Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 162:

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager, pligt til tydelig offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside og pligt til at behandle danmarkskortet over omgørelsesprocenter på et møde i kommunalbestyrelsen).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Troels Ravn.

Tak for det. Det er rigtig, rigtig vigtigt for Socialdemokratiet, at mennesker, som har behov for hjælp fra det offentlige, får den behandling, de har krav på. Desværre er det tydeligt, at kommunerne i mange tilfælde ikke lever op til de krav, man måtte forvente.

Når danmarkskortet over omgørelsesprocenter, som Ankestyrelsen har lavet, viser, at omgørelsesprocenten i to tredjedele af landets kommuner er på 34 eller derover på socialområdet, så er det ganske enkelt ikke godt nok. På handicapområdet – og især når det gælder børn – ser det særlig slemt ud. 46 pct. af kommunernes afgørelser om syge og handicappede børn blev i 2016 omgjort af Ankestyrelsen efter klager. Og i 51 ud af 98 kommuner blev der lavet fejl eller truffet forkerte afgørelser i 50-100 pct. af sagerne på børnehandicapområdet.

Mennesker med handicap og deres familier har nok at slås med. Derfor er det ikke rimeligt, at der i så mange tilfælde er fejl i sagerne, og at sagsbehandlingstider trækker ud. Det må vi kunne gøre bedre. Derfor er det også vigtigt, at der til satspuljen i år bliver afsat midler til at styrke sagsbehandlingen og kvaliteten på handicapområdet generelt.

Det lovforslag, vi behandler i dag, er ét redskab ud af flere for at få kommunerne til at gøre det bedre. Synliggørelsen af danmarkskortet over omgørelsesprocenter og pligten til at synliggøre omgørelsesprocenter på hjemmesiden vil lægge op til, at kommunerne fortsat arbejder med at gøre det bedst muligt. Den fremtidige behandling af kortet i kommunalbestyrelsen vil tvinge det politiske niveau til at tage stilling, og det er ganske enkelt godt og nødvendigt.

At sagsbehandlingstiden for sager, som er hjemvist fra Ankestyrelsen, og som kommunerne altså har pligt til at se på igen, også forkortes, er meget positivt. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at der er et incitament til fra kommunens side at kunne trække sager i langdrag ved, at de ikke er tilstrækkelig belyst, og derfor er det godt, at der også her er krav om en rimelig sagsbehandlingstid.

Vi bemærker, at organisationerne er positive over for lovforslaget, og at KL er skeptisk. Det ser vi som en indikation på, at forslaget vil have den ønskede effekt og medføre et øget fokus på kommunerne for at overholde lovgivningen og drøfte, hvordan kvaliteten af sagsbehandlingen kan blive bedre.

Så derfor og på den baggrund kan vi i Socialdemokratiet støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste taler er fra Dansk Folkeparti, og det er som ordfører fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag er en delvis udmøntning af den aftale, vi har lavet i satspuljekredsen, og her har vi fra Dansk Folkepartis side også fået sat nogle rigtig gode fingeraftryk. Vi har gentagne gange her i Folketingssalen i flere beslutningsforslag og også i forespørgselsdebatter rejst de udfordringer, der er på det sociale område med netop en styrket sagsbehandling på handicapområdet, og en af de problemstillinger er også afspejlet i dette lovforslag, nemlig at der er store forskelle kommunerne imellem og i forhold til offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister. Vi ønsker i Dansk Folkeparti en styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet, og vi ønsker, at borgerne skal have mulighed for at se de kommunale sagsfrister på forskellige sagsområder på kommunernes hjemmeside. Derfor er det godt, at kommunerne bliver forpligtet til dette nu, og det er også lykkedes os at få det med i aftalen. Vi foreslår så, at sagsbehandlingsfristerne, som er fastsat af kommunalbestyrelsen, også skal gælde afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.

