L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 213 Bilag 1
Offentligt

Sundheds‐ og Ældreministeriet

Sagsnr.: 1709062

Dok. nr.: 547679

Dato: 23‐03‐2018

NOTAT

Høringsnotat – forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egen‐

betaling for tolkebistand)

1. Høring over lovforslaget

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. januar 2018 til den 9. februar 2018 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation,

Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks Apote‐

kerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund,

Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk

Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi

og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Palliativ

Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Social‐

rådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske

Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Fodterapeuter,

Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regi‐

oner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetes‐

foreningen, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, For‐

eningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social‐, Sundheds‐ og Arbejds‐

markedschefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes

Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre (Naalakkersuisut), Hjernesagen, Hjerte‐

foreningen, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL,

Konkurrence‐ og Forbrugerstyrelsen, Kost‐ og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse,

Københavns Universitet (Juridiske Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakultet), Lands‐

foreningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psyki‐

atribrugere (LAP), , Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsfor‐

eningen SIND, Lægeforeningen, Muskelsvindfonden, Organisationen af Lægevidenskabeli‐

ge Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Pati‐

entforeningernes Samvirke, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers

Organisation, Professionshøjskolen UCC, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Hoved‐

staden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark,

Regionernes Lønnings‐ og Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombuds‐

manden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital

Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Socialpæda‐

gogernes Landsforbund, Syddansk Universitet (Samfundsvidenskabelige Fakultet og Sund‐

hedsvidenskabelige Fakultet), Sygeplejeetisk Råd, Tandlægeforeningen, Tandlægeforenin‐

gens Tandskadeerstatning, Translatørforeningen, Udviklingshæmmedes Landsforbund, ,

Yngre Læger, Ældresagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut og Sundhedsvidenskabelige

Fakultet) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut og Health).

L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren

Et udkast til lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.

2. Høringssvar og kommentarer

2.1. Generelt

Generelt udtrykker de modtagne høringssvar fra de forskellige myndigheder og organisa‐

tioner m.v. bekymring for, at en indførelse af gebyr på tolkebistand i sundhedsvæsenet vil

skade patientsikkerheden for de patienter, der efter lovforslaget bliver omfattet af geby‐

ret, samt at den foreslåede ordning vil øge uligheden i sundhed, idet det generelt bemær‐

kes, at kommunikation mellem læge og patient er helt afgørende for kvaliteten af behand‐

lingen.

I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte

elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets kommentarer er kursiverede.

2.2. Lægens pligt til at sikre god kommunikation mellem læge og patient

Morten Sodemann, professor ved Center for Global Sundhed på Syddansk Universitet og

overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital stiller spørgs‐

målstegn ved, hvor ansvaret ligger, såfremt en patient ikke har råd til at betale gebyret for

tolkebistand, men hvor det ud fra en lægefaglig vurdering er nødvendigt, at der ydes tol‐

kebistand.

Foreningen af Kommunale social‐, sundheds‐ og markedschefer i Danmark udtrykker be‐

kymring for troværdigheden af de oplysninger, der videreformidles fra en almen praktise‐

rende læge til kommunen, i det tilfælde, hvor lægen vurderer, at der tolkebistand ikke er

nødvendig, men hvor patienten alligevel vælger at benytte et familiemedlem som tolk i

forbindelse med konsultation, behandling el. lign.

Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige Fakultet (KU), bemærker, at tolkebistand er

afgørende for lægens hverdag i forhold til diagnosticering, indhentning af informeret sam‐

tykke og patientsikkerhed, og at mangelfuld kommunikation i yderste konsekvens kan

være medvirkende årsag til forkerte diagnoser og fejlbehandlinger. KU nævner desuden,

at det efter gældende ret er den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, som

skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse

af det danske sprog. Ifølge KU vil lægen blive frataget dette ansvar i medfør af lovforsla‐

get.

