Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af den 23. oktober 2017 (KIU L 19 – spørgsmål 11)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der lader
livssynssamfund omfatte af den foreslåede lov om trossamfund, og vil
ministeren redegøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag?”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post [email protected]
Dokument nr.: 133537/17
Svar:
Livssynssamfund er ikke trossamfund og er derfor ikke beskyttet af
grundlovens § 67, hvilket også betyder, at livssynssamfund ikke med
henvisning til grundloven har krav på at have de samme rettigheder og pligter
som trossamfund.
Som nævnt i min besvarelse af 13. november 2017 på kirkeudvalgets
spørgsmål 1 (svar på KIU L 19 – spørgsmål 1) bør en lov om trossamfund uden
for folkekirken efter min mening alene regulere trossamfundenes forhold og
dermed ikke fx forholdene for livssynssamfund. Regeringen kan derfor af
principielle grunde ikke støtte et ændringsforslag som beskrevet i spørgsmålet.
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at spørgeren ønsker, at livssynssamfund skal
kunne opnå de samme rettigheder som trossamfund, dvs. muligheden for at
kunne blive anerkendt, vielseskompetence for forkyndere og adgang til at
opføre religiøse bygninger og til at anlægge begravelsespladser, samt være
undergivet de samme pligter i form af tilsyn med organisatoriske og
økonomiske forhold.
Et ændringsforslag, der på denne måde udvider loven til også at omfatte
livssynssamfund, vil betyde en væsentlig ændring af lovens
anvendelsesområde, som hverken har indgået i Trossamfundsudvalgets
arbejde og dermed heller ikke har været belyst i betænkningen eller i det
justerede lovforslag. Spørgsmålet har derfor ikke været genstand for debat i
høringsfasen eller for en grundig politisk drøftelse forud for lovforslagets
fremsættelse. Derfor har det ikke været muligt at overveje de juridiske
konsekvenser af et sådant ændringsforslag.
Jeg kan oplyse, at Kirkeministeriet er af den umiddelbare opfattelse, at et
sådant ændringsforslag er egnet til at rejse spørgsmål om, hvorvidt
identitetskravet, jf. grundlovens § 41, stk. 2, kan anses for opfyldt. Afgørelsen
af, om ændringsforslaget skal afvises, træffes af Folketingets formand eller af
Folketinget, jf. nærmere Folketingets forretningsordenes §§ 4 og 23 samt § 16.
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 22. november 2017