Vi har desværre ofte set, at hjemviste sager tager alt for lang tid, og at man dermed som borger må pendle frem og tilbage i et system. Vi har i satspuljekredsen været enige om at afsætte midler til en handlingsplan på handicapområdet netop for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Handlingsplanen skal imødekomme nogle af de udfordringer, der er, herunder også udfordringerne med danmarkskortet, hvor kommunalbestyrelsen bliver forpligtet til at behandle danmarkskortet over kommunernes omgørelsesprocenter i klagesager i Ankestyrelsen på et kommunalbestyrelsesmøde, og der skal også ske en offentliggørelse af de frister. Danmarkskortet, som blev offentliggjort første gang den 27. juni, viste, at Ankestyrelsen i 2016 afgjorde 8.140 klagesager på det sociale område, og i gennemsnit blev 37 pct. af sagerne omgjort, enten fordi kommunalbestyrelsens afgørelse efter serviceloven var i strid med lovgivningen og derfor blev ændret, eller også fordi Ankestyrelsen på grund af manglende oplysninger ikke kunne vurdere sagen og derfor måtte hjemvise den til kommunen til en fornyet behandling.

Det overordnede formål med handlingsplanen er en styrkelse af kvaliteten, og dermed skal lovforslaget også styrke borgernes retssikkerhed ved behandling af sager på forskellige sociale områder, og det skal også være med til at nedbringe de store forskelle, der er mellem kommunerne, når det gælder antallet af omgjorte sager. Målet med handlingsplanen er, at borgerne i den grad skal opleve at få den hjælp, de har ret til efter lovgivningen, ved en afgørelse, uden at det skal være nødvendigt at klage til Ankestyrelsen.

Derfor er jeg også rigtig glad for den lov, der trådte i kraft den 1. januar i år, netop i forhold til opsættende virkning, herunder en varslingsperiode, inden for bestemte paragraffer i serviceloven. Det drejer sig om servicelovens § 3 a, hvor formålet er at sikre, at borgernes ydelser ikke bortfalder med meget kort varsel. Bestemmelsen vedrører en række handicapydelser af mere omfattende karakter på både børne- og voksenområdet. Det handler om ydelser som særlige dagtilbud og klubtilbud, tabt arbejdsfortjeneste, kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, kontaktperson til døvblinde og bilstøtte – noget, som vi i Dansk Folkeparti har kæmpet meget længe for, og som vi også har fremsat forslag om i Folketingssalen.

Vi håber i Dansk Folkeparti, at de tiltag, vi her tager på Christiansborg, vil medvirke til, at borgerne oplever en bedre borgernær service, og at kommunerne vil prioritere den borgernære velfærd højt. Det er selvfølgelig noget, vi vil holde skarpt øje med, og jeg vil også allerede her spørge ministeren, hvordan ministeren vil følge op på, om alle kommunerne lever op til loven, herunder også hvordan borgerne sikres, at sagsbehandlingsfristerne tydeligt kommer på kommunernes hjemmeside. Som sagt synes jeg jo også, det er noget, vi skal evaluere i satspuljekredsen, og at vi skal følge nøje med i, hvordan lovgivningen bliver implementeret, når vi har vedtaget den. Desværre ser vi jo ofte, at vi vedtager nogle gode ting herinde på Christiansborg, som ofte ikke bliver implementeret godt nok ude i kommunerne. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Carl Holst fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Venstre kan støtte forslaget, som er blevet grundigt beskrevet af de to foregående talere. Der er ingen tvivl om, at i borgerens møde med systemet har systemet en forpligtelse til at sikre gode rammer for retssikkerhed. Retssikkerhedsfølelsen er der en række eksempler på bliver krænket. Det må vi tage alvorligt, og det er det her et forsøg på. Lad os følge udviklingen og se, om det er nok; om vi skal gøre noget mere; om det er pisken, der er vejen frem, eller måske en anden vej, som kunne være, at vi var lidt mindre detaljerede i udformningen af lovgrundlaget og lidt mere åbne over for lokal udmøntning af lovgrundlaget, altså hvor velfærdsmedarbejderne i kommunen, der måske har fornemmelsen af, hvad der skal til i forhold til den enkelte, laver individuelle løsninger. Den diskussion har vi haft før, og den er strandet på en berettiget tvivl om, om det blev et besparelsesprojekt. Men det er også et element i det. Det er krænkende, at folk oplever offentlige myndigheder tage beslutninger, uden at man bliver partshørt.

