Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 165:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om afgift af elektricitet. (Styrkelse af rammerne for overvågning af elforsyningssikkerheden og klare regler for sikring af kapacitet, ændringer som følge af forordninger om EU-netregler, flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet og samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Per Husted, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak til formanden. L 165 er et teknisk meget tungt lovforslag, hvor mange forskellige emneområder blandes sammen. Vi taler i lovforslaget både om udvikling i elforsyningssikkerheden, gennemførelse af en EU-regulering om systemdrift og systemplanlægning af elnettet, og så har vi også lige taget lidt med om øget kontrol af energispareordningen samt rollefordeling i forhold til håndtering af elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet.

Det gør, at man skal holde tungen meget lige i munden, når vi behandler det, ligesom det er meget vigtigt at dykke ned i høringssvarene, som jo er ganske omfattende, og som vidner om, at det er et lovforslag, som er vigtigt for branchen, og om, at det er vigtige tekniske ændringer for aktørerne i elmarkedet.

Vi har i høringssvarene især bidt mærke i, at det fra flere sider pointeres, at der bør være åbenhed og transparens i den politiske proces i forbindelse med at fastsætte niveauet for forsyningssikkerheden. Jeg synes ikke, ministeren helt svarer på det i høringsnotatet, så det skal vi have fokus på i det videre arbejde. Hvordan påtænker ministeren at niveauet for vores forsyningssikkerhed skal fastsættes? Det er et af spørgsmålene, og det vil vi fra Socialdemokratiets side søge at få uddybet i den videre udvalgsbehandling.

Men samlet set er vi fra Socialdemokratiets side meget positive over for lovforslaget, og vi ser frem til det videre udvalgsarbejde i forbindelse med L 165. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Som den foregående ordfører var inde på, består lovforslaget her af en del tekniske ting, men også, kan man sige, af en pose blandede bolsjer af vidt forskellige ting inden for energiområdet. Så langt er vi i hvert fald enige.

Det, som vi i Dansk Folkeparti synes er noget af det vigtigste i lovforslaget, er, at der nu laves om på reglerne for elforsyningssikkerheden. Her tænker jeg især på, at hvor det nu er Energinet som statslig virksomhed, der fastsætter elforsyningssikkerhedsniveauet, lægges der i lovforslaget her op til, at ansvaret fremover placeres direkte hos ministeren. Det bliver dermed et direkte politisk spørgsmål og dermed også et spørgsmål, som vel kan diskuteres her i Folketinget.

Alt andet lige synes vi, det er godt at det her bliver et politisk spørgsmål, for elforsyningssikkerheden betyder jo sådan oversat til almindelig dansk, hvor tit vi skal leve med at der bliver strømafbrydelser. For det er jo sådan, at når vi udskifter vores produktionsapparat af elektricitet fra at have været baseret på fossile brændsler, hvor man altså direkte har kunnet styre, hvornår der skulle produceres, og hvor meget, og går over til at producere vores el fra vind og fra sol, ja, så får vi en produktion, der er afhængig af, hvordan vinden blæser og hvordan solen skinner.

Det kan jo godt vise sig at være et problem på det længere sigt, for medmindre man oplagrer strømmen på batterier, skal strømmen bruges, i samme øjeblik den produceres, og det er jo ikke altid, det blæser, eller at solen skinner lige på det tidspunkt, hvor danskerne bruger mest strøm.

Så det er faktisk et aspekt, som vi fra Dansk Folkepartis side har problematiseret igennem nogle år, nemlig at man i stigende grad udfaser de gamle værker, hvor man kunne styre elproduktionen optimalt, til fordel for et elsystem, som er baseret på vejret, og som dermed også producerer mindre, når det er vindstille, og når solen ikke skinner.

Det har DF problematiseret i nogle år, hvor vi netop har gjort opmærksom på, at hvis man fortsætter i den retning, som man har gået i, så kommer man til et tidspunkt, hvor man vil opleve hyppigere strømafbrydelser, og hvor vi alene må forlade os på, at vores nabolande så vil sælge os noget strøm. Jeg må sige, at når jeg har fremført det synspunkt igennem årene, så har folk grinet lidt og ikke taget det alvorligt, og man har sagt, at vores nabolande jo har masser af kapacitet, så de vil bare sælge os noget strøm, når vi har brug for det.

Men man må jo bare sige, at vores nabolande som Tyskland og Sverige også går mere og mere over til vedvarende energi, og de har dermed ikke bare lige en overskudskapacitet, de kan sælge løs af til Danmark.

Som man kan se i Energinets prognoser, må vi se frem til flere og flere afbrydelser fremover på grund af det her problem, som jeg har nævnt, og derfor synes vi i Dansk Folkeparti i hvert fald også, det er godt, at vi fremover får et politisk ansvar for vores elforsyningssikkerhed, så man kan få en politisk diskussion af, hvad der er et acceptabelt niveau. For man må jo bare sige, at vi i Danmark har vænnet os til, at der altid er strøm i stikkontakten. Det er bare ikke nogen selvfølge fremover, og det er man heller ikke vant til i vore nabolande. Så det er i hvert fald godt, at der bliver placeret et politisk ansvar med lovforslaget her.

De andre elementer i lovforslaget har vi ikke så mange indvendinger imod. Der er sådan en ren teknikalitet i forbindelse med, hvem der skal foretage den direkte måling af strøm hos de få forbrugere, der er tilsluttet direkte til transmissionsnettet. Det drejer sig kun om 25 elforbrugere, men det er jo selvfølgelig også godt at få sat på plads, hvordan ansvaret er fordelt over for dem. Endelig er der også et element om, at energiselskaberne fremover får pligt til at samkøre oplysninger om realiserede energibesparelser, så man kan sikre, at de her energibesparelser ikke tælles dobbelt, altså at der ikke er foretaget dobbeltindberetninger, og at der dermed uddeles støtte i flere omgange uberettiget. Så det er også godt, at der tages fat på det.

Men med de bemærkninger skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti er positive over for lovforslagets indhold, og at vi da også forventer at stemme ja ved tredjebehandlingen. Men vi er, som jeg har nævnt, betænkelige ved udsigterne til flere strømafbrydelser i fremtiden, men positive over for, at der placeres et politisk ansvar.

