at kunne konstatere, at der er et bredt flertal bag det her forslag nu. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at det er min helt klare holdning, at kriminelle udlændinge ikke hører hjemme i Danmark. Det er simpelt hen krænkende for min og, tror jeg, rigtig manges retsfølelse, når udlændinge, som vi har budt velkommen her i landet, bruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet. Det er derfor også vigtigt for regeringen, at vi får strammet reglerne så meget som overhovedet muligt, så vi kan sende et klart og tydeligt signal til de kriminelle udlændinge – et signal om, at kommer man hertil som udlænding og begår alvorlig kriminalitet, er man simpelt hen ikke velkommen, og så skal man udvises.

Et af initiativerne i bandepakke III fra sidste forår var derfor også, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle undersøge mulighederne for i højere grad at udvise udenlandske rockere og bandemedlemmer. Den 12. oktober sidste år afgav den såkaldte udvisningsarbejdsgruppe så fem anbefalinger, som afdækker et yderligere rum for udvisning, som kan anvendes generelt over for kriminelle udlændinge.

Formålet med lovforslaget, som vi behandler her i dag, er så at gennemføre de af udvisningsarbejdsgruppens anbefalinger, der kræver direkte lovændring. For det første indebærer lovforslaget, at der i lovbemærkningerne opstilles retningslinjer for, hvornår der i almindelighed kan ske udvisning af kriminelle udlændinge, uden at det er i strid med Menneskerettighedsdomstolens praksis. Det foreslår vi, fordi vi ønsker, at vi som lovgivere skal påtage os et større ansvar for, hvordan menneskerettighederne skal fortolkes. Det er også allerede sådan i dag, at hvis en kriminel udlænding kan udvises af Danmark, skal dette ske, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Men i dag foretager domstolene den vurdering, uden at lovgivningsmagten har angivet nærmere retningslinjer for, hvornår der i almindelighed skal ske udvisning af kriminelle udlændinge, uden at det er i strid med menneskerettighederne. Der har udvisningsarbejdsgruppen så vurderet, at det kan have en – om end begrænset – betydning, i forhold til at flere kriminelle udlændinge udvises, hvis vi som lovgivere fastsætter sådan nogle retningslinjer. Det er en vurdering, som jeg har noteret mig at Institut for Menneskerettigheder også er enige i, og som regeringen derfor selvfølgelig også følger op på.

For når det viser sig, at der er et rum for yderligere udvisninger, skal det rum selvfølgelig udnyttes. Retningslinjerne er fastsat på baggrund af Menneskerettighedsdomstolens praksis, og så kan der jo altid være en diskussion om, hvor mange sager man lige netop har valgt at gennemgå i lovbemærkningerne, og hvorfor lige netop én sag er med, og en anden sag ikke er med, ligesom der kan være en diskussion om, hvilke situationer der kan laves retningslinjer for. Der synes jeg bare at det er vigtigt at sige, at det altså er vores vurdering, at retningslinjerne og gennemgangen af retspraksis i lovforslaget giver et fuldt oplyst og tilstrækkeligt grundlag for domstolenes vurdering af spørgsmålet om udvisning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis en situation ikke er omfattet af retningslinjerne, vil det jo stadig være sådan, at den pågældende skal udvises, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det vil stadig være domstolene, der i de konkrete sager skal vurdere, om det med sikkerhed vil være i strid med menneskerettighederne at udvise en kriminel udlænding, og i den forbindelse står det domstolene frit for at inddrage yderligere praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.

En anden del af lovforslaget handler om at tydeliggøre virkningen af den nuværende ordning for betinget udvisning. Efter de gældende regler udvises man i dag betinget, hvis domstolen finder, at en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. En sådan betinget udvisning gives med en prøvetid på 2 år, og som det er almindeligt kendt, betyder en betinget udvisning ikke, at der dermed i alle tilfælde kan udvises ved et nyt strafbart forhold. Det kan der ikke, fordi det fortsat vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise.

Med lovforslaget foreslår regeringen konkret, at terminologien om, at en udvisning gøres betinget, forlades, og at der i stedet indføres en ny advarselsordning. I den forbindelse foreslår vi, at en sådan advarselsordning i modsætning til den nuværende ordning med betinget udvisning ikke begrænses af en prøvetid. Samtidig præciseres det med lovforslaget, at det skal indgå som et skærpende element i afvejningen af, om der kan ske udvisning, hvis en udlænding tidligere er blevet tildelt en advarsel.

