Kirkeudvalget 2017-18
L 19
Offentligt
Trossamfundsudvalget,
Kirkeministeriet,
Frederiksholms Kanal 21,
1220 København K.
Den katolske Kirkes høringssvar vedr. Betænkning 1564
–
En samlet lovregulering om andre
trossamfund end folkekirken.
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte
betænkning. Jeg gentager dog beklagelsen af, at Trossamfundskommissionen blev nedsat uden
repræsentanter for i hvert fald nogle af de trossamfund, som kommissionens arbejde skulle berøre.
Jeg takker dog for indbydelsen til midtvejshøringer og for modtagelse af informationer, medens
kommissionens arbejde har stået på.
Som udgangspunkt hilses det fra katolsk side velkommen, at Grundlovens § 69 om, at ikke-
folkekirkelige trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov, nu bliver fulgt op. Den lange tid, der
er gået, siden paragraffen blev formuleret har dog nok bevirket, at den nu foreslåede opfølgning
formodentlig sker med en anden motivation og hensigt end grundlovsfædrenes. Grundlovens § 69
kan vel med rette formodes at skulle have været fulgt op af en lovgivning, som ville give de
omhandlede trossamfund en juridisk status, sikring af yderligere rettigheder samt omtale af logiske
pligter. Dette til trods, må det dog hilses velkommen, at en lovgivning nu vil sikre en mere ensartet
og forudsigelig lovregulering i stedet for løbende administrative forordninger.
At et tiltag med at lovgive om trossamfundene sker så længe efter grundlovsparagraffens
formulering, synes nu snarere at være foranlediget og forstærket af diskussion omkring religionens
ændrede rolle i samfundet og en ængstelse for udviklingen på nogle områder. Dette giver
uvægerligt det indtryk, at den påtænkte lovregulering derfor nu mere er tænkt som en
indskrænkning af trossamfundenes rettigheder og indskærpelsen af pligter eller pålæggelse af nye i
stedet for at skabe tryghed og medføre et med tiden voksende rimeligt krav om større lighed og
fjernelse af diskrimination.
De ikke-folkekirkelige trossamfund eksisterer i Danmark i henhold til Grundlovens § 67, som
sikrer ret til fri religionsudøvelse, så længe
”intet
læres eller foretages, som strider mod
sædeligheden eller den offentlige orden.” I forhold til denne paragraf har ikke mindst de ældste
anerkendte trossamfund aldrig beredt de civile myndigheder eller andre borgere vanskeligheder.
Den påtænkte lovgivning synes dog at være præget af, at man fra de civile myndigheders side
mener, at de rimelige indskrænkninger i Grundlovens § 67 ikke længere er tilstrækkelige.
 L 19 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke trossamfund der ikke overholder den nuværende lovs krav om, at trossamfundene skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, til kirkeministeren
Anerkendelse
I Trossamfundskommissionens betænkning tages religionsfriheden stadig for givet, og flere
steder nævnes det, at den påtænkte lovgivning ikke vil berøre trossamfundenes indre anliggender,
herunder pålægge dem en praksis, som er imod deres læremæssige grundlag, som f.eks. indførelse
af kvindelige præster og krav om vielse af to personer af samme køn. Denne forsikring er
betryggende, men samtidig stilles der nye krav til anerkendelse, som vil berøre trossamfundenes
indre anliggender, herunder også det læremæssige grundlag. Den i betænkningen nævnte skelnen
mellem verdslige og åndelige anliggender og dermed den af lovgiverne hævdede ret til at opstille
betingelser lader sig ikke opretholde. Særligt kritisk er trossamfundskommissionens forsøg på
skelnen mellem verdslige forhold og indre anliggender, jf. Betænkningen side 123, hvor det
nævnes, at
”trossamfundets øverste myndighed i verdslige spørgsmål skal være en
generalforsamling eller demokratisk valgt bestyrelse med beslutningskompetence i verdslige
spørgsmål,”
udmøntet i lovforslagets § 7 stk. 1.3,
Dette forslag betragter Den katolsk Kirke som et indgreb i indre, åndelige anliggender og dermed
også som en indskrænkning af den grundlovssikrede religionsfrihed. Den katolske Kirkes
