Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 161 Bilag 1
Offentligt
1861925_0001.png
Sagsnr.
2017 - 6363
Doknr.
542449
Dato
16-02-2018
Kommenteret høringsnotat
Over
Forslag om lov om forsøg med socialt frikort
1. hørte myndigheder, organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2017 til den 19. januar
2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL – Danmarks Almene Boliger, Blå
Kors, Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, Brugernes Akademi, Børne- og
kulturchefforeningen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk
Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysioterapeu-
ter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale
Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), DI, Digitaliseringsstyrelsen, FOA -
Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Frelsens Hær, FTF, Gadeju-
risten, HK Kommunal, HORESTA, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KFUK’s
Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Lands-
foreningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen LEV, Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for
stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri,
Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere, LO, LOS – De private tilbud, Pro-
jekt Udenfor, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Bofor-
mer for Hjemløse i Danmark, SAND – De Hjemløses Landsorganisation, Selveje
Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt Lederforum, Socialpædagogernes Landsfor-
bund.
Børne- og Socialministeriet har modtaget svar fra:
Ankestyrelsen, Brugernes Akademi, (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykiatrisk Selskab,
Dansk Røde Kors, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Gadejuristen, KL, Landsforeningen af
væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), LOS – De private
tilbud, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De Hjemløses Landsorganisation, Selveje
Danmark, Socialpædagogerne.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
Ankestyrelsen har ikke bemærkninger til lovudkastet. DI henholder sig til
høringssvaret afgivet af Dansk Arbejdsgiverforening.
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
2.1 Generelt
Brugernes Akademi, Dansk Røde Kors, Dansk Psykiatrisk Selskab udtrykker generelt
opbakning til et socialt frikort. Det udtrykkes blandt andet, at det sociale frikort kan
betyde mindre kriminalitet, færre psykiatriske indlæggelser på grund af mistrivsel, og
færre tilbagefald for stofbrugere, som mangler penge og indhold i dagligdagen.
Gadejuristen skriver, at det sociale frikort, hvis det udformes hensigtsmæssigt, kan
være et alternativ til følgekriminalitet og tiggeri, og de hermed forbundne besparelser
for politi, anklagemyndighed, domstole og fængsler. Gadejuristen vurderer også, at et
socialt frikort kan være et alternativ til nødsalg af seksuelle ydelser på gaden.
Røde Kors ser potentialet i, at det sociale frikort kan bidrage til at styrke et fleksibelt
og mere rummeligt arbejdsmarked.
DA vurderer, at det vil tilskynde de mest udsatte borgere til at få en vis tilknytning til
fællesskabet på arbejdsmarkedet og forøge deres livskvalitet, hvorfor DA støtter lov-
forslaget.
Brugernes Akademi mener, at forsøgsperioden burde være længere.
Gadejuristen, Dansk Psykiatrisk Selskab og Brugernes Akademi udtrykker, at de ad-
ministrative omkostninger er høje i forhold til, hvad der kommer målgruppen selv til
gavn.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
På baggrund af de modtagne høringssvar vurderes det muligt at mindske de admini-
strative omkostninger i 2020 ved at undlade et krav om genvisitation af de borgere,
der allerede er visiteret til et socialt frikort i 2019. Det vurderes ikke muligt at imøde-
komme ønsket om at mindske de øvrige administrative omkostninger, som f.eks. den
IT-løsning, som det sociale frikort forudsætter.
Da det med aftalen om udmøntning af satspuljen for 2018-2021 er besluttet, at ud-
mønte 45 mio. kr. i perioden 2018-20 vurderes det ikke muligt at forlænge forsøgspe-
rioden.
2.2 Det sociale frikort
Brugernes Akademi og Gadejuristen forholder sig kritisk til, at der er krav om elektro-
nisk betaling ved brugen af et socialt frikort. Det anføres, at dette vil udelukke nogle af
de mest udsatte fra at bruge ordningen, hvis ikke der er mulighed for at udetale løn-
nen kontant.
Det bemærkes således, at motivationen for at tjene penge til aftensmaden eller andet,
forsvinder, hvis de penge, som borgeren tjener, indsættes på en konto, der i forvejen
er så meget i minus, at der ikke kan hæves penge fra den.
Gadejuristen skriver, at mange blandt de mest udsatte enten slet ikke har en bankkon-
to eller, hyppigst, reelt ikke har adgang til kontoen, fordi man selvom man har en
bankkonto, ikke kan bruge den aktivt.
Brugernes Akademi og Gadejuristen kritiserer indkomstgrænsen på 10.000 kr., idet de
mener, at den er for lav. Gadejuristen foreslår, at indkomstgrænsen ikke indbefatter
indtægter fra særbeskæftigelsesordninger som eksempelvis beskyttet beskæftigelse.