Health, Aarhus Universitet, Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Selskab for Indvan‐

drersundhed, Dansk Selskab for Almen Medicin, Organisationen af Lægevidenskabelige

Selskaber, Dansk Flygtningehjælp, Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Danske Re‐

gioner, Tolkebureauernes Brancheforening (TBBF), Institut for Menneskerettigheder,

Dansk Institut mod Tortur og Monika Jokumsen, Aut. cand. psych, Cand. Mag. i kulturvi‐

denskab, Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Holstebro (MJ) anfører, at lovforslaget kan

medføre, at læger vil blive sat i et dilemma imellem på den ene side at leve op til sit læge‐

faglige ansvar for at sikre, at patienten får den nødvendige behandling, samt at der kan

kommunikeres mellem læge og patient, og på den anden side at følge kravet om opkræv‐

ning af gebyr.

Region Hovedstaden anfører, at det foreslåede gebyr kan give anledning til konflikter

mellem patient og sundhedspersonale, og at der bør tages højde for dette i

Side 2

L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren

forbindelse med henvendelser til psykiatriske behandlingsafsnit. MJ vurderer desuden, at

manglende tolkning kan resulterer i vrede og frustration hos patienterne, der kan blive

rettet mod sundhedspersonalet. TBBF anfører endvidere, at der er risiko for, at tilliden

mellem patient og læge svækkes, hvis lægen vurderer, at der er i forbindelsen med en

konsultation, behandling el. lign. er behov for tolkebistand, men patienten afslår at mod‐

tage tolkebistand.

Lægeforeningen, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, Translatørforeningen og Kommunika‐

tion og Sprog tilkendegiver, at det ikke, som der lægges op til i lovforslaget, bør være læ‐

gens ansvar at sikre, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder be‐

herskelse af det danske sprog, i de tilfælde, hvor patienten ønsker en anden tolk end den

tolk, som regionsrådet har anvist. Ifølge Lægeforeningen har lægen ikke forudsætning for

at vurdere, om tolkens kvalifikationer lever op til de sproglige krav, der bør stilles, for at en

sundhedsfaglig behandling kan gennemføres fagligt forsvarligt.

Dansk Flygtningehjælp finder det derimod positivt, at det fortsat er den læge, der er an‐

svarlig for behandlingen af patienten, der skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sprog‐

lige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog

Jordemoderforeningen bemærker, at jordemødre er den gennemgående sundhedsperson

både i graviditeten og under fødslen for den raske gravide og fødende, og at jordemødre

udgør en central rolle for den gravide/fødende, der har komplikationer. Jordemoderfor‐

eningen anfører derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, at jordemoderen selvstændigt

kan vurdere behov for tolkebistand hos den enkelte kvinde og efterfølgende bestille tol‐

kebistanden.

Farmakonomforeningen, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab og Refugees Welcome anfø‐

rer, at lovforslaget vil medføre, at den enkelte læge i hvert enkelt tilfælde vil skulle vurde‐

re, om den pågældende patient har haft en rimelig mulighed for at tilegne sig danskkund‐

skaber på et niveau, der overflødiggør behov for tolkebistand, og derfor bør være omfat‐

tet af kravet om egenbetaling, hvilket lægen efter foreningens opfattelse i mange tilfælde

ikke vil være i stand til at foretage en reel vurdering af.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget, er kommunikationen mellem patient afgø‐

rende for at opnå den bedst mulige patientbehandling. Manglende eller mangelfuld kom‐

munikation kan i yderste konsekvens være medvirkende årsag til forkerte diagnoser og

fejlbehandlinger. Har læge og patient ikke samme modersmål, og kan de heller ikke kom‐

munikere på et andet sprog, spiller fremmedsprogstolkning derfor en væsentlig rolle.

Retten til nødvendig tolkebistand vil derfor heller ikke blive fjernet i med lovforslaget.

Det vil fortsat være op til lægen at vurdere, om en tolk er nødvendig for behandlingen,

herunder også til brug for opfyldelse af kravet om indhentelse af en patients informerede

samtykke til behandling.

Lovforslaget ændrer derfor heller ikke ved regionernes forpligtelse til at yde tolkebistand til

personer, som har behov herfor i forbindelse med behandling hos alment privatpraktise‐

rende læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sygehus.