organisationsform, herunder dens embedsstruktur er en del af dens teologiske selvforståelse, idet
embederne med ledelseskompetence er teologisk begrundede. Den katolske Kirke i Danmark er
ikke et selvstændigt trossamfund, men en del af den verdensomspændende Katolske Kirke, der har
sin lære og sin grundlæggende struktur, som er fælles for hele verden. Den katolske Kirke har
mange steder, også i Danmark, demokratisk valgte og udpegede råd, menighedsråd og pastoralråd
(det sidste svarende til et stiftsråd). Menighedsrådene er demokratisk valgt og sammen med
sognepræsten besluttende myndighed i verdslige anliggender, hvor menighedsrådsformand og
sognepræst i fællesskab tegner menigheden på det økonomiske felt. Det landsdækkende pastoralråd
har har rådgivende status, men skal høres i bestemte anliggender, før ledelsen (biskoppen) træffer
en afgørelse. Disse råd er i øvrigt bredt sammensat med lige valgret og valgbarhed for både mænd
og kvinder. Rent bortset fra, at en vedtagelse af lovforslagets § 7 stk. 1.3 ville være at betragte som
en indgriben i indre, læremæssige anliggender, er det svært at se, hvormed Den katolske Kirke med
sin ledelsesform generer det øvrige samfund og dermed, hvorfor det skulle være betingelse for en
anerkendelse. Udover at en gennemførelse af lovforslaget ville være en drastisk indgriben i indre
anliggender, ville en dermed forbunden udsigt til at miste statsanerkendelsen også være en urimelig
afskaffelse af en hævdvunden ret, som aldrig er blevet misbrugt eller har været til ulempe for nogen.
I lovforslagets § 7 opstilles en række andre krav til anerkendelse, som ikke er vanskelige at
efterleve, men måske omstændelige for en myndighed at kontrollere. I stk. 2.3 tales der om
forelæggelse af vedtægter, i 2.5 af trosgrundlaget og i 2.6 af centrale ritualer. Vedtægter og
trosgrundlag for Den katolske Kirke lader sig vel nok nedfælde i en række paragraffer, men måtte
henvise til meget omfattende værker som Den katolske Kirkes katekismus (KKK) og kirkeretten
(Codex Iuris Canonici fork. CIC). Katekismen er dog kun et sammendrag af læren med baggrund i
omfattende værker som Bibelen, kirkefædre og koncilsdokumenter, mens kirkeretten er en meget
detaljeret lovgivning gældende for Kirken verden over med mulighed for lokale tillempninger, som
dog aldrig kan stride mod den generelle lovs ånd.
 L 19 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke trossamfund der ikke overholder den nuværende lovs krav om, at trossamfundene skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, til kirkeministeren
Den katolske Kirkes regnskaber er offentligt tilgængelige. Kirken har som institution heller ikke
nogen problemer med at give en offentlig myndighed adgang til sine medlemslister inden for
persondatalovens rammer. selv om lovforslagets § 7 stk. 3 er en radikal ændring i forhold til
hidtidig forsigtighed med at registrere ikke-folkekirkelige trossamfunds medlemmer.
Vielsesbemyndigelse
Som anerkendt trossamfund har Den katolske Kirkes gejstlige vielsesbemyndigelse, enten
permanent eller på baggrund af ad hoc-ansøgninger og dermed også ret og pligt til at føre
ministerialbøger. Den katolske Kirke har ingen vanskeligheder med de i § 16 opstillede betingelser.
At landets love overholdes for, at den civile gyldighed sikres, er indlysende (jf. § 19. En stor del af
sikkerhed for lovens overholdelse ligger dog i kravet om forelæggelse af prøvelsesattest, uden
hvilken ingen katolsk gejstlig kan foretage en vielse med civil gyldighed. På denne baggrund virker
kravet om kommende vielsesforretteres deltagelse i et kursus om dansk familieret drastisk; men
Den katolske Kirke har ingen vanskeligheder dermed. Kurset i familieret er i sig selv nok en god idé
og burde egentlig være en del af ethvert pastoralkursus. Problemet er dog en vis ånd af mistro og
mistænkeliggørelse, som anes i forslaget, idet man øjensynligt på forhånd har stærke forbehold over
for religiøse forkyndere.
