Retsudvalget 2017-18
L 204
Offentligt
1893231_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. maj 2018
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2018-0037-0020
745160
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven. (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffe-
sager) (L 204), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 8. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 204 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-18 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven. (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i
straffesager) (L 204):
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30/4-18
fra For-
eningen Rejsearbejdere.dk, jf. L 204
– bilag 6.”
Svar:
I henvendelsen stilles en række forskellige spørgsmål.
1)
Der spørges, om justitsministeren har planer om at effektuere beskæfti-
gelsesministerens svar af 5. december 2017 til Beskæftigelsesudvalget med
en ændring af retsplejeloven.
Der henvises til, at beskæftigelsesministeren i svaret bl.a. anfører, at hvis en
person, der har klaget til Arbejdstilsynet, bliver udsat for vold og/eller trus-
ler som følge af klagen, bør vedkommende henvende sig til politiet.
Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af retsplejelovens § 742, stk. 1,
at anmeldelser om strafbare forhold indgives til politiet.
2)
Der henvises til en konkret straffesag om vold, og der spørges, om det er
rimeligt, at et voldsoffer som indkaldt vidne selv skal ringe til retten for at
få oplyst, at sagen er udsat til en anden dato, fordi sigtedes forsvarer ikke
kunne møde. Det oplyses, at offeret ringede til retten, fordi sagen ikke frem-
gik af retslisten for den pågældende uge.
Justitsministeriet har ikke nærmere kendskab til den konkrete sag og finder
ikke grundlag for at udtale sig herom. Det bemærkes dog, at det beskrevne
forløb kan være udtryk for, at retten endnu ikke havde orienteret vidnet om
den ændrede dato, da vidnet selv henvendte sig til retten herom.
I øvrigt bemærkes, at det er et af formålene med lovforslaget, at hensynet til
sagsbehandlingstiden skal tillægges større vægt i forhold til sigtedes valg af
forsvarer. Med lovforslaget vil der således blive større mulighed for at afvise
sigtedes valg af forsvarer, hvis det fører til en væsentlig forsinkelse af sagen.
3)
Der spørges til fortolkningen af retsplejelovens § 741 a, stk. 3 og 4, om
beskikkelse af bistandsadvokat.
2
 L 204 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-18 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, til justitsministeren
Justitsministeriet kan oplyse, at efter retsplejelovens § 741 a, stk. 3, kan be-
skikkelse af bistandsadvokat i sager om overtrædelse af nærmere angivne
bestemmelser i straffeloven afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre al-
vorlig karakter og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig. Det
følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 4, at når særlige omstændigheder taler
for det, kan retten omvendt efter anmodning beskikke en advokat for den
forurettede, selv om lovovertrædelsen ikke er omfattet af opregningen i
§ 741 a, stk. 1.
Den del af retsplejelovens § 741 a, stk. 3, som angiver, at beskikkelse af
bistandsadvokat i sager om overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser
i straffeloven kan afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karak-
ter og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig, blev indført ved
lov nr. 349 af 23. maj 1997. Af bestemmelsens forarbejder fremgår bl.a.
følgende (jf. lovforslag nr. 144 fremsat den 22. januar 1997):
”Efter
de foreslåede bestemmelser
[…]
kan retten dog afslå be-
skikkelse af bistandsadvokat, hvis lovovertrædelsen er af min-
dre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart
unødvendig.
Sager af mindre alvorlig karakter er sager, der kan forventes af-
gjort med bøde eller en meget kort frihedsstraf. Det er samtidig
en betingelse, at der åbenbart ikke er behov for advokatbistand.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om værtshus-
klammeri, hvor der ikke er opstået skade, eller en blufærdig-
hedskrænkelse, hvor den forurettede nok kan være ilde berørt,
men ikke har været udsat for en væsentlig krænkelse.
Adgangen til at afslå beskikkelse af bistandsadvokat er således
meget snæver.”
Retsplejelovens § 741 a, stk. 4, blev indført ved lov nr. 517 af 6. juni 2007.
Af bestemmelsens forarbejder fremgår bl.a. følgende (jf. lovforslag nr. 128
fremsat den 31. januar 2007):
”Efter
de gældende regler er der ikke mulighed for at beskikke
en bistandsadvokat efter reglerne i retsplejelovens kapitel 66 a,
hvis den forurettede ikke har været udsat for en af de lovover-
trædelser, der er særskilt nævnt i retsplejelovens § 741 a, stk. 1.
Retten kan dog give den forurettede fri proces, hvis det skønnes
3
 L 204 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-18 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, til justitsministeren
1893231_0004.png
nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstatnings-
krav, og den forurettede opfylder betingelsen i retsplejelovens
§ 325, jf. retsplejelovens § 995 a, stk. 1
[…]
Med de[n] foreslåede bestemmelse[…] udvides adgangen til at
beskikke en bistandsadvokat for forurettede
[…].
Det foreslås således
[…],
at der indføres en adgang til at be-
skikke en bistandsadvokat for forurettede uden for området af
den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 741 a, stk. 1, når
særlige omstændigheder taler for at beskikke en advokat, jf. for-
slaget til
§ 741 a, stk. 4.
Efter den foreslåede bestemmelse kan retten således, når særlige
omstændigheder taler for det, beskikke en bistandsadvokat for
forurettede. Sådanne særlige omstændigheder kan f.eks. fore-
ligge i visse sager om grovere chikane, hvor forurettede er ble-
vet truet og har været udsat for hærværk eller lignende, eller i
visse sager om afpresning efter straffelovens § 281. Desuden
kan der helt undtagelsesvis tænkes tilfælde, hvor forurettedes
personlige forhold
–
uanset sagens karakter i øvrigt
–
i sig selv
kan begrunde, at der beskikkes en bistandsadvokat. Det må an-
tages, at bestemmelsen vil få et meget begrænset anvendelses-
område ved siden af retsplejelovens § 995 a, stk. 1.”
4)
Der spørges, hvorfor forurettede ikke må få kopi af politirapporten ved-
rørende forurettedes forklaring til politiet.
Justitsministeriet kan oplyse, at efter retsplejelovens § 741 c, stk. 2, har en
bistandsadvokat adgang til at gøre sig bekendt med den forurettedes forkla-
ring til politiet og andre dokumenter i sagen vedrørende den forurettede. Det
fremgår af retsplejelovens § 741 c, stk. 3, at advokaten skal have udleveret
kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres. Advokaten
må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til den
forurettede eller andre.
Bestemmelserne går således ud på, at bistandsadvokaten som udgangspunkt
kan få udleveret kopi af bl.a. politirapporter vedrørende forurettedes forkla-
ring til politiet, at forurettede kan læse sådanne politirapporter hos bistands-
advokaten, og at bistandsadvokaten som udgangspunkt ikke må udlevere
kopi af politirapporter eller andet materiale til forurettede. Politiet kan dog
4
 L 204 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-18 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, til justitsministeren
efter anmodning give samtykke til, at bistandsadvokaten udleverer kopi af
en politirapport til forurettede.
5