Venstre støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Tak til ordføreren. Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren lige ville uddybe det med en anden vej, i forhold til at vi vedtager lovgivningen herinde på Christiansborg. Jeg skal bare forstå, om jeg forstod ordføreren korrekt, i forhold til at ordføreren måske mener, at vi vedtager for meget, når han siger det med, at man skal implementere eller udmønte lovgivningen fra kommunal side.

Ordføreren.

Ja, det er korrekt forstået.

Spørgeren.

Men ordføreren ved sikkert også udmærket – ved at følge med i dagspressen og ud fra de mails, vi får i Socialudvalget – at der har været og stadig væk er kæmpe udfordringer på socialområdet, netop i forhold til at mange borgere føler sig kørt over og netop også bliver fanget i systemet med at skulle pendle frem og tilbage og ikke føler sig mødt. Og derfor har vi jo netop også skrevet ind i det her lovforslag, at man skal leve op til retssikkerhedsloven, altså at man skal sikre, at man har kigget hele lovgivningen igennem i forhold til at hjælpe en borger.

Så hvad er ordførerens forslag? Hvad skal man gøre, når det, vi vedtager, ikke bliver implementeret og lovgivningen ikke bliver overholdt?

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg var ret tydelig i mit indlæg, netop med hensyn til at understrege vigtigheden af retssikkerheden, og jeg nævnte specifikt partshøringer eller manglende partshøringer. Så jeg tror, at det fremgik, hvor jeg står henne, hvad det spørgsmål angår.

Men det, vi jo også hører, er, at det nogle gange kan være lidt svært at finde ud af, hvad det er for et fundament, man skal tage nogle beslutninger på i kommunerne, for hver gang de får et nyt lovforslag kørt igennem, kommer der endnu et. Det har vi alle sammen erkendt i forhold til hele børneområdet, hvor man hvert andet år har lavet en ny pakke, den ene nye pakke efter den anden – med de bedste intentioner. Men det kunne jo tænkes, at der er enkelte sager, som ikke er udtryk for ond vilje fra den kommunale medarbejders side, men er et udtryk for, at lovmøllen har et omfang, der gør, at det kan være lidt svært at finde ud af, hvad det er for et grundlag, man skal hvile på.

Så er der også eksempler, hvor det ser kritisk ud i forhold til den måde, kommunerne har administreret på. Tag ikke fejl af det. Jeg forsøger bare at brede problemstillingen lidt ud.

Så siger vi mojn, mojn til hr. Carl Holst – og velkommen til hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.

Hvis vi skal gøre noget ved de problemer, der er med retssikkerheden på det sociale område, så er det jo rigtig vigtigt, at problemet er synligt, altså at det bliver registreret, at der er store problemer med borgere, der ikke får de ydelser, som de har krav på efter lovgivningen. Derfor synes jeg faktisk, at det var et fint initiativ, som blev taget fra ministerens side, med at lave et danmarkskort, der gjorde det meget synligt i fine blå nuancer, hvordan det ser ud med omgørelsesprocenterne i de enkelte kommuner.

Der har været sådan lidt tendenser til at nedgøre det. Jeg vil ikke udelukke, at jeg selv kan have haft riven ude en enkelt gang og sagt: Er det nu er det, der skal til? Og det er da selvfølgelig heller ingen, der har påstået, altså at det alene er det.