Det i § 17 stk. 1.2 nævnte krav om beherskelse af dansk sprog er umiddelbart rimeligt, men bør
ikke være absolut. På grund af Den katolske Kirkes universalitet og de herboende katolikkers
brogede etniske sammensætning er det sådan, at en hel del vielser foregår på andre sprog end dansk,
hvilket selvfølgelig stadig betyder, at dansk lov skal overholdes. Det burde heller ikke være et
absolut krav, at en vielsesforretter skal have fast bopæl i Danmark. Det forekommer, at herboende
katolikker har en præst i familien, som bor i udlandet. Det burde ikke være forbundet med
hindringer, at en sådan præst med en ad hoc-tilladelse kunne foretage en vielse af sine slægtninge i
Danmark. De mange katolske præster med ikke-dansk baggrund, der virker som præster for
dansksprogede katolikker, gør i øvrigt et stort arbejde med at integrere ikke-dansktalende katolikker
i det danske samfund
Den katolske Kirke ser det som et tegn på anerkendelse og andel i ligestilling, at den har
vielsesbemyndigelse. Kirken betragter ikke bevarelsen af denne myndighed som et uopgiveligt
gode, men lægger dog vægt på at bevare det, så længe der ikke gælder et alment krav for alle
borgere om, at alle vielser skal indgås borgerligt for at have civil gyldighed. Dog vil jeg kraftigt
gøre opmærksom på, at katolske præster fra ikke-EU-lande skal have vielsesbemyndigelse for at
kunne forlænge deres arbejds- og opholdstilladelse i Danmark (Udl.loven § 9F stk. 5. Dette
betyder, at man så længe denne lov gælder, kan Den katolske Kirke ikke give afkald på
vielsesbemyndigelsen.
Af samme grund ser Den katolske Kirke det også som en andel i ligestilling, at den fører
ministerialbøger. Heller ikke denne ret anses for noget uopgiveligt; men den ønskes dog gerne
opretholdt, så længe personregistrering og foretagelse af vielser ikke eksklusivt ligger hos de civile
myndigheder.
 L 19 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke trossamfund der ikke overholder den nuværende lovs krav om, at trossamfundene skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, til kirkeministeren
Fradragsret for gaver m.v.
Da Den katolske Kirke ikke modtager statsstilskud og endnu ikke har mulighed for at inddrive
kirkeskat som kildeskat, er fradragsret og andre for trossamfund gældende økonomiske forhold af
afgørende betydning for, at Kirken kan opretholde et rimeligt aktivitetsniveau, vedligeholde
bygninger og lønne personale. Derfor konstateres det med tilfredshed, at lovforslaget sikrer
bevarelse af hidtidige finansielle fordele.
Andet
I betænkningen nævnes på side 116 2.2.1.1. at et trossamfund kan eksistere under den
almindelige religions- og foreningsfrihed uden offentlig godkendelse. Selv om dette er en naturlig
følge af grundlovens § 67, betyder en manglende offentlig godkendelse dog vanskeligheder med at
kunne indbyde udenlandske forkyndere i h.t udlændingelovens § 9. Derfor må kravene til
anerkendelse ikke være for strenge og mulighed for at indbyde udenlandske forkyndere i h.t.
udlændingeloven ikke være afhængig af anerkendelse.
Afslutning.
Den katolske Kirke har eksisteret som anerkendt trossamfund i Danmark som en følge af
grundloven af 1849, ja, som anerkendt menighed i Fredericia siden 1843. Den betragter sin status i
samfundet som et naturligt udtryk for dansk tolerance og frihed, som på ingen måde må
indskrænkes, hverken principielt eller på grund af de mange år, der er vundet hævd på denne status.
Staten har ret til at stille rimelige krav, også til trossamfund, og trossamfund skal selvfølgelig
arbejde inden for rammerne af dansk lov; men trossamfundenes selvforståelse og definering af sig
selv skal respekteres uden andre indskrænkninger end de to, der nævnes i grundlovens § 67 og
uden, at disse to indskrænkninger tolkes snævert eller vilkårligt. Derfor må kravene til
trossamfundene være så få som muligt og ikke strengere end allerede eksisterende rimelige almene
lovkrav eller krav til andre institutioner eller foreninger og på ingen måde gribe ind i, hvad
trossamfundene selv betragter som indre anliggender. I modsat fald er vi i fare for de facto kraftigt
at indskrænke bredden i religiøs praksis i Danmark.
København, den 4. maj, 2017
+Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
 L 19 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke trossamfund der ikke overholder den nuværende lovs krav om, at trossamfundene skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, til kirkeministeren