Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 195:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning vedrørende retshåndhævende myndigheders adgang til at foretage søgninger i Eurodac-systemet m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 21.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til hr. Mattias Tesfaye som ordfører for Socialdemokratiet.

Mulighederne for at udveksle oplysninger om fingeraftryk i det fælleseuropæiske Eurodac-system giver danske myndigheder bedre muligheder for at forebygge, opdage og efterforske alvorlige lovovertrædelser, som f.eks. terrorhandlinger. Med det her lovforslag ønsker udlændinge- og integrationsministeren, at Folketinget skal gøre det muligt for Danmark og de danske myndigheder fortsat at være tilsluttet det her samarbejde. Grundloven kræver den her godkendelse fra Folketinget.

Med lovforslaget får justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler for, hvordan vi gennemfører den nye Eurodac-forordning i Danmark, ligesom ministeren kan beslutte, hvem der skal være uafhængig kontrolmyndighed. Det er fornuftigt, og ligesom vi bakkede op om det i Europaudvalget, kan Socialdemokratiet også gøre det her uden nogen problemer.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget i medfør af grundlovens § 19 samtykke til, at regeringen på kongeriget Danmarks vegne godkender aftalen om dansk tilslutning til den del af den reviderede Eurodac-forordning, der angår adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse. Den reviderede forordning forsøger at sikre en nogenlunde effektiv anvendelse af Dublinforordningen og regulerer optagelsen af asylansøgeres fingeraftryk samt udveksling af disse med de andre EU-medlemsstater i Eurodac-systemet. Ved bl.a. at sammenligne fingeraftryk muliggør systemet, at medlemsstaterne kan kontrollere, om en asylansøger eller en udlænding, der opholder sig ulovligt på nationalstatens område, allerede har indgivet en ansøgning i en anden medlemsstat, eller om en asylansøger ulovligt har bevæget sig ind på det, der i lovforslaget betegnes som EU's territorium – selv om vi jo nok i Dansk Folkeparti foretrækker betegnelsen nationalstaternes territorium; det er vel trods alt menneskets bedste opfindelse, altså nationalstaten, men o.k., det skal så ikke adskille os i forhold til det her lovforslag.

Hele ideen med det nuværende system er altså at undgå asylshopping, men systemet og Dublinforordningen fungerer åbenlyst ikke, da der foregår massiv asylshopping mellem de enkelte lande, og sådan har det været i mange år. Derfor er grænsekontrol og afvisning af asylansøgere ved grænsen det, som Danmark har brug for. Der skal ikke være tvivl om Dansk Folkepartis holdning i den sag.

Det ændrer dog ikke ved, at systemet er der, og at det trods sine åbenlyse mangler kan bruges til en række fornuftige formål. Bl.a. kan systemet i en række tilfælde bruges til at opklare og forebygge kriminalitet og terror. Derfor foreslås det, at de retshåndhævende myndigheder, som dybest set betyder dansk politi, kan få adgang til systemet. Ved retshåndhævelse forstås i henhold til artikel 2, stk. 1, forebyggelse, opdagelse eller efterforskning af terrorhandlinger eller af andre alvorlige lovovertrædelser. Terrorhandlinger er i den forbindelse defineret som lovovertrædelser i henhold til national ret, hvilket selvfølgelig er væsentligt for Dansk Folkeparti.

I forbindelse med bekæmpelse af terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser er det efter vores opfattelse vigtigt, at de nationale myndigheder råder over så mange oplysninger som overhovedet muligt, for at de kan udføre deres arbejde ordentligt og professionelt. Derfor er det afgørende, at vi i Danmark har så mange dna-oplysninger som muligt til vores rådighed, at vi har videoovervågning, at vi har kontrol ved vores grænser, og at vi indsamler oplysninger i forbindelse med kontrollen, at de nationale myndigheder koordinerer indsatsen med hinanden, og så skal vi naturligvis samarbejde internationalt, hvor det giver mening, hvor det er muligt, og hvor det ikke truer den nationale suverænitet.

