Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 213
Offentligt
1891791_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-05-2018
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1709062
Dok. nr.: 599403
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål 35 (L 213
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebi-
stand)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 35:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 26. april 2018 fra DIGNITY - Dansk
Institut mod Tortur, jf. L 213 -bilag 4.”
Svar:
Som anført i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 22, fremgår det af bemærk-
ningerne til lovforslaget, at Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at der
kan være personer, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er i
stand til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.
Der vil derfor blive fastsat regler om, at udgangspunktet om betaling af gebyr kan
fraviges i forhold til denne persongruppe, der bl.a. vil kunne omfatte eksempelvis tor-
turofre og traumatiserede flygtninge.
Det afgørende for, om en patient vil være omfattet af undtagelsen, vil være, at pati-
enten som følge af sin funktionsnedsættelse konkret vurderes midlertidigt eller varigt
at have mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede
danskkundskaber.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Patrick Kofod Holm