DA vurderer, at de pågældende personer vil være berettiget til optjening af ferie og
feriepenge, pension, søgehelligdagsopsparing, fritvalgsordning, ATP m.v. gennem
deres ansættelse, jf. de gældende overenskomster og lovgivning. DA bemærker, at
2
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
det er uklart, hvorvidt dette er en del af frikortets beløb på 20.000 kr. skattefrit om året
samt i givet fald, hvor arbejdsgiver registrerer denne indtægt. DA mener, at der skal
være en afklaring heraf, også af hensyn til f.eks. arbejdsgiverens forpligtelse til at ud-
stede et ansættelsesbevis. DA bemærker ligeledes, at det ikke er klart, om og hvordan
f.eks. optjente ferierettigheder skal behandles i forhold til forsørgelsesgrundlaget.
DA henleder opmærksomheden på at afklare de skattefrie beløb i relation til de øvrige
skatteregler, da virksomheden efter gældende kildeskattelov er ansvarlig for korrekt
skatteafregning.
Loven har til intention, at borgere, som benytter sig af socialt frikort, ikke modregnes i
hverken offentlige ydelser eller beregning af borgerens betaling for bolig/ botilbud.
Socialpædagogerne mener, at ministeriet bør undersøge om dette er ligeledes rele-
vant for borgere i inklusionsboliger. Og hvis det er, at indføje inklusionsboliger eksplicit
i udkastet.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Høringsparternes forslag om at undlade krav om elektronisk betaling imødekommes i
lyset af, at det er en forsøgsordning. Det forhold, at både kontant og elektronisk beta-
ling er tilladt, vil indgå i evalueringen af forsøget med et socialt frikort.
Det vurderes ikke muligt inden for de økonomiske rammer på 45 mio. kr. i aftalen om
udmøntning af satspuljen for 2018-2021 at forhøje indkomstgrænsen på 10.000 kr.,
eller at visse indkomster i kraft af f.eks. beskyttet beskæftigelse ikke tæller med i op-
gørelsen af indkomsten.
I forhold til de rejste spørgsmål om arbejdsgiver og arbejdstager, herunder skattereg-
ler, feriepenge, ATP mv., så vil disse tydeliggøres i bemærkningerne til lovforslaget.
2.3 IT-løsning
KL er indforstået med, at det med loven påhviler kommunerne via KL og KOMBIT at
udvikle en digital løsning samt understøtte driften af ordningen, herunder, at det er
hensigten at lave ordningen så administrativt smidig og tilgængeligt for borgere og
virksomheder som muligt.
KL og KOMBIT understreger imidlertid, at det på baggrund af det hidtil oplyste og drøf-
tede om it-løsningens forventede kompleksitet mellem ministeriet, KL og KOMBIT er
vanskeligt at vurdere, om omkostningerne til projektgennemførsel, anskaffelse og drift
af it-løsningen kan holdes fuldt inden for den anførte ramme på 14 mio. kr.
KL udtrykker desuden, at det er vanskeligt at vurdere, om it-løsningen kan være klar til
ibrugtagning pr. 1. januar 2019. Dette ikke mindst henset til, at udbuds-processen kan
forsinke processen.
KL foreslår, at den foreløbige natur af it-løsningen bør præciseres i bemærkningerne
for at imødegå efterfølgende skuffede forventninger blandt forsøgets interessenter. KL
skriver i den forbindelse, at den løbende og yderligere udvikling af it-løsningen i øvrigt
er i overensstemmelse med god it-praksis og forebygger fejlslagne it-udviklingsforløb.
KL udtrykker, at der er tale om en misforståelse, når det anføres, at KL skal være da-
taansvarlig. Da den enkelte kommune er myndighed, er det ifølge KL den enkelte
kommune, som er dataansvarlig for oplysninger om egne borgere. Samtidigt udtrykkes
det, at det ikke er KL, som foretager anmeldelse til Datatilsynet, men et af KL ejet
aktieselskab på vegne af kommunerne.
KL skriver i sit høringsvar, at er der stor usikkerhed forbundet ved at angive forpligten-
de detaljer om, hvilke data it-løsningen skal anvende og udveksle. KL foreslår på den
baggrund en efterfølgende afdækningsfase, der involverer it-professionelle, berørte
3
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
myndigheder samt brugere på både borger - og virksomhedsniveau, der kan give ny
viden og ændrede behov.
KL foreslår desuden en række begrebsmæssige præciseringer.
Gadejuristen anfører, at dele af målgruppen for det sociale frikort kan få svært bruge
en app, da mange udsatte ikke har en smartphone. Gadejuristen foreslår, at brugeren
af frikortet bør kunne nøjes med at præsentere et frikortnummer over for virksomhe-
den.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at dataansvaret bør tydeliggøres og, at hvis en
myndighed vil udnytte og udvikle en IT-løsning, er det vigtigt at sikre sig, at løsningen
indrettes og anvendes under iagttagelse af persondataloven og sikkerhedsbekendtgø-
relsen.
