Kirkeudvalget 2017-18
L 19
Offentligt
1816928_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 12. oktober 2017 (KIU L 19 – spørgsmål 1) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. oktober 2017 fra
Humanistisk Samfund, jf. L 19 – bilag 2.”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post [email protected]
Dokument nr.: 132618/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Svar:
Formålet med forslag om lov om trossamfund uden for folkekirken (L 19) er at
skabe klare regler for en sammenhængende lovregulering af trossamfundenes
forhold for derved at skabe et bedre overblik og en større gennemsigtighed i
lovgivningen.
Loven kommer til at gælde for ’trossamfund’, jf. lovforslagets § 1. Dette betyder
også, at de rettigheder og pligter, der knytter sig til anerkendelse som
trossamfund, ikke i medfør af trossamfundsloven kommer til at gælde for fx
livssynssamfund.
Efter min mening bør en lov om trossamfund uden for folkekirken alene
regulere trossamfundenes forhold og dermed ikke fx forholdene for
livssynssamfund.
I Danmark har vi den praksis, at ægteskab enten indgås ved kirkelig eller
borgerlig vielse. Kirkelig vielse kan finde sted i folkekirken eller i et
anerkendt/godkendt trossamfund, mens den borgerlige vielse foretages af de
myndigheder, der er nævnt i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
(ægteskabsloven) § 13, stk. 1 - dvs. borgmesteren eller personer borgmesteren
har givet vielsesbemyndigelse. Det er efter regeringens opfattelse en god
praksis, som der ikke er planer om at ændre.
Selv om livssynssamfund ikke i medfør af lov om trossamfund uden for
folkekirken kan opnå fx økonomiske begunstigelser, betyder det ikke, at de er
udelukket fra et opnå dem på andet grundlag. Fx er der på skatteområdet i
ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 2, mulighed for, at ydere kan få fradrag for
henholdsvis gaver og løbende ydelser til almenvelgørende og almennyttige
foreninger m.v., som er godkendt af SKAT. Godkendelsen efter ligningsloven er
således ikke forbeholdt trossamfund, og både trossamfund og livssynssamfund
som fx Humanistisk Samfund er godkendt efter reglerne.
Dato: 13. november 2017
Mette Bock
/ Pernille Esdahl
kontorchef