Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 195 Bilag 5
Offentligt
1896282_0001.png
Til lovforslag nr.
L 195
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. maj 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning vedrørende retshåndhævende myndigheders adgang til at foretage
søgninger i Eurodac-systemet m.v.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. marts 2018 og var til 1.
behandling den 4. april 2018. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrati-
onsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 19. januar 2018 dette udkast til udvalget, jf. UUI
alm. del – bilag 64. Den 21. marts 2018 sendte udlændinge-
og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til udlændinge- og inte-
grationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret. To af udvalgets spørgsmål til udlændinge- integrati-
onsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2
til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig, at
Folketinget med en vedtagelse af lovforslaget i medfør af
grundlovens § 19 giver samtykke til, at regeringen på kon-
geriget Danmarks vegne godkender aftalen om dansk tilslut-
ning til den del af den reviderede Eurodac-forordning, der
angår adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse. I
forbindelse med bekæmpelse af terrorhandlinger og andre
alvorlige lovovertrædelser er det efter DF´s opfattelse vig-
tigt, at de nationale myndigheder råder over så mange oplys-
ninger som muligt, for at myndighederne kan udføre deres
arbejde ordentligt og professionelt. Derfor er det afgørende,
at vi i Danmark har så mange dna-oplysninger som muligt
til vores rådighed, at vi har videoovervågning, at vi har kon-
trol ved vores grænser, at vi indsamler oplysninger i forbin-
delse med grænsekontrollen, og at de nationale myndigheder
koordinerer indsatsen med hinanden, og så skal vi naturlig-
vis samarbejde internationalt, hvor det giver mening, og
hvor det ikke truer den nationale suverænitet.
Dansk Folkeparti henviser iøvrigt til ordførertalen ved
førstebehandlingen og til svarene på spørgsmål 2 og spørgs-
mål 3, som er optrykt som bilag til betænkningen.
Alternativets medlemmer af udvalget finder, at der er vis-
se retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med
en udvidelse af formålet med Eurodac-forordningen. Som
udgangspunkt finder Alternativet det problematisk, at for-
målet med Eurodac-forordningen udvides til også at omfatte
retshåndhævende myndigheder. Det oprindelige formål med
Eurodac-forordningen var udelukkende et centralt system til
registrering af asylansøgere, der i forbindelse med asylan-
søgningen får taget fingeraftryk. Netop derfor finder Alter-
nativet det problematisk, at politiet, PET og Europol i visse
tilfælde kan søge om adgang til fingeraftryksoplysninger fra
mennesker, der hverken er dømt eller mistænkt for lovover-
trædelser – for asylansøgere er jo ikke kriminelle. Alternati-
vet mener dog, at retshåndhævende myndigheders adgang til
i særlige tilfælde at søge og sammenligne oplysninger i
Eurodac-systemet bør være tilladt, og derfor vil Alternativet
stemme for.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
AX021564
L 195 - 2017-18 - Bilag 5: Betænkning afgivet d. 15/5-18
1896282_0002.png
2
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Martin Henriksen (DF)
fmd.
Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
Pernille Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V)
Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF)
Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S)
nfmd.