2.2. Patientsikkerhed

Morten Sodemann, professor ved Center for Global Sundhed på Syddansk Universitet og

overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital (MS)

Side 3

L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren

bemærker, at der er risiko for, at lovforslaget kan medføre menneskellige og økonomiske

omkostninger, idet patienterne efter MS opfattelse vil blive presset ud i en lægefagligt

uforsvarlig situation, der ikke står mål med lovforslagets formål.

Health, Aarhus Universitet, Tolkebureauernes Brancheforening (TBBF), Translatørforenin‐

gen, Lægeforeningen, Danske Regioner, Danske Patienter, Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Samfundsmedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Syge‐

plejeetisk Råd, Institut for Menneskerettigheder, Refugees Welcome, Forældre og Fødsel,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Psykolog Forening,

Professionshøjskolen UCC, FOA, Retspolitisk Forening og Ansatte Tandlægers Organisation

forventer, at lovforslaget vil medføre, at patienter, der ikke har råd til at betale gebyr for

tolkebistand eller er klar over vigtigheden af at prioritere midler til tolkebistand, vil forsø‐

ge at klare sig igennem konsultationer og behandlinger på et utilstrækkeligt dansk, hvilket

kan medføre, at lægen får et utilstrækkeligt eller fejlagtigt grundlag at behandle ud fra,

hvilket kan føre til forkerte diagnoser og fejlbehandler til skade for patienten.

Monika Jokumsen, Aut. cand. psych, Cand. Mag. i kulturvidenskab, Klinik for Traumatise‐

rede Flygtninge, Holstebro (MJ) anfører, at patienter, der potentielt vil være omfattet af

reglerne om betaling af gebyr for tolkebistand, vil opleve en ekstra byrde i forhold til at

skulle forholde sig til, om de er omfattet af kravet om betaling af gebyret eller ej.

Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige Fakultet (KU), Tolkebureauernes Branche‐

forening (TBBF), Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Institut for Menneskerettigheder,

Refugees Welcome, Monika Jokumsen, Aut. cand. psych, Cand. Mag. i kulturvidenskab,

Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Holstebro (MJ), Lægeforeningen, Danske Patienter,

Danske Fysioterapeuter, Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse, Sygeplejeetisk Råd,

Forældre og Fødsel, KL, Region Midtjylland og Region Syddanmark bemærker, at konse‐

kvenserne af indførelse af egenbetaling for nogle patienter vil være, at de på grund af

meget begrænset økonomisk formåen ikke vil kunne betale udgiften til den nødvendige

tolkebistand og derfor vil undlade at opsøge sundhedsvæsenet.

Retten til nødvendig tolkebistand vil ikke blive fjernet med lovforslaget, men der sættes en

grænse for, hvor længe en person med bopæl i Danmark kan få tolkebistand på det offent‐

liges regning.

Det vil derfor fortsat påhvile regionerne at yde tolkebistand til personer, som har behov for

det i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge og privatpraktise‐

rende speciallæge samt behandling på sygehus. Og det vil fortsat være lægen, som skal

vurdere, om en tolk er nødvendig for behandlingen, herunder også til brug for opfyldelse af

kravet om indhentelse af en patients informerede samtykke til behandling.

2.3. Lige adgang til sundhedsydelser

Danske Regioner, Lægeforeningen, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Det Etiske Råd

(et flertal), Jordemoderforeningen, Health, Aarhus Universitet, Institut for Menneskeret‐

tigheder, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Region Syddanmark, Retspolitisk

Forening, og Morten Sodemann, professor ved Center for Global Sundhed på Syddansk

Universitet og overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital

vurderer, at lovforslaget vil øge uligheden i sundhed, idet nogle patienter ikke vil have råd

til at betale gebyr for tolkebistand, idet det desuden anføres, at de personer, der vil være

omfattet af gebyret, ofte vil tilhøre en af de svageste grupper i samfundet. Det anføres

desuden, at hvis denne gruppe undlader at søge læge som følge af risikoen for at skulle

betale et gebyr for tolkebistand, vil det øge uligheden i sundhed yderligere.