Alt i alt er det Dansk Folkepartis vurdering, at lovforslaget trækker i den rigtige retning, hvorfor vi forventer at stemme ja ved tredjebehandlingen. Inden da vil vi for god ordens skyld bruge udvalgsbehandlingen til at spørge ind til, hvilke præcise beføjelser lovforslaget giver til regeringen i forhold til at indgå aftaler med EU, og hvad disse eventuelle beføjelser måtte indebære for Danmark. I Dansk Folkeparti samarbejder vi som sagt gerne internationalt, men vi mener, det er vigtigt, at eventuelle nye aftaler løbende tages op i Folketinget og i forbindelse med folkeafstemninger, hvis det vurderes at være nødvendigt. Men overfor dette konkrete lovforslag er vi altså positivt stemt.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre.

Vi skal sørge for, at vores politi har de bedste kort på hånden, når det kommer til at forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige lovbrud. Her er de fælleseuropæiske registre yderst brugbare. Helt konkret sikrer vi med lovforslaget her, at vi kan udføre søgninger i Eurodac-systemet. Det kommer til at gå via den reviderede Eurodac-forordning. Vi har heldigvis allerede delvis indarbejdet den reviderede Eurodac-forordning i dansk lovgivning. Derfor ser jeg positivt på, at vi nu sørger for at indarbejde forordningen i endnu højere grad. Det sker bl.a. gennem en bemyndigelsesbestemmelse, der giver justitsministeren råderet over den konkrete indarbejdelse af forordningen i dansk lovgivning, når det kommer til sammenlægning og videregivelse af oplysninger, der skal bruges til retshåndhævelse. Eksempelvis vil det nu blive muligt for dansk politi at sammenligne fingeraftryk internationalt i deres samarbejde.

Jeg ser således frem til at kunne meddele dansk politi, at vi nu – når det her forhåbentlig bliver stemt igennem – sørger for et endnu bedre grundlag for efterforskning, når der sker alvorlige lovbrud. Således støtter Venstre lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Den næste på talerstolen er hr. Nikolaj Villumsen som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det. Enhedslisten ønsker at bekæmpe terror og ønsker et grænseoverskridende samarbejde om det. Samtidig mener vi, det er vigtigt at sikre en balance mellem hensynet til samfundets ret til at beskytte sig mod terror og den enkeltes retssikkerhed. Det er en balance, som skal være til stede, og det vil vi selvfølgelig have øje for i den kommende udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance. Og ordføreren behøver ikke at løbe – vi når det nok.

Tak for det. Lovforslaget her gennemfører de nødvendige lovændringer, så Danmark fortsat kan være tilsluttet Eurodac-forordningen, hvad angår retshåndhævelse. I Liberal Alliance mener vi naturligvis også, at Eurodac-samarbejdet er vigtigt. Det er klart i Danmarks interesse, at man har adgang til de her data i forhold til at kunne forebygge, opdage og efterforske alvorlige lovovertrædelser som f.eks. terror. Og så mener vi i øvrigt også, at det er fornuftigt, at man ikke kan søge asyl i ét land og derefter rejse videre og søge asyl i et andet land.

Så Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste i række er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Tak. Lovforslaget har til formål at gennemføre den del af den reviderede Eurodac-forordning, der giver nationale retshåndhævende myndigheder og Europol adgang til at sammenligne fingeraftryksoplysninger med fingeraftryksoplysninger i Eurodac-systemet. Eurodac-systemet er et fælles europæisk fingeraftryksregister, som oprindelig udelukkende var designet til at identificere asylansøgere, og fingeraftrykkene skulle udelukkende anvendes med det formål at fremme asylproceduren. Men med den reviderede Eurodac-forordning udvides Eurodacs formål således, at f.eks. politiet og PET her i landet og Europol kan foretage søgninger i Eurodac med henblik på forebyggelse, opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser, hvis en sammenligning af fingeraftryk er nødvendig i en konkret sag.