Mattias Tesfaye (S)
Jette Gottlieb (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT)
Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1
L 195 - 2017-18 - Bilag 5: Betænkning afgivet d. 15/5-18
1896282_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 195
Bilagsnr. Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministe-
ren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 195
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om, hvilke konsekvenser det vil få for Danmark, såfremt lovfor-
slaget ikke bliver vedtaget, til udlændinge- og integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
Spm., om en vedtagelse af lovforslaget vil betyde en indskrænkelse af
Folketingets muligheder for at føre en selvstændig politik i forhold til
grænsekontrol, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om, præcis hvilke beføjelser lovforslaget giver til regeringen i
forhold til at indgå aftaler med EU, til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad disse beføjelser og nye aftaler kan have af konsekven-
ser, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar her-
Spm., om nye aftaler, hvis lovforslaget bemyndiger regeringen til at
indgå nye aftaler, vil blive drøftet i Folketinget, til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om betydningen for Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet
og Dublinaftalen, såfremt denne del af den reviderede Eurodac forord-
ning ikke vedtages, til udlændinge- og integrationsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om, hvilke nationale (retshåndhævende) myndigheder der for-
ventes at kunne få adgang til at søge oplysninger i Eurodac, til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om oplysninger udleveret fra det centrale Eurodac-register til
nationale retshåndhævende myndigheder må optages og lagres, til ud-
lændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om begrundelse for, at det ikke kræver en dommerkendelse at
søge oplysninger i Eurodac, til udlændinge- og integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
2
3
4
5
6
7
8
9
L 195 - 2017-18 - Bilag 5: Betænkning afgivet d. 15/5-18
1896282_0004.png
4
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål og udlændinge- og integrationsministerens svar herpå
Spørgsmål og svar optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål 2
Kan ministeren oplyse, om en vedtagelse af lovforslaget vil betyde en indskrænkelse af Folketingets
muligheder for at føre en selvstændig politik i forhold til grænsekontrol samt hvilke konsekvenser, der vil
være i forhold til mulighederne for at føre en selvstændig rets- og udlændingepolitik?
Svar:
En vedtagelse af lovforslaget indebærer ikke en indskrænkning i Folketingets mulighed for at lovgive
på rets- og udlændingeområdet. Lovforslaget har heller ikke betydning for regeringens mulighed for at
genindføre eller forlænge den midlertidige grænsekontrol inden for rammerne af Schengenreglerne.
Lovforslaget har alene til formål at gennemføre de nødvendige lovændringer, som gør det muligt for
Danmark på mellemstatsligt grundlag at være tilsluttet den del af Eurodac-forordningen, der angår adgang
til sammenligning og videregivelse af fingeraftryksoplysninger i Eurodac-systemet med henblik på rets-
håndhævelse.
Ved en vedtagelse af lovforslaget vil det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender altså
stadig bestå.
Spørgsmål nr. 3:
Præcis hvilke beføjelser giver lovforslaget til regeringen i forhold til at indgå aftaler med EU?
Svar:
Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget i medfør af grundlovens § 19 som det første sam-
tykke til, at regeringen på Danmarks vegne godkender den tillægsprotokol til Danmarks mellemstatslige
aftale med EU om Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, som i øjeblikket forhandles i Bruxel-
les.
I den forbindelse bemærkes det, at tillægsprotokollen er nødvendig for dansk gennemførelse af den del
af Eurodac-forordningen, som vedrører proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger
med henblik på retshåndhævelse. Dette skyldes, at retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål, som
ikke kan omfattes af den eksisterende mellemstatslige aftale.
Folketinget giver endvidere i medfør af grundlovens § 19 som det andet samtykke til, at regeringen på
Danmarks vegne på mellemstatsligt grundlag kan tilslutte sig, at de tilsvarende aftaler, som forventes ind-
gået mellem EU og de Schengen-associerede lande, finder anvendelse i forhold til Danmark.
En vedtagelse af lovforslaget vil altså få den konsekvens, at Danmark bliver tilsluttet de bestemmelser i
Eurodac-forordningen, der angår adgang til sammenligning og videregivelse af fingeraftryksoplysninger
med henblik på retshåndhævelse, herunder at disse bestemmelser kommer til at gælde mellem Danmark
og de Schengen-associerede lande.
En vedtagelse af lovforslaget vil ikke indebære, at Danmark bliver tilsluttet lovgivning, der omfatter
yderligere end, hvad der følger af Eurodac-forordningens bestemmelser, og som den daværende regering
efter mandat fra Folketingets Europaudvalg i sommeren 2013 meddelte Europa-Kommissionen, at Dan-
mark ville gennemføre i dansk ret.