Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 13. oktober 2017 (KIU L 19 – spørgsmål 3) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren bedes kommentere den internt omdelte borgerhenvendelse af 12.
oktober 2017, jf. L 19 – bilag 4”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
Dokument nr.: 132625/17
Svar:
I det interne bilag foreslår borgeren, at vielser fremover bør foregå på
rådhuset, og at personregistreringen bør foretages af de kommunale
myndigheder.
For så vidt angår spørgsmålet om vielser, er det efter min opfattelse en god
tradition, at ægteskab i Danmark kan indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse.
Kirkelig vielse kan finde sted i folkekirken eller i et anerkendt/godkendt
trossamfund, mens den borgerlige vielse foretages af de myndigheder, der er
nævnt i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven) § 13, stk. 1
- dvs. borgmesteren eller personer borgmesteren har givet
vielsesbemyndigelse.
Vielsesbemyndigelse til præster i anerkendte trossamfund meddeles af
kirkeministeren, jf. lovforslagets § 15, stk. 1, og ægteskabslovens § 17, stk. 2.
Adgang til kirkelige vielser har medlemmer af trossamfundet, mens den
borgerlige vielse står åben for alle, jf. ægteskabslovens § 16, stk. 1, og § 18, stk.
1.
Regeringen har ikke ønsket at ændre denne retstilstand.
Tilsvarende ønsker regeringen ikke at ændre den ordning, hvor fødsler og
dødsfald registreres i det centrale Personregister (CPR) af folkekirkens
personregisterførere og i Sønderjylland af kommunale personregisterførere.
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 13. november 2017
Mette Bock