Men jeg synes faktisk, det er et udmærket redskab til at registrere, hvordan det ser ud rundtomkring i landet, og selvfølgelig er det vigtigt, at man dykker ned i tallene og kigger på, hvad der er udtryk for, at Ankestyrelsen har ændret afgørelserne, og hvad der dækker over, at der kan være begået fejl, som måske har en relativt – hvad hedder det – begrænset betydning for selve sagsafgørelsen, men som ikke desto mindre viser, at der ikke har været en sagsbehandling, der overholder lovens krav. Så jeg synes, det er et udmærket redskab, som der er lavet her, og jeg synes, det giver en god indikation af, i hvilke kommuner der er problemer, og at man kan få en indikation af, hvad omfanget er.

Derfor synes jeg også, at det er et godt forslag, som lægges frem nu, der forpligter kommunerne til også at handle på baggrund af de oplysninger, man kan se på danmarkskortet. Det er rigtig vigtigt, at det bruges aktivt, sådan at kommunalbestyrelserne jævnligt får lejlighed til at få afdækket, hvad det er for konkrete problemer, der er i sagsbehandlingen, og får trængt ned i netop den problemstilling. Er der tale om, at der er begået formelle fejl i sagsbehandlingen, som måske ikke har haft betydning for afgørelsen, eller er der tale om, at der i virkeligheden er meget store problemer med forkerte afgørelser?

Når to ud af tre af landets kommuner får omgjort ikke mindre end en tredjedel af deres afgørelser på det sociale område, vidner det jo om, at der er et eller andet, der er rivravruskende galt, og at der er et kæmpestort behov for, at kommunalbestyrelserne løbende drøfter problemet. Derfor vil jeg sige, at jeg simpelt hen har undret mig. Når man læser det høringssvar, der ligger fra Kommunernes Landsforenings side, så synes jeg simpelt hen, at det er hovedrystende, at Kommunernes Landsforening på vegne af kommunerne kan mene, at det dels er at skævvride billedet af området overhovedet at offentliggøre danmarkskortet, dels at man også synes, at det er helt forkert, at kommunalbestyrelserne løbende skal drøfte sagsbehandlingen.

Det vidner noget om, synes jeg, den snert af arrogance, der er i forhold til behandlingen af hele det her område i en lang række af landets kommuner. Jeg synes, det viser med al ønskelig tydelighed, at selv om jeg og Enhedslisten har stor respekt for det kommunale selvstyre, er der simpelt hen behov for lovgivning, som lægger et pres på den måde, som kommunerne håndterer hele det her område på.

Jeg skal ikke gennemgå yderligere dele af lovforslaget. Det har flere af de øvrige ordførere allerede gjort. Jeg kan tilslutte mig de bemærkninger, der har været, men med det her løser vi jo langtfra alle områdes problemer. Vi løser f.eks. ikke det problem, at der er en lang række sager, som aldrig nogen sinde kommer frem, fordi der er mange borgere, der ikke selv er i stand til at klage. Det fanger vi jo ikke op med det her, som er en opgørelse over behandlingen af klager i Ankestyrelsen. Men ikke desto mindre synes jeg og Enhedslisten, at det her er et rigtig fornuftigt skridt, og derfor kan vi støtte lovforslaget.

Mange tak til hr. Jakob Sølvhøj. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance.

Tak for det. Forslaget her er jo en del af satspuljeaftalen, og det har til formål at sikre en god sagsbehandling på handicapområdet. Tidligere ordførere har jo gennemgået, hvad forslaget konkret består af. Jeg vil sige, at generelt er det problematisk, at der eksisterer en række problemer i en række kommuner. Derfor synes jeg, det er positivt, at man nu griber ind. Det er med til at styrke vores handicappede medborgeres retssikkerhed, at man ved, at man kan få den hjælp, som man har krav på i forhold til loven. Så naturligvis støtter vi forslaget.