Tak. Der er et spørgsmål eller en kommentar fra hr. Per Husted, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg var meget glad for ordførerens fokus på forsyningssikkerheden. Vi kan så være uenige om, hvordan det skal løses, men jeg stillede netop i min ordførertale et spørgsmål om, hvordan ministeren tænkte niveauet for vores forsyningssikkerhed skal fastsættes i fremtiden. Og der var jeg glad for, at Dansk Folkeparti bakker op om, at det er et område, vi skal have meget stort fokus på. Jeg ser så ikke så negativt på det, og jeg ser ikke for mig, at vi får flere strømafbrydelser i landet. Jeg synes netop, at vores dygtige virksomheder har været i stand til at udvikle en teknologi, der gør, at det ikke bliver nogen udfordring. Det er mere en kommentar, og jeg er glad for, at vi er enige om at have fokus på vores forsyningssikkerhed.

Tak. Ordføreren.

Tak for kommentaren til hr. Per Husted. Vi er meget enige om, at vi gerne vil undgå strømafbrydelser, og det tror jeg også hele Folketinget er enige om. Men vi skal bare være opmærksomme på, at vi er ved at have bragt os i en situation, hvor de bliver hyppigere og hyppigere, uanset om man kan lide det eller ej, på grund af den måde, vi har sammensat vores forsyning på. Så det er godt, vi får den politiske opmærksomhed på det også.

Hr. Per Husted.

Ordføreren præsenterer det, som om det er en kendsgerning, at vi får flere og flere strømafbrydelser, men jeg mener ikke, at man kan finde noget dokumentation for det i nogen sammenhænge. Og vi skal jo netop udvikle ny teknologi og bruge de mange muligheder, vi har, for lagring af bl.a. strøm. Så jeg synes, man skal se lidt mere positivt på det, og lad os så komme i gang med at udvikle den teknologi, der skal være til det. Tak.

Værsgo til ordføreren.

Jeg har ikke nogen grafer med op på talerstolen, jeg kan vise hr. Per Husted. Men jeg mener at have set, at det er Energinet, der laver de her prognoser, som viser, at der vil være en markant forøgelse nogle år frem i tiden i forhold til det nuværende niveau. Nu er det nuværende niveau for strømafbrydelser i Danmark heldigvis meget lavt, så derfor kan en fordobling godt lyde af meget. Men det er stadig væk kun få minutter, der tales om. Men det er i hvert fald en tendens, man skal holde øje med.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Indledningsvis vil jeg måske lige knytte en bemærkning til den debat, der lige har været, om forsyningssikkerhed. Det er selvfølgelig afgørende vigtigt, at vi fortsat har verdens højeste forsyningssikkerhed. Jeg tror rent faktisk også, at det er noget af det, vi i høj grad kommer til at kunne leve af i Danmark, altså at eksportere den teknologi, der skal til, og at have så høj en grad af VE, samtidig med at vi har så høj en grad af forsyningssikkerhed.

I forhold til L 165 er der jo sagt meget om det allerede. Det er en aftale, der følger op på Elreguleringsudvalgets anbefalinger, energiaftalen fra 2012, energispareaftalen fra 2016 og forsyningsstrategien, hvor vi styrker elforsyningssikkerheden, som vi lige har drøftet. Vi forhindrer også en grad af dobbeltregulering mellem dansk og europæisk lovgivning, og vi samkører oplysninger om energibesparelser. Det glæder mig, at der er så stor opbakning til forslaget, og Venstre støtter naturligvis også op om forslaget.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Formålet med lovforslaget er jo at styrke rammerne for overvågning af elforsyningssikkerhed og at fastsætte niveauet for elforsyningssikkerhed og skabe klare regler for sikring af kapaciteten. Herved sikres et fortsat højt niveau af elforsyningssikkerhed og et styrket grundlag for politiske og administrative beslutninger vedrørende udviklingen af forsyningssikkerheden.

Vi synes, det er betænkeligt, at der her i lovforslaget slås fast, at man ønsker at fremme markedsbaserede metoder til sikring af elforsyningssikkerheden. Altså, det kræver en vis planlægning at have en høj forsyningssikkerhed, og vi bliver jo påvirket af, at markedet træffer andre beslutninger. Når der i Danmark er en tendens til, at man opretter store datacentre med et enormt elforbrug, så er det faktisk en udvikling, som er markant anderledes, end hvis vi bare ser en udvikling, hvor der er nogle bysamfund forskellige steder i landet, som vokser, og andre, der skrumper, og indimellem nogle virksomheder, som ændrer deres produktion eller lukker ned. Det er trods alt noget, der sker stille og roligt over tid. Så kan det være, at der indimellem er et stålvalseværk, der lukker ned, og hvor det så har stor betydning for den elinfrastruktur, vi samlet har.

Men når man ser de her datacentre, som lige pludselig popper op, så er det noget, som udfordrer vores elforsyningssikkerhed. Det sker jo, og det må vi håndtere. Men på den anden side skal vi også håndtere en forsyningssikkerhed, og det er der, vi skal sikre at vi har en elproduktion i Danmark, som kan imødekomme ønsket om elforsyning. Og det er der, jeg sådan set ser at vi i høj grad har brug for at have en stærk styring af det, så vi kan sikre, at der hele tiden er el i kablerne. Og det er jo både de private husstande og erhvervslivet, som er afhængige af det.

I lovforslaget her lægges der op til, at der kommer en årlig redegørelse, og det er rigtig fint, for der har man jo så mulighed for også at tage med, at der kunne være nogle store elforbrugere, som er på vej til at etablere sig i Danmark. Og vi kunne måske også i den redegørelse få inddraget, hvad det er, der er fornuftigt at udbygge med nye kabler. Det her er jo også et spørgsmål om at forholde sig til, at vi ser en øget produktion af vedvarende energi i den vestlige del af Danmark og et øget forbrug i den østlige del. Det kunne være godt, hvis der var lidt mere elproduktion med vedvarende energi i den østlige del for at sikre forsyningssikkerheden.

Da jeg læste det her lovforslag, kunne jeg ikke lade være med at tænke på sådan et projekt som Viking Link, som smutter igennem, kan man vel sige, og hvor det bare er ministeren, der skal give tilladelse til, at Energinet kan foretage en investering, som bliver betalt af samtlige elforbrugere. Det er jo ikke hensigtsmæssigt med den måde, det kører på i øjeblikket, hvor der slet ikke er nogen politisk kontrol med den slags store investeringer, som forbrugerne kommer til at betale for. Så jeg synes, der i høj grad er brug for styring, og det kan jeg ikke se at det her lovforslag sikrer.