Side 4

L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren

Dansk Institut mod Terror, Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige Fakultet (KU),

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab,

Dansk Flygtningehjælp, Danske Fysioterapeuter, Danske Patienter, Sygeplejeetisk Råd,

FOA og Tolkebureauernes Brancheforening anfører, at lovforslaget bryder med princippet

i sundhedslovens § 2 om let og lige adgang til sundhedsvæsenet.

Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at der bør fastsættes regler om, at socialt udsatte

ikke er omfattet af kravet om betaling af gebyr for tolkebistand, idet socialt udsatte ofte

vil have meget vanskeligt ved at tilegne sig fremmedsprog.

Det er ikke formålet med lovforslaget at fjerne retten til nødvendig tolkebistand. Det vil

derfor fortsat påhvile regionerne at yde tolkebistand til personer, som har behov for det i

forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge og privatpraktiserende

speciallæge samt behandling på sygehus.

Det er derimod formålet at sætte en grænse for, hvor længe en person med bopæl i Dan‐

mark kan få tolkebistand på det offentliges regning. Baggrunden herfor er, at personer,

der har haft bopæl i Danmark i flere år, bør have haft mulighed for at lære tilstrækkelig

godt dansk til ikke at have behov for fremmedsprogstolkning i mødet med sundhedsvæse‐

net og resten af den offentlige sektor.

Det er derfor regeringens opfattelse, at udlændinge, der har haft bopæl i Danmark i mere

end tre år, ikke med rimelighed kan forvente at modtage tolkebistand på det offentliges

regning i forbindelse med behandling ved praktiserende læger og speciallæger og på syge‐

huse. Disse personer bør derfor selv afholde udgifterne til nødvendig tolkebistand.

Det bemærkes desuden, at reglerne for tolkebistand i sundhedsvæsenet, varierer i de for‐

skellige EU‐lande, og der forekommer en vis egenbetaling for tolkebistand i nogle af de

lande, som vi i Danmark normalt sammenligner os med.

Som det fremgår af lovforslaget, vil der blive fastsat regler om, at udgangspunktet om

betaling af gebyr for tolkebistand fraviges i forhold til bl.a. personer, som på grund af ned‐

sat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er i stand til at tilegne sig henholdsvis oppebære

og anvende tilegnede danskkundskaber.

Endelig skal det fremhæves, at regeringen og Dansk Folkeparti – som anført i bemærknin‐

gerne til lovforslaget – som et led i Aftale om finansloven for 2018 har aftalt at oprette en

certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet for at sikre en

højere og mere ensartet kvalitet i fremmedsprogstolkningen.

Derudover er der med finansloven for 2018 afsat midler til at styrke mulighederne for vi‐

deotolkning i sundhedsvæsnet via etablering og drift af ét fællesregionalt center for akut

videotolkning og ved at afsætte midler til øget brugen af videotolkning blandt det sund‐

hedsfaglige personale i regionerne. Konkret er der afsat 5,0 mio. kr. i 2018 og 10,0 mio. kr.

årligt i 2019‐2021 til etablering og drift af ét fællesregionalt center for akut videotolkning.

Centret oprettes med udgangspunkt i de positive erfaringer fra Region Syddanmark og skal

sikre en tilgængelig og effektiv anvendelse af tolkebistand. Centret får ansvar for at drive

akut‐tolketjenesten for hele Danmark. Derudover er der afsat en pulje på 5,0 mio. kr. i

2018 til at øge brugen af videotolkning blandt det sundhedsfaglige personale i regionerne.

Disse initiativer er ikke en del af nærværende lovforslag, men bør ses i sammenhæng her‐

med.