Tak for det. Velkommen til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. Forslagets formål er at styrke borgernes retssikkerhed ved behandling af sager på det sociale område samt at medvirke til at nedbringe de store forskelle mellem kommuner, når det gælder antallet af omgjorte klagesager i Ankestyrelsen. Derudover fremgår det af lovforslaget, at lovforslaget skal øge den kommunalpolitiske opmærksomhed på kommunernes kvalitet i sagsbehandlingen. Det skal ske gennem flere forskellige tiltag. De sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter for behandling af sager efter serviceloven, skal også gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristen skal regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Sagsbehandlingsfrister for sager efter serviceloven skal vises på kommunernes hjemmesider, så borgerne nemt kan finde oplysninger om fristerne.

Lovforslaget bygger på et danmarkskort over omgørelsesprocenter udsendt af Børne- og Socialministeriet. Det foreslås, at det fastsættes ved lov, at ministeriet skal lave dette kort, og at kommunalbestyrelsen skal forpligtes til at behandle danmarkskortet på et møde.

Alternativet støtter forslaget. Vi synes, at det skaber gennemsigtighed om klagesager om den kommunale forvaltning, og efter vores mening vil det klart komme klagende danskere til gode.

Tak til hr. Torsten Gejl, og velkommen til fru Marianne Jelved fra Radikale Venstre.

Tak. Det er jo borgernes retssikkerhed, vi taler om, og det er et begreb, som faktisk dukker oftere og oftere op, også inden for socialpolitikken. Jeg har jo selv med års mellemrum været ordfører på området, og det er faktisk først i den her omgang, altså efter at jeg her sidst blev ordfører på socialområdet for Det Radikale Venstre, at retssikkerheden i socialpolitikken virkelig er kommet markant frem.

Jeg fik besøg af Scleroseforeningen i starten af den her periode. De fortalte mig, at de havde ni socialrådgivere ansat, og de rejser mellem 3.000 og 4.000 sager om året. De får medhold i 70-80 pct. af sagerne. Det siger jo sig selv, at det af borgerne opleves, som om der ikke er nogen retssikkerhed, når der er så mange omgørelser. Derfor er det jo rigtig vigtigt, at vi prøver at finde en måde, hvorpå vi kan få, jeg havde nær sagt styr på det her område, altså retssikkerheden – uden at det skal misforstås, at jeg bruger den vending. Vi har jo haft lukket samråd om det, og på det lukkede samråd, som snart er lang tid siden, udviklede vi egentlig den model om, at man kunne lave sådan et kort over kommunernes resultater i Ankestyrelsen, hvis man kan sige det på den måde.

Jeg synes, at ministeren på fremragende vis har udarbejdet det synlige danmarkskort, som faktisk er både pædagogisk og lærerigt for alle. Det er et godt redskab at have. Der giver man jo kommunalbestyrelsen mulighed for at drøfte den enkelte kommunes arbejde for borgere med handicap, og det synes jeg også er en fremragende idé, som fremgår af lovforslaget her. Der er også lavet en aftale, kan jeg forstå, med Ankestyrelsen. Det må der jo være, når der kan stå her i bemærkningerne, at Ankestyrelsen i 90 pct. af sagerne vil have afgjort sagen senest 8 uger efter modtagelsen af klagen. Det er jo den type initiativer, som også skaber sådan et vist flow og dermed mindsker den meget, meget lange tid, som borgeren kan vente på at få en endelig afgørelse.

Jeg synes også, det er – jeg var lige ved at sige – frisk gjort at sige, at kommunalbestyrelsen inden årets udgang skal drøfte danmarkskortet på et kommunalbestyrelsesmøde. Det glæder jeg mig faktisk til at få nogle referater af der, hvor der er radikale medlemmer af kommunalbestyrelsen. For jeg tror, at det har en kæmpe pædagogisk virkning, at man sidder i den situation og skal se sig selv i sammenligning med andre kommuner og prøve at finde ud af, hvorfor der er den forskel.