Ordningen om betinget udvisning har jo flere gange været til debat – og i virkeligheden også her i dag – men jeg synes, at vi har fundet en god løsning, hvor vi holder fast i, at det skal have en betydning, hvis man én gang er advaret om, at næste gang risikerer man altså, at hammeren falder, men samtidig går vi væk fra hele terminologien om, at en udvisning kan gøres betinget.

Endelig indebærer lovforslaget, at domstolene i forbindelse med en afgørelse om udvisning får mulighed for at meddele indrejseforbud for en kortere periode end den, der følger af de nuværende, gældende regler. Når en udlænding udvises af Danmark, fastsættes der et indrejseforbud, der betyder, at en udvist udlænding ikke på ny kan indrejse lovligt. I dag har længden af den idømte frihedsstraf automatisk betydning for, hvor længe et indrejseforbud gælder, hvis udlændingen samtidig udvises. Men netop selve varigheden af et indrejseforbud er noget, som Menneskerettighedsdomstolen har sagt har en betydning for, om en udvisning er i strid med konventionen.

Med lovforslaget foreslår regeringen derfor at stramme reglerne, så domstolene får mulighed for at meddele indrejseforbud for en kortere periode end i dag, vel og mærke kun, hvis det vil betyde, at der så kan udvises, hvor det ellers ikke var muligt at udvise.

Som jeg startede med at sige, er formålet med lovforslaget at gennemføre de af udvisningsarbejdsgruppens anbefalinger, der kræver lovgivning. Derudover arbejder politiet og anklagemyndigheden og udlændingemyndighederne på at gennemføre udvisningsarbejdsgruppens øvrige anbefalinger. Det drejer sig for det første om, at myndighederne i konkrete sager vil afsøge mulighederne for administrativt at udvise og afvise og også at udvise rockere og bandemedlemmer. Myndighederne vil også inden for gældende ret prøve at udvise rockere og bandemedlemmer administrativt eller at afvise dem i videre omfang, end det sker i dag.

Det andet drejer sig så om at udbrede best practice mellem de involverede myndigheder, der er i en udvisningssag, så vi sikrer, at oplysningerne om alle relevante forhold tilvejebringes til brug for domstolenes vurdering af udvisningsspørgsmålet.

Sluttelig vil jeg gerne endnu en gang takke for debatten her i dag. Jeg er selvfølgelig meget glad for, at der er så bred opbakning til lovforslaget her, som der er, og så ser jeg frem til udvalgsbehandlingen. Jeg kan forstå, at der kommer en række skriftlige spørgsmål i udvalgsbehandlingen, og dem vil jeg naturligvis besvare beredvilligt.

Tak. Foreløbig kommer der lige nogle mundtlige spørgsmål, nemlig fra hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om det er ministeren og regeringens, ministeriets, vurdering, at hvis det her lovforslag bliver gennemført, har man trukket den så langt, som man kan, inden for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, altså, så kan man ikke gå længere i forhold til at stramme yderligere op på udvisningsreglerne og gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge. Det er bare for forståelsens skyld: Er det opfattelsen?

Ministeren.

Ja, det er opfattelsen, men jeg kan også sige til hr. Martin Henriksen, at vi jo konstant og hele tiden vil være på jagt for at se, om tingene ændrer sig, og jeg tror sådan set, at det er en almindelig opfattelse, at det jo er en dynamisk størrelse, vi også har med at gøre. Indimellem kan det føles, som om mulighederne indskrænkes, men vi vil hele tiden være på jagt efter at gå til kanten på det her felt – uden tvivl.

Martin Henriksen.

Tak for svaret. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at i Dansk Folkeparti har vi sådan set ikke noget problem med, hvis man gik ikke bare til kanten, men ud over kanten. Det kan jo være, at udsigten er meget pænere, når man når dertil. Det ved man jo ikke noget om, så lad os da prøve det.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge til noget lidt andet. Danmark har jo formandskabet for Europarådet, og der skal holdes nogle topmøder, og man arbejder på en erklæring, en topmødeerklæring, fra den danske regerings side. Man kan sige gode og dårlige ting om det udkast til erklæring, der ligger, men jeg kunne godt tænke mig at vide, om det er regeringens ambition, at man kommer igennem med en erklæring, som gør, at man får rykket ved grænserne, sådan at det her måske ikke er det sidste lovforslag, der gør det nemmere at udvise kriminelle udlændinge, men at man måske har en ambition om, at man i forbindelse med en topmødeerklæring får rykket så meget ved grænserne nede i Europarådet og dermed også får rykket ved de grænser, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med jævne mellemrum sætter op i forhold til, hvor mange man kan udvise. Er det ambitionen? For hvis det er ambitionen og det lykkes, vil man jo om nogle år måske kunne komme med endnu et lovforslag, som rykker ved grænserne, og som går til kanten – med ministerens egne ord.

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald sige, at regeringen har en meget ambitiøs tilgang. Det ville også være underligt at have andet med det her formandskab, som vi nu har. Om det så kommer til at udmønte sig i flere lovforslag inden for de kommende år, har jeg selvsagt svært ved at sige, men det er klart, som vi også fra regeringens side tidligere har sagt, og som flere ministre også har påpeget, at der jo altså er problemstillinger, som vi ønsker at rejse, og det her er ikke det eneste, vi har fokus på.

Tak. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak. Tak til ministeren for talen. Sådan som jeg forstår ministeren, mener ministeren, at de retningslinjer, der nu ligger i lovforslaget, er tilstrækkelige. Jeg hørte ministeren sige, at der er et fuldt oplyst og tilstrækkeligt grundlag. Samtidig siger ministeren, at vi skal udvise, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det der »medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser«, fører jo lige præcis hen til domspraksis. Og det er derfor, det undrer mig, at man ikke har taget samtlige domme med, som bl.a. Institut for Menneskerettigheder nævner, for der er jo en række domme, som både udviser, men også ikke udviser.

For vi skal jo lige præcis overholde menneskerettighederne, som ministeren heldigvis også siger, og derfor er det vel vigtigt, at hele grundlaget ligger der, bl.a. nogle domme om udlændinge, som er født eller opvokset i Danmark, som har familie. Der mangler fire sager, hvor domstolen fandt, at der ikke kunne udvises. Det er bare ét eksempel. Men der er jo både domme, som kan udvise, og domme, der ikke kan udvise, som ikke er taget med. Jeg er jo på linje med Institut for Menneskerettigheder, i forhold til at det er et ufyldestgørende grundlag, og jeg synes jo, vi skal hjælpe domstolene så godt som muligt.

Tak. Ministeren.

Som jeg også sagde i min tale, er jeg godt klar over, at der kan være en diskussion om, om der var nogle domme, der skulle have været med, og nogle andre, der ikke skulle, og hvorfor er det lige præcis sådan her – skulle alt have været med? Jeg mener nu, at der er en fyldestgørende gennemgang i det, der er lagt frem her. Men der tror jeg også bare, man må sige, at det måske er, jeg ved ikke, om man kan sige smag og behag; det kan man se forskelligt på, men jeg mener nu, at det er fyldestgørende, som det er her.

Fru Josephine Fock.

Det er Institut for Menneskerettigheder i hvert fald ikke enig i, og det er vel vigtigt, at vi hjælper domstolene, så vi ikke kommer til at overtræde de internationale forpligtelser, vi har. Og jeg må sige, at når man læser de domme, der er taget med, går de jo i en klar retning af, at det er de domme, der taler for en udvisning, hvorimod de domme, der taler imod en udvisning, er lidt mere udeladt, hvis jeg må tillade mig at sige det sådan. Skal jeg tolke det derhen – det håber jeg da ministeren vil afkræfte – at grunden til, at de ikke er taget med, er, at ministeren i virkeligheden vil gå til kanten, så hun er villig til at tage nogle sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

Ministeren.

Det skal tolkes sådan, at jeg mener, at det her er fyldestgørende.

Tak. Så er det hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Først vil jeg starte med at rose regeringen for at have ændret holdning og droppet sin kritik af den dynamiske fortolkning af menneskerettighederne, som foregår ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er jo positivt, og jeg forventer selvfølgelig også, at det kommer til at blive taget med, sådan at regeringen vil droppe sit angreb på Menneskerettighedsdomstolen, som man ellers har brugt det danske formandskab for Europarådet til at gøre hidtil. Men det var ikke derfor, jeg skrev mig på.

Når jeg skrev mig på, var det, fordi det undrer mig meget, at ministeren fuldstændig afviser den opfordring, der er kommet fra Institut for Menneskerettigheder, som jo ikke mener, at der er et tilstrækkeligt billede, og ministeren sagde både i sin tale, at man ville afvise den, og nu også i et svar på et spørgsmål fra fru Josephine Fock.

Så vil jeg bare spørge: Hvorfor ikke tage de ti domme med, som Institut for Menneskerettigheder opfordrer til at man tager med? Og hvad for en konsekvens ville det have haft, hvis man havde taget dem med?

Ministeren.

I og med at jeg mener, at det her er fyldestgørende, så vil det jo netop formodentlig ikke have nogen konsekvens. Jeg mener, det her er fyldestgørende, og derfor er det gjort, som det er gjort.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Det var jo ikke noget argument. Når jeg spørger, er det, fordi vi i går havde et foretræde fra Institut for Menneskerettigheder, som sagde, at der var de her ti domme, som de mente var relevante at få med. Flertallet af de domme var domme, hvor der var sket en udvisning, og som altså kunne trække i retning af, at det ville blive lettere at udvise kriminelle udlændinge, og et mindretal af de domme var nogle, hvor der ikke var sket en udvisning, og som måske kunne trække i den anden retning. Der synes jeg da bare det er relevant, at ministeren, når man mener, det er et fuldstændig fyldestgørende billede, man har i de her retningslinjer, oplyser Folketinget om, hvorfor det ikke er relevant at tage de ti domme, som Institut for Menneskerettigheder anbefaler, med.

Ministeren.

Altså, jeg tror nu nok, at den henvendelse, der ligger fra Institut for Menneskerettigheder, først er tilflydt ministeriet i dag, så derfor har jeg endnu ikke haft lejlighed til at se på det. Men umiddelbart mener vi, det er fyldestgørende, som det er lagt frem her. Og det er jo svært at svare hr. Nikolaj Villumsen anderledes end fru Josephine Fock, i og med at det er det samme spørgsmål, der bliver stillet. Så det ville nok være mere underligt, hvis jeg svarede forskelligt på selv samme spørgsmål.

Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå på ministeren, at henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder først er kommer til ministeriet i dag eller i går, så det kan være, at det svarer på mit spørgsmål. Men jeg hører sådan set Jonas Christoffersen derhen, at der er en række domme, som tilsyneladende skaber en præcedens, og som åbner op for, at danske domstole kan udvise mere, end de gør i dag – en række domme, som man ikke har taget med i det her arbejde.

Så hvis det er korrekt, at det er opfattelsen fra Institut for Menneskerettigheders side, er det så en dialog, ministeren ønsker at tage med instituttet og prøve at få de domme, som udvider muligheden for at udvise, med i det her arbejde, sådan at de domme og den præcedens kan komme med i den ændring af forarbejderne til udlændingeloven, som ministeren er ved at foretage her?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald sige, at jeg ikke holder mig tilbage for en dialog, heller ikke med Institut for Menneskerettigheder.

Spørgeren.

Det synes jeg er positivt. Jeg synes jo, at vi skal gå så langt, som vi overhovedet kan, i forhold til at få udvist kriminelle udlændinge og tage alle de domme med, som udvider det handlerum for de danske domstole.

Jeg vil gerne som afslutningsspørgsmål spørge ministeren, om ministeren kan garantere, at vi med den her lovændring vil se en stigning i antallet af domme, som fører til udvisning af kriminelle udlændinge. Det må jo være det, der er målsætningen med den lovgivning, vi behandler i dag.

Ministeren.

Det kan ikke siges mere klart, end at det præcis er målsætningen. Jeg er fuldstændig enig med Socialdemokratiet og dermed også med hr. Christian Rabjerg Madsen i, at vi skal udvise så mange som overhovedet muligt, når det handler om kriminelle udlændinge.

Det blev så den afsluttende bemærkning.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.