DA finder det uklart, hvorvidt virksomhederne alene skal indberette lønoplysninger i
IT-løsningen, eller om virksomhederne samtidig skal registrere oplysningerne i eInd-
komst på linje med lønnen for øvrige medarbejdere. Såfremt indberetning i IT-
løsningen er et tillæg til den almindelige indberetning, vil dette indebære administrati-
ve byrder for virksomhederne. DA mener, at det er afgørende, at virksomhederne
alene skal indberette oplysninger ét sted. DA finder ligeledes, at det skal sikres, at
virksomhederne har fuldt overblik over saldoen på de skattefrie beløb, også for at
sikre, at virksomhederne overholder f.eks. kildeskattereglerne.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
På baggrund af høringssvarene præciseres det i lovforslaget, at visse dele af IT-
løsningen vil skulle færdigudvikles i løbet af forsøget med et socialt frikort. Lovforsla-
get justeres desuden således, at det er børne- og socialministeren, der beslutter ikraft-
trædelsesdato for loven. Bemærkningerne til lovforslaget justeres, så det nu fremgår
tydeligt, at det er kommunerne frem for KL, der er dataansvarlige.
Det vurderes i overensstemmelse aftalen om satspuljen 2018-21, at der vil være en
afdækningsfase, der involverer it-professionelle, berørte myndigheder samt brugere
på både borger - og virksomhedsniveau, der kan give ny viden og ændrede behov.
På baggrund af høringssvar fra bl.a. Gadejuristen tydeliggøres det i lovforslagets be-
mærkninger, at borgeren ikke behøver at bruge en app, men kan nøjes med at præ-
sentere arbejdsgiveren for et nummer på det pågældende frikort.
Som foreslået af Digitaliseringsstyrelsen vil dataansvaret tydeliggøres i bemærknin-
gerne til lovforslaget.
På baggrund af høringssvaret fra DA vil arbejdsgivernes forpligtelser, herunder om-
kring feriepenge, ATP mv., blive tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger. Det fremgår
allerede af lovforslagets bemærkninger, at virksomhederne ikke skal registrere oplys-
ninger fra det sociale frikort i eIndkomst. Det imødekommes således, at virksomhe-
derne alene skal indberette oplysninger ét sted. Ligeledes vil det med IT-løsningen
sikres, at virksomhederne har overblik over de skattefrie beløb.
2.4 Administration
Gadejuristen foreslår, at der kun visteres én gang i forsøgsperioden.
KL antager, at kommunerne ikke har en myndighedsrolle i forholdet mellem arbejdsta-
ger og arbejdsgiver. Dette forhold fremgår ifølge KL ikke klart af lovforslaget.
KL anbefaler, at det af lovforslaget fremgår, at det er en forudsætning for at kunne
visiteres til det sociale frikort, at borgeren giver samtykke til udveksling af oplysninger,
da samtykket er en forudsætning for visitationen.
4
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
KL foreslår, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, på hvilket niveau
kommunerne skal kunne redegøre for, at borgerne lever op til visitationskriterierne.
For at sikre enkelt og korrekt administration af ordningen foreslår KL, at betingelse
vedr. uddannelse i stedet er, om borgeren inden for et år har modtaget SU eller, at det
præciseres i loven, at det kun er SU-berettigende uddannelser, som er relevante. KL
fremfører også, at det fremgår eksplicit af loven, at kun indkomst registreret i E-
indkomstregistret indgår i vurderingen.
KL skriver ligeledes, at det bør fremgå, om timer tjent under frikortet skal tælle med i
opgørelsen af antal timer i forbindelse med 225-timersreglen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Det imødekommes i lovforslaget, at der kun skal visiteres én gang i forsøgsperioden.
Kommunernes myndighedsrolle er tydeliggjort i lovforslaget, som KL foreslår. Det er
ligeledes tydeliggjort i lovforslaget, at borgeren giver samtykke til udveksling af oplys-
ninger, da samtykket er en forudsætning for visitationen.
Det imødekommes i lovforslaget, at visitationskriterierne tydeliggøres, så det alene er
SU-berettigede uddannelse, som er relevante at tælle med. Det fremgår i forvejen af
lovforslaget, at kun indkomst registreret i E-indkomstregistret medregnes i indkomst-
grænsen på 10.000 kr. årligt.
På baggrund af høringssvarene fremgår det nu, at det vil være op til kommunerne at
vurdere, om arbejdstimer i forbindelse med det sociale frikort tæller med i forbindelse
med 225-timers-reglen.
5