Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-05-2018
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1709062
Dok. nr.: 602367
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål 38 (L 213
–
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebi-
stand)) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål 38:
”Sidste
gang der var tolkegebyr, blev en del patienter afkrævet gebyr for tolkning, der
ikke var udført, eller hvor lægeaftalen var blevet aflyst uden at tolken blev aflyst.
Hvordan vil ministeren forhindre denne type fejl, der kun medvirker til at øge mistillid
til gebyropkrævningen?”
Svar:
Det er regionerne, der i dag har ansvaret for at sikre, at der ydes tolkebistand til per-
soner, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment pri-
vatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på syge-
hus. Det vil regionerne også have ansvaret for fremover. Regionerne vil med lov-
forslaget derudover bl.a. få ansvaret for at opkræve gebyr for tolkebistand ydet til ud-
lændinge, som har været bosat her i landet i mere end 3 år.
Allerede i 2009 under den daværende VK-regering blev der igangsat et nationalt tele-
tolkningsprojekt med det formål at udbrede anvendelsen af videotolkning på de dan-
ske sygehuse, idet videotolkning giver en række økonomiske og kvalitative fordele i
forbindelse med tolkning, herunder blandt andet kvalificering af sundhedsfaglig tolk-
ning og større tilgængelighed af tolkebistand samt mindre brug af familietolke, her-
under børnetolke.
Derudover blev det i Aftale om regionernes økonomi for 2012 aftalt, at regionerne
skulle udbrede tolkning via videokonference på alle relevante sygehusafdelinger in-
den udgangen af 2012.
På trods af ovennævnte tiltag er det dog langt fra alle regioner, der udnytter det alle-
rede implementerede videoknudepunkt, der muliggør kontakt mellem tolkeudbyder
og tolkemodtager, og regionerne har visse udfordringer med at skaffe kvalificeret tol-
kebistand.
Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti med finanslovsaftalen for 2018 taget en
række initiativer. Det er således aftalt at oprette en certificeringsordning for frem-
medsprogstolke i sundhedsvæsenet. For at opnå certificering vil tolkene skulle leve
op til en række forskellige krav, herunder f.eks. krav til de sproglige kompetencer, tol-
keetik og krav om grundlæggende forståelse for sundhedsvæsenet. Det er forventnin-
gen, at et lovforslag om oprettelse af en sådan certificeringsordning vil kunne frem-
sættes i folketingssamlingen 2018/19.