Danmark er blevet tilknyttet Eurodac på mellemstatsligt grundlag ved en såkaldt parallelaftale. Siden er Eurodac-forordningen blevet ændret med det primære formål at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af Dublinforordningen. Det var også en af grundene til, at Alternativet valgte at stemme for forslaget, sidste gang vi behandlede gennemførelsen af den reviderede Eurodac-forordning i Folketingssalen. Det gjorde vi, fordi Danmark jo har en parallelaftale med EU om Eurodac og Dublinforordningen, som betyder, at vi bliver nødt til uændret at gennemføre ændringer i Eurodac-forordningen. Ellers vil det i yderste konsekvens betyde, at Danmark må forlade Eurodac og dermed også Dublinforordningen.

Sådan som jeg forstår det, er den del, som vi behandler i dag – nemlig om retshåndhævende myndigheders adgang til at sammenligne fingeraftryksoplysninger fra egne registre med oplysninger i Eurodac-systemet – ikke omfattet af parallelaftalen, netop fordi der er tale om en udvidelse af formålet. Det betyder, at Danmarks tilknytning til den del af aftalen forudsætter, at vi får en tillægsprotokol til den eksisterende parallelaftale. Det betyder også, som jeg forstår det, at det ikke har nogen konsekvens for vores deltagelse i Schengensamarbejdet eller tilknytningen til Dublinforordningen, hvis vi vælger ikke at gennemføre denne del. Ministeren må meget gerne rette mig, hvis jeg tager fejl.

Det, vi så skal behandle her i dag, er jo så balancen mellem at få mulighed for at opklare en mulig, påtænkt terrorhandling og den enkeltes retssikkerhed. Og der er det sådan, at det, Alternativet gerne vil stille spørgsmål til i udvalgsbehandlingen og også gerne til ministeren her i dag, er den del af det, der handler om, hvad der egentlig skal til for det danske politi og PET for at søge adgang om de her oplysninger, f.eks. på en flygtning, i Eurodac-systemet. Kræver det f.eks. en dommerkendelse, så man har en dommers ord for, at det er nødvendigt at bede om de her oplysninger?

Derudover vil jeg også gerne stille spørgsmål til ministeren om, om det er korrekt forstået, at vi ville kunne stemme nej til det her forslag, altså fra Danmarks side, kan man sige, uden at ryge ud af Schengensamarbejdet og Dublinaftalen. For det er klart, at det er meget vigtigt for Alternativet, at vi fortsat er der. Så jeg vil se frem til udvalgsarbejdet og vil ikke tage stilling i dag. Vi stiller så en række spørgsmål til ministeren, fordi det er kompliceret stof.

Det, der er afgørende for Alternativet, er, at der er en balance mellem retssikkerheden for de enkelte personer og det, at vi selvfølgelig skal give politiet og PET ordentlige arbejdsvilkår i forhold til at kunne opdage, hvis der er kriminelle handlinger i gang, således at vi kan bruge det her register. Men jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til Alternativets ordfører. Og den næste i rækken er fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. En række ordførere har redegjort for, hvad det her lovforslag handler om, nemlig at tilslutte os den revision af Eurodac-forordningen, som de øvrige EU-lande – dem, som har et fælles retssamarbejde – har vedtaget. Og her er vel blot at sige tak, fordi vi har et fælles retssamarbejde, og tak, fordi vi har foranstaltninger, der kan gøre det muligt for politiet at samarbejde, bekæmpe terror og grænseoverskridende kriminalitet og have styr på tilstrømningen og de ydre grænser. Det er det her jo også med til. Tak for det, og tak, fordi vi kan få en parallelaftale. Og vi håber, at de øvrige EU-lande også vil godkende, at vi nu kan være med i revisionen. Det er ærgerligt, at vi ikke kan få indflydelse på indholdet, men i Radikale Venstre støtter vi, at Danmark går med, og vi mener ikke, at der er nogen fordele i at splitte tingene op og kun være med i enkeltdele nu, hvor vi i forvejen er et land med forbehold.