Så derfor vil jeg sige, at det her lovforslag egentlig er et lovforslag, der vil bringe ordentlighed ind i den daglige behandling af sager vedrørende borgere med handicap, og det hilser vi velkommen og glæder os til at se resultatet af. Jeg tror, det bliver mærkbart.

Tak til fru Marianne Jelved. Velkommen til fru Trine Torp fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil sådan set gøre det meget kort, for SF støtter forslaget. Det er en del af satspuljeaftalen, og det har til formål at styrke borgernes retssikkerhed i de sociale sager. Der er andre ordførere, der lidt mere detaljeret har forklaret, hvad lovforslaget går ud på, og for os er det i hvert fald vigtigt, at vi prøver alle de muligheder, vi har, for at styrke borgernes retssikkerhed. For der er et grundlæggende problem i tilliden mellem borgerne og systemet, og det har vi en forpligtelse til at gøre noget ved. Så SF støtter.

Tak til fru Trine Torp, og velkommen til hr. Orla Østerby fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil indlede med at sige, at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslag L 162. Det er jo beskrevet af de forskellige ordførere, hvad indholdet er.

Det kommunale selvstyre har vi brug for i Danmark for at udføre de her opgaver, som vi som folketingsmedlemmer ikke altid synes bliver gjort godt nok. Vi kan jo sige, at der er kommuner, som ikke har klaret opgaven med høje karakterer. Det er derfor, det bliver nødvendigt for Folketinget at se på, hvordan opgaven bliver løst.

Jeg har noteret mig, at KL siger, at fejlene skyldes for mange skønsmæssige bestemmelser i lovgivningen og utilstrækkelig vejledning og praksiskoordinering hos Ankestyrelsen. Jeg tror, og jeg ved, at det er svært at være sagsbehandler i mange af de her opgaver, og mange af sagerne bliver jo returneret på tekniske fejl.

En anden ting, som jeg bare vil bemærke: Det kan være fint nok, at vi siger, at kommunalbestyrelsen skal behandle det. Men vi har jo i styrelsesloven et delegationsprincip, der gør, at kommunalbestyrelser rundtomkring i Danmark naturligvis lader fagudvalget tage sig af sådan noget som det her. Det betyder jo, at det typisk er social- og sundhedsudvalget, som har med sådan en opgave som den her at gøre. At danmarkskortet så også skal for byrådet, kan jo være fint, så hele byrådet bliver orienteret om det.

Men vi støtter forslaget.

Tak til hr. Orla Østerby, og med den opbakning er det jo slet ingen vanskelig sag for børne- og socialministeren at komme bagefter. Værsgo.

Tak, formand. Og tak til ordførerne, og tak for modtagelsen af lovforslaget. Jeg tror, at alle, som arbejder med socialpolitik herinde på Christiansborg, oplever at få henvendelser fra familier, hvor en borger, det kunne være et barn, har et handicap, og hvor familien simpelt hen oplever at blive fuldstændig kørt over af et system. Jeg tror også, at alle, som oplever at få de henvendelser, har den opfattelse, at det slider enormt hårdt på sådan en familie. Derfor er formålet med lovforslaget, som vi behandler nu, også at styrke borgernes retssikkerhed ved behandlingen af sager på det sociale område.

Jeg synes, det vigtigt at sige helt åbent og højt, at omgørelsesprocenterne i klagesager i Ankestyrelsen er alt for høje på det sociale område. Som det jo fremgår af Børne- og Socialministeriets danmarkskort – og jeg takker for de venlige ord om danmarkskortet – over omgørelsesprocenter, så er omgørelsesprocenten på socialområdet i to tredjedele af kommunerne på 34 pct. eller derover. Det her lovforslag skal altså medvirke til, at vi kan begynde at få vendt den udvikling.