Side 5

L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren

2.4. Brug af familiemedlemmer, herunder børn, som tolke

Danske Patienter, Lægeforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Flygtninge‐

hjælp, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige

Fakultet (KU), Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Foreningen af kommunale

social‐ sundheds‐ og arbejdsmarkedschefer, Refugees Welcome, Region Hovedstaden og

Morten Sodemann, professor v. Center for Global Sundhed på Syddansk Universitet og

overlæge v. Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital forventer, at ind‐

førelse af gebyr for tolkebistand i sundhedsvæsenet vil føre til, at flere patienter vil gøre

brug af familiemedlemmer eller andre pårørende som tolk i stedet for en professionel

tolk, og det anføres desuden, at særligt anvendelsen af børn som tolke er både uhen‐

sigtsmæssigt, potentielt skadeligt for den, der anvendes som tolk, og kontraproduktivt.

Sundheds‐ og Ældreministeriet kan henvise til bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf det

fremgår, at den gældende regel om, at det er lægen, der skal sikre, at tolken har de nød‐

vendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog, vil blive vide‐

reført.

Det gældende forbud mod at anvende børn under 18 år som tolke i sundhedsvæsenet,

medmindre det er nødvendigt i et akut og livstruende tilfælde, vil ligeledes blive opret‐

holdt. Børn over 15 år vil dog fortsat (som i dag), udover hvor det er nødvendigt i et akut

eller livstruende tilfælde, kunne anvendes som tolke, når det af den behandlingsansvarlige

læge vurderes at være et let og uproblematisk tilfælde.

2.5. Persongrupper, der bør undtages gebyr for tolkebistand

Danske Handicaporganisationer bemærker, at udtrykket ”nedsat fysisk eller psykisk funk‐

tionsevne” vil være mere hensigtsmæssigt at anvende frem for udtrykket ”fysisk eller

psykisk sygdom”, der anvendes i det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig

høring.

Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Dansk Psykiatrisk Sel‐

skab, Danske Regioner, Retspolitisk Forening, Københavns Universitet, Det Sundhedsfagli‐

ge Fakultet (KU), Dansk Flygtningehjælp, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Selskab

for Almen Medicin, Forældre og Fødsel, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Monika

Jokumsen, Aut. cand. psych, Cand. Mag. i kulturvidenskab, Klinik for Traumatiserede

Flygtninge, Holstebro, Morten Sodemann, professor ved Center for Global Sundhed på

Syddansk Universitet og overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitets‐

hospital, Dansk Institut mod Terror og Refugees Welcome anfører, at der i medfør af lov‐

forslaget bør fastsættes regler om, at traumatiserede patienter og patienter, der pga. af

deres fysiske eller psykiske tilstand ikke er i stand til at tilegne sig henholdsvis oppebære

og anvende tilegnede danskkundskaber, skal undtages fra kravet om betaling af gebyr for

tolkebistand.

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber og Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der i medfør af lovforslaget bør fastsættes regler om, at der ikke skal opkræves

gebyr for tolkebistand, der ydes i forbindelse med behandling af børn.

Institut for Menneskerettigheder anfører, at der i medfør af lovforslaget bør fastsættes

regler om, at der ikke skal opkræves gebyr for tolkebistand til kvinder, der er

Side 6

L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren

udsat for ekstrem social kontrol, idet det kan være uhensigtsmæssigt, at ægtefællen får

kendskab til en regning med udgifter til tolkebistand, som er ydet ved behandling hos

læge, da det vil kunne forværre kvindens situation og forhold til ægtefællen. Det anføres

desuden af Refugees Welcome, at der generelt bør tages et særligt hensyn til indvandrer‐

kvinder.

Institut for Menneskerettigheder, Dansk Apotekerforening og FOA anfører, at der i medfør

af lovforslaget bør fastsættes regler om, at økonomisk dårligt stillede ikke skal opkræves

gebyr for tolkebistand.

Rådet for Socialt Udsatte bemærker – som også nævnt ovenfor under pkt. 2.3. – at der

bør fastsættes regler om, at socialt udsatte ikke er omfattet af kravet om betaling af gebyr

for tolkebistand, idet socialt udsatte ofte vil have meget vanskeligt ved at tilegne sig

fremmedsprog.