Nu er det mig, der siger tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er hr. Holger K. Nielsen som ordfører for SF.

Vi kan støtte det her lovforslag. Det handler selvfølgelig også om det danske forhold til Eurodac og det europæiske politisamarbejde og retlige samarbejde, som vi, jævnfør den folkeafstemning, der var for vel halvandet år siden nu, støttede ganske kraftigt. Så derfor synes vi, det er helt naturligt, at det lovforslag, som regeringen fremsætter her, bliver gennemført, og derfor støtter vi det.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er hr. Naser Khader som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget vedrører Danmarks tilslutning til dele af den reviderede Eurodac-forordning – det drejer sig specifikt om de dele, der giver adgang for danske retshåndhævende myndigheder til at søge oplysninger i systemet. Eurodac-systemet vil være et værdifuldt værktøj for danske myndigheder, når vi skal efterforske og forhindre terror og andre alvorlige forbrydelser. Vi skal naturligvis sørge for de bedst mulige vilkår, når det gælder efterforskning af terror.

Meget kriminalitet og især terror foregår i dag på tværs af landegrænser. Danmark kan ikke stå alene med den udfordring, og derfor skal vi samarbejde med vores venner i resten af Europa. Når kriminelle rejser over landegrænser, skal informationerne om dem kunne følge med. Vi skal samarbejde for at forhindre terror, og bl.a. derfor mener Det Konservative Folkeparti, at Danmark selvfølgelig skal være en del af dette vigtige samarbejde. Derfor støtter vi i Det Konservative Folkeparti op om lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, og tak for modtagelsen fra de forskellige ordføreres side. Lovforslaget har jo til formål, som andre også har sagt, at gennemføre de nødvendige lovændringer, som gør det muligt for Danmark på mellemstatsligt grundlag at være tilsluttet den del af den reviderede Eurodac-forordning, der angår retshåndhævelse. Det øvrige indhold af lovforslaget er alene af teknisk karakter.

Det er vigtigt for regeringen, at de retshåndhævende myndigheder får mulighed for at foretage søgninger i Eurodac-systemet med henblik på forebyggelse og opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser. På den måde vil de retshåndhævende myndigheder få et yderst værdifuldt redskab, som vil bidrage til, at de kan udføre deres arbejde på bedste vis.

Danmark har allerede gennemført de ændringer i den reviderede Eurodac-forordning, som er omfattet af den eksisterende parallelaftale mellem Danmark og EU, og som knytter sig snævert til Dublinreglerne. Disse ændringer vedrørte bl.a. en mere klar regulering af tidsfrister for optagelse af fingeraftryk, men også videregivelse af oplysninger fra det centrale Eurodac-system. For 3 år siden var det ikke muligt at gennemføre den del af den reviderede Eurodac-forordning, som angår adgang til Eurodac-systemet med henblik på retshåndhævelse. Det skyldes, at retshåndhævelse udgjorde et nyt formål og ikke er omfattet af Danmarks parallelaftale. Det betyder konkret, at en gennemførelse i dansk ret af denne del af Eurodac-forordningen forudsætter, at der opnås enighed om den tillægsprotokol til den eksisterende parallelaftale, som i øjeblikket forhandles i Bruxelles.

Lad mig afslutningsvis for en god ordens skyld bemærke, at der med lovforslaget bliver givet samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne godkender aftalen om dansk tilslutning til den del af den reviderede Eurodac-forordning, der angår adgang til Eurodac-systemet med henblik på retshåndhævelse. Der gives også samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne på mellemstatsligt grundlag kan tilslutte sig, at de forventelige aftaler mellem EU og de Schengenassocierede lande også bliver anvendelige i forhold til Danmark.

Med det er der at takke for de bemærkninger, der er faldet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.