Vi skal øge den kommunalpolitiske opmærksomhed på kommunernes sagsbehandlingskvalitet, og med lovforslaget vil vi sikre, at kommunalbestyrelsen bliver gjort opmærksom på kommunens omgørelsesprocent i klagesager i Ankestyrelsen. Formålet er simpelt hen at sikre et politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. Det er derfor, vi sådan set nu vil facilitere, at der kommer en politisk diskussion ude i kommunerne. Der bliver derfor indført en pligt for kommunalbestyrelserne til at behandle danmarkskortet over omgørelsesprocenter på et møde i kommunalbestyrelsen.

Det vil også blive sikret, at de kommunale sagsbehandlingsfrister er tydeligt tilgængelige på kommunens hjemmeside. Samtidig slår vi med lovforslaget fast, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunen i dag fastsætter, også gælder i hjemviste sager.

Målet med lovforslaget er, at borgerne i højere grad skal opleve at få den hjælp, de har ret til efter lovgivningen, ved kommunens afgørelse, uden at det skal være nødvendigt at klage til Ankestyrelsen.

Jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få nærmere belyst under udvalgsbehandlingen.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jeg hørte ikke ministeren svare på det spørgsmål, jeg stillede i min tale, om, hvordan regeringen vil sikre sig, at alle de her sagsbehandlingsfrister nu kommer til at ligge offentligt tilgængeligt på kommunernes hjemmeside. Er der en i ministerens embedsværk, der følger op på det, så vi kan være sikre på, at det også sker i praksis, når vi får vedtaget det her lovforslag?

Ministeren.

Der vil ikke være sådan en direkte opfølgning 1:1, hvor man sidder med 98 kommuner og gennemgår, præcis hvor man har de her frister. Men hvis Ankestyrelsen bliver bekendt med, at reglerne ikke bliver overholdt, vil man kunne rejse en sag, og det samme gør sig sådan set også gældende, hvis det er, at Kommunalbestyrelsen ikke behandler danmarkskortet på et kommunalbestyrelsesmøde, for så vil man også kunne rejse sagen for Kommunaltilsynet.

Spørgeren.

Jeg forstår ministerens besvarelse sådan, at der ikke er nogen, der følger op på, om sagsbehandlingsfristerne nu bliver fremlagt på kommunernes hjemmeside, synlige og tilgængelige, som der står i lovforslaget.

Så vil jeg godt høre om noget andet i forhold til sagsbehandlingsfristerne, for det er jo kommunalbestyrelsen, der fastsætter dem, og de frister er også meget forskellige, afhængig af hvilken kommune man bor i. Er det noget, ministeren påtænker at kigge nærmere på, altså i forhold til sagsbehandlingsfrister generelt, altså om de er for lange? Der har jo været flere sager også i medierne om lange sagsbehandlingsfrister, som jo er vejledende, så påtænker ministeren i nær fremtid at fastsætte sagsbehandlingsfrister på det sociale område?

Ministeren.

Det er jo i hvert fald ikke en del af det her lovforslag, men jeg synes, det er vigtigt at have for øje, at der jo er i hvert fald to forskellige hensyn, som er vigtige. Det ene hensyn er, at man ude i kommunerne gerne skulle behandle sagerne så hurtigt som muligt og derfor også fastsætte sagsbehandlingsfrister, som også er realistiske. På den anden side er det også vigtigt at sikre en god retssikkerhed, for det skal jo heller ikke være sådan, at det bliver så hurtigt, så det hele bliver jabbet igennem, så man ikke får behandlet sagen på tilfredsstillende og god og ordentlig vis.

Så jeg står i hvert fald ikke i forbindelse med det her lovforslag med en tanke om at lave sådan nogle generelle tidsfrister, men tænker, at det må være noget, som kommunerne også har en interesse i at sikre, så de får leveret en god og ordentlig service til deres borgere. Om ikke andet får de i hvert fald nu en rigtig god mulighed for at diskutere det med hinanden på kommunalbestyrelsesmødet.

Tusind tak til børne- og socialministeren for dagens indsats.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingerne er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ikke der er nogen af jer, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Jeg opfatter attituden hos kollegerne på den måde, at det er vedtaget.