Institut for Menneskerettigheder, Region Syddanmark, Dansk Selskab for Medicinsk Ud‐

dannelse og Ansatte ved Indvandrermedicinsk Klinik, Amager og Hvidovre Hospital anfø‐

rer, at der i medfør af lovforslaget bør fastsættes regler om, at patienter, der indgår i læn‐

gerevarende behandlingsforløb eller har mange kontakter til sundhedsvæsenet som følge

af sygdom, kun skal betale ét gebyr for tolkebistand pr. behandlingsforløb.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, foreslås det, at der hos patienter,

som har haft bopæl her i landet i mere end 3 år, skal opkræves gebyr for nødvendig tolke‐

bistand.

Det foreslås samtidig at bemyndige sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler

om, at udgangspunktet om betaling af gebyr fraviges i forhold til personer, der på grund af

f.eks. alder og/eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er i stand til at tilegne sig

henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.

Da der i 2011 var krav om betaling af gebyr for nødvendig tolkebistand ydet til patienter,

der har boet her i landet i mere end 7 år, jf. bekendtgørelse nr. 446 af 15. maj 2011, var

følgende persongrupper undtaget fra betaling af gebyr:



patienter, der som følge af sygdom eller handicap, midlertidigt eller varigt har mi‐

stet eller mister evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegne‐

de danskkundskaber,



forældre, der i forbindelse med behandling af et barn har behov for tolkebistand,



børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre, eller



personer fra Det Tyske Mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand i for‐

hold til det tyske sprog.

I medfør af bekendtgørelsen blev der endvidere ikke opkrævet gebyr i forbindelse med

tolkning af det grønlandske og færøske sprog.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil det ved fastsættelsen af reglerne

blive sikret, at Danmark overholder sine forpligtelser i henhold til såvel børne‐ som handi‐

capkonventionen. Det betyder bl.a., at der – ligesom sidst, da ordningen fandtes – vil blive

fastsat regler, der undtager børn og forældre, der i forbindelse med behandling af et barn

har behov for tolkebistand, fra at skulle betale gebyr for tolkebistand.

Der vil blive udarbejdet en gebyrmodel, som indeholder forskellige gebyrsatser.

Side 7

L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren

Da en patient i gennemsnit ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen har 5 ambulante kontak‐

ter pr. indlæggelse, vil gebyret for tolkebistand, der ydes i forbindelse med ambulante

behandlinger i både sygehus‐ og praksisregi, udgøre 1/5 af gebyret for tolkebistand, der

ydes i forbindelse med behandling af patienter, der er indlagt på sygehus. Der vil desuden

blive fastsat forskellige gebyrer for henholdsvis videotolkning og fremmødetolkning.

2.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

KL, Danske Regioner, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Læge‐

foreningen, PLO, Dansk Sygeplejeråd, Sygeplejeetisk Råd, Jordemoderforeningen, Danske

Fysioterapeuter, Dansk Flygtningehjælp, Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige

Fakultet (KU), Health, Aarhus Universitet, Retspolitisk Forening, Refugees Welcome og

Morten Sodemann, professor ved Center for Global Sundhed på Syddansk Universitet og

overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital peger på, at

lovforslaget vil påføre regionerne betydelige negative administrative omkostninger. Der

henvises i denne forbindelse til erfaringer med den gebyrordning på tolkebistand i sund‐

hedsvæsenet, der var gældende i 2011. Der peges desuden på, at læge og øvrigt sund‐

hedspersonale vil blive påført yderligere administration som følge af gebyrordningen.

Den foreslåede ophævelse af regionernes forpligtelse til at yde vederlagsfri tolkebistand til

personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privat‐

praktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sygehus, for‐

ventes at indebære et samlet provenu for det offentlige på ca. 1,2 mio. kr. i 2018 og ca. 2,4

mio. kr. årligt i 2019 og frem.

Det forventes derudover, at lovforslaget i begrænset omfang vil have administrative kon‐

sekvenser for det offentlige, idet regionsrådene fremover vil skulle opkræve gebyr hen‐

holdsvis fuld betaling for tolkebistand hos patienterne i overensstemmelse med de be‐

stemmelser, der fastsættes i en ny bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven.

Lovforslaget forventes ikke at medføre negative økonomiske konsekvenser for kommuner‐

ne og staten eller for erhvervslivet.

Det forventes desuden, at lovforslaget kun i begrænset omfang vil have administrative

konsekvenser for erhvervslivet, idet praktiserende læger og praktiserende speciallæger

fremover vil skulle videreformidle regninger for tolkebistand til regionerne med henblik på,

at regionerne opkræver betaling for tolkebistanden hos patienterne. Det bemærkes i den

forbindelse, at lægerne allerede i dag indsender regninger til den region, hvor patienten,

som har fået tolkebistand, bor, med henblik på at regionen afregner med tolken.

2.7. Øvrige

Danske Fysioterapeuter foreslår, at behandling hos praktiserende fysioterapeut inkluderes

i sundhedslovens § 50.

3F spørger til, om den foreslåede lovændring vil omfatte alle borgere, der bosætter sig i

Danmark, eller om der vil gælde nogle særlige regler for EU‐borgere.

Dansk Selskab for Almen Medicin og Translatørforeningen ser positivt på, at det med Afta‐

le om finansloven for 2018 er aftalt, at der skal etableres en certificeringsordning for tolke

i sundhedsvæsnet.

Dansk Selskab for Palliativ Medicin bemærker, at god kommunikation mellem patient og

Side 8

L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren

sundhedspersonale spiller en særlige forhold til at sikre den bedst mulige palliative indsats

for patienter og deres pårørende.

Dansk Institut for Menneskerettigheder bemærker, at lovforslagets bemærkninger bør

beskrive forholdet til en række konventioner, herunder den Europæiske Menneskerets

Konvention, FN’s Børnekonvention og FN’s Handicap Konvention.

Datatilsynet bemærker, at det forudsættes, persondatalovens og regler udstedt i medfør

heraf, herunder sikkerhedsbekendtgørelsen, vil blive iagttaget i forbindelse med de be‐

handlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af de lovforslagets bestemmelser.

Det bemærkes desuden, at det følger af persondatalovens § 57, at der skal indhentes en

udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af bekendtgørelser mv., der har betydning for

beskyttelsen af privatlivet i forbindelse af behandling af oplysninger.

Tolkebureauernes Brancheforening ser positivt på, at det i Aftale om finansloven for 2018

er aftalt at afsætte midler til øget brug af videotolkning. Foreningen anfører dog, at erfa‐

ringer fra tidligere videotolkeprojekter viser, at investeringer i videotolkning kun har en

meget lille sandsynlighed for at give et positivt afkast.

Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse anfører, at der efter selskabets opfattelse bør

fastlægges en evaluering af den foreslåede lovændrings effekt i forhold til økonomiske

gevinst og konsekvenser af eventuel manglende tolkning for udsatte fremmedsprogede

patientgrupper.

Formålet med lovforslaget er at indføre krav om, at personer, der har været bosat i Dan‐

mark i mere end 3 år, skal betale et gebyr for tolkebistand, som er nødvendig for de på‐

gældendes behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt

på sygehuse. Derudover foreslås det, at der indføres krav om fuld egenbetaling for tolkebi‐

stand ydet til personer, der ikke ønsker at benytte den tolk, som sundhedsvæsenet har

tilbudt. Lovforslaget ændrer ikke i reglerne for, hvilke typer af sundhedspersoner eller be‐

handlingssteder, der er opfattet af sundhedslovens § 50. Det bemærkes, at tolkebistand,

der ydes i forbindelse med behandling af en fysioterapeut på et sygehus, vil være omfattet

af lovforslaget.

Den foreslåede lovændring vil omfatte alle udlændinge, der har haft bopæl i Danmark i

mere end 3 år, herunder EU‐borgere.

Med Aftale om finansloven for 2018 er det aftalt oprette en certificeringsordning for

fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsnet for at sikre en højere og mere ensartet

kvalitet i tolkningen. Certificeringsordningen vil blive udformet således, at et offentligt eller

privat organ tildeles kompetence til at certificere tolke i sundhedsvæsenet. Ved den kon‐

krete udformning kan relevante parter inddrages. Udgifterne til etablering og drift af certi‐

ficeringsordningen gebyrfinansieres af indtægterne fra certificeringen.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil der bl.a. blive fastsat regler om, at

udgangspunktet om betaling af gebyr fraviges i forhold til personer, der på grund af f.eks.

alder samt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnesygdom ikke er i stand til at tilegne sig

henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber. Døende patienter med

behov for palliativ indsats vil forventeligt blive omfattet af disse regler.

Blandt andet på baggrund af bemærkningen fra Dansk Institut for Menneskerettigheder

om, at lovforslaget bør forholde sig til en række konventioner, herunder den Europæiske

Menneskerets Konvention, FN’s Børnekonvention og FN’s Handicap Konventi‐

Side 9

L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren

on, har Sundheds‐ og Ældreministeriet tilføjet et afsnit i den endelige udgave af lovslaget,

hvori forholdet til de nævnte konventioner er beskrevet.

Initiativet om oprettelsen af et fællesregionalt akut videotolkecenter og forslaget om

egenbetaling for tolkebistand er to enkeltstående forslag, som er uafhængige af hinanden,

men som begge er aftalt som led i Aftale om finansloven for 2018. Lovforslaget om egen‐

betaling for tolkebistand skal således ikke ses som en kilde til finansiering af et fællesregi‐

onalt center for akut videotolkning. Dvs. at gennemførslen af lovforslaget om egenbetaling

for tolkebistand ikke er en forudsætning for oprettelsen af et fællesregionalt akut videotol‐

kecenter.

Initiativet med et fællesregionalt videotolkecenter skal ses som et redskab til at mindske

den spildtid, der er for patienter og sundhedsprofessionelle i forbindelse med fremmøde‐

tolkning, og der skal herigennem sikres en mere tilgængelig og effektiv anvendelse af tol‐

kebistand samt en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse på hospitalerne og hos de prakti‐

serende læger. Tolkecenteret skal endvidere ses som et led i det overordnede arbejde med

at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen i sundhedsvæsnet, idet man gen‐

nem anvendelse af færre men mere kvalificerede tolke, jf. certificeringsordningen, sikrer, at

tolkene har mere erfaring inden for det pågældende område. Der er på finansloven for

2018 afsat 5 mio. i 2018 og 10 mio. kr. årligt i 2019‐2021, jf. Finansloven for 2018 §

16.11.79.35.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt indførelsen af et fællesregionalt akut tolkecenter og

fokus på øget brug af videotolkning er økonomisk rentabelt, er det mellem parterne aftalt,

at der tages udgangspunkt i de positive erfaringer fra Region Syddanmark, hvor man har

haft succes med anvendelsen af videotolkning på regionens sygehuse. Det er væsentligt at

bemærke, at beslutningen om at øge brugen af videotolkning er truffet på baggrund af

stigende udgifter til tolkning i sundhedsvæsnet. Udbredelsen af videotolkning skal derfor

ses som et middel til at bremse udgiftsvæksten snarere end en nettobesparelse på tolke‐

området, hvorfor parterne har valgt at afsætte en pulje på 5,0 mio. kr. i 2018 til dette for‐

mål, jf. Finansloven for 2018 § 16.11.79.35.

Afslutningsvist bemærkes det, at det ikke indgår som et element i lovforslaget, at der skal

foretages en evaluering af den foreslåede ordning. Sundheds‐ og Ældreministeriet vil dog

under alle omstændigheder følge området.

3. Lovforslaget – endelig udgave til fremsættelse for Folketinget

Som det er fremgået ovenfor, indeholder det endelige lovforslag enkelte ændringer og

præciseringer i forhold til det lovudkast, som har været i høring.

Der er endvidere foretaget enkelte ændringer af primært sproglig og lovteknisk karakter.

Side 10