Dansk Folkepartis ordfører var inde på, at der måske kommer flere strømafbrydelser i fremtiden på grund af den øgede mængde af vedvarende energi. Det kan ikke udelukkes, men det kommer jo bl.a. an på, hvordan man får det koordineret, hvordan man får planlagt energiproduktionen, så det ikke bare er markedet, der pisker derudad. For hvis vindmøller så er billigst at sætte op, bliver der sat en masse op af dem op, og så kommer vi ikke frem til det rette energimiks. Det ville være fornuftigt, at vi laver en planlægning og støttesystemer, sådan at vi kan få 15-20 pct. el fra solceller i vores energimiks. Og så ville det være nemmere med lidt biomasse hele tiden at sikre, at der er strøm i stikkontakten.

For der er jo andre aktører, der tager beslutninger hele tiden. Det er ikke Folketinget, der har besluttet, at flere kulkraftværker skal udfases. Det er Ørsted selv, der har sagt, at de udfaser noget i 2023, og så bliver der nok brændt noget biomasse af på nogle af de værker. Men vi ser jo ind i noget, hvor andre end Folketinget tager beslutninger, og hvor den her forsyningssikkerhed bliver udfordret af, at der er andre aktører, der tager beslutninger. Og der har jeg altså meget svært ved at se, at forsyningssikkerheden så bare er noget, som markedskræfterne skal finde ud af, og hvor de så skal finde ud af, om det er nogle store batterier, der skal sættes op i et hjørne, eller om vi skal have noget reservekapacitet med nogle oliebaserede værker, som kan sættes i gang.

Jeg synes, vi er udfordret af de, hvad skal man sige, store eksempler, vi ser, og de omskiftninger, vi ser, i vores elforbrug og elproduktion. Så derfor er det her lovforslag sådan set vigtigt, men vi kan ikke på nuværende tidspunkt tilslutte os det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

I Danmark har vi en meget, meget høj grad af forsyningssikkerhed, og det er også ret afgørende for forbrugerne, at de kan have tillid til, at der er strøm i stikkontakterne, når de har brug for det. Det er også et vigtigt argument, når energikrævende virksomheder vælger at placere enten hele eller dele af deres forretning i Danmark, sådan som vi i øjeblikket f.eks. ser det med de mange datacentre, som bliver placeret rundtomkring i landet. Derfor er det også vigtigt, at vi har et tilsyn med netop forsyningssikkerheden, så vi også fremadrettet kan garantere virksomheder og forbrugere, at de har den energi, der skal til.

Vi skal så dog, vil jeg sige, passe på, at vi ikke går længere, end hvad der er højst nødvendigt, når der er en teknologisk udvikling og teknologiske investeringer, der i sig selv sikrer et meget højt niveau af forsyningssikkerhed. Så må vi jo diskutere, om den måde, vi hidtil har indrettet systemet på, også er den mest optimale. Der er i hvert fald for mig at se ikke nogen grund til både at gå med livrem og seler i den her sammenhæng.

Men som sagt skal vi sikre, at vi også i fremtiden har et af verdens højeste niveauer af forsyningssikkerhed, som vi jo har i øjeblikket, og derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig også lovforslaget.

Tak for det. Hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Som flere ordførere har sagt, har vi her at gøre med en masse ting samlet i et lovforslag, og det meste af det er jo sådan set fint, men jeg synes, at der er to vigtige ting, som jeg godt vil tage fat i.

Den ene er, at ministeren i det her lovforslag gives beføjelse til at beslutte forsyningssikkerheden, altså, at det bliver en simpel sag for ministeren selv at melde ud og beslutte, hvad den her forsyningssikkerhed skal være. Flere ordførere har sagt, at det jo er en fantastisk ting, at vi i Danmark har verdens højeste forsyningssikkerhed. Ja, men spørgsmålet er, om det egentlig er smart fremover.

Det, jeg godt kunne tænke mig, er, at vi tager en politisk debat om, hvordan forsyningssikkerheden egentlig bør være, for der er jo muligheder i at være mere fleksibel, f.eks. er der mange virksomheder, som vil kunne have glæde af at sige, at de godt vil betale en lidt lavere pris, mod at de faktisk kan være uden strøm i nogle bestemte perioder eller den slags ting. Det kan også være, at der er forbrugere eller forbrugergrupper, der kunne ønske at have den slags dynamik at arbejde med. Så jeg synes faktisk, at det ville være fint, hvis vi tog en politisk samtale om, på hvilket niveau forsyningssikkerheden skal ligge, og så ellers sætte i værk derfra.

Den anden ting er, at jeg jo blev bekymret, da jeg læste artiklen fra Danmarks Vindmølleforening i går, og derfor er jeg i gang med at stille nogle spørgsmål skriftligt til ministeren, men i den her artikel sætter Danmarks Vindmølleforening spørgsmålstegn ved, om det her lovforslag egentlig er det, som det påstå det er, f.eks. – og jeg citerer:

»I en analyse fra sidste år fastslår Energinet, at det danske elsystem ikke længere har behov for de såkaldte tvangskørsler af kraftværker for at sikre forsyningssikkerheden.«

Derfor har jeg lige lyst til et andet citat, det kommer her, og det er også fra samme artikel:

»Forslaget er præcis det modsatte: Det er fordyrende, unødvendig og konkurrenceforvridende statsstøtte til de centrale danske kraftværker. Det er i strid med EU's konkurrenceregler og markedsødelæggende.«

Der er altså tale om, at man i den her pakke i det her lovforslag vil skabe udbud, som er unødvendige, når man ser på de udmeldinger, der er kommet fra Energinet sidste år, tror jeg, det var, og det refereres der også til i artiklen. Derfor mener jeg, at vi har nogle ting, vi skal have fundet ud af i udvalgsarbejdet, altså, om man her er ved at pålægge nogle udgifter til systemet, som faktisk er helt unødvendige i dag.

Så vi forholder os afventende og skeptiske indtil videre og ser, hvad debatten i udvalget giver mulighed for. Tak.

Tak. Der er nogle kommentarer, først fra hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Jeg hæftede mig ved, at ordføreren i sin tale i hvert fald adskilte sig fra de foregående ordførere. Alle ordførere indtil da havde glædet sig over, at vi har en så høj forsyningssikkerhed i Danmark og altså så få strømafbrydelser, og så undrede det mig – det kan ordføreren få lov til at uddybe – hvorfor ordføreren, som jeg husker det, ikke nødvendigvis syntes, det var særlig smart at have så høj en forsyningssikkerhed. Men det modsatte af høj forsyningssikkerhed er jo en lavere forsyningssikkerhed og dermed flere strømafbrydelser. Hvordan kan det være ønskværdigt?

Værsgo, ordføreren.

