Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for modtagelsen af det her lovforslag.
Jeg synes sådan set, at debatten har været rigtig fin, og jeg er selvfølgelig glad for at kunne konstatere, at der er et bredt flertal bag det her forslag nu.
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at det er min helt klare holdning, at kriminelle udlændinge ikke hører hjemme i Danmark.
Det er simpelt hen krænkende for min og, tror jeg, rigtig manges retsfølelse, når udlændinge, som vi har budt velkommen her i landet, bruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet.
Det er derfor også vigtigt for regeringen, at vi får strammet reglerne så meget som overhovedet muligt, så vi kan sende et klart og tydeligt signal til de kriminelle udlændinge – et signal om, at kommer man hertil som udlænding og begår alvorlig kriminalitet, er man simpelt hen ikke velkommen, og så skal man udvises.
Et af initiativerne i bandepakke III fra sidste forår var derfor også, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle undersøge mulighederne for i højere grad at udvise udenlandske rockere og bandemedlemmer.
Den 12.
oktober sidste år afgav den såkaldte udvisningsarbejdsgruppe så fem anbefalinger, som afdækker et yderligere rum for udvisning, som kan anvendes generelt over for kriminelle udlændinge.
Formålet med lovforslaget, som vi behandler her i dag, er så at gennemføre de af udvisningsarbejdsgruppens anbefalinger, der kræver direkte lovændring.
For det første indebærer lovforslaget, at der i lovbemærkningerne opstilles retningslinjer for, hvornår der i almindelighed kan ske udvisning af kriminelle udlændinge, uden at det er i strid med Menneskerettighedsdomstolens praksis.
Det foreslår vi, fordi vi ønsker, at vi som lovgivere skal påtage os et større ansvar for, hvordan menneskerettighederne skal fortolkes.
Det er også allerede sådan i dag, at hvis en kriminel udlænding
kan
udvises af Danmark,
skal
dette ske, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Men i dag foretager domstolene den vurdering, uden at lovgivningsmagten har angivet nærmere retningslinjer for, hvornår der i almindelighed skal ske udvisning af kriminelle udlændinge, uden at det er i strid med menneskerettighederne.
Der har udvisningsarbejdsgruppen så vurderet, at det kan have en – om end begrænset – betydning, i forhold til at flere kriminelle udlændinge udvises, hvis vi som lovgivere fastsætter sådan nogle retningslinjer.
Det er en vurdering, som jeg har noteret mig at Institut for Menneskerettigheder også er enige i, og som regeringen derfor selvfølgelig også følger op på.
For når det viser sig, at der er et rum for yderligere udvisninger, skal det rum selvfølgelig udnyttes.
Retningslinjerne er fastsat på baggrund af Menneskerettighedsdomstolens praksis, og så kan der jo altid være en diskussion om, hvor mange sager man lige netop har valgt at gennemgå i lovbemærkningerne, og hvorfor lige netop én sag er med, og en anden sag ikke er med, ligesom der kan være en diskussion om, hvilke situationer der kan laves retningslinjer for.
Der synes jeg bare at det er vigtigt at sige, at det altså er vores vurdering, at retningslinjerne og gennemgangen af retspraksis i lovforslaget giver et fuldt oplyst og tilstrækkeligt grundlag for domstolenes vurdering af spørgsmålet om udvisning.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis en situation ikke er omfattet af retningslinjerne, vil det jo stadig være sådan, at den pågældende skal udvises, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det vil stadig være domstolene, der i de konkrete sager skal vurdere, om det med sikkerhed vil være i strid med menneskerettighederne at udvise en kriminel udlænding, og i den forbindelse står det domstolene frit for at inddrage yderligere praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.
En anden del af lovforslaget handler om at tydeliggøre virkningen af den nuværende ordning for betinget udvisning.
Efter de gældende regler udvises man i dag betinget, hvis domstolen finder, at en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
En sådan betinget udvisning gives med en prøvetid på 2 år, og som det er almindeligt kendt, betyder en betinget udvisning ikke, at der dermed i alle tilfælde kan udvises ved et nyt strafbart forhold.
Det kan der ikke, fordi det fortsat vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise.
Med lovforslaget foreslår regeringen konkret, at terminologien om, at en udvisning gøres betinget, forlades, og at der i stedet indføres en ny advarselsordning.
I den forbindelse foreslår vi, at en sådan advarselsordning i modsætning til den nuværende ordning med betinget udvisning ikke begrænses af en prøvetid.
Samtidig præciseres det med lovforslaget, at det skal indgå som et skærpende element i afvejningen af, om der kan ske udvisning, hvis en udlænding tidligere er blevet tildelt en advarsel.
Ordningen om betinget udvisning har jo flere gange været til debat – og i virkeligheden også her i dag – men jeg synes, at vi har fundet en god løsning, hvor vi holder fast i, at det
skal
have en betydning, hvis man én gang er advaret om, at næste gang risikerer man altså, at hammeren falder, men samtidig går vi væk fra hele terminologien om, at en udvisning kan gøres betinget.
Endelig indebærer lovforslaget, at domstolene i forbindelse med en afgørelse om udvisning får mulighed for at meddele indrejseforbud for en kortere periode end den, der følger af de nuværende, gældende regler.
Når en udlænding udvises af Danmark, fastsættes der et indrejseforbud, der betyder, at en udvist udlænding ikke på ny kan indrejse lovligt.
I dag har længden af den idømte frihedsstraf automatisk betydning for, hvor længe et indrejseforbud gælder, hvis udlændingen samtidig udvises.
Men netop selve varigheden af et indrejseforbud er noget, som Menneskerettighedsdomstolen har sagt har en betydning for, om en udvisning er i strid med konventionen.
Med lovforslaget foreslår regeringen derfor at stramme reglerne, så domstolene får mulighed for at meddele indrejseforbud for en kortere periode end i dag, vel og mærke kun, hvis det vil betyde, at der så kan udvises, hvor det ellers ikke var muligt at udvise.
Som jeg startede med at sige, er formålet med lovforslaget at gennemføre de af udvisningsarbejdsgruppens anbefalinger, der kræver lovgivning.
Derudover arbejder politiet og anklagemyndigheden og udlændingemyndighederne på at gennemføre udvisningsarbejdsgruppens øvrige anbefalinger.
Det drejer sig for det første om, at myndighederne i konkrete sager vil afsøge mulighederne for administrativt at udvise og afvise og også at udvise rockere og bandemedlemmer.
Myndighederne vil også inden for gældende ret prøve at udvise rockere og bandemedlemmer administrativt eller at afvise dem i videre omfang, end det sker i dag.
Det andet drejer sig så om at udbrede best practice mellem de involverede myndigheder, der er i en udvisningssag, så vi sikrer, at oplysningerne om alle relevante forhold tilvejebringes til brug for domstolenes vurdering af udvisningsspørgsmålet.
Sluttelig vil jeg gerne endnu en gang takke for debatten her i dag.
Jeg er selvfølgelig meget glad for, at der er så bred opbakning til lovforslaget her, som der er, og så ser jeg frem til udvalgsbehandlingen.
Jeg kan forstå, at der kommer en række skriftlige spørgsmål i udvalgsbehandlingen, og dem vil jeg naturligvis besvare beredvilligt.