Jamen det kan det jo, hvis man kigger på sammenhængen med prisen. Spørgsmålet er, om vi nu ligger på så højt et niveau, at det er et unødvendigt højt niveau. Altså, så vidt jeg husker, er niveauet i vores energisystem på 99,996 pct.s oppetid. Og når der sker fejl, er der typisk tale om en ledning, der bliver klippet over, eller den slags lokale hændelser.

Det kan godt være, at vi i fremtiden i vores mere ustabile energisystem, som det trods alt er med mange forskellige flere teknologier, skal gå aktivt ind og se på, hvad det er for en kvalitet, vi gerne vil have. Mange forbrugere vil måske synes, at det ikke gør noget med tre afbrydelser om året i stedet for en hvert andet år, og man kan måske spare penge i den dynamik. Jeg synes bare, at vi skal have en åben debat om det, i stedet for at det bare besluttes.

Hr. Mikkel Dencker.

Jamen jeg synes da, at det er al ære værd, at vi tager en åben debat om det. Nu er der i hvert fald også kommet et synspunkt frem, som jeg ikke havde forventet, nemlig at det kan være ønskværdigt med flere strømafbrydelser. Jeg synes da, at det er åben og ærligt tale fra Alternativets side, at det må danskerne så vænne sig til, hvis det er Alternativet, der bestemmer. Så det er godt, at vi fik afklaret det.

Værsgo, ordføreren.

Altså, der tror jeg ordføreren misforstod det lidt. Det, jeg sagde, var, at jeg synes, det er vigtigt, at vi har en åben og politisk debat om, på hvilket niveau vi skal ligge. Og som det er lige nu, er det bare ministeren, der beslutter det, og så ved vi andre ikke, hvorfor og hvordan det besluttes, altså hvad der ligger til grund for det. Så jeg vil bare gerne have en politisk debat om, hvor vi skal ligge fremadrettet.

Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak, og tak for ordførertalen. Jeg er virkelig glad for, at hr. Christian Poll som energiordfører for Alternativet er begyndt at kommunikere åbent og ærligt om Alternativets politik på netop energiområdet. Vi har også tidligere på ugen set et energiudspil fra Alternativet, eller hvad det nu hedder, og jeg synes, det er rigtig dejligt med åbne udmeldinger. Det er, som om Alternativet tidligere har været en lille smule tilbageholdende med at fortælle, hvad deres energipolitik som sådan har skullet indeholde. Jeg er sådan set også meget glad for, at ordføreren bringer emnet om unødvendige udbud i forhold til forsyningssikkerhed i Danmark op, og de spørgsmål, der eventuelt kunne komme i udvalget fra Alternativet, vil jeg følge nøje med i, så det synes jeg er rigtig fint.

Men der vil jeg så sige, at jeg er meget bekymret over hr. Christian Polls udmeldinger om, at vi skal have lavere forsyningssikkerhed i Danmark, og derfor synes jeg netop også, at det er rigtig godt, at Alternativet er begyndt at kommunikere åbent om sin energipolitik, netop fordi det er så langt væk fra, hvad jeg i øvrigt ellers hører af signaler politisk, og de, jeg tror, det er 54 forslag, som Alternativet spillede ud med tidligere, bevæger sig også meget langt væk fra, hvad jeg ellers hører af politiske udmeldinger, og specielt i forhold til regeringens og Liberal Alliances. Så tak for det.

Værsgo.

Tak for at nævne vores energiudspil. Det er jeg jo meget stolt af, og jeg er klar over, at det er meget vidtrækkende forslag, vi har langt hen ad vejen, men det er også nødvendige forslag, hvis vi skal gå klimakrisen i møde. Med hensyn til forsyningssikkerheden vil jeg gentage, at det, det for mig handler om, er, at vi får en åben debat, en synlig debat, en demokratisk debat om, hvor vi skal lægge niveauet: Skal vi fortsat ligge på 99,996, eller skal vi helt ned på 99,91, eller måske helt ned på 99,2? Og så skal vi have en debat om, hvor den her lavere forsyningssikkerhed skal ligge. Er det på transmissionsniveau, er det på distributionsniveau, er det især virksomhederne, der kan arbejde med en dynamik, eller er det borgere og borgergrupper, der kunne have den interesse? På den måde kan vi jo arbejde meget bredere og mere åbent med den omstilling af hele vores energisystem fra få store kraftværker til en myriade af energiproducerende vedvarende energiteknologier.

Hr. Carsten Bach.

Tak, det er meget godt. Her er vi i den grad ude i Alternativets politiske laboratorium eller værksted med floskler om åbenhed og alt muligt andet. Jeg tror bare, vi må få et helt klart signal fra Alternativet om, om man rent faktisk mener det, ordføreren står og siger på talerstolen, nemlig at man i Alternativet går ind for en lavere forsyningssikkerhed i Danmark.

Værsgo.

Det mener jeg ikke jeg har sagt. Det, jeg har sagt, er, at vi skal have en åben debat om, hvorvidt den skal være lavere, og i så fald hvor meget lavere den skal være, eller på hvilke sektorer det kunne give mening den skulle være lavere, mens man bibeholder den højere på andre sektorer. Det, jeg har efterspurgt, er blot, at vi tager en åben debat, i stedet for at det er ministeren selv, der tager den beslutning.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det virker, som om der er forskellige ordførere, der har hørt de ting, der blev sagt, på forskellig måde. Det, som jeg synes er meget væsentligt, når man kigger på vores energisystem fremadrettet, er, at vi skal blive dygtigere til at have et intelligent elsystem. Indtil nu er det erhvervslivet, der har nydt godt af, at man eventuelt kunne variere sit forbrug ud fra, hvordan priserne er. I fremtiden skal vi nå frem til, at det er samtlige forbrugere, som har en mulighed for at modellere deres forbrug, og det vil sige, at forbrugeren kan sige: Jamen jeg har ikke behov for strøm hele tiden. Så kan et energiselskab jo betale for, at en masse forbrugere siger, at vi behøver ikke have strøm hele tiden, hvis det er det. Eller man kunne lave noget, hvor man giver en aktør lov til at slukke for kummefryseren og køleskabet et bestemt antal timer om dagen. Så der er masser af muligheder for at modellere på sit forbrug og arbejde med energilagring.

Jeg hørte Alternativets ordfører på en anden måde end Liberal Alliances ordfører, selv om der blev sagt det samme fra Alternativet. Jeg synes sådan set, at det er væsentligt at arbejde med, at vi kommer frem til noget, hvor vi skal sikre en høj forsyningssikkerhed med mere vedvarende energi.

Værsgo til ordføreren.

Tak for de uddybende eksempler. Jeg synes, de var rigtig gode. Jeg manglede dem selv lige før. Men det er jo f.eks. den type dynamik, at man som forbruger vil kunne vælge og sige: Jeg vil godt have en lidt billigere elforsyning mod, at jeg f.eks. ikke har strøm om natten i en periode fra kl. 01.00 til kl. 05.00 om morgenen eller i løbet af dagen, hvis der alligvel ikke er nogen hjemme. Der kan være mange måder at se den her slags dynamik på, og det er bare det, jeg gerne vil have en åben debat om på det politiske niveau.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Så skal vi tilbage til bemærkningen om, om det er ministeren, der skal have beføjelser til at fastlægge forsyningssikkerheden, eller om det skal være en politisk debat. Og der er jeg, ligesom man er i Alternativet, afgjort for, at det bliver en politisk debat – en ordentlig politisk debat om, hvordan det ser ud med forsyningssikkerheden, og ud fra det kunne man så fastlægge noget. Man kunne fastlægge nogle handlinger, i stedet for at man overlader kompetencen til ministeren. Og det kunne da godt være, at der kunne blive flertal for det. Jeg erindrer, at Dansk Folkeparti jævnligt er lidt bekymret ved bare at give bemyndigelser til ministeren. Så jeg synes, der er grund til at få drøftet det her grundigt i udvalget.

Værsgo.

Det har jeg ikke yderligere kommentarer til.

Hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det. Ordføreren har jo svaret både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, i forhold til at man bør diskutere, om forsyningssikkerheden skal være 99,996, eller om den skal være lavere. Så jeg forstår ikke helt, hvad det er, ordføreren mener, når man så svarer, at nej, i virkeligheden mente jeg, at vi skulle drøfte mulighederne for smart grid, altså smart grid med, at der kan slukkes for fryseren osv. Det tror jeg at alle partier går ind for.

Men det pudsige er, at det er Alternativet, der gambler med den folkelige opbakning til den grønne omstilling ved at begynde at diskutere, om vi fortsat skal have ambitionen om at opretholde den samme forsyningssikkerhed. Altså, det er hele kernen i vores mesterstykke at kunne sikre en høj grad af VE, samtidig med at vi har en høj grad af forsyningssikkerhed, og det er derfor, jeg bliver nødt til at få præciseret fra ordføreren nu: Er det seriøst, at det er Alternativet, som ønsker at diskutere, om vi af økonomiske årsager skal acceptere flere nedbrud på nettet? Altså, ordføreren lægger selv op til en diskussion af, om man skal acceptere nedbrud mange flere gange, hundrede gange, end vi har i dag.

Værsgo.

Det er jo netop den diskussion, som er så vigtig at tage. Det, jeg foreslår, er, at vi tager den i det åbne, i stedet for at det bare bliver den til enhver tid siddende minister, som kan vælge at sige: Nå, nu vil jeg lige skrue forsyningssikkerheden ned til 99,1, fordi det passer mig. Der vil jeg godt have at det er en politisk beslutning med en forudgående politisk debat om, hvilket niveau vi gerne vil ligge på, og hvilke sektorer der kan have glæde af at ligge på hvilket niveau. Så det er sådan set bare et spørgsmål om at tage debatten med åbne øjne.

Hr. Thomas Danielsen.

Jamen det er jo helt fantastisk mærkeligt at høre Alternativets ordfører komme med de forslag, altså at vi nu skal diskutere, hvor meget vi kan sænke forsyningssikkerheden. Jeg synes virkelig, at ordføreren gambler med den folkelige opbakning til den grønne omstilling. For jeg tror, den vil falde drastisk, hvis nu man skal acceptere, at strømmen i stikkontakten svækkes væsentligt oftere. Og det, der undrer mig mest, er, at det eneste parti i hele Folketinget, som vil diskutere, hvor langt ned i forsyningssikkerhed vi skal gå, er Alternativet. Der er ingen andre partier, der giver udtryk for, at man ønsker en dårligere forsyningssikkerhed. Tværtimod siger alle andre partier end Alternativet, at vi skal opretholde den samme høje grad af forsyningssikkerhed.

Tak. Værsgo.

Det kan godt være, at vi skal blive på samme niveau. Det kan også være, at vi skal ligge lavere for visse sektorer. Det vigtige for mig er, at vi tager en åben debat om det i stedet for blot at overlade det til ministeren.

Tak. Så er det hr. Per Husted, Socialdemokratiet.

Det er altid dejligt at få en god diskussion, og det må vi da i hvert fald sige at der er lagt op til her. Jeg vil sige, at jeg synes, der er nogle ting, der bliver blandet sammen. Set fra vores side må man aldrig gå på kompromis med forsyningssikkerhed. At vi så kan lave nogle smarte løsninger, er selvfølgelig godt nok. Men kan ordføreren ikke give mig ret i, at der bliver blandet nogle ting sammen her om forsyningssikkerhed og så, hvordan vi gør tingene smart, altså smart grid?

Værsgo til ordføreren.

Jo, det kan man sige. Den her diskussion er blevet lidt sammenblandet. For det er jo rigtigt, at der teknologisk og systemmæssigt findes en række muligheder, som er ved at blive udviklet og afprøvet i de her år, som netop kan give det her intelligente net, som hr. Thomas Danielsen også nævner, og som vi er ved at bygge. Det er den dynamik, som jeg godt vil løfte op på et højere niveau, så vi forholder os til den politisk her, sådan at det ikke bare bliver ministeren, der, uden at vi andre opdager det, beslutter: Nå, men nu lemper jeg lige forsyningssikkerheden, fordi det passer med noget andet.

Så det, jeg efterlyser, er blot, at vi med åbne øjne tager en politisk debat om, hvor forsyningssikkerheden skal ligge. Det kan også være noget, man skal gøre med faste mellemrum, fordi teknologien udvikler sig så hurtigt.

Hr. Per Husted.

Det kan jeg godt følge. Men er hr. Christian Poll ikke enig i, at et mål for forsyningssikkerheden jo vel altid må være 100 pct.?

Værsgo.

Nej, jeg tror ikke, man nogen sinde kan tale om en forsyningssikkerhed på 100 pct. Man kan selvfølgelig arbejde hen imod at komme deropad, og i Danmark ligger vi ekstremt højt. Diskussionen er bare relevant, når nu vi bygger hele energisystemet om, altså om vi skal gå lidt længere ned, altså ikke ned på 60 pct. eller den slags, men på 99,99, noget lidt mindre end det, vi ligger på i dag. Den er den interessante diskussion, jeg bare gerne vil tage med åbne øjne.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere kommentarer. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Danmark har ledet verden med en grøn omstilling; vi har vist, at det er muligt at putte meget store mængder vedvarende energi ind i vores systemer; vi har vist, at det er muligt at opretholde en moderne livsstil, hvor man faktisk kan stole på, at der også at strøm i stikkontakten, selv om der ikke er vind derude, hvor vindmøllerne står. Og det er ikke mindst den sammenhæng, altså at vi både har kunnet tage et klimaansvar og fået en grøn omstilling af vores energiforsyning, at vi efterhånden har vist, at nu er det den billigste energiform – det er vindenergi – og så samtidig har kunnet opretholde en høj forsyningssikkerhed.

Så jeg må faktisk tilstå, at jeg også er en lille smule forvirret over Alternativets position – altså at vi skulle ønske os en lavere forsyningssikkerhed. For mig at se kan det aldrig være diskussionen, og jeg tror faktisk, det er rigtigt, som Venstres ordfører siger, at vi kan risikere at sætte hele den folkelige opbakning over styr, hvis vi begynder at sige, at vi så også skal finde os i, at der kommer mange flere nedbrud. Så tror jeg simpelt hen, vi taber befolkningen. Og der mener jeg at idealismen går langt, langt forbi det, der er det vigtigste, nemlig at vi får tingene til at ske i virkelighedens verden – at vi ikke bare sidder og taler, men får tingene til at ske.

For mig at se er der to diskussioner. Der er den, som hr. Søren Egge Rasmussen løftede, som er meget vigtig, og som handler om, hvordan vi kan få et forbrug og en produktion, der matcher hinanden bedre. Hvordan kan vi sørge for, når det blæser og vindmøllerne kører, at det så også er der, man måske har et større aftræk på elektriciteten? Det er f.eks. ved at få det ned i varmepumper, få det ind i vores varmesystemer; det er ved at få det over i elbilerne; det er ved at kunne lagre det; det er ved at give forbrugerne nogle incitamenter til at bruge strømmen på de rigtige tidspunkter. Det er én diskussion, og der er vi faktisk alle sammen enige om, at vi vil prøve at gå videre i den retning. Man kunne måske ønske sig et testområde i Danmark, hvor man faktisk virkelig rykkede på det her.

Så er der et andet område, som handler om, om der skal være strøm i stikkontakten. Og ja, det skal der. Spørgsmålet er så: Hvor skal den backupstrøm komme fra, når den vedvarende energi ikke leverer? Vil vi alene løbe an på udenlandske forbindelser? Vil vi løbe an på, at det kan vi få andre steder fra i Europa – at vi kan få vandkraft fra Norge, eller at vi kan få strøm andre steder fra? Eller vil vi herhjemme have vores egen backup? Den politiske diskussion vil Radikale Venstre godt være med til at tage. Men det handler ikke om, om der skal være strøm i stikkontakten eller ej, det handler om, hvor vores backup er. Og det er klart, at hvis vi vælger en dansk model, hvor der f.eks. står nogle decentrale kraftværker, som kan sættes i kraft, så kan det blive en lille smule dyrere.

Men det kan være, at når vi står med et Rusland lige nu, som opfører sig, som de gør, og hvor vi siger, at vi ikke vil have en Nord Stream-ledning ind i Europa, eller hvor vi siger, at vi ikke vil have russisk gas, som er det, der gør os afhængige, altså hvis det er det, der er alternativet, vil jeg da hellere betale en lille smule mere for, at vi har nogle decentrale kraftværker. Den diskussion er politisk, og den er vigtig at have. Når ministeren kommer til at fastsætte et mål, er det jo på baggrund af en energiaftale, hvor vi har taget den her diskussion. Så der får vi jo bl.a. diskussionen om, hvad for et af de to systemer, vi skal løbe an på. Det synes vi i Radikale Venstre er vigtigt.

Vi har nogle spørgsmål til det her lovforslag. Vi synes, der er rigtig mange gode ting i det, men det at bruge markedsbaserede løsninger kræver, at der ikke er en monopolsituation. Det vil sige, at vi altså har en række spørgsmål til, om vi kan risikere, at der er et sted, hvor man vil bruge en markedsbaseret løsning, og der så måske egentlig kun er en eller to udbydere, der kan skrue prisen meget højt op for forbrugeren. Der vil vi gerne have at Energinet kan spille en rolle og styre det både på klimaprofil, på monopolstilling op på, hvad det ender med at koste ude hos den enkelte forbruger. Så vi har nogle spørgsmål til det her lovforslag, som i øvrigt er meget teknisk. Og der er klogere mennesker end mig, der har hjulpet mig med at formulere nogle af de her spørgsmål – det vil jeg gerne medgive. Men før vi melder endeligt tilbage i forhold til det her, vil vi godt lige bore lidt længere ned i det her i udvalgsbehandlingen.

Jeg skal hilse fra SF og sige, at de står samme sted som Radikale Venstre i den her sag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak. Nu kører debatten jo lidt videre, og derfor vil jeg sige, at ja, jeg er fuldstændig enig i, at det, der er interessant, jo f.eks. er at diskutere balancen mellem at lagre energi i Danmark og at udveksle med udlandsforbindelser. Det er de teknologiske løsninger, som jeg også nævnte fra talerstolen før.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om noget: Ville ordføreren være tryg ved, at det bare er ministeren, som selv kan skrue ned for forsyningssikkerheden? Det er jo det, der står i lovforslaget i dag, nemlig at ministeren bare selv kan vælge at sige, at nu skal det f.eks. være 99,92, for vi kan spare nogle penge eller et eller andet. Er det derfor ikke relevant at tage den her debat, og at det bør være os herinde, der ser hinanden i øjnene og siger: Ja, det kan godt være, vi skal skrue ned, men det kan også være, vi skal beholde niveauet, men vi skal vide, hvorfor vi gør det?

Ordføreren.

Vi vil meget gerne i udvalgsbehandlingen være med til at diskutere den her beføjelse til ministeren, hvor vidtgående den skal være, og hvor de politiske beslutninger i virkeligheden ligger, for det kan også vise sig at være en mere teknisk beføjelse, vi giver her, og at den politiske ligger i en lang række af de beslutninger, vi tager i f.eks. en energiaftale. Så det vil vi gerne være med til at bore ud i udvalgsbehandlingen, altså hvor meget af det her i virkeligheden er noget, der nærmer sig en teknisk beføjelse, og hvor meget af det, der er meget stor politik.

Hr. Christian Poll.

Det synes jeg var et super godt svar, for så kan vi gå videre med det i praksis. Tak for det.

Tak. Ordføreren.

De Radikale er altid meget optaget af praksis og virkeligheden, for man skal have store ambitioner, man skal ville noget, men det skal også kunne blive til virkelighed. Så tak for anerkendelsen af det.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslag L 165 drejer sig jo, som andre ordførere har været inde på, om et meget teknisk område og kan også ses som lidt uoverskueligt. Men hvis man sådan fjerner de værste tidsler ud af det her, ligger det jo sådan, at det, det i hovedsagen drejer sig om, er, at vi i Danmark har forsyningssikkerhed. Vi oplever jo meget, meget sjældent, jeg vil sige næsten aldrig, svigt med elforsyningen. Hvis vi hver især ser på vores husholdning, ved jeg ikke, hvor mange der kan huske, at der er sket svigt i 2017 og 2018. Og sådan skulle det også gerne være fremover. Derfor ligger der jo en teknologisk udvikling i det her, som skal fange det op, og som gør, at vi da, når vi har de udfordringer, der ligger i vores decentrale net, så får en elforsyningssikkerhed, som det her jo også omfatter.

Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for indhold og udarbejdelse af Energinets årlige redegørelse om elforsyningssikkerheden samt om betaling for Energinets indkøb af ydelse. Og så skal lovforslaget jo sikre en mere hensigtsmæssig rollefordeling i forhold til håndtering af elforbrugere, der direkte er koblet på transmissionsnettet. Med lovforslaget foreslås det, at ansvaret for måling af el hos elforbrugerne direkte koblet på transmissionsnettet skal være en del af netvirksomhedens bevillingspligtige aktivitet. Dermed flyttes ansvaret for måling af elektricitet hos elforbrugerne direkte koblet på transmissionsnettet fra Energinet til virksomhederne.

Det, der foreslås her, er jo også, at det er ministeren, der bemyndiges til at gå ind og få lavet en redegørelse på det her område omkring elforsyningssikkerheden. Det Konservative Folkeparti er af den opfattelse, at lovforslaget på den lange bane skal være med til, at vi får en udvikling, hvad angår vores elforsyningssikkerhed, der bliver af den højeste karat, ikke bare i Danmark, men også ude i verden. Jeg tror på, at vi på den lange bane netop med masser af VE-produktion og i øvrigt sol osv. kan få lavet nogle digitaliseringssystemer. Det vil være muligt at udvikle dem, og vi kan være med til at eksportere på den lange bane.

Så vi siger ja til lovforslag L 165.

Tak for det. Så er der ikke flere ordførere. Det er energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for kommentarerne til lovforslaget. Regeringen er glad for at kunne præsentere dette lovforslag, der er med til at realisere regeringens planer om fremtidens forsyning, som skal komme borgere og virksomheder til gavn. Jeg håber, at vi kan få et godt samarbejde om dette og kommende lovforslag for forsyningssektoren.

Lovforslaget udmønter elreguleringsudvalgets anbefalinger til en fremtidssikret reguleret elsektor. Elreguleringsudvalget har anbefalet, at rammerne for overvågning af forsyningssikkerheden bliver styrket. Udvalget har også anbefalet, at der skal være klarere regler for sikring af kapacitet. Samtidig udmøntes den del af forsyningsstrategien, der omhandler en robust regulering af forsyningssikkerheden, og at der i relevant omfang skal opstilles klare og langsigtede mål og krav til forsyningssikkerheden. Den nye regulering vedrørende elforsyningssikkerheden skal være med til at sikre, at vi i Danmark fortsat har et højt niveau af elforsyningssikkerhed. Lovforslaget skal samtidig styrke grundlaget for politiske og administrative beslutninger vedrørende udviklingen i elforsyningssikkerheden og med fokus på omkostningerne.

Et højt niveau af elforsyningssikkerhed skaber værdi i Danmark og skal derfor opretholdes. Et fortsat højt niveau har stor betydning i et energisystem med stadig stigende mængder af vedvarende energi. Det medvirker til, at virksomheder, husholdninger og samfundets institutioner kan fokusere på deres kerneopgaver i tiltro til en stabil elforsyning. Det er samtidig vigtigt af hensyn til elforbrugernes elregning, at der er fokus på omkostningerne til et givent niveau af elforsyningssikkerhed og på gevinsterne herved. Det er derfor en væsentlig del af lovforslaget, at der er fokus på disse omkostninger i form af krav om forbedret afrapportering og fokus på, at markedsbaserede metoder skal fremmes ved sikring af elforsyningssikkerheden. Dette betyder, at den statslige indgriben i forbindelse med sikring af elforsyningssikkerheden søges minimeret, således at markedet kan levere de efterspurgte ydelser. Alt i alt vil dette kunne komme elforbrugerne til gode.

Lovforslaget indeholder også en opfølgning på energispareaftalen af 2016. Med lovforslaget fastsættes der regler om, at alle el-energiselskaber skal foretage en fælles årlig samkøring af deres oplysninger om udbetalte tilskud til energibesparelser. Det skal sikres, at der ikke gives flere tilskud til samme energibesparelse. Lovforslaget giver også den siddende minister mulighed for at fastsætte regler for vurderingen af, om aftaler under energispareordningen er markedsmæssige. Det skal bidrage til at sikre et mere effektivt tilsyn med de energiselskaber, der foretager koncernforbundne handler som led i energispareordningen. Samlet set medfører det en strammere kontrol og skærpet tilsyn med energispareordningen.

Lovforslaget indeholder derudover regler om flytning af ansvaret for måling af el hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet fra Energinet til netvirksomhederne. På den måde samles ansvaret for måling af alle elforbrugere hos netvirksomhederne. Det skal sikre en mere hensigtsmæssig rollefordeling i forhold til håndteringen af disse kunder.

Endelig indeholder lovforslaget ændringer som følge af forordninger om EU-netregler, om systemdrift og systemplanlægning. Der er tale om en oprydning i de danske bestemmelser i elforsyningsloven, der nu reguleres af de tilsvarende EU-netregler. De skal derfor ophæves eller justeres.

Jeg er samlet set glad for lovforslaget og for, at vi nu bl.a. har fået lejlighed til at drøfte det meget væsentlige spørgsmål om, hvordan vi bedst sikrer elforsyningssikkerheden. Jeg vil afslutningsvis takke for den interesse, som Tinget i dag har udtryk for lovforslaget. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i udvalget.

Tak. Der er nogle bemærkninger til ministeren. Hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Der har jo været lidt debat, og det var vist mig, der fik den startet, så derfor er den også relevant lige at tage her med ministeren. Jeg vil gerne spørge sådan helt direkte: Hvilke kriterier og processer vil ministeren lægge til grund for beslutningen om niveauet for forsyningssikkerheden?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for vi fortsat har en høj forsyningssikkerhed. Jeg er helt enig med den socialdemokratiske ordfører i, at høj forsyningssikkerhed er meget, meget vigtigt. Det er lige så vigtigt, kan man sige, som hvor energien kommer fra. Der skal være sikkerhed for, at der til enhver tid er el i stikkontakten. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi ligger på et niveau på 99,997 pct., blandt de højeste i verden og Europa, i forhold til at sikre forsyningssikkerheden. Jeg vil tage de nødvendige initiativer, der skal til for at sikre det.

Hr. Christian Poll.

Det lyder rigtig godt og betryggende, men ministeren sagde også i sin tale, at der var fokus på omkostninger. Det er jo der, balancen hele tiden ligger. Hvad nu hvis man kan spare 1 mia. kr. om året på at skrue forsyningssikkerheden 0,1 point ned? Vil det så være noget, ministeren bare gør, eller vil ministeren tage en åben debat om det, inden det sker?

Ministeren.

Alene det, at det flyttes over til at være en politisk beslutning, giver jo anledning til, at vi får en politisk debat, for det bliver en politiker, nemlig den siddende minister, der kommer til at afgøre, hvor højt forsyningsniveauet skal være. Jeg kan bare sige, at det er regeringens ambition, at vi ikke skal gå på kompromis i forbindelse med den grønne omstilling i forhold til at sikre en høj forsyningssikkerhed. Det er det, vi er kendt for og skal være kendt for, nemlig at vi kan kombinere en høj andel af vedvarende energi med en høj forsyningssikkerhed.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jamen jeg tror da, alle går ind for en høj forsyningssikkerhed. Jeg synes bare ikke, at det står lysende klart, om ministeren ønsker, at forsyningssikkerheden skal være på det nuværende niveau, eller om man har en ambition om, at den skal højere op, eller om man kan leve med, at den går lidt ned. Det synes jeg er fuldstændig uklart. Nu står vi med et lovforslag, som vil give flere bemyndigelser til ministeren, så derfor kunne det egentlig være rart at vide, hvad det er for et ambitionsniveau, ministeren har.

Generelt set må man sige, at forsyningssikkerhed jo koster noget. Det er sådan set med til at gøre, at vores elforsyning er dyrere – altså, hvis man prioriterer en høj forsyningssikkerhed. Så kan der være noget smart grid, som man kan indføre, og som kan være en billig måde at opretholde en høj forsyningssikkerhed på. Men så er det jo det, man skal prioritere i sine investeringer. Eller man skal blive bedre til at undgå graveskader, og hvad det ellers kunne være. Så jeg savner, at ministeren kommer frem med, hvad ambitionen er, altså om det er en højere forsyningssikkerhed med hensyn til el, end der er nu, eller hvad der er ministerens ambition.

Værsgo.

Så kan jeg sige, at regeringen har en ambition – og den deler jeg med et stort flertal i Folketinget – om, at vi skal have en meget, meget høj forsyningssikkerhed. Vi går ikke på kompromis med forsyningssikkerheden. Det kræver nationale initiativer, men det kræver jo også, at vi er godt koblet op på de omkringliggende lande. Hele udviklingen af EU's energiunion har jo også til formål at sikre en høj forsyningssikkerhed i EU. Der er mange komponenter, der skal i spil, men jeg kan bare sige, at den går vi ikke på kompromis med. En del af det at leve i et veldrevet og velorganiseret samfund er, at uanset hvornår man tænder for stikkontakten, så er der absolut højeste sikkerhed for, at der også er el i den.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det uldne svar. Det blev jeg ikke klogere af. Nu er der indimellem nogle store investeringer, som bliver besluttet, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide med hensyn til Viking Link, om ministeren betragter det som værende en god investering. Nu står der her i indstillingerne, at man vil fremme en markedsbaseret metode til at sikre elforsyningssikkerhed. Er Viking Link et eksempel på, at man har prioriteret det?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at der ikke bliver givet uldne svar her. Jeg har svaret meget præcist, at vi fortsat skal have en meget, meget høj forsyningssikkerhed, og at det niveau, vi ligger på for nuværende, skal vi ikke gå på kompromis med. Så vil jeg sige i forhold til Viking Link, at regeringen synes, at det er en rigtig fornuftig investering både af hensyn til at sikre, at der til enhver tid er el i stikkontakten, og i forhold til forsyningssikkerhed og også i forhold til at sikre fortsat lave elpriser i Danmark.

Tak for det. Hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak. Det, jeg egentlig trykkede mig ind for at spørge om, har ministeren mere eller mindre direkte svaret på, men jeg kunne godt tænke mig at spørge bare for at forstå det helt præcis: Hvad er ministerens syn på Alternativets udsagn, som jo fremgik af Alternativets ordførers tale om, at det ikke nødvendigvis var så smart at have en så høj elforsyningssikkerhed, og at danskerne med andre ord må vænne sig til, at der måske ikke altid er strøm i stikkontakten, og at der af og til er lidt strømafbrydelser hist og pist? Hvad er ministerens syn på det?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet fra hr. Mikkel Dencker. Jeg vil sige, at jeg er på linje med spørgeren. Jeg er lodret uenig med Alternativets ordfører i det spørgsmål. For regeringen har en høj forsyningssikkerhed højeste prioritet, og derfor er det helt afgørende, at vi tilrettelægger det på en måde, så vi sikrer, at der til enhver tid – så vidt det overhovedet er muligt, for der vil selvfølgelig kunne være udfald – er el i stikkontakten.

Hr. Mikkel Dencker.

Tak for svaret. Det var meget præcist og direkte, og det er jeg godt tilfreds med. Hvis lovforslaget gennemføres, som det er fremsat, altså sådan at ministeren får en bemyndigelse til at fastsætte målet for elforsyningssikkerheden, hvordan forestiller ministeren sig så at man vil inddrage Folketingets partier i den politiske debat, der nødvendigvis vil opstå i forbindelse med fastsættelsen af sådan et mål? Hvordan forestiller ministeren sig konkret at involvere Folketingets partier i det?

Værsgo.

Tak, formand, og tak for spørgsmålet. Vi vil – det vil i hvert fald være min opfattelse – selvfølgelig inddrage de partier, som tager et ansvar for Danmarks energipolitik. Det gælder jo så også spørgerens parti, som tager et stort ansvar i den sammenhæng. De vil selvfølgelig blive inddraget, i forhold til hvordan vi fortsat sikrer forsyningssikkerheden